Det anbefales at etablere stier i løbeafdeling med dybstrøelse hvis søerne opstaldes i flok.

I to besætninger blev følgende to typer gulvudformning sammenlignet i stier til flokopstaldede søer med fri adgang til æde-/insemineringsbokse:

Gruppe 1: Dybstrøelse i området bag æde-/insemineringsboksene
Gruppe 2: Spaltegulv og fast gulv i området bag æde-/insemineringsboksene.

Søerne blev flyttet til drægtighedsstalden 2-6 dage efter løbning. Drægtighedsstaldene var henholdsvis indrettet med elektronisk sofodring og små redekasser og én ædeboks pr. so.

Der var ikke forskel mellem de to grupper med hensyn til faringsprocent og antallet af totalfødte grise pr. kuld.

Søer på spaltegulv og fast gulv havde en statistisk sikkert højere forekomst af benproblemer end gruppen af søer på dybstrøelse. I den ene besætning var forskellen udelukkende udtrykt i form af ”halt bagben”, men i den anden besætning i form af alle undersøgte benproblemer. Benproblemerne i gruppen af søer på spaltegulv og fast gulv skyldtes formentlig, at der var meget glat på det faste gulv i området bag boksene. Dette øgede risikoen for udskridninger i forbindelse med søernes opspring på hinanden ved brunstens indtrædelse.

I den ene besætning var der tilsyneladende sammenhæng mellem benproblemer og omløbninger hos de søer som var opstaldet på spaltegulv og fast gulv i løbeafdelingen. Søerne var i drægtighedsafdelingen opstaldet i dynamiske grupper med små redekasser og store arealer med spaltegulv samt elektronisk sofodring. Det er derfor sandsynligt, at forholdene i drægtighedsafdelingen forstærkede effekten af opstaldning på spaltegulv og fast gulv i løbeafdelingen, idet belastningen fortsatte i drægtighedsafdelingen. Der var ingen sammenhæng mellem benproblemer og omløbninger hos søer opstaldet på dybstrøelse i løbeafdelingen.

Det anbefales at etablere stier i løbeafdeling med dybstrøelse hvis søerne opstaldes i flok.

Baggrund

Udvikling relateret til drift og indretning af løbeafdelinger til løsgående søer er aktuel, da kontraktproduktion af UK-grise kræver, at søerne skal være løsgående i hele perioden fra fravænning til syv dage før faring.

Ved indretning af en løbeafdeling skal der være fokus på produktionssikkerheden, lavt strøelses- og arbejdsforbrug samt lav forekomst af skader på søerne.

Det er vist at flokopstaldede søer, uden flugtmulighed og ad libitum fodring, får færre totalfødte grise pr. kuld end enkeltopstaldede søer (Meddelelse nr. 493, Den rullende Afprøvning). Dette skyldes sandsynligvis, at de flokopstaldede søer er udsat for større belastninger i form af f.eks. opspring, aggressioner samt konkurrence om foderet. Når søerne er flokopstaldede er det derfor vigtigt at indrette stien, så disse belastninger minimeres.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om en gulvudformning med fast gulv og spaltegulv, frem for dybstrøelse i området bag æde-/insemineringsboksene, kunne forbedre hygiejnen og mindske forbruget af halm og arbejdsbyrden, uden at have negativ indflydelse på søernes gang og reproduktionsresultater.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger over en periode på ca. et år. Afprøvningen omfattede kun søer. I afprøvningen indgik følgende gulvudformninger i løbeafdelingen:

Gruppe 1: Dybstrøelse i området bag æde-/insemineringsboksene
Gruppe 2: Spaltegulv og fast gulv i området bag æde-/insemineringsboksene.

Produktionsforholdene for de to besætninger fremgår af tabel 1.

Tabel 1.

