Helsædspiller til søer

SAMMENDRAG

Vådfoder uden helsædspiller blev sammenlignet med vådfoder indeholdende 4 pct. helsædspiller i diegivningsblandingen og henholdsvis 4 og 8 pct. i drægtighedsblandingen.

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 18 måneder i to sobesætninger. Begge besætninger anvendte hjemmeblandet vådfoder og havde individuelt opstaldede søer. Afprøvningen omfattede søer, gylte samt sopolte fra ca. 5-måneders alderen. Der var 758 kuld i helsædssgruppen og 740 kuld i kontrolgruppen.

Der var ikke forskel mellem grupperne med hensyn til søernes eller pattegrisenes sundhedstilstand målt ved MMA- og diarrefrekvens. Der var ikke i afprøvningsperioden problemer med mavesår, pludselige dødsfald eller urolige søer. Derfor kunne afprøvningen ikke bruges til at vurdere helsædspillernes effekt på ovennævnte forhold.

I begge besætninger var der tendens til, at kuldvægten ved fravænning var højest i gruppen, der fik helsædspiller. Dette kunne ikke forklares ud fra større foderoptagelse i diegivningsperioden eller forbedret sundhedstilstand blandt søerne eller pattegrisene.

Det er muligt at sammensætte blandinger med meget lavt træstofindhold, hvis der kun anvendes sojaskrå, hvede, fedt og valle. Om sådanne blandinger ville fungere bedre, hvis en del af hveden var erstattet med helsædspiller, kan ikke afgøres ud fra afprøvningen, da kontrolblandingerne også indeholdte byg, rapskager og Pulpetter.

Afprøvningen viste, at helsædspiller er et udmærket foderstof til søer, og at det uden problemer kan indgå med op til 4 pct. af vådfoderet til diegivende søer og op til 8 pct. af vådfoderet til drægtige søer.

BAGGRUND

Fordøjelse, fylde og bevægelse af foder i tarmkanalen har stor betydning for, om søerne har en høj produktivitet. Disse forhold reguleres både af foderets fysiske struktur (formalingsgrad) og kemiske struktur (indhold af kulhydrater). Kulhydraterne er derudover den vigtigste energikilde for soen. Kulhydratdelen består af stivelse, sukker og kostfibre. Det er kostfibrene, der påvirker fordøjelse, fylde og bevægelse af foder.

Der er ingen anbefalinger for, hvor stor en del af sofoderet som skal være kulhydrater eller, hvordan kulhydratdelen skal være sammensat. Det er dog sandsynligt, at behovet i drægtighedsperioden ikke er det samme som behovet i diegivningsperioden.

Lavt indhold af kulhydrat eller afvigende sammensætning af kulhydratdelen i forhold til korn kan medføre lav foderoptagelse og problemer med fordøjelselsesforstyrrelser. Dette kan resultere i øget MMA-frekvens, mavesår, tarmblødninger og urolige søer. Disse problemer ses ofte i vådfoderbesætninger, hvor behovet for både fysisk og kemisk struktur er mere udtalt end i tørfoderbesætninger på grund af adgang til billige strukturfattige foderstoffer, som f.eks valle samt den manglende mulighed for individuel fodring af de drægtige søer.

Indsamlede erfaringer fra 12 besætninger, der brugte halmpiller i vådfoder, tydede på, at halmpillerne reducerede problemer med stress og mavesår. Halmpiller ser således ud til at være et udmærket foderstof til brug i vådfodrede sobesætninger, som bruger mange strukturfattige foderstoffer. Halmpillerne produceres imidlertid ikke længere til foderbrug. Nu produceres helsædspiller, som er fremstillet af snittet, tørret helsæd. Helsædspillerne forventes at have samme effekt som halmpillerne, og kan håndteres som andre foderstoffer.

Formålet med afprøvningen var at sammenligne produktionsresultaterne hos søer fodret med vådfoder indeholdende henholdsvis 4 pct. eller 8 pct. helsædspiller i drægtighedsperioden efterfulgt af en diegivningsblanding tilsat 4 pct. helsædspiller med søer fodret med blandinger uden helsædspiller.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Tørrecentralen Vestjylland over en periode på 18 måneder i to sobesætninger med hjemmeblandet vådfoder. Søerne var individuelt opstaldet. Søerne blev opdelt, så det gennemsnitlige kuldnummer og racefordelingen var ens i begge grupper.

