På baggrund af resultaterne fra afprøvningen anbefales det at opstalde søerne i flokke á 6-7 søer ved bio-fix fodring.

En undersøgelse af to forskellige driftsstrategier og gruppestørrelser af løsgående drægtige søer fodret via bio-fix blev gennemført i to besætninger. Afprøvningen forløb over ca. 2½ år og omfattede i alt 1.475 kuld.

Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

stor sti med 20 søer der ikke blev sorteret efter alder/størrelse ved indsættelse
lille sti med 6-7 søer der blev sorteret efter alder/størrelse ved indsættelse

Søerne blev indsat i drægtighedsstalden ca. 2 dage efter løbning.

Der var ingen statistisk forskel mellem gruppestørrelser med hensyn til totalfødte grise pr. kuld.

I den ene besætning var der statistisk sikker forskel på faringsprocenten mellem de to grupper. Søer opstaldet i store flokke havde lavere faringsprocent end søer opstaldet i små flokke. Årsagen til denne forskel var, at der i stier med store flokke blev udsat flere søer end i stier med små flokke. Det kan ikke afvises, at søer, der er udsat på grund af andre forhold end omløbning var drægtige. Det kan dermed ikke til fulde afklares om opstaldningsforholdene påvirkede søernes drægtighedsprocent.

Der blev ikke fundet forskel i søernes huld, tilvækst eller på standardafvigelsen af disse afhængig af opstaldningsforholdene.

I stierne med 20 søer blev registreret mere svineri i lejet og flere pladsskifte under fodring i forhold til stier med 6-7 søer.

De to driftsstrategier og gruppestørrelser der blev undersøgt i afprøvningen ser således ikke ud til at have påvirket søernes reproduktion entydigt. Opstaldningsforholdene har alene påvirket stifunktion og antal pladsskifte under fodring.

På baggrund af resultaterne fra afprøvningen anbefales det at opstalde søerne i flokke á 6-7 søer ved bio-fix fodring.

Baggrund

Engelske resultater og erfaringer viser, at bio-fix fodring kan sikre ro i stien under foderoptagelsen i drægtighedsperioden. Fodertildelingen sker over en periode på 10 - 20 min., hvor soen tildeles 100 - 150 g foder pr. minut. Udfodringsmetoden bevirker, at søerne sjældent skifter plads under foderoptagelsen, hvorved konfrontationer mellem dyrene reduceres.

Erfaringer fra danske besætninger viser, at bio-fix fodring giver mulighed for en mere individuel fodertildeling end gulvfodring (Meddelelse 484, Den rullende Afprøvning). Tilsyneladende fungerer systemet teknisk godt, men antallet af søer, som må tages ud af gruppen er meget varierende (Erfaring 0006, Den rullende Afprøvning). Udtagne søer er årsag til en del tomme stipladser, da nye søer ikke kan indsættes i en etableret gruppe.

I danske besætninger varierer gruppestørrelserne fra 7 til 40 søer. I de engelske bio-fix systemer anbefales en gruppestørrelse på 5 - 7 søer, hvilket bevirker, at ét hold søer kan fordeles i to eller flere stier. De umiddelbare fordele ved små grupper er mulighederne for at inddele søer i grupper efter huld, vægt/størrelse og/eller alder, og derved fodre efter gruppens behov. Ulempen er, at søerne får relativt mindre plads til rådighed til flugt i forbindelse med angreb eller trusler fra andre søer. Det er imidlertid uafklaret, hvordan flokstørrelsen og gruppesammensætning påvirker produktion og adfærd i stier hvor der fodres ved bio-fix princippet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge om der var produktionsmæssige fordele, ved at opdele et ugehold i små, sorterede grupper sammenlignet med store usorterede grupper ved anvendelse af bio-fix fodring umiddelbart efter løbning.

Materialer og metoder

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger over en periode på ca. 2½ år og omfattede kun søer.

Følgende grupper indgik i afprøvningen:

stor sti indrettet til 20 søer der ikke blev sorteret ved indsættelse
lille sti indrettet til 6-7 søer der blev sorteret efter alder/størrelse ved indsættelse

Søer indsat i de små stier blev sorteret, så ét hold bestod af unge søer, ét hold af tynde søer og det sidste hold af de fedeste søer.

