Analyser viste, at næringsindholdet var forholdsvis konstant, men at tørstoffets kemiske sammensætning var lidt forskelligt i de to besætninger, der fik tarmsættene fra forskellige kødfoderfabrikker. I gennemsnit indeholdt hele tarmsættet 0,53 FEs pr. kg.

Steriliserede hele tarmsæt (med indhold) blev afprøvet til slagtesvin i to besætninger over en periode på knapt et år. Tarmsæt udgjorde 22 pct. af FEs i forsøgsblandingen og blev

afprøvet mod en kontrolblanding med 6 pct. animalsk fedt. Herved kom ca. 15 pct. af FEs fra fedt i begge blandinger.

Der blev i alt produceret hhv. 966 og 982 svin på forsøgs- og kontrolhold. Produktionsresultaterne var ens for de to blandinger.

En undersøgelse på slagteriernes Forskningsinstitut viste, at der ikke var forskel på smagskarakterer for bacon og på jodtal i rygspæk for grise fodret med de to blandinger.

Analyser af det hele tarmsæt viste, at næringsindholdet var forholdsvis konstant, men at tørstoffets kemiske sammensætning var lidt forskelligt i de to besætninger, der fik tarmsættene fra forskellige kødfoderfabrikker. I gennemsnit indeholdt hele tarmsættet 0,53 FEs pr. kg.

Bakteriologiske undersøgelser viste, at kvaliteten var i orden, bortset fra en kort periode, hvor den ene kødfoderfabrik fulgte en forenklet fremstillingsforskrift. Der blev dog på intet tidspunkt konstateret nogen negativ effekt på grisenes sundhedstilstand eller ædelyst.

Baggrund

Hidtil er tarmsættene fra svineslagterierne i renset stand blevet anvendt til fremstilling af pølsevarer mm. I vinteren 1984 lavede Statens Husdyrbrugsforsøg et fordøjelighedsforsøg med hele tarmsæt inkl. tarmindhold. Med baggrund i disse forsøg viste det sig, at tarmsættenes værdi som foder til svin var så høj i forhold til den hidtil opnåede pris på tarmsæt, at det var interessant som svinefoder.

Formål

Det var afprøvningens formål at undersøge, om hele tarmsæt kunne anvendes i en slagtesvinefoderblanding under praktiske forhold uden risiko for grisenes sundhedstilstand og uden at forringe smagen i slagteproduktet.

Desuden at undersøge om foderværdien af tarmsæt ville variere fra levering til levering, og om den gennemsnitlige værdi ville være i overensstemmelse med det af Statens Husdyrbrugsforsøg fundne.

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i to besætninger i perioden juni 1984 til april 1985. I begge besætninger anvendtes et to-strenget vådfodringsanlæg med ét blandekar.

Foderet registreredes via computerens opsummering pr. indtaget ingrediens, og dobbeltkontrol udførtes ved at sammenligne med indkøbt mængde og udfodret pr. omløb. I begge besætninger indkøbtes en kontrolblanding og en forblanding til forsøg med tarmsæt.

Tarmsættene blev leveret med 1-3 ugers mellemrum og blev opbevaret i en isoleret tank med varmelegeme, hvor temperaturen blev holdt på ca. 70 °C for at forhindre bakterievækst. Foderet blev udfodret umiddelbart efter opblanding.

De hele tarmsæt blev oparbejdet på kødfoderfabrikerne KAMBAS og DAKA efter følgende procedure:

Trykkogning ved min. 125 °C i 15 min. Herved blev tarmsættene findelte.
Overførsel til 80-90 °C varm lagertank, hvor der blev tilsat 1,5 pct. myresyre (KAMBAS) hhv. 0,75 pct. myresyre og 0,75 pct. fosforsyre (DAKA) for at sænke pH.
Udkørsel i isoleret transportbeholder, hvor temperaturen var 80-90 °C.

Sammensætning af hele tarmsæt

Resultaterne af de tidligere nævnte fordøjeligheds- og balanceforsøg med hele tarmsæt udført af Statens Husdyrbrugsforsøg er vist i tabel 1.

