Gulvvarme i smågriserum

SAMMENDRAG

Forskellige opvarmningsprincipper i forbindelse med smågriserum i farestier er undersøgt i to sobesætninger. Smågriserum med gulvvarme og plastmåtte i bunden, henholdsvis gulvvarme uden plastmåtte og plastmåtte alene, blev sammenlignet. Afprøvningen omfattede desuden en gruppe, hvor smågriserummet blev opvarmet ved hjælp af en elektrisk varmeplade placeret på gulvet.

Afprøvningen viste ingen forskelle i produktionsresultater eller diarréfrekvens mellem grupperne for besætningerne i gennemsnit. I den ene besætning var fravænningsvægten signifikant (P <0,04) lavere for grise fra stier uden gulvvarme.

De elektriske varmeplader måtte tages ud af afprøvningen som følge af, at overfladetemperaturen var så høj, at grisene ikke ville ligge på pladerne efter den første leveuge.

Målinger af temperatur og luftfugtighed viste ingen entydige forskelle mellem grupperne, bortset fra mindre temperatursvingninger i stier med gulvvarme uden plastmåtte. Temperaturen i smågriserummene stabiliserede sig på et niveau af ca. 28 grader celcius uanset opvarmningsprincip, når der var grise i rummet. Den relative luftfugtighed blev målt til 60 pct. i gennemsnit med et variationsområde fra 50-70 pct.

Energiforbruget i forbindelse med gulvvarme blev opgjort til 11,50 kr. pr. kuld, svarende til ca. 1 kr. pr. gris.

Gulvvarmen kan betragtes som en form for forsikring mod belastninger i miljøet. Gulvvarme kombineret med en plastmåtte kræver, at fremløbstemperaturen er højere (37-40 ºC) end de tidligere anbefalede 33 ºC En plastmåtte må antages at være mere behagelig for grisene at ligge på end et ru betongulv.

BAGGRUND

Pattegrisenes temperaturbehov er betydeligt højere end soens. I forbindelse med indretning af farestier tages der højde for dette forhold ved at skabe et nærmiljø for pattegrisene i et bestemt område af stien. Nærmiljøet tilvejebringes normalt ved hjælp af et smågriserum bestående af et overdækket område i det ene stihjørne ud for soens hoved. Området kan som regel tilføres varme ved hjælp af nedstøbte varmeslanger, som er isoleret i det øvrige stiområde. I nogle besætninger er der i de senere år ikke installeret gulvvarme i smågriserummene. I stedet er smågriserummet forsynet med en måtte af plast, som er lagt ovenpå gulvet. Herved er der mulighed for at spare omkostninger til etablering af gulvvarme samt energiudgifter til opvarmning.

Formål

At undersøge om forskellige opvarmningsprincipper i forbindelse med smågriserum har indflydelse på produktionsresultaterne i farestalden.

AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE

Afprøvningen er gennemført i to sobesætninger med nyetablerede farestalde indrettet med kassestier. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningen
Besætning	1	2
Sundhedsstatus	SPF	K
Stidimensioner, mxm	1,6 x 2,4	1,5 x 2,5
Antal sektioner	1	1
Antal stier pr.sektion	28	44
Fikseringsform	Fareboks	Fareboks
Spaltegulv	Triangelrist	Triangelrist
Spaltegulvsdim., mxm	1,6 x 1,0	1,5 x 1,0
Fodringsmetode	Tørfodring	Vådfodring
Ventilation	Undertryk	Ligetryk

I besætning 1 var farestierne placeret i midten af staldsektionen med en gang ved ydervæggene.

I besætning 2 var to af stirækkerne placeret ved ydervæggene og de resterende stier i midten. I begge besætninger var farestaldene nyrenoverede og indrettet i eksisterende bygninger.

I begge besætninger var farestaldsinventaret fra Langkjær Staldinventar A/S.

Afprøvningsplanen fremgår nedenfor:

Gruppe 1 = gulvvarme + plastmåtte.

Gruppe 2 = gulvvarme uden plastmåtte.

Gruppe 3 = plastmåtte (ingen gulvvarme).

Gruppe 4 = elektrisk varmeplade.

De enkelte grupper blev fordelt i relation til stirækkerne i staldene. De elektriske varmeplader var af fabrikatet Piggy (24 V) fra Fog Agentur & Agroteknik ApS. Plastmåtten bestod af Reco-plade af 12 mm's tykkelse.

