Holddrift kontra kontinuerlig drift i slagtesvinestalde

SAMMENDRAG

Holddrift og kontinuerlig drift blev sammenlignet i tre besætninger med slagtesvin. To af besætningerne havde konventionel status, mens én besætning havde SPF-status.

I SPF-besætningen var der ingen forskel på produktionsresultaterne mellem de to grupper.

I den ene af de konventionelle besætninger var grisenes daglige foderoptagelse signifikant lavere (P <0,05) i gruppen med kontinuerlig drift end i gruppen med holddrift. Dette medførte en signifikant (P <0,05) lavere daglig tilvækst. Da der i perioder var høj sygdomsfrekvens i besætningen, kan resultaterne formodentlig forklares ved et ringere sundhedsniveau i denne besætning sammenlignet med de to andre besætninger.

I den anden konventionelle besætning var der ingen forskel på produktionsresultaterne mellem de to grupper. I gruppen med holddrift var der en tendens til færre behandlinger mod diarré og luftvejslidelser.

Sektionsstørrelserne var hhv. 88 og 224 grise pr. sektion i de to besætninger, hvor der ikke var forskel på produktionsresultaterne i de to grupper. I besætningen, hvor der var positiv effekt på produktionsresultaterne ved holddrift, var sektionsstørrelsen 224 stipladser ved holddrift og 448 stipladser ved kontinuerlig drift.

Afprøvningen viste, at en effekt af holddrift primært kommer til udtryk i besætninger med lav sundhedsstatus, eller hvis der i perioder er problemer med høj sygdomsfrekvens.

BAGGRUND

Produktion af slagtesvin kan foregå i stalde med holddrift eller kontinuerlig drift. Ved holddrift opnås mulighed for tømning og vask af en hel staldsektion på én gang. Sektionering medfører imidlertid en fordyrelse af produktionsanlægget, ligesom det er vanskeligere at opnå samme staldudnyttelse i staldsystemer baseret på holddrift sammenlignet med kontinuerlig drift.

Sektionering og holddrift formodes at sænke smittepresset i stalden, og derved kan der sandsynligvis opnås bedre produktionsresultater i besætninger med holddrift. Dette skulle i givet fald opveje de ulemper, der er forbundet hermed.

Det var afprøvningens formål at belyse produktionsresultater og frekvens af sygdomsbehandlinger ved holddrift sammenlignet med kontinuerlig drift.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i 3 besætninger. Afprøvningens varighed var mellem 1½ og 2 år. Produktionsforhold og staldindretning fremgår af tabel 1.

Staldene i besætning 1 var nyrenoverede ved afprøvningens begyndelse. Staldene i besætning 2 var nye ved afprøvningens begyndelse. Staldene i besætning 3 havde været i drift i 1 år ved afprøvningens begyndelse.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Besætning

1

2

3

Sundhedsstatus

Ungsvinestald

Antal sektioner

Antal stipladser pr. sektion

Antal grise pr. sti

Stidimensioner, m

Opsamlingsstald

Gulvudformning

Ventilation

Fodringsmetode

Fodringsstrategi

konv.

ja

2^*

224/448*

16

4,3 x 2,5

ja

fuldspalte

undertryk

tørfodring

ad lib.

konv.

ja

6

224

14

4,2 x 2,1

ja

fuldspalte

diffus

vådfodring

restriktiv

SPF

nej

7

88

22

6,0 x 2,4

ja

fuldspalte

undertryk

tørfodring

ad lib.

* I besætning 1 indgik en stald med 2 sektioner á 14 stier til holddrift (224 stipl.) og en anden stald med 448 stipladser til kontinuerlig drift.

Følgende to grupper blev sammenlignet:

Gruppe 1: Holddrift.
Gruppe 2: Kontinuerlig drift.

I gruppen med holddrift blev sektionerne vasket og desinficeret mellem hvert hold, mens rengøring i gruppen med kontinuerlig drift kun blev foretaget med skovl.

I forbindelse med tømning af stierne blev de resterende grise overført til opsamlingsstald.

Der blev registreret produktionsresultater og hyppighed af sygdomsbehandlinger.

RESULTATER OG DISKUSSION

Tabel 2 viser resultaterne af afprøvningen. Eftersom der var vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandling, er resultaterne opgjort for hver besætning.

I besætning 1 var der en signifikant (P <0,05) lavere daglig foderoptagelse og en deraf følgende signifikant (P <0,05) lavere daglig tilvækst i gruppen med kontinuerlig drift sammenlignet med holddrift. Dette blev ikke fundet i besætning 2 og 3.