Tabel 1. Kemisk sammensætning af næringsstofindhold for tarmsæt i fordøjelighedsforsøg
	Pct. af tørstof		g pr. FEs
Råprotein	31,5	Ford. råprotein	139
Råfedt	43,9	Ford. lysin	86
Træstof	5,4	Ford. methionin	24
NFE	13,0	Ford. cystin	1,5
Aske	6,2	Ford. treonin	5,5
Pct. tørstof	30,7	Calcium	3,1
FEs/kg vare	0,56	Fosfor	4,7

Tabel 1 viser, at hele tarmsæt har et højt indhold af råprotein og fedt, samt at proteinets sammensætning er god, da indholdet af lysin og treonin er højt.

Anvendelsen af tarmaffald i slagtesvinefoder begrænses af det høje fedtindhold. Det har tidligere vist sig, at slagtesvin max. må få 15 pct. af FEs fra animalsk fedt, da der ellers bliver problemer med blødt rygspæk og nedsat holdbarhed på bacon.

Det blev derfor besluttet, at ca. 15 pct. af energien i de afprøvede foderblandinger skulle udgøres af fedt fra tarmsæt, hvilket svarer til, at tarmsæt totalt kunne udgøre 22 pct. af FEs. Samtidig skulle animalsk fedt i kontrolblandingen ligeledes udgøre ca. 15 pct. af FEs. Herved blev det muligt at undersøge, om fedt fra tarmsæt ville have samme indflydelse på rygspækkets konsistens som traditionelt anvendt animalsk fedt.

Blandingens sammensætning og indhold

I begge besætninger blev der indkøbt en kontrolblanding og en foderblanding beregnet til kombination med de hele tarmsæt. Sammensætningen af disse blandinger (tabel 2) var ens i to besætninger, bortset fra at de involverede foderstoffirmaer anvendte forskellige vitamin- og mikromineralforblandinger.

Tabel 2. Foderblandingernes sammensætning og beregnede næringsindhold
	Forbl., pct.	Kontrolbl., pct.	Forsøgsbl. (tarme+forbl.)
Sojaskrå	22,6	29,4
Hvede	73,9	61,4
Animalsk fedt	-	6,0
Mineraler + vitaminer	3,5	3,2
Beregnet indhold
FEs/kg tørfoder	1,07	1,18	-
Ford. råprotein, g/FEs	155	151	151
Ford. lysin, g/FEs	6,9	7,3	7,3
Ford. meth. + cyst., g/FEs	5,1	5,0	4,9
Ford. treonin, g/FEs	5,1	5,1	5,2
Calcium	8,9 (9,8)*	7,7 (8,4)*	7,6 (8,3)*
Fosfor	7,1	6,6	6,6
*) Tallene i parentes er fra besætning 528, hvor én af vitaminforblandingerne var opblandet i kridt.

Sammenblandingen af foderet blev udført efter den i tabel 3 viste forskrift:

Tabel 3. Blandecomputerens indstilling
	Kontrol	Forsøg
Kontrolblanding	25,8
Forblanding til forsøg		22,1
Hele tarmsæt		11,9
Vand	74,2	66,0
FEs/kg vådfoder	0,30	0,30

Tabel 2 og 3 viser, at der blev tilstræbt samme næringsindhold pr. udfodret kg vådfoder til forsøgs- og kontrolhold.

Produktionsresultater

Afprøvningen omfattede 3 hold (kvartaler pr. besætning).

I besætning 528 var der problemer med at få leverancen af tarmsæt frem, før tanken blev tom. Forsøgsholdet måtte derfor af og til undvære de hele tarmsæt i blandingen. Ved mangel på tarmsæt blev der indtaget vand i stedet. Dette betød, at tarmsæt i gennemsnit kun har udgjort 19,6 pct. af FEs i besætning 528 mod de planlagte 22 pct. Produktionsresultaterne er vist i tabel 4.

Tabel 4 viser, at produktionsresultaterne stort set var ens for forsøgs- og kontrolholdet, og ingen forskelle var signifikante. Årsagen til, at foderstyrken var lavest for forsøgsholdet i besætning 528 var, at der blev udfodret vand i stedet for tarmaffald, når tarmaffaldstanken var tom.