Produktionsforhold i de to besætninger

Generelle oplysninger
Besætning	1	2
Antal årssøer inkl. gylte	625	400
Sundhedsstatus	PIC-højstatus	Blå MS
Driftsform	Ugedrift/to-ugers drift¹)	Ugedrift
Løbeafdeling, generelt
Antal dage i løbeafdelingen	9	13
Antal stier	4	2
Antal søer pr. sti	27	20
Bokstype	Æde-/insemineringsboks	Æde-/hvile boks
Boksfabrikat	Jyden	Langkjær
Spalteåbning/bjælkebredde på spaltegulv i boks, cm	2,2/7,5	-
Tilgængeligt stiareal (inkl. bokse) pr. so, m²	4,2	3,3
Fodringsstrategi	Tilnærmet ædelyst	Tilnærmet ædelyst
Antal udfodringer pr. dag	2	2
Fodertype	Vådfoder	Vådfoder
Vandforsyning	Drikkeventil i boks	Drikkeventil i boks
Bygning	Isoleret stålbuestald	Isoleret stålbuestald
Ventilationsprincip	Naturlig	Undertryk, vægventiler
Løbeafdeling, stier med spaltegulv og fast gulv
Areal af fast gulv (ekskl. bokse) pr. so, m²	1,4²)	1,4
Areal af spaltegulv (ekskl. bokse) pr. so, m²	1,2	1,0
Spalteåbning/bjælkebredde på spaltegulv i sti, cm	2,2/7,5	2,0/12,0
Strøelsesmateriale	Byghalm	Spåner
Løbeafdeling, stier med dybstrøelse
Areal af fast gulv (ekskl. bokse) pr. so, m²	2,9	2,4
Strøelsesmateriale	Byghalm	Hvedehalm
Dybstrøelseskumme, dybde, cm	52	46
Drægtighedsstalden
Gruppestruktur	Dynamisk	Stabil
Fodring	Elektronisk sofodring med små redekasser	Én ædeboks pr. so
Gulvudformning i aktivitetsområdet	Spaltegulv	Dybstrøelse
¹) I besætning 1 blev der i forsøgsperioden vekslet mellem ugedrift og to-ugers drift ²) Eksklusiv 35 cm fast gulv lige bag boksene

Dimensioner på bokse og stier i de to besætninger fremgår af figur 1 og 2.


Figur 1.	Skitse af løbeafdelingens indretning i besætning 1

I forbindelse med indsættelse af søer i løbeafdelingen, foregik fordelingen af søerne ens i begge besætninger, idet søerne blev indsat skiftevis den ene uge i gruppe 1 (dybstrøelse) og den anden uge i gruppe 2 (spaltegulv og fast gulv). I perioden med to-ugers drift i besætning 1 blev søerne fordelt tilfældigt mellem de to grupper.

Alle søer blev fodret efter tilnærmet ædelyst. Foderblandingerne opfyldte normen, som beskrevet i "Fokus på normer for næringsstoffer", 1998, Landsudvalget for Svin.


Figur 2.	Skitse af løbeafdelingens indretning i besætning 2

Registreringer

Der blev indsamlet data i begge besætninger til produktionskontrol.

På henholdsvis fjerde dagen i besætning 1 og ottende dagen i besætning 2, efter indsættelse i løbeafdelingen, blev søernes gang vurderet ved at tage søerne ud på inspektionsgangen. Der blev registreret "halthed" på henholdsvis for- og bagben, samt om søerne var "ømbenede" på henholdsvis for- og bagben. Halthed blev defineret som en vægtforskydning for at aflaste det dårlige ben, mens "ømbenet" blev defineret som en afkortet trippende gang. Samme so kunne registreres med mere end en bemærkning for gangproblemer.

Samme dage blev antallet af søer, der lå i boksene, registreret med henblik på analyse af søernes valg af leje (boks eller området bag boksene). I forbindelse med, at registreringsteknikeren gik ind i løbeafdelingen blev søernes placering registreret.

Søer, der ikke kunne klare sig i løbe- eller drægtighedsafdelingen, blev opstaldet individuelt i sti indtil faring. Når en so blev taget ud af flokken, blev dato, udtagningskode og -årsag registreret.

Udtagningskoder:

so flyttet til farestald
so flyttet til løbeafdeling
so flyttet til drægtighedsafdeling , boks/bås
so flyttet til sti, individuelt
so flyttet til sti, flok
so udsat

Udtagningsårsager (vurderet af besætningsejer eller driftsleder):

- aggressiv	- for tynd	- død	- vulvabid
- overfaldet	- for fed	- overfaldet og død	- skade af inventar
- dårlig ben	- bange for andre søer	- yversvamp	- staldudnyttelse
- omløbning	- kastet grisene	- klovbylder

I vinterperioden blev eventuelt behov for varmetilsætning i løbeafdelingen i begge besætninger, beregnet ved hjælp af simuleringsprogrammet StaldVent 4.03© (Danmarks JordbrugsForskning og Spiraflex Klima System, 2001). Beregningerne tog udgangspunkt i aktuelle klimamålinger af kuldioxid, ammoniak og luftfugtighed (målt som relativ luftfugtighed i procent).

Statistik

De primære måleparametre var faringsprocent, antal totalfødte grise pr. kuld og søernes gang. De sekundære måleparametre var øvrige reproduktionsresultater, udtagningsårsager samt registrering af søernes adfærd med hensyn til valg af leje.