Tabel 3 angiver frekvensen af behandlede grise i afprøvningsperioden. Der var vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling i besætning 1 og 2 sammenlignet med besætning 3, hvilket betyder, at resultaterne fra besætning 1 og 2 er gjort op sammen, mens besætning 3 er opgjort separat.

I besætningerne 1 og 2 var der en effekt af holddrift i form af en signifikant (P <0,05) lavere forekomst af behandlinger mod diarré og luftvejslidelser. Der var ingen effekt af holddrift i besætning 3.

Tabel 2. Produktionsresultater
	Besætning 1			Besætning 2			Besætning 3
	Hold	Kont.	Hold		Kont.	Hold		Kont.
Antal hold Producerede svin Vægt v. inds., kg FEs pr. dag Dgl. tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent Døde og kass., pct.	20 2006 43,0 2,15^a 713^a 2,99 59,6 1,8	14 1534 42,2 2,05^b 674^b 3,04 59,8 2,4	21 4476 36,5 2,42 779 3,11 59,0 2,3		21 4606 36,7 2,41 776 3,12 58,9 0,9	19 1578 33,7 2,65 885 2,99 58,7 0,9		32 2365 31,4 2,63 892 2,95 58,4 1,0

a, b: Signifikans læses indenfor besætning (P <0,05). Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse.

Tabel 3.	Frekvensen af behandlede grise. Pct. af indsatte grise. Luftvejslidelser er primært lungesyge, influenza og nysesyge
		Besætning 1 + 2. Gns.			Besætning 3
		Holddr.	Kont.	Holddr.		Kont.
Diarré Luftvejslidelser Ledbetændelse Halebid Andet		0,7^a 5,6^a 2,2 3,0 1,1	1,8^b 11,3^b 3,2 1,9 2,5	0 0,1 0,7 4,9 3,5		0 0,1 1,0 3,7 3,2

a, b: Signifikans læses indenfor besætning (P <0,05).

Sundhedsniveauet i besætning 2 var bedre end i besætning 1, der i afprøvningsperioden havde problemer med udbrud af lungesyge, influenza og nysesyge. Forekomsten af behandlinger for disse sygdomme var lavere i gruppen med holddrift. Dette var også tilfældet i besætning 2, men frekvensen af antal behandlede grise var i begge grupper lavere end i besætning 1.

Det ringere sundhedsniveau i besætning 1 har formodentlig haft negativ indflydelse på foderoptagelsen og dermed været årsag til den lavere daglige tilvækst i gruppen med kontinuerlig drift.

Besætning 3 havde høj sundhedsstatus, hvilket gav sig udslag i få sygdomsbehandlinger. Der var ingen forskel på frekvensen af behandlinger i de to grupper.

Effekten af holddrift kom således til udtryk, hvor sundhedsniveauet i besætningen var lavt. På baggrund af dette kan konkluderes, at holddrift muliggør reduktion i frekvensen af behandlinger og giver bedre produktionsresultater end kontinuerlig drift i perioder med sygdom, eller hvis der generelt er et lavt sundhedsniveau i besætningen.

Sektionsstørrelserne i de besætninger, der indgik i afprøvningen, var forholdsvis små. Der var hhv. 224 og 88 slagtesvin pr. sektion i de to besætninger, hvor der ikke var forskel i produktionsresultaterne mellem de to grupper. I besætning 1 svarede sektionsstørrelsen til 224 stipladser til holddrift og 448 stipladser til kontinuerlig drift. Det er en forholdsvis lille sektionsstørrelse i kontinuerlig drift. Det kan derfor ikke udelukkes, at der i besætninger med større sektioner vil være en større effekt af holddrift end fundet i afprøvningen.

Det er ikke klarlagt, hvilken indflydelse det har haft på produktionsresultaterne, at der var forskellig sektionsstørrelse i besætning 1.

Staldene var nye eller forholdsvis nye ved afprøvningens begyndelse. Det kan ikke udelukkes, at effekten af holddrift øges med tiden, idet smittepresset ofte stiger, jo længere tid en besætning har været i drift.

I gruppen med holddrift blev der i afprøvningen vasket og desinficeret efter hvert hold. Dette kan have betydning for effekten af holddrift. Meddelelse 249, der belyser effekten af holddrift med eller uden vask mellem hvert hold, viser dog ingen effekt på produktionsresultaterne af at vaske sektionerne inden indsættelse af grise. Sektionerne, der blev vasket, var imidlertid mere behagelige at arbejde i.

REFERENCER:

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 249, 1993. Holddrift med eller uden vask i slagtesvinestalde.