I forbindelse med indsættelse i drægtighedsstalden, blev søerne i besætning 1 skiftevis den ene uge indsat i stor sti og den anden uge i små stier. I besætning 2 blev søer med ulige sonummer indsat i stor sti og søer med lige sonummer i små stier.

I besætning 2 indgik kun en del af besætningen i afprøvningen. Søer der indgik i afprøvningen blev tilfældig udvalgt. De søer som ikke indgik i afprøvningen blev først indsat i løsdrift 4 uger efter løbning i stier med plads til 10 søer. I begge besætninger blev søerne indsat i drægtighedsstalden ca. 2 dage efter løbning.

Produktionsforholdene fremgår af tabel 1. I begge besætninger var drægtighedsstalden isoleret og stierne indrettet med fast gulv i lejearealet. I begge besætninger var stierne indrettet som anbefalet i Info Svin. Bio-fix anlægget var opsat i tilknytning til lejearealet.

Fodring

I begge besætninger blev søerne fodret én gang dagligt. Der blev i begge besætninger anvendt pelleteret foder. I besætning 1 indeholdt foderet 5 pct. roepiller.

I begge besætninger blev der dagligt tildelt halm. Ligeledes var der i begge besætninger fri adgang til vand, via drikkekop placeret i gødearealet. Der var ikke opsat krybbe i forbindelse med ædepladserne.

Alle søer blev fodret efter normen som beskrevet i Fokus på normer for næringsstoffer, 1998, Landsudvalget for Svin.

Tabel 1.

Produktionsforhold

*Besætning)**	1			2
Sundhedsstatus	MS (PRRS-dk, Ap 6)			MS (-PRRS)
Antal årssøer	550			1400
Store stier:
Antal søer pr. sti	20			20
Stiens dimension, m	10,0 x 4,5			10,1 x 4,5
Tilgængeligt stiareal pr. so **), m²	2,3			2,3
Lejeareal **), m²	1,5			1,3
Gødearealets udformning	Spaltegulv			Fastgulv
Gødearealets dimension, m	10,0 x 1,6			10,1 x 2,0
Små stier:
Antal søer pr. sti	6	7	7	6	7	7
Stiens dimension, m	3,0x4,5	3,5x4,5	3,5x4,5	3,1x4,5	3,5x4,5	3,6x4,5
Tilgængeligt stiareal pr. so **), m²	2,3	2,2	2,2	2,3	2,3	2,3
Lejeareal **), m²	1,5	1,4	1,4	1,3	1,3	1,3
Gødearealets udformning	Spaltegulv			Fastgulv
Gødearealets dimension, m	3,0x1,6	3,5x1,6	2,5x1,6	3,1x2,0	3,5x2,0	3,6x2,0
Ædepladsen:
Ædepladsens bredde (midt inventar til midt inventar), m pr so	0,5			0,5
Hoved/skulderadskillelsens dybde, m	0,6			0,6
Hoved/skulderadskillelsens højde, m	0,8			0,8
Udfodringshastighed, g/min.	127/140 ***)			-
Bio-fix fabrikat	Echberg			Echberg

*)	begge stalde var taget i brug før lov om opstaldning af drægtige søer og gylte trådte i kraft pr. 1.1.99.
**)	tilgængelig stiareal er inkl. hele ædepladsen, da ædepladsen var uden krybbe, mens lejeareal er tilgængeligt stiareal minus spaltegulvsarealet
***)	hastigheden blev ændret midt i afprøvningsforløbet, for at få færre pladsskifte under udfodring

Registreringer

Der blev foretaget produktionskontrol, herunder registrering af løbedato og kuldresultater ved faring. Ved indsættelse i og afgang fra drægtighedsstalden blev søerne vejet og huldvurderet. Søerne fik tildelt en af følgende huldkarakterer:

    Huldkarakter 1 - fed, hofteben og rygrad er helt skjult
    Huldkarakter 2 - middel, hofteben og rygrad kan mærkes med et let håndtryk
    Huldkarakter 3 - mager, hofteben og rygrad kan ses
    Huldkarakter 4 - meget mager, hofteben og rygrad træder markant frem

Søer, der ikke kunne klare sig i drægtighedsstalden, blev opstaldet individuelt i boks/sti eller i flok indtil faring. Hvis en so blev taget ud af flokken, blev dato, udtagningskode og -årsag registreret.