Effekt af gulvudformning på totalfødte grise pr. kuld blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Effekt af gulvudformning på faringsprocent og forekomst af benproblemer i løbeafdelingen blev testet med en chi-square-test.

Resultater og diskussion

Reproduktionsresultater

Reproduktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Der var ikke vekselvirkning mellem besætningerne, så data er opgjort samlet.

Tabel 2.

Primære reproduktionsresultater for begge besætninger, eksklusive gyltekuld

Gulvudformning i løbeafdeling	Dybstrøelse	Spaltegulv/fast gulv
Producerede kuld efter 1. løbning, stk.	546	536
Faringsprocent efter 1. løbning, pct.	84,3	81,6
Totalfødte grise pr. kuld, stk. *	12,7	12,9
Totalfødte grise pr. kuld svarer til levendefødte + dødfødte, totalfødteer korrigeret for kuldnummer

Der blev ikke fundet en statistisk sikker forskel på gulvudformningerne med hensyn til faringsprocent og totalfødte grise pr. kuld.

I tabel 3 er de sekundære reproduktionsresultater vist for begge besætninger.

Tabel 3.

Sekundære reproduktionsresultater, eksklusive gyltekuld

Besætning	1		2
Gulvudformning i løbeafdeling	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv
Løbne søer, stk.	186	237	469	429
Faringsprocent efter 1. løbning, pct	76,0	71,2	87,4	87,2
Udsat efter løbning, pct.	8,9	8,3	4,7	4,7
Omløbet, pct.	15,1	20,5	7,9	8,1
Brug af orne, pct.	4,1	3,0	76,6	68,8
Brug af KS, pct.	95,9	97,0	23,4	31,2
Løbninger pr. so, stk.	1,6	1,4	1,8	1,7
Antal dage til første løbning	5,4	5,4	5,5	5,3

Det høje niveau af søer, der løb om og blev udsat inden for begge typer gulvudformning i besætning 1, er formentlig et resultat af, at besætningen i begyndelsen af afprøvningsperioden fik store problemer med Leptospira pomona. Det medførte, at en stor del af søerne aborterede få uger før faring. Når disse søer blev løbet igen, blev de registreret som omløbere. Desuden var besætningen på samme tid under indkøring.

Der var stor forskel på de to besætninger med hensyn til brugen af orne/KS. I besætning 1 benyttedes primært KS i æde-/insemineringsboksene. I besætning 2 blev søerne i overvejende grad løbet med orne.

Søernes gang

I tabel 4 ses frekvensen af søer med benproblemer.

Tabel 4.

Frekvensen af søer med benproblemer i løbeafdeling

Besætning	1		1
Gulvudformning i løbeafdeling	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv
Antal søer vurderet, stk	232	298	453	486
Halt, forben, pct.	0,9	1,3	0,9^a	5,6^b
Halt, bagben, pct.	4,7^a	9,4^b	0,2^a	4,5^b
Ømbenet, forben, pct.	1,3	2,0	0,4^a	15,8^b
Ømbenet, bagben, pct.	5,6	9,1	0,9^a	11,9^b

^a,b

angiver en statistisk sikker forskel (p<0,05) på de to typer gulvudformninger (rækkeniveau) med hensyn til søer med benproblemer inden for den enkelte besætning

I begge besætninger var der en større andel af søer i stier med spaltegulv og fast gulv som var halte eller ømbenede, end i stier med dybstrøelse. I besætning 2 var forskellen på de to gulvudformninger statistisk sikker for alle kategorier. I besætning 1 var forskellen statistisk sikker for "halt bagben".

Data viser således, at opstaldning på spaltegulv og fast gulv var en større belastning for søernes ben end opstaldning på dybstrøelse samt, at forskellen på de to gulvudformninger med hensyn til benproblemer var større i besætning 2 end i besætning 1.

Stifunktion

Stifunktionen har formentlig haft betydning for frekvensen af benproblemer. I begge besætninger, og især i besætning 2, var der store problemer med fugt og svineri i stierne med spaltegulv og fast gulv.

I besætning 2 var ornestierne placeret modsat ædeboksene (jf. figur 2). Det betød, at søer i brunst færdedes meget på det faste gulv ved ornestierne, med meget svineri og fugt til følge. Gulvet blev derfor meget glat og det betød, at søerne ikke kunne stå fast, når de sprang på hinanden i forbindelse med brunstens indtrædelse. Ornestierne i besætning 1 var derimod placeret i den ene ende af stien (jf. figur 1), hvorfor det ikke havde negativ virkning på hele arealet med fast gulv. I begge besætninger blev der midt i afprøvningsperioden opsat lukket inventar på ornestierne for at afhjælpe problemerne. Det bevirkede, at der blev lidt mere tørt på det faste gulv, men problemet forsvandt ikke.