Søernes reproduktionsresultater og sundhedstilstand, målt på MMA-frekvens, blev registreret enkeltvis, men opgjort gruppevis. Søernes foderoptagelse i diegivningsperioden blev registreret i besætning 2.

Pattegrise, som døde i dieperioden, blev registreret med dato og årsag. Fravænningsalder, kuldvægt og diarréfrekvens blev registreret.

Inden for de første fem levedøgn var det tilladt at flytte grise mellem grupperne, hvis der ikke kunne kuldudjævnes inden for gruppen. Derefter måtte kuldudjævning kun foregå inden for grupperne.

For at få et korrekt udtryk for søernes reelle moderegenskaber blev antal levendefødte grise pr. kuld korrigeret for kuldudjævning. Derfor fremkommer udtrykket "korrigeret kuldstørrelse" i tabel 6. Det er ud fra den korrigerede kuldstørrelse, at procent døde grise indtil fravænning, antal fravænnede grise pr. kuld og fravænningsvægten skal vurderes.

De anvendte kontrolblandinger var optimeret ud fra de foderstoffer, de to besætninger havde adgang til, således at blandingerne blev billigst mulige pr. FEs. Helsædspiller erstattede korn i forsøgsblandingerne. Helsædspillerne indgik i optimeringen med det næringsstofindhold, som analyserne viste. Der findes ingen fordøjelseskoefficienter for næringsstofferne i helsædspillerne. Derfor er de beregnet ud fra en forventning om, at helsædspiller kan betragtes som en blanding bestående af 60 pct. korn og 40 pct. halm.

I begge besætninger var det muligt at tilsætte vand til forsøgsblandingerne i det omfang, det var nødvendigt for at holde dem pumpbare. I besætning 1 blev der brugt samme blanding i drægtigheds- og diegivningsperioden. Forsøgsblandingen indeholdte 4 pct. helsædspiller. Blandingernes sammensætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning i procent (besætning 1)

Blanding

Kontrol

Helsædspiller

Valle

Vand

Helsædspiller

Sojaskrå

Byg

Hvede

Animalsk fedt

Vitaminer og mineraler

50,0

27,0

0,0

6,0

7,4

7,0

1,5

1,1

50,0

25,0

4,0

6,0

6,4

6,0

1,5

1,1

I besætning 2 blev der brugt både en drægtigheds- og en diegivningsblanding. Drægtighedsblandingen indeholdte 8 pct. helsædspiller, og diegivningsblandingen indeholdte 4 pct. helsædspiller. Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning i procent (besætning 2)
Blanding	Kontrol			Helsædspiller
	Dieg.	Drægt.	Dieg.		Drægt.
Valle Helsædspiller Sojaskrå Rapskager Pulpetter Byg Kødbenmel Animalsk fedt Vitaminer og mineraler	78,0 0,0 4,6 3,2 0,6 10,7 0,7 2,0 0,2	87,0 0,0 0,0 4,8 1,2 4,3 0,5 2,0 0,2	76,2 4,0 4,6 3,2 0,6 8,5 0,7 2,0 0,2		83,0 8,0 0,0 4,8 1,2 0,3 0,5 2,0 0,2

I drægtighedsperioden blev søerne fodret efter huld ind til fire uger før forventet faring, hvor foderstyrken blev hævet til 3,5 FEs pr. dag. I diegivningsperioden blev søerne fodret efter tilnærmet ædelyst. I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget fire prøver af helsædspillerne til analyse for næringsstofindhold. Der blev ligeledes udtaget seks foderprøver af hver blanding i besætning 1 og tre foderprøver af hver blanding i besætning 2. Foderprøverne blev sendt til Steins Laboratorium til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer. Der findes ingen autoriseret analyse til bestemmelse af indholdet af kostfibre, derfor anvendtes træstofanalysen.