Udtagningskoder:

so flyttet til farestald
so flyttet til løbestald
so flyttet til drægtighedsstald, boks/bås
so flyttet til sti, individuelt
so flyttet til sti, flok
so udsat

Udtagningsårsager (vurderet af besætningsejer eller driftleder):
- aggressiv	- for tynd	- død	- vulvabid
- overfaldet	- for fed	- overfaldet og død	- skade af inventar
- dårlige ben	- bange for andre søer	- yversvamp	- staldudnyttelse
- omløbning	- kastet grisene	- klovbylder

I forbindelse med, at søerne blev flyttet til farestalden, blev frekvensen af bidsår på vulva registreret.

Ved besøg af registreringsteknikeren hver 14. dag, blev omfanget af svineri på det faste gulv registreret. Endvidere blev det registreret, om der var pladsskifte under fodringen.

Statistik

De primære måleparametre var antal totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. De sekundære måleparametre var øvrige reproduktionsresultater, huld og udtagningsårsager.

Totalfødte grise pr. kuld blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Faringsprocenten blev testet med en chi-square-test.

Resultater og diskussion

De primære reproduktionsresultater er vist i tabel 2. Der var ikke vekselvirkning mellem besætninger og grupper med hensyn til totalfødte grise pr. kuld, men da der var vekselvirkning med hensyn til faringsprocent er besætningerne opgjort hver for sig.

Tabel 2.

Primære reproduktionsresultater, eksklusiv gyltekuld

Besætning	1		2
Gruppestørrelse	20	6/7	20	6/7
Indsættelsestidspunkt	Efter løbn.	Efter løbn.	Efter løbn.	Efter løbn.
Prod. kuld efter 1. løbning, stk.	409	422	305	339
Totalfødte grise pr. kuld*, stk.	12,7	12,9	13,9	13,9
Faringsprocent, efter 1. løbning	84 a	84 a	84 a	89 b

*	totalfødte svarer til levendefødte + dødfødte, totalfødte er korrigeret for kuldnummer
a, b:	statistisk sikkert forskellige (p<0,05)

Reproduktionsresultater

Som det fremgår af tabel 2, var der ikke statistisk sikker forskel mellem gruppestørrelserne med hensyn til totalfødte grise pr. kuld. I besætning 2 var der statistisk sikker forskel på faringsprocenten. Søer opstaldet i store flokke havde lavere faringsprocent end søer opstaldet i små sorterede flokke. Som det fremgår af tabel 3 var årsagen til denne forskel, at der i stier med store flokke blev udsat flere søer end i stier med små sorterede flokke. Det kan ikke afvises, at søer, der er udsat på grund af andre forhold end omløbning, var drægtige. Sammenholdes dette med at der i besætning 1 ingen forskel blev fundet på faringsprocenten, kan det ikke til fulde afklares om opstaldningsforholdene har påvirket søernes drægtighedsprocent.

Tabel 3.

Sekundære reproduktionsresultater, eksklusiv gyltekuld

Besætning	1		2
Gruppestørrelse	20	6/7	20	6/7
Faringspct., efter 1. løbning	84	84	84	89
Søer udsatte efter løbning, pct.	5	6	7	3
Omløbningsprocent	11	10	9	8
Dage til 1. løbning	5	5	5	5
Løbning til omløbning, dage	40	42	34	30
Spildfoderdage pr. kuld	18	18	14	11
Drægtighedsperiode, dage	116	116	115	115

Det ses endvidere af tabel 3, at omløbere blev fundet ca. 10 dage før i besætning 2 end i besætning 1, og det havde indflydelse på antallet af spildfoderdage pr. kuld.

Huld og tilvækst

Af resultaterne i tabel 4 ses, at der i løbet af drægtighedsperioden ikke skete ændringer i søernes gennemsnitlige huld inden for besætning. I begge besætninger var standardafvigelsen på søernes huld lidt større i løbet af drægtighedsperioden.

Inden for besætning var der ingen forskel på søernes tilvækst ved de forskellige gruppestørrelser. Søernes tilvækst var dog markant større i besætning 2 i forhold til besætning 1. Til gengæld var standardafvigelsen på søernes tilvækst mindre i besætning 2.