Daglig fjernelse af gødning og tildeling af spåner eller halm på det faste gulv, var ikke tilstrækkeligt til at undgå svineri i stierne med spaltegulv og fast gulv i de to besætninger. Overbrusningsanlægget fungerede ikke tilfredsstillende. Det var ikke muligt at indstille anlægget således, at det faste gulv ikke også blev fugtigt. Det bevirkede at anlægget ikke blev benyttet konsekvent.

Som det fremgår af tabel 5 foretrak en stor del af søerne opstaldet på spaltegulv og fast gulv, at ligge i boksene frem for i lejearealet. Medvirkende årsag til dette kan være de mange benproblemer kombineret med den dårlige stihygiejne.

Tabel 5.

Søernes valg af leje i løbeafdeling

Besætning	1		2
Gulvudformning i løbeafdeling	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv
Antal søer vurderet, stk.	232	298	453	486
Liggende i boks, pct.	55,3	64,1	15,4	43,5

Det er uvist, hvorfor en stor del af søerne opstaldet på dybstrøelse i besætning 1, foretrak at ligge i boksene frem for i dybstrøelsesarealet. Søers valg af leje kan imidlertid påvirkes af mange faktorer såsom temperaturforhold, adgang til strøelse, indsættelsesstrategi og areal (Erfaring nr. 0110, Landudvalget for Svin). Endvidere kan det ikke forventes at arealet udenfor boksene benyttes som leje af alle søerne samtidigt.

Klima

En klimaundersøgelse udført af Den rullende Afprøvnings klimateknikere viste, at der i begge løbeafdelinger var behov for tilsætning af varme i kolde perioder. Varmebehovet var henholdsvis ca. 9 kW og ca. 12 kW for besætning 1 og 2. I løbeafdelinger til løsgående søer medfører den lave belægningsgrad, at søernes egen varmeproduktion ikke er tilstrækkelig til at dække behovet for varme i stier med spaltegulv og fast gulv. Det er derfor nødvendigt med tilsætning af varme, med mindre der iværksættes andre tiltag, såsom overdækning af lejeareal og halmtildeling. En staldtemperatur på ca. 16-18ºC er passende for søer, opstaldet på tørt fast gulv. Varmebehovet vil imidlertid være højere ,såfremt der er en høj lufthastighed (træk), og/eller at lejearealet er fugtigt. I besætning 2 blev behovet for tilsætning af varme i stien med spaltegulv og fast gulv således forstærket af svineri på det faste gulv og manglende varmeproduktion.

Udtagning fra løbeafdelingen

I tabel 6 ses årsager til udtagning af søer fra løbeafdelingen.

Tabel 6.

Årsager til udtagning af søer fra løbeafdelingen, eksklusiv gylte

Besætning	1		2
Gruppe	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv
Indsatte søer, stk..	232	298	509	520
Søer taget ud, pct.	17,2	17,0	4,1	7,7
Fordelt som følger:
Dårlige ben, pct.	3,4	2,0	0,2	1,2
Død, pct.	0,0	0,3	0,4	0,0
Død efter overfald, pct.	0,4	0,0	0,0	0,0
Yversvamp, pct.	0,0	0,3	0,0	0,0
Manglende brunst, pct.	13,4	13,8	3,5	6,5
Klovbylder, pct.	0,0	0,3	0,0	0,0
Skade af inventar, pct.	0,0	0,3	0,0	0,0

Den relativt høje andel af søer, der blev taget ud på grund af manglende brunst i besætning 1, kan skyldes problemerne med Leptospira pomona. Mange af søerne aborterede få uger før faring, og disse søer var svære at få i brunst igen.

Der var forskel de to besætninger imellem på andelen af udsatte søer, som følge af dårlige ben. Dette kan skyldes forskelle i de to driftslederes kriterier for, hvornår en so blev taget ud af stien. Således var der i besætning 2 erfaring for, at benproblemer opstået i løbeafdelingen aftog efter indsættelse i drægtighedsafdelingen, der var indrettet med dybstrøelse. Der blev kun relativt sjældent udtaget søer fra løbeafdelingen. I besætning 1 var der derimod erfaring med, at det var nødvendigt at udtage relativt mange fra drægtighedsafdelingen som følge af dårlige ben. Derfor var det uhensigtsmæssigt at sætte søer med benproblemer ind i flokken i drægtighedsafdelingen. I afprøvningsperioden var der i besætning 1 mangel på aflastningsstier. Dette kan være årsagen til at der, på trods af de mange registrerede benproblemer (se tabel 4), ikke blev udtaget endnu flere søer som følge af benproblemer.