I de stirækker, hvor der var åbnet for gulvvarmen, blev der tilstræbt en fremløbstemperatur på 33 ºC, jvf. de almindelige anbefalinger. I de perioder af året, hvor der var mulighed for det, blev temperaturen i farestaldene holdt på 18-20 ºC. I begge besætninger blev der benyttet varmelamper de første 3 dage efter faring.

Registreringer

Der blev foretaget registreringer af:

- produktionsresultater.

- adfærd vedr. grisenes brug af smågriserummet.

- klima (temperatur, luftfugtighed).

Klimamålingerne blev udført af Statens Byggeforskningsinstitut. Målingerne blev foretaget ved hjælp af en temperatur- og fugtmåler placeret 25 cm over gulvet i smågriserummene.

RESULTATER

Produktionsresultater for hver af besætningerne samt besætningerne i gennemsnit er vist i tabel 2, 3 og 4.

Resultaterne fra stier med elektrisk varmeplade er ikke medtaget som følge af, at pladerne blev taget ud af drift. Overfladetemperaturen på varmepladerne var ca. 34 ºC. På grund af den høje temperatur opholdt grisene sig kun på varmepladen den første leveuge. Derefter lå de uden for smågriserummet. Det var ikke muligt at foretage regulering af temperaturen i relation til grisenes varmebehov.

Tabel 2. Produktionsresultater, besætning 1

Gruppe

Gulvvarme+måtte

Gulvvarme

Plastmåtte

Antal kuld

Antal grise efter kuldudjævning

Alder ved fravænning, dg.

Antal fravænnede

Pct. døde

Pct. klemte af døde

Pct. beh. mod diarré

Fravænningsvægt, kg

94

11,0

28

10,1

8,2

29

13

8,4

97

11,1

26

10,0

9,9

38

14

7,7

92

10,7

28

10,0

6,5

35

10

8,4

Tabel 3. Produktionsresultater, besætning 2

Gruppe

Gulvvarme+måtte

Gulvvarme

Plastmåtte

Antal kuld

Antal grise efter kuldudjævning

Alder ved fravænning, dg.

Antal fravænnede

Pct. døde

Pct.klemte af døde

Pct. beh. mod diarré

Fravænningsvægt, kg

107

10,7

33

9,4

12,1

23

31

8,3 a)

108

11,2

32

9,6

14,3

15

25

8,2 a)

110

10,9

33

9,5

12,8

19

25

7,9 b)

a) og b): Tal med forskellig bogstavbetegnelse er signifikant forskellige P<0,05.

Tabel 4. Produktionsresultater gns. af begge besætninger

Gruppe

Gulvvarme+måtte

Gulvvarme

Plastmåtte

Antal kuld

Antal grise efter kuldudjævning

Alder ved fravænning, dg.

Antal fravænnede

Pct. døde

Pct. klemte af døde

Pct. beh. mod diarré

Fravænningsvægt, kg

201

10,8

30

9,7

10,2

26

22

8,4

205

11,2

30

9,8

12,5

26

20

8,0

202

10,8

30

9,7

10,2

25

18

8,1

Der var ikke statistisk sikre forskelle i produktionsresultater samt diarréfrekvens mellem grupperne i gennemsnit. I besætning 2 var fravænningsvægten derimod signifikant (P <0,04) lavere hos grise fra stier uden gulvvarme.

Grisenes brug af smågriserummet de første 4 døgn efter faring blev analyseret. Der blev ikke fundet forskel mellem grupperne med hensyn til antal grise, der opholdt sig i rummet uden for diegivningsperioderne på et givet tidspunkt. Dette tyder på, at opvarmningsprincippet ikke har haft indflydelse på grisenes opholdssted.

Klimamålinger i smågriserum

Målinger af temperatur og luftfugtighed blev udført i 3 stier for hver af de 3 grupper gennem diegivningsperioden. Lågene på smågriserummene var åbne i det første døgns tid efter faring og blev derefter lukket. Antallet af grise pr. sti var forskelligt, og målingerne blev ikke udført i samme periode. Det har derfor ikke været muligt at foretage en direkte sammenligning af stier med og uden gulvvarme.

Temperaturen i staldrummet lå på 20 ºC ± 1 ºC under alle målingerne.

I forbindelse med, at lågene blev lukket og grisene begyndte at benytte smågriserummet, steg temperaturen ca. 5 ºC. Ca. 1 uge efter faring stabiliserede temperaturen sig på et niveau omkring 8 grader celcius over staldtemperaturen.