Tabel 4. Produktionsresultater
Besætning	528		540		Gns.
Gruppe	Forsøg	Kontrol	Forsøg	Kontrol	Forsøg	Kontrol
Antal prod. svin	695	705	271	277	966	982
Vægt ved inds., kg	42,1	43,2	30,6	31,0	36,4	37,1
Dgl. tilvækst, g	638	650	642	643	640	647
FEs/gris daglig	1,77	1,87	1,99	2,03	1,88	1,95
FEs/kg tilvækst	2,78	2,88	3,12	3,17	2,95	3,03
Kødprocent	57,7	57,4	54,0	53,5	55,9	55,5
Udsatte + kasserede	3,0	3,3	1,5	2,2	2,3	2,8

Foderanalyser

I løbet af afprøvningsperioden blev der taget 16 prøver af hele tarmsæt leveret til besætning 540, hvor alle blev analyseret for indhold af vand, råprotein, råfedt, aske, calcium og fosfor. Af disse blev 7 endvidere analyseret for træstof- og 6 for aminosyrerindhold. Af tarmsættene leveret til besætning 528 blev der taget 12 prøver, og alle blev analyseret for indholdet af vand, råprotein, råfedt og aske. Af disse blev 8 også analyseret for indholdet af calcium og fosfor, 7 for indhold af træstof og 2 for aminosyrerindhold. Resultaterne er vist i tabel 5.

Tabel 5. Analyseresultater

Bes. 528

Bes. 540

Gns. af bes.

Vandprocent

Vandprocent

gennemsnit

spredning

71,1

2,3 *

71,0

1,2

71,0

-

I procent af tørstof:

Råprotein

gennemsnit

spredning

34,1 *

1,9 *

32,8

1,0

33,5

-

Råfedt

gennemsnit

spredning

41,9 *

3,6 *

45,1

2,0

43,5

Træstof

gennemsnit

spredning

7,3 *

2,0 *

5,2

0,3

6,3

NFE

gennemsnit

spredning

10,2

-

9,1

-

9,6

Aske

gennemsnit

spredning

6,5 *

1,1

7,8

1,1

7,1

-

Calcium

gennemsnit

spredning

0,61 *

0,14 *

1,02

0,37

0,82

-

Fosfor

gennemsnit

spredning

0,75 *

0,15

1,63

0,24

1,19

-

FEs/kg tørstof

gennemsnit

1,79

1,85

1,82

FEs/kg vare

gennemsnit

0,52

0,54

0,53

* Forskel mellem besætninger signifikant P <0,05

Tabel 5 viser, at hele tarmsæt har haft en forholdsvis konstant kemisk sammensætning fra levering til levering. Vandindholdet har været ens i de to besætninger, men der har været forskelle i tørstoffets sammensætning. Desuden har variationen fra levering til levering været noget større i besætning 528 end i besætning 540 både med hensyn til vandprocent og tørstoffets sammensætning. Årsagen til, at fosforindholdet er over dobbelt så højt i besætning 540 i forhold til besætning 528 er bl.a., at DAKA tilsatte 0,75 pct. mavesyre plus 0,75 pct. fosforsyre for at sænke pH, mens KAMBAS anvendte 1,50 pct. myresyre.

Resultaterne fra aminosyreanalyserne er vist i tabel 6.

Tabel 6. Aminosyreindhold i tarmsæt (8 analyser), byg og sojaskrå
			Hele tarmsæt
	Byg	Sojaskrå	Gns.	Min.	Max.	Spredning
G pr. 100 g råprotein:
Lysin	3,4	6,0	5,75	5,47	6,16	0,23
Methionin	1,7	1,6	1,47	1,34	1,56	0,07
Cystin	2,1	1,6	1,03	0,85	1,34	0,16
Treonin	3,3	3,7	3,67	3,36	3,90	0,18

Tabel 6 viser, at proteinets sammensætning er god i hele tarmsæt, og at indholdet af essentielle aminosyrer pr. 100 g råprotein er næsten som i sojaskrå.

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget prøver af det færdigblandede forsøgs- og kontrolfoder. Analyser her viste god overensstemmelse med forsøgsplanen. Fedtindholdet i forsøgsfoderet var højere i besætning 540 end i besætning 528 og i overensstemmelse med de i tabel 5 viste forskelle i tarmsættenes sammensætning.