RESULTATER OG DISKUSSION

Resultaterne og spredningen på analyserne for helsædspillerne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Helsædspillernes næringsstofindhold

Helsædspiller

Analyseret

Spredning

Antal prøver

FEs pr. 100 kg (EFOS-Metode)

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

NFE, pct.

Træstof, pct.

Aske, pct.

Vand, pct.

Calcium, pct.

Fosfor, pct.

Lysin, g/kg

Methionin, g/kg

Cystin, g/kg

Treonin, g/kg

4

46

8,5

2,4

53,0

18,0

6,3

11,9

0,20

0,23

2,8

1,3

1,5

2,7

-

4

1,1

0,5

5,3

2,3

1,5

1,5

0,1

0,1

0,5

0,2

0,2

0,5

Det var forventet, at helsædspillernes næringsstofindhold svarede til det, der fandtes i en blanding bestående af ca. 60 pct. korn og ca. 40 pct. halm. Analyserne af helsædspillerne viste dog, at indholdet af protein var større, mens energiindholdet bestemt ved EFOS-metoden var betydeligt lavere. Årsagen til dette kan ikke umiddelbart forklares, men det skyldes sandsynligvis, at helsæden var høstet ca. tre uger før, kornet var fuldmodent.

Analyseresultaterne fra besætning 1 er vist i tabel 4, og analyseresultaterne fra besætning 2 er vist i tabel 5.

Tabel 4. Foderblandingernes analyserede indhold (besætning 1)

Blanding

Kontrol

Helsædspiller

Antal prøver

FEs pr. 100 kg

Råprotein, pct.

Råfedt, pct.

Træstof, pct.

Vand, pct.

Calcium, g/FEs

Fosfor, g/FEs

Beregnet ud fra analyser, g. ford./FEs

Råprotein

Lysin

Methionin

Cystin

Treonin

3

29

4,5

2,2

1,0

77,8

8,5

6,4

124

6,2

2,1

2,2

4,5

3

29

4,6

2,3

1,7

78,8

8,7

6,5

126

6,2

2,1

2,1

4,7

Tabel 5. Foderblandingernes analyserede indhold (besætning 2)
Blanding	Kontrol			Helsædspiller
Periode	Dieg.	Drægt.	Dieg.		Drægt.
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Vand, pct. Calcium, g/FEs Fosfor, g/FEs Beregnet ud fra analyser, g ford./FEs Råprotein Lysin Methionin Cystin Treonin	3 27 4,3 2,5 1,3 80,1 7,5 6,2 119 6,2 2,0 2,0 4,5	3 20 3,0 1,5 1,0 85,0 7,7 6,5 83 4,1 1,7 1,7 3,3	3 27 4,2 2,6 1,8 80,4 7,7 6,4 118 6,1 2,1 2,0 4,4		3 20 3,1 1,6 2,1 85,2 8,0 6,5 84 4,1 1,7 1,8 3,3

I alle blandingerne var det analyserede indhold af næringsstoffer pr. FEs i overensstemmelse med det forventede indhold. For at gøre de fire blandinger pumpbare var det - på grund af indholdet af Pulpetter - nødvendigt at tilsætte mere vand end forventet i besætning 2. I besætning 1 var det nødvendigt at tilsætte ekstra vand til forsøgsblandingen i forhold til den beregnede sammensætning i tabel 1, for at blandingen var pumpbar.

Fordi der indgik Pulpetter, var træstofindholdet i blandingerne i besætning 2 højere end blandingernes træstofindhold i besætning 1. Træstofindholdet var som forventet væsentligt højere i forsøgsblandingerne end i kontrolblandingerne.

Vådfoderets surhedsgrad blev undersøgt enkelte gange i begge besætninger. Iblanding af helsædspillerne havde ingen effekt på vådfoderets pH, der i begge besætninger var ca. 4,9.

Der var ingen praktiske problemer forbundet med at opbevare eller håndtere helsædspillerne i besætningerne. I besætning 1 blev helsædspillerne håndteret på samme måde som kornet og formalet på en hammermølle med et forstærket 4,5 mm sold. I besætning 2 blev helsædspillerne formalet på en hammermølle med et forstærket 8,0 mm sold.