Generelt svingede temperaturen ± 5 ºC i smågriserummene over et døgn. Dette skyldes, at temperaturniveauet er afhængig af, om der er grise i eller uden for smågriserummet. Temperatursvingningerne var tilsyneladende mindst i stier med gulvvarme uden plastmåtte. For de 2 andre grupper var forløbet næsten ens. Det må antages, at måtten medvirker til at isolere en del af gulvvarmen bort.

Målinger af luftfugtigheden i smågriserummene viste, at denne svingede omkring 60 pct. med et variationsområde på 50-70 pct.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Afprøvningen viste, at opvarmningsprincippet ikke havde indflydelse på dødelighed, ihjelklemte grise, diarréfrekvens eller grisenes brug af smågriserummet. Derimod var fravænningsvægten signifikant (P <0,04) lavere hos grise fra stier uden gulvvarme i den ene besætning.

Årsagen hertil er sandsynligvis, at grisene i denne gruppe har brugt mere energi til at opretholde legemstemperaturen end grisene i de øvrige grupper. Smittepresset i den pågældende besætning (konventionel) må desuden antages at have været større end i den anden (SPF). I afprøvningsperioden har der bl.a. været konstateret nysesyge. Grisene har derfor generelt været mere belastede end i besætning 1.

I forbindelse med diarréudbrud blev det observeret, at grisene i stier uden gulvvarme lagde sig ovenpå soen for at holde varmen. I sådanne situationer er grisene ofte afkræftede og fugtige, og må derfor bruge mere energi på at opretholde legemstemperaturen.

Dødeligheden i de enkelte grupper var relateret til periodevis udbrud af diarré og har således ikke været påvirket af opvarmningsprincipperne.

Målinger af temperatur og luftfugtighed viste ingen entydige forskelle mellem de forskellige grupper, bortset fra mindre temperatursvingninger i stier med gulvvarme uden måtte. Temperaturen i smågriserummet stabiliserede sig på et niveau af ca. 28 ºC uanset opvarmningsprincip, når der var grise i rummet. Ved brug af gulvvarme må det imidlertid antages, at grisene bruger mindre energi på at opretholde deres legemstemperatur, end hvis der ikke er etableret gulvvarme.

De elektriske varmeplader måtte tages ud af drift som følge af, at grisene kun ville ligge på dem i den første leveuge. Årsagen var en høj overfladetemperatur (34 ºC). Brug af varmeplader af denne type kræver enten en lavere overfladetemperatur eller anvendelse af en temperaturregulator for hver sti. Prismæssigt kan elektriske varmeplader (ca. 1.000 kr. pr. stk.) ikke konkurrere med gulvvarme. Men i forbindelse med ældre farestier (f.eks. trekantstier) uden smågriserum kan plader af denne type tænkes anvendt, eventuelt uden overdækning.

Energiforbruget blev opgjort for besætning 1, og blev beregnet til ca. 23 kWh pr. kuld i stier med gulvvarme. Med en pris pr. kWh på 50 øre svarer dette til 11,50 kr. pr. kuld eller ca. 1 kr. pr. gris.

Energiforbruget afhænger af staldens isoleringsgrad og ønsket temperatur i smågriserummet. I den pågældende besætning var fremløbstemperaturen ca. 33 ºC. For at opnå en tilstrækkelig høj temperatur i alle smågriserum må det dels tilrådes, at cirkulationshastigheden på vandet i rørstrengen er høj, dels at fremløbstemperaturen holdes på et niveau svarende til 37-40 ºC. Specielt kræver gulvvarme kombineret med en plastmåtte en høj fremløbstemperatur, idet måtten virker isolerende. Endelig må det antages, at det er mere behageligt for grisene at ligge på en plastmåtte end et ru betongulv.

Generelt bør det i de enkelte besætninger undersøges, hvor høj fremløbstemperatur der kan benyttes, uden at grisene forlader smågriserummet. Det er specielt den første leveuge, at grisene har behov for en høj temperatur.

Der kan være betydelige forskelle på udformningen af smågriserummet fra firma til firma. Erfaringer fra besætninger under Den rullende Afprøvning viser, at låget på rummet skal være tætsluttende samt være forsynet med en kant eller plastforhæng, så træk i rummet undgås.

Gulvvarmen må betragtes som en billig forsikring mod forringede produktionsresultater samt sygdomsudbrud.