Udtagning fra drægtighedsafdelingen

I tabel 7 ses årsagerne til udtagning af søer fra drægtighedsafdelingen.

I besætning 1 blev der udtaget en relativ stor andel som følge af omløbning. Som før nævnt var en del af disse omløbninger formentlig forårsaget af Leptospira pomona. Den næsthyppigste årsag til udtagning var benproblemer.

I gruppen af søer, der var opstaldet på spaltegulv og fast gulv i løbeafdelingen i besætning 1, blev der udtaget flere søer som følge af omløbning blandt de søer, der havde fået en bemærkning til benproblemer i løbeafdelingen, end blandt søer uden bemærkninger.

Tabel 7.

Årsager til udtagning af søer fra drægtighedsafdelingen, eksklusiv gylte

Besætning	1		2
Gruppe	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv	Dybstrøelse	Spaltegulv/ fast gulv
Indsatte søer, stk.	192	247	488	480
Søer taget ud, pct.	27,1	30,0	12,7	11,9
Fordelt som følger:
Overfaldet, pct.	0,0	0,0	0,0	0,2
Dårlige ben, pct.	7,8	6,5	0,4	1,5
Omløbet, pct.	18,2	22,3	8,0	6,0
Dårligt huld (tynd), pct.	0,0	0,0	1,0	0,4
Kastet grisene, pct.	0,0	0,4	0,2	0,0
Død, pct.	0,5	0,0	1,0	0,4
Yversvamp, pct.	0,5	0,8	0,0	0,0
Staldudnyttelse, pct.	0,0	0,0	2,0	3,3

I den ene besætning var der tilsyneladende sammenhæng mellem benproblemer og omløbninger hos de søer, som var opstaldet på spaltegulv og fast gulv i løbeafdelingen. Søerne i besætning 1 var i drægtighedsafdelingen opstaldet i dynamiske grupper med små redekasser med store spaltegulvsarealer samt elektronisk sofodring (ESF). Erfaringerne viser, at der ved denne stitype er risiko for mange ømbenede søer, der må tages ud af stierne (Notat nr. 0112, Den rullende Afprøvning). Det er således muligt, at forholdene i drægtighedsafdelingen i besætning 1 har forstærket effekten af opstaldning på spaltegulv og fast gulv i løbeafdelingen, idet belastningen af opstaldning på spaltegulv og fast gulv fortsatte i drægtighedsafdelingen.

Det er ikke muligt at afgøre i hvor høj grad benproblemer hos søer, opstaldet i stier med spaltegulv og fast gulv i løbeafdelingen, kunne være undgået, hvis overbrusningsanlægget havde virket efter hensigten, ornestierne havde været anderledes placeret og der var blevet tilsat varme i løbeafdelingen. På baggrund af denne afprøvning kan stier med spaltegulv og fast gulv imidlertid ikke anbefales frem for stier med dybstrøelse til løsgående søer i løbeafdelingen.

I løbeafdelinger er det vigtigt at være opmærksom på følgende:

Ornestierne skal placeres foran æde-/insemineringsboksene og ikke i forbindelse med lejearealet
Der skal tilsættes varme til løbeafdelingen i kolde perioder
Søer med benproblemer skal hurtigt udtages af flokken og opstaldes i aflastningssti
Evt. overbrusningsanlæg skal indstilles således, at det kun er spaltearealet, der bliver vådt

Referencer

-	Drægtige søers brug af ædebokse i systemer med en ædeboks pr. so (2002). Erfaring nr. 0110, Landsudvalget for Svin.
-	Løbeafdeling med enkeltdyrsstier eller flokopstaldning (2000). Meddelelse nr. 493, Landsudvalget for Svin.
-	Drægtighedsstalde med løsgående søer i dynamiske flokke, elektronisk sofodring og små redekasser (2001). Notat nr. 0112, Landsudvalget for Svin.
-	Fokus på normer for næringsstoffer, 1998, Landsudvalget for Svin
-	StaldVent 4.03©, 2001, Danmarks JordbrugsForskning og Spiraflex Klima System

Deltagere:
Hanne Nissen, Roald Koudal, Erik Damsted, Thomas Ladegaard Jensen, Verner Ruby og Mai-Britt Friis Nielsen.

Afprøvning nr.: p000563

Gulvudformning i løbeafdeling med æde-/insemineringsbokse til løsgående søer