Muligheden for at sortere og opstalde søerne i mindre grupper og fodre dem efter gruppens behov ser således ikke ud til at have effekt på søernes huld, tilvækst eller på standardafvigelsen.

Tabel 4.

Huldvurdering og søernes tilvækst

Besætning	1		2
Gruppestørrelse	20	6/7	20	6/7
Huld ved indsættelse Standardafvigelse	2,0 ± 0,5	2,0 ± 0,5	2,0 ± 0,3	2,0 ± 0,2
Huld ved afgang Standardafvigelse	1,8 ± 0,6	1,7 ± 0,6	1,9 +/- 0,4	1,9 ± 0,3
Vægt ved indsættelse, kg Standardafvigelse, kg	194 ± 38	200 ± 42	216 ± 27	215 ± 28
Vægt ved afgang, kg Standardafvigelse, kg	240 ± 48	247 ± 45	275 ± 45	280 ± 40
Tilvækst i drægtighedsperioden, kg Standardafvigelse, kg	46 ± 32	47 ± 31	59 ± 24	65 ± 26

Udtagning af søer

Som det fremgår af tabel 5, forblev 71-72 procent af søerne i besætning 1 i løsdrift i hele drægtighedsperioden. I besætning 2 var det 78 procent af søerne i stier med store flokke, der blev i løsdrift i hele drægtighedsperioden i modsætning til 84 procent i stier med små flokke. Søer, der blev udtaget fra drægtighedsstierne blev enten flyttet til ledige pladser i løbe-/ drægtighedsafdelingen eller udsat. Niveauet af søer der forblev i løsdrift i hele drægtighedsperioden var betydelig lavere end fundet ved tidligere afprøvninger (Meddelelse nr. 311 og 363, Rapport 17).

Tabel 5.

Udtagning af søer fra løsdriftsstien samt pct. døde/aflivede søer af udsatte fra besætningen, eksklusiv gylte

Besætning	1		2
Gruppestørrelse	20	6/7	20	6/7
Indsat, stk.	581	591	378	387
Til farestald, pct.	72	71	78	84
Til løbestald, pct.	3	1	10	10
Til drægtighedsstalde, boks/bås, pct.	7	8	10	6
Til sti, individuelt, pct.	5	6	0	0
Til sti, flok, pct.	9	9	0	0
Udsat, pct.	4	5	2	0
Døde/aflivede af udsatte*) søer, pct.	27		12
*) udsat af besætningen

I besætning 1 og 2 blev henholdsvis 27 procent og 12 procent af de udsatte søer registreret som døde eller aflivede. I en større undersøgelse af løsdriftssystemer med bio-fix, ædebokse og elektronisk sofodring, var 16 pct. af de udsatte søer i gennemsnit døde eller aflivet (Rapport nr. 17). De mange døde/aflivede søer i besætning 1 kan ikke umiddelbart relateres til løsdriftssystemet. Som det fremgår af tabel 6 var det meget få søer der blev taget ud af løsdrift på grund af ”død” eller ”overfaldet og død”.

Som det fremgår af tabel 6 blev der i besætning 1 taget ca. 10 procent flere søer ud af drægtighedsstalden end i besætning 2, samtidig blev søerne i besætning 1 taget betydelig senere ud end i besætning 2. Den primære årsag til udtagning i besætning 1 var staldudnyttelse. I praksis vil det sige, at en del af omløberne blev gående i gruppen efter omløbning. Når resten af gruppen skulle fare blev omløberne opstaldet individuelt i sti/boks indtil faring. Dette blev gjort for at give plads til nye søer der skulle indsættes i drægtighedsstalden. Løsdrift med stabile grupper giver ikke mulighed for løbende at indsætte søer i en flok der allerede er dannet og det er således vanskelig at udnytte stalden optimalt. Alternativt kan der etableres stier med forskellig størrelse. Omløbning var den næsthyppigste årsag til udtagning fra drægtighedsstalden.

Tabel 6.

