Grupperingstidspunkt for søer i dynamiske grupper

Sammendrag

Grupperingstidspunktets indflydelse på totalfødte grise pr. kuld og faringsprocenten blev undersøgt i to besætninger med løsgående søer i dynamiske grupper. Afprøvningen forløb over ca. to år og omfattede i alt 1158 kuld.

Følgende grupperingstidspunkter blev sammenlignet:

søer indsat i løsdrift efter løbning (ca. 2 dage)
søer indsat i løsdrift 4 uger efter løbning (ca. 30 dage).

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem de to grupperingstidspunkter med hensyn til totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. Det skyldes sandsynligvis, at søerne havde gode flugtmuligheder, at stien havde et leje med dybstrøelse, og at søernes individuelle foderoptagelse var kontrolleret i foderstationer.

Antallet af dage fra løbning til omløbning var i begge besætninger mindst hos de søer, der blev lukket i løsdrift lige efter løbning. Det skyldes sandsynligvis, at søerne kan stimulere hinanden, så søer der ikke er drægtige, kommer i brunst. Desuden er det via søernes adfærd muligt på et tidligt tidspunkt at se søer, som er ved at komme i brunst.

3-7 pct. af søerne blev flyttet fra løsdriftstien, enten fordi de ved drægtighedskontrollen blev testet ikke-drægtige, eller fordi de brunstige søer begyndte at springe på andre søer. 1-3 pct. af de indsatte søer døde eller blev aflivet i løbet af drægtighedsperioden, og 1-3 pct. blev taget ud på grund af dårlige ben. Det var kun søer, som blev taget ud af løsdriftstien på grund af dårlige ben, overfald, angst og yversvamp, der havde behov for opstaldning i en aflastningssti.

På baggrund af afprøvningens resultater kan det anbefales at flytte drægtige søer til en drægtighedsstald med løsdrift 1-2 dage efter løbning, dvs. efter 7 dage i løbeafdelingen, når stalden er indrettet til en dynamisk gruppe (ca. 150 søer) med dybstrøelse i lejearealet og et fodringsprincip, som beskytter soen og som sikrer energiforsyningen til den enkelte so i hele drægtighedsperioden.

Baggrund

Tidligere undersøgelser af systemer til løsgående søer har vist, at grupperingstidspunktet kan have indflydelse på faringsprocent og antal fødte grise pr. kuld (Meddelelse nr. 278 og 312, Den rullende Afprøvning).

Grupperingstidspunktet skal vælges, så søerne belastes så lidt som muligt i den periode, hvor fostrene implanteres i børen. En afprøvning har vist, at søer, der var gruppefodrede i stabile grupper og indsat i løsdriftsystemet fire uger efter løbning, fik 0,5-0,7 flere totalfødte grise pr. kuld end søer, der blev indsat i løsdrift straks efter fravænning (Meddelelse nr. 311, Den rullende Afprøvning). Afprøvningen viste dog ingen forskel med hensyn til faringsprocent, antal dage til 1. løbning eller procent søer løbet inden syv dage efter fravænning. Tilsvarende blev fundet i en anden afprøvning med gulvfodring i små grupper, hvor der i en besætning var tendens til, at søer, der var sat i løsdrift fire uger efter løbning, fik flere totalfødte grise pr. kuld end søer indsat i løsdrift efter løbning (Meddelelse nr. 363, Den rullende Afprøvning).

Når søerne tildeles foder på gulvet, har den enkelte so ikke ro til at æde. Der er konkurrence om foderet og aggressionsniveauet bliver højt. Også i forbindelse med sammensætning af nye grupper søer er der risiko for konfrontationer, idet søerne ofte er opstaldet i små stier med et lille totalareal, og en jaget so har få muligheder for at flygte bort i den forholdsvis lille sti.

I en sti med elektronisk sofodring er flokken normalt større end ved gulvfodring. Der er således et større tilgængeligt areal for den enkelte so. Derved har søerne mulighed for at flygte og på denne måde afværge slagsmål. Endvidere kan foderrationen tilpasses den enkelte so og belastningen er mindsket, når hver so kan æde i fred i foderstationen. Der er imidlertid risiko for konkurrence og aggressioner ved foderstationens indgang og det kan ikke udelukkes, at disse forhold vil belaste søerne og vil føre til forringede reproduktionsresultater.

Det var afprøvningens formål at afklare, om opstaldning i en dynamisk gruppe med elektronisk sofodring har negativ indflydelse på antallet af totalfødte grise pr. kuld (levendefødte + dødfødte) og faringsprocent.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger over en periode på ca. to år. Følgende strategier for indsættelse/gruppering i drægtighedsstalde med dynamisk gruppe blev sammenlignet:

søer indsat i løsdrift efter løbning (ca. 2 dage)
søer indsat i løsdrift 4 uger efter løbning (ca. 30 dage).

De drægtige søer var opstaldet i en dynamisk gruppe, hvor der én gang hver uge blev flyttet søer fra og til stien. I forbindelse med ugedrift svarer det til, at søerne i denne afprøvning blev flyttet fra løbeafdelingen henholdsvis ca. 2 og ca. 30 dage efter løbning. Søerne blev fodret via elektroniske foderstationer. I begge besætninger var drægtighedsstalden uisoleret og stierne var indrettet med et stort lejeareal med dybstrøelse, figur 1 og 2. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i de to besætninger

Besætning	1	2
Sundhedsstatus	SKM (-PRRS)	MS (+PRRS)
Årssøer	275	420
Løbeafdelingens indretning	Trad.udformning med bokse	Trad.udformning med bokse
Drægtighedsstald/kontrol-stald	Bokse, fast gulv	Bokse, delvist spaltegulv
Løsdriftstald - søer pr. sti - totalareal pr. so, m² - lejeareal pr. so, m² - foder - foderstationer, fabrikat - søer pr. foderstation	150 2,5 1,3 Tør Laprova (Nedap) 50	150 2,5 1,3 Våd Datamix 50
Farestald, indretn. af kassesti	Delvist spaltegulv/fareboks	Delvist spaltegulv/fareboks
Diegivningsperiode, dg.	29	24

Figur 1. Indretning af drægtighedsstald i besætning 1.
Gødearealet var indrettet med fast gulv, hvorfra