Bakteriologiske analyser

For at undersøge om den på side 2 beskrevne fremstillings- og opbevaringsmetode var tilstrækkelig til at forhindre bakterievækst blev de hele tarmsæt løbende analyseret for bakterieindhold. Der blev udtaget prøver ved levering og efter lagring i tanken på gården, og prøverne blev sendt i køleemballage til Bioteknisk Institut.

For at hele tarmsæt kan betegnes som havende tilstrækkelig lavt kimtal, bør følgende være opfyldt:

Totalkim på blodagar < 10.000 kim pr. g
Hæmolyserende bakterier (blodagar) < 5.000 kim pr. g
Bacillus Cereus (blodagar) < 1.000 kim pr. g
Anaerobe bakterier (clostridier) < 100 kim pr. g

Disse kriterier var opfyldt for alle analyserede prøver (7 stk.) fra KAMBAS

Derimod blev der i begyndelsen af afprøvningen konstateret for høje kimtal i nogle leverancer fra DAKA. (Max. antal: 9.000 clostridier, hvilket blev nedbragt til under 10, da fremstillingsproceduren blev ændret, 4.000 Bacillus Cereus og 2.000 totalkim). Dette skyldtes sandsynligvis, at DAKA for at forenkle fremstillingsproceduren (se side 2) havde tilført syre i sterillisationsbeholderen og kørt tarmsættene ud til gården, uden opbevaring i lagertank. Efter henvendelse vedr. analyseresultaterne blev fremstillingsproceduren ændret, så tarmsættene blev opbevaret i nogle timer i en lagertank ved ca. 90 °C, efter at der var tilsat syre. Herefter (aug. '84) var ovennævnte grænseværdier overholdt (7 prøver).

Spisekvalitet

For at undersøge om fodring med hele tarmsæt påvirker smagsegenskaber i bacon og jodtal i rygspæk i forhold til en kontrolblanding med samme fedtindhold, blev der udtaget prøver af 10 so- og 10 galtgrise fra både forsøgs- og kontrolhold. Dagen efter slagtning blev der fra hver gris udtaget ca. 25 cm slag fra det bageste stykke af brystflæsket samt 10 x 10 cm rygspæk til jodtalsbestemmelse og bestemmelse af fedtsyresammensætning. Prøverne blev bedømt på Slagteriernes Forskningsinstitut. Resultaterne fra smagsbedømmelsen og jodtalsbestemmelsen er vist i tabel 7.

Bedømmelsesskala:

For saltsmag gælder dog, at:

+ 5 = ideel

0 = hverken god eller dårlig

- 5 = slet

0 = tilpas

+ 5 = saltsmag dækker helt egensmag

- 5 = alt for fersk

Tabel 7. Smagsegenskaberne i bacon og jodtal i rygspæk
		Smagskarakter
Foderbl.	Antalsvin	Farve (stegt)	Saltsmag	Egensmag	Konsistens	Helheds- indtryk	Jodtal i rygspæk
Kontrol	20	2,1	0,1	0,8	1,9	0,9	68,2
Forsøg	20	1,9	0,1	0,8	1,7	0,8	67,3

Smagsegenskaber

Resultaterne viste, at den tildelte mængde af hele tarmsæt ikke påvirkede smagsegenskaberne i bacon i forhold til den traditionelle foderblanding.

Jodtal i rygspæk

Forskellen mellem de to hold var minimal og ikke signifikant. Der var dog en tendens til lidt højere jodtal for kontrolholdet - i øvrigt i overensstemmelse med, at fedtindholdet ifølge analyserne af tarmsæt har været lidt lavere i forsøgs- end kontrolholdet i besætning 528, hvoraf grisene til smagsbedømmelsen stammer. Der var 5 grise med for højt jodtal (over 70) i kontrolholdet og 6 grise i forsøgsholdet.

Fedtsyresammensætning i rygspæk

Analyserne af fedtsyresammensætning viste kun små forskelle mellem forsøgs- og kontrolhold. Procent umættede fedtsyrer i alt var 60,1 for kontrolholdet mod 59,6 for forsøgsholdet og var ikke signifikant forskellige.