Årsager til at søerne blev taget ud af flokken gennem drægtighedsperioden samt pct. søer med vulvabid ved flytning til farestalden, eksklusiv gylte

Besætning	1		2
Gruppestørrelse	20	6/7	20	6/7
Indsat, stk.	581	591	378	387
Søer, taget ud af flokken, stk.	162	169	83	61
Søer, taget ud af flokken, pct.	28	29	22	16
Dage fra indsættelse til udtagning	74	70	33	33
Fordeling af årsag til udtagning, pct.:
- overfaldet	1	1	1	1
- dårlige ben	2	2	6	4
- omløbning	9	6	10	10
- for tynd	2	1	1	0
- bange for andre søer	0	1	2	1
- død	0	1	0	0
- overfaldet og død	0	0	1	0
- klovbylder	1	1	0	0
- skade af inventaret	0	0	1	0
- staldudnyttelse	13	16	0	0

- vulvabid ved flytning til farestald, pct.	2	2	0	0

Ingen søer blev udtaget på grund af aggression, fedme, kastet grisene, solgt, yversvamp eller vulvabid.

I besætning 2 var omløbning og dårlige ben de primære årsager til udtagning. Dårlige ben opstod primært fordi gulvet i gødearealet var glat.

Ved flytning af søerne til farestalden blev det registreret om søerne havde bidsår på vulva. I besætning 1 var 2 procent af søerne bidt, mens ingen søer i besætning 2 havde bid på vulva. Forekomsten af vulvabid var dermed generelt lavt. I besætning 1 blev søerne kun bidt i vulva hvis de blev indsat i farestalden umiddelbart før faring. Vulvabid kunne helt undgås hvis søerne kom i farestalden ca. 1 uge før faring. Niveauet i besætning 2 er betydelig lavere end fundet i en tidligere afprøvning, hvor der var ca. 18 pct. af søerne der havde rifter eller bid på vulva ved indsættelse i farestalden (Meddelelse nr. 444, Den rullende Afprøvning).

Svineri og liggeadfærd i stien samt ro/uro under fodring

Svineri i stierne med henholdsvis 20 og 6-7 søer varierede meget mellem de 2 besætninger, hvor der i besætning 1 generelt var en del svineri i stierne i forhold til besætning 2. Det mere svineri i stierne i besætning 1 kan skyldes funktion af ventilationsanlægget (diffus luftindtag), der specielt i vinterperioderne gav dårlig luftkvalitet i stalden. Fælles for besætningerne var imidlertid, at der i stier med 20 søer sås markant mere svineri i lejet i forhold til stierne med 6-7 søer. Dette skyldes sandsynligvis, at søerne i stier til 20 søer foretrak at ligge rundt i kanten af stien op af det lukkede inventar.

Observationerne tyder på, at der i begge stistørrelser var flest pladsskifte under fodring umiddelbart efter indsættelse, hvorefter søerne blev mere rolige, når der var etableret en rangorden. I begge besætninger var søerne i de store stier generelt mere urolige under fodring gennem hele drægtighedsperioden i forhold til søerne i de små stier. I de små stier var der allerede efter 2 uger helt ro under fodringen, mens det sjældent sås i de store stier. Det var ofte kun en so, der stod for al uroen. Trods den markant større uro i de store stier så det ikke ud til at påvirke spredningen på søernes tilvækst.

På baggrund af dette anbefales at indrette stierne med 6-7 søer for få en god stihygiejne. Endvidere kan det ikke anbefales at etablere diffus luftindtag i stalde med løsgående drægtige søer (Notat 0021).

Deltagere: Hanne Nissen, Thomas Lund Sørensen og Verner Ruby
Afprøvning: Nr. p000503

Referencer

-	Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer. 1995. Meddelelse nr. 311, Landsudvalget for Svin
-	Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper. 1997. Meddelelse nr. 363, Landsudvalget for Svin
-	Foder med 60 pct. pulpetter til drægtige søer opstaldet i stabile grupper. 1999. Meddelelse nr. 444, 1999, Landsudvalget for Svin
-	Sammenligning af bio-fix fodring og gulvfodring til drægtige søer i stabile grupper. Meddelelse nr. 484, Landsudvalget for Svin
-	Drægtighedsstalde med løsgående søer fodret via bio-fix. 2000. Erfaring 0006, Landsudvalget for Svin
-	Diffus ventilation i løbe-/drægtighedsstalde til løsgående søer. 2000. Notat 0021, Landsudvalget for Svin
-	Fokus på normer for næringsstoffer, 1998, Landsudvalget for Svin
-	Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998
-	Stalde til løsgående søer. 2000. Rapport 17, Landsudvalget for Svin

Gruppestørrelsens betydning ved bio-fix fodring