Højlysin byg til smågrise

SAMMENDRAG

Smågriseblandinger indeholdende højlysin byg (Piggy) henholdsvis alm. byg som eneste kornart blev sammenlignet. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med smågrise i alderen 3-10 uger. Begge besætninger havde holddrift, og der indgik 5 hold pr. besætning omfattende i alt 671 grise pr. gruppe.

Gruppen, der fik Piggybyg, havde i forhold til kontrolgruppen 9 g lavere daglig tilvækst, men forskellen var ikke signifikant (P <0,16). Endvidere blev der mellem forsøgs- og kontrolgruppe ikke fundet forskel i foderudnyttelse, foderoptagelse og sundhedstilstand.

Ved at anvende Piggybyg i stedet for alm. byg kunne der spares 3 pct. sojaskrå i startblandingen (3-6 uger) og 4,9 pct. sojaskrå i slutblandingen (6-10 uger) ved samme næringsstofkrav.

Afprøvningen viste, at den ernæringsmæssige kvalitet af Piggybyg var på højde med det forventede ud fra kendskab til byggens kemiske sammensætning og fordøjelighed.

Højlysin byg bliver først økonomisk aktuel til iblanding i svinefoder ved markedsføring af nye forædlede sorter, der udbyttemæssigt kommer på højde med alm. bygsorter eller ved meget høje priser på proteinfoderstofferne.

BAGGRUND

I de seneste år er det via forædling lykkedes at udvikle bygsorten Piggy. Piggybyg har et højt lysinindhold, og kan derfor erstatte en del af proteinfoderstofferne i foderblandingerne til svin.

Piggybyg er en krydsning mellem (Risø 1508 x Nordal²) x Triumph. Risø 1508 er karakteriseret ved at have et reduceret hordeinindhold. Hordein er et lagerprotein, der udgør ca. 70 pct. af byggens proteinindhold. Hordein har et lavt lysinindhold, og hovedparten af proteinet består af ikke essentielle aminosyrer.

Ved stigende proteinindhold og dermed også hordeinindhold i almindelig byg, vil det relative lysinindhold stige langsomt. Modsat har Piggybyg et konstant lysinindhold i procent af råproteinet. Derfor stiger det relative lysinindhold i Piggybyg forholdsvis hurtigt med stigende proteinprocent. Det kan derfor betale sig at øge proteinindholdet i Piggybyg ved eftergødning med 20 kg N pr. ha omkring skridning.

Udbyttet i hkg kerne pr. ha af Piggybyg lå i 1987 10 pct. under målesorten, som er en blanding af 4 sorter. Udbyttet har været forholdsvis stabilt fra år til år.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet var at sammenligne produktion og sundhed hos smågrise fodret med fuldfoderblandinger indeholdende alm. foderbyg henholdsvis Piggybyg. Afprøvningen foregik i vækstperioden fra fravænning indtil ca. 25 kg.

Afprøvningen blev gennemført i perioden april-september 1988 i en MS- og en alm. produktionsbesætning. Smågrisene blev i gennemsnit fravænnet 23 dage gamle, hvor kuldene blev delt efter afstamning og vægt i 2 ensartede grupper. Mellemvejningen blev foretaget ved en gennemsnitsalder på 41 dage, og afgangsalderen var 70 dage i gennemsnit. Afprøvningen omfattede 5 hold pr. besætning, svarende til i alt 671 grise pr. gruppe.

I hver af de 2 besætninger fik smågrisene tildelt en startblanding i perioden fra fravænning til de var henholdsvis 39 og 43 dage gamle, og en slutblanding fra dag 39 henholdsvis dag 43 til afgang. Blandingerne var optimeret ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 3 og 6 ugers grise.

De 2 bygpartier blev analyseret ved kemisk analyse på Bioteknisk Institut, og analyseresultaterne blev anvendt ved optimering af blandingerne. Tabel 1 viser de anvendte bygpartiers kemiske sammensætning. Analyseresultaterne er sammenlignet med tabelværdier fra 556. beretning, Statens Husdyrbrugsforsøg.

På baggrund af det våde høstår i 1987, blev begge bygpartier analyseret for både ochratoksin og vomitoksin. Der blev fundet vomitoksin i begge bygpartier, men i så små mængder, at det ingen indflydelse havde på produktionsresultaterne. Derimod blev der ikke fundet ochratoksin i bygpartierne.

Tabel 1. Kemisk analyse af almindelig byg og Piggybyg
	Byg, 556. beretn.	Alm. byg, analyse	Piggybyg, analyse
Tørstof, g pr. kg	863	848	854
Kemisk sammensæt. g/kg tørstof Råprotein Råfedt N-frie ekst. Træstof Aske Calcium Fosfor	126 33 764 52 25 0,7 4,1	119 31 776 50 25 1,2 4,3	142 41 733 56 28 0,8 4,5
Aminosyrer, g/kg tørstof Lysin Methionin Cystin Treonin	4,3 2,1 2,7 4,1	4,3 2,0 2,7 4,2	6,9 2,4 3,0 5,6
FEs/kg tørstof	1,15	1,18	1,17

Piggybyggen var eftergødet med 20 kg N pr. ha omkring skridning. Indholdet af lysin og treonin var henholdsvis 60 og 33 pct. højere i Piggybyg sammenlignet med den alm. byg, som blev anvendt i afprøvningen.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 2. På grund af smågrisenes høje krav til foderets aminosyreindhold, kunne Piggybyggen kun ombytte 3,0 pct. sojaskrå i startblandingen og 4,9 pct. sojaskrå i slutblandingen. Blandingerne blev sammensat således, at de indbyrdes blev så ens som mulig med hensyn til indhold af energi og fordøjelige aminosyrer.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning
	Startblanding 3-6 uger			Slutblanding 6-10 uger
Sammensætning, pct.	Alm. byg	Piggy	Alm. byg		Piggy
Alm. byg Piggybyg Sojaskrå, toasted Fiskehelmel, askef. Skummetmælkspulver Tørgær Druesukker Animalsk fedt Calciumcarbonat (kridt) Dicalciumfosfat Fodersalt Lysin 40 Methionin 40 Vitaminblanding	61,1 - 10,0 10,0 8,0 2,0 3,0 4,0 0,8 0,4 0,1 0,20 0,05 0,4	- 63,7 7,0 10,0 8,0 2,0 3,0 4,4 0,9 0,4 0,1 0,10 0,05 0,4	65,2 - 21,5 6,0 - - - 3,6 0,5 2,2 0,3 0,20 0,10 0,4		- 69,7 16,6 6,0 - - - 4,0 0,6 2,2 0,3 0,15 0,10 0,4

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse på Bioteknisk Institut. Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold
	Startblanding							Slutblanding
Byg	Alm.			Piggy			Alm.				Piggy
	Dekl.	Anal.	Dekl.		Anal.	Dekl.			Anal.	Dekl.		Anal.
Antal prøver	-	3	-		3	-			3	-		3
FEs pr. 100 kg Råprotein., pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Aske, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct.	114 21,6 7,1 4,0 5,7 0,9 0,7	117 23,2 6,8 3,3 5,0 0,8 0,7	114 21,8 8,1 4,0 5,9 0,9 0,7		118 23,3 8,2 3,6 5,0 0,8 0,7	109 20,1 6,5 4,5 6,2 1,0 0,9			112 20,9 6,5 4,3 5,7 0,9 0,9	109 19,8 7,5 5,0 6,3 1,0 0,9		111 20,7 6,9 4,4 6,0 1,0 0,9
g pr. kg: Lysin Methionin Cystin Treonin Tryptofan	13,7 4,9 3,1 - -	13,6 5,1 3,0 8,8 2,1	14,2 5,0 3,1 - -		14,2 5,4 2,9 9,3 2,1	11,8 4,1 3,3 - -			11,8 4,0 3,2 7,6 -	12,1 4,1 3,2 - -		12,2 4,1 3,2 8,0 -

Det analyserede energiindhold var i samtlige 4 blandinger 2-4 FEs pr. 100 kg højere end det deklarerede indhold. Ellers adskilte blandingernes analyserede indhold sig ikke nævneværdigt fra det deklarerede indhold.

Det analyserede aminosyreindhold lå meget tæt på det deklarerede indhold i alle 4 blandinger. Indholdet af tryptofan blev analyseret i startblandingerne. Ud fra tabelværdierne var der forventet 2,5 g tryptofan pr. kg i begge blandinger, men der blev kun genfundet 2,1 g pr. kg, hvilket svarer til ca. 15 pct. af lysinindholdet. Det vides ikke om forskellen skyldes generel analyseusikkerhed.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 4 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 4. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Byg	Alm.	Piggy	Alm.		Piggy	Alm.		Piggy
Ant. grise inds. Vægt v. inds., kg Alder v. inds., dage	327 7,5 25	327 7,5 25	344 6,2 22		344 6,2 22	671 6,9 23		671 6,8 23
Før mellemvejning: Alder v. mellemv., dage Vægt v. mellemv., kg FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g	39 10,1 0,30 1,61 196	39 10,0 0,29 1,70 172	43 10,7 0,28 1,35 210		43 10,8 0,29 1,29 219	41 10,4 0,29 1,50 202		41 10,4 0,29 1,48 197
Efter mellemvejning: Alder v. afgang, dage Vægt v. afgang, kg FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g	69 25,2 0,91 1,78 509	69 25,1 0,92 1,82 503	71 26,6 1,00 1,82 555		71 26,4 0,99 1,82 542	70 25,9 0,95 1,79 533		70 25,7 0,95 1,83 522
Hele peroiden Alder v. 25 kg, dage FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde, pct. Diarré, pct. beh.	69 0,71 1,76 412 1,2 0	69 0,71 1,79 393 1,2 0	69 0,70 1,70 409 2,4 0,6		69 0,69 1,71 404 0,6 1,1	69 0,70 1,73 409 1,8 0,3		69 0,70 1,75 400 0,9 0,6