Fodringsmæssige værdi af hele tarmsæt

I tabel 8 er det gennemsnitlige indhold af næringsstoffer i de anvendt hele tarmsæt angivet. Der er kun mindre afvigelser i forhold til det forventede indhold (tabel 1).

Tabel 8. Kemisk sammensætning og næringsindhold i hele tarmsæt
	Pct. af tørstof		g pr. FEs
Råprotein	33,5	Fordøjeligt råprotein	147
Råfedt	43,3	Fordøjeligt lysin	8,4
Træstof	6,3	Fordøjeligt methionin	2,2
NFE	9,6	Fordøjeligt cystin	1,5
Aske	7,1	Fordøjeligt treonin	5,4
Pct. tørstof	29,0	Calcium	3,3 * 5,6 **
FEs/kg vare	0,53	Fosfor	4,1 * 8,9 **
) Bes. 528; *) Bes. 540

Tabel 8 viser, at protein- og aminosyreindholdet pr. FEs er tæt på det ønskede indhold i en færdig slagtesvinefoderblanding. Værdien ef én FEs fra tarmsæt kan derfor sættes lig værdien af en FEs fra en færdigfoderblanding til slagtesvin, i øjeblikket 1,80 kr. Et kg tarmsæt må derfor koste:

Ca. 180 øre pr. FEs x 0,53 FEs pr. kg = 95 øre
Heraf skal fratrækkes omkostninger til kørsel og opbevaring.

Investeringsomkostninger

Ved anvendelse af hele tarmsæt til foder skal der investeres i en isoleret opbevaringstank med varmelegeme og omrører plus doserings- og el-tilslutning til vådfodringsanlæg. Kravene til omrøring er dog mindre end ved anvendelse af almindelig slagteriopbevaringsomkostningerne pr. FEs afhænger af besætningens størrelse som vist i tabel 9.

Tabel 9. Beregningseksempler på økonomien ved anvendelse af hele tarmsæt
Slagtesvin pr. år	2.000	4.000	6.000
Tarmsæt, pct. af FEs	22	22	22
Tarmsæt pr. år, 1000 FEs	88	176	352
Tarmsæt pr. dag, kg	455	910	1.820
Tankstørrelse, m3	10	10 *	20
Investeringsomkostninger (1.000 kr.)	60	60	90
Faste omkostninger pr. år, 14 pct. rente, 3 pct. til vedligehold, 5 års afskrivning, 1000 kr.	18,6	18,6	27,9
Opvarmning pr. år (1.000 kr.) **	5,1	5,1	7,7
Omrøring pr. år **	2,5	2,5	3,8
Omkostninger i alt pr. år, 1.000 kr.	26,2	26,2	39,4
Omkostninger pr. FEs tarmsæt (øre)	30	15	11
Omkostninger pr. FEs byg (formaling m.m.), øre	4	4	4
Meromkostninger, tarmsæt pr. FEs (øre)	26	11	7
Fodringsmæssig værdi pr. FEs tarmsæt (øre)	180	180	180
Pr. FEs kan betales (inkl. kørsel), øre	154	169	173
Pr. kg kan betales (inkl. kørsel), øre	82	90	92
* Baseret på den halve lagertid i forhold til 2000 svin. ** Opvarmnings- og omrøringsomkostninger er ikke målt, man der er regnet med samme opvarmningsomkostninger som for slagteriaffald (Meddelelse nr. 66) og halvt så store omrøringsomkostninger.

Tabel 9 viser, at investeringsomkostningerne influerer en del på den samlede økonomi, hvorfor hele tarmsæt fortrinsvis vil have interesse i store besætninger. Kørselsomkostninger vil være ca. 5 øre pr. kg, dog afhængig af afstand og tankvognens størrelse.

Diskussion og konklusion

Økonomien i at anvende hele tarmsæt som vådfoder i stedet for som traditionelt at sælge tarmsættene til DAT-SHAUB afhænger især af fedtprisen. Siden forsøget blev igangsat i juni 1984, er foderprisen pr. FEs faldet 20-30 øre. DAT-SHAUB's betaling for tarmsæt er øget, og fedtpriserne er steget. Dette betyder, at en eventuel gevinst ved at gå over til våfoderfremstilling er meget tvivlsom i øjeblikket.

Hele tarmsæt til slagtesvin