Helsædssøernes gødning var mere lys og porøs end kontrolsøernes. Dette var mest udtalt i besætning 2, hvor søerne fik den store mængde helsædspiller.

Forskellene i gødningen så dog ikke ud til at påvirke søerne eller deres nærmiljø. Der var ikke problemer med flydelag i gyllekummerne eller udslusning af gylle i de to besætninger. Helsæds- og kontrolsøerne var opstaldet blandet, derfor var det ikke muligt at vurdere, om gødningen fra de to grupper af søer havde betydning for dannelsen af flydelag.

Der blev ikke fundet forskelle i søernes eller pattegrisenes sundhedstilstand målt ved henholdsvis MMA-frekvens og antallet af diarretilfælde i farestaldene. Der var ikke forskel i årsager eller antal af dødsfald blandt pattegrisene i de to grupper.

Søerne ville gerne æde foderblandingerne. Der blev endvidere ikke observeret visuelle forskelle i søernes foderoptagelse eller vægttab i diegivningsperioden i besætning 1. Som det fremgår af tabel 6 var der ingen forskel mellem grupperne i søernes foderoptagelse i diegivningsperioden i besætning 2.

I begge besætninger var der tendens til, at kuldvægten ved fravænning var højest i gruppen, der fik helsædspiller. Det kan ikke forklares ud fra en større foderoptagelse i diegivningsperioden eller forbedret sundhedstilstand blandt søerne eller patte-grisene. I flere undersøgelser er det vist, at søer, som får en fiberrig foderblanding, har et større fedtindhold i somælken. Dette er måske en forklaring på, at kuldvægten var større. En anden mulighed kunne være, at søerne var mere rolige. Produktionsresultaterne er vist i tabel 6.

Tabel 6. Produktionsresultater
Besætning	1			2
Gruppe	Kontrol	Helsæd	Kontrol		Helsæd
Antal kuld Antal levendefødte grise pr. kuld Antal dødfødte grise pr. kuld Korrigeret kuldstørrelse Diarrébeh., pct. af kuld (1. leveuge) Søernes samlede foderoptagelse i diegivningsperioden, FEs Døde indtil fravænning, pct. Alder ved fravænning, dage Kuldvægt ved fravænning, kg MMA-behandling, pct Antal afgåede søer Faringsprocent efter 1. løbning Dage til 1. løbning Spildfoderdage pr. kuld Kuld pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso	312 11,7 0,8 11,6 0,3 - 12,8 25 59,2 2,6 63 86 5 15 2,34 23,9	295 11,9 0,7 12,0 0 - 11,6 25 61,5 2,4 64 86 6 17 2,30 24,4	428 11,1 0,9 11,2 7,7 135 8,1 24 62,2 7,0 79 90 7 15 2,36 24,1		463 11,2 0,8 11,2 10,4 132 10,8 24 63,0 5,4 79 91 6 13 2,40 24,2

I afprøvningsperioden var der ikke problemer med mavesår, pludselige dødsfald eller urolige søer. Derfor kan afprøvningen ikke bruges til at vurdere helsædspillernes effekt på ovennævnte forhold.

Det er muligt at sammensætte diegivningsblandinger med et træstofindhold på 1,0 pct. og drægtighedsblandinger med et træstofindhold på 0,5 pct., hvis der kun anvendes sojaskrå, hvede, fedt og valle. Om sådanne blandinger ville fungere bedre, hvis en del af hveden var erstattet med helsædspiller, kan ikke afgøres ud fra afprøvningen. I besætning 1, hvor træstofindholdet i kontrolblandingen var 1,0 pct., var det samlede produktionsresultat udtrykt i "fravænnede grise pr. årsso" 0,5 større i gruppen, der fik helsædspiller. Så det tyder på, at værdien af helsædspillerne er størst i træstoffattige blandinger.

Hvorvidt produktionsresultatet forbedres ved en grovere formaling af hveden, undersøges i en igangværende afprøvning.

Afprøvningen viste, at helsædspiller er et udmærket foderstof til søer, og at det uden problemer kan indgå med op til 4 pct. af vådfoderet til diegivende søer og op til 8 pct. af vådfoderet til drægtige søer.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. 1992. Erfaringer med brug af halmpiller i vådfoder.