I besætning A opnåede gruppen med alm. byg 19 g højere daglig tilvækst, end gruppen der fik Piggybyg. Før mellemvejning var forskellen mellem de 2 grupper på 24 g i daglig tilvækst, men selv denne forskel var ikke signifikant (P <0,31) bl.a. på grund af en meget stor variation i resultaterne før mellemvejning. Ingen af de registrerede forskelle i besætningen var signifikante. I perioden har der ingen fodrings- eller sundhedsmæssige problemer været i besætningen.

I besætning B blev der heller ikke fundet signifikante forskelle mellem grupperne. I besætningen fungerede blandingerne godt, og der opstod ingen diarré- eller sundhedsmæssige problemer i perioden.

For afprøvningen som helhed, blev der mellem grupperne ikke fundet signifikante forskelle i daglig tilvækst (P <0,16) og FEs pr. kg tilvækst (P <0,46). Der blev heller ikke fundet vekselvirkning mellem besætninger og forsøgsbehandlinger.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Ved at anvende Piggybyg i stedet for alm. byg kunne der spares 3 pct. sojaskrå i startblandingen (3-6 uger) og 4,9 pct. sojaskrå i slutblandingen (6-10 uger) ved samme næringsstofkrav.

Piggybyg havde ingen indflydelse på den daglige foderoptagelse. Kontrolholdet havde en lidt højere daglig tilvækst, men resultatet var ikke signifikant. Øvrige produktionsparameter blev ikke påvirket af Piggybyggen.

Resultaterne fra denne afprøvning bekræfter, at smågrisene kvitterer for Piggybyggens næringsindhold. Tilsvarende må forventes ved slagtesvin.

I meddelelse nr. 700 fra Statens Husdyrbrugsforsøg viste rotteforsøg, at proteinets biologiske værdi i Piggybyg var 86,7 pct. mod kun 64,3 pct. i Lamibyg. Den høje biologiske værdi skyldes en meget gunstigere aminosyresammensætning.

Ifølge beretning nr. 640 fra Statens Husdyrbrugsforsøg har Piggybyg 2 pct. lavere energifordøjelighed og 3 pct. lavere proteinfordøjelighed end Lamibyg. Endvidere blev det fundet, at Piggybyg i forhold til alm. byg kunne ombytte 6,5-7,0 pct. sojaskrå eller ca. 35 pct. af den totale mængde sojaskrå i perioden 20-90 kg.

Ved forventet 10 pct. lavere høstudbytte pr. ha ved dyrkning af Piggybyg i forhold til alm. byg skal prisforskellen mellem sojaskrå og alm. foderbyg være høj, før Piggybyg bliver økonomisk aktuel. Hvis f.eks. foderbyg koster 140 kr. pr. 100 kg, og Piggybyg kan erstatte 4,9 pct. sojaskrå i en smågriseblanding, skal sojaskråen koste 385 kr. pr. 100 kg, før Piggybyg vil reducere foderomkostningerne. Hvis derimod Piggybyg kan erstatte 7,1 pct. sojaskrå i en slagtesvineblanding, skal sojaskråen koste mindst 336 kr. pr. 100 kg. Beregningerne er baseret på ren byg/sojaskråblandinger samt, at prisen for Piggybyg er 1,11 gange prisen på almindeligt foderbyg for derigennem at opnå samme økonomiske udbytte pr. ha. Beregningerne tager ikke hensyn til en evt. meromkostning ved dyrkning af Piggybyg.

Højlysin byg bliver først aktuelt til iblanding i svinefoder ved meget høje priser på proteinfoderstofferne eller ved forædling af sorter, der udbyttemæssigt kommer på højde med alm. bygsorter.

REFERENCER

Just, A., H. Jørgensen, J.A. Fernández, S. Bech-Andersen & N.E. Hansen, 1983. Forskellige foderstoffers kemiske sammensætning, fordøjelighed, energi- og proteinværdi til svin. 556. Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg. pp 99.

Larsen, T., B.O. Eggum, V. Danielsen, L. Munck, K. Bang-Olsen, B. Stilling & B. Pedersen, 1988. Højlysin byg (Piggy) i foderet til smågrise. Medd. nr. 700, Statens Husdyrbrugsforsøg. pp 4.

Mortensen, H.P., A. Madsen, D.D. Hall, L. Munck, K. Bang-Olsen & B. Stilling, 1988. Protein og aminosyrer til slagtesvin. 4 (lysinrig byg), 640. Beretn. Statens Husdyrbrugsforsøg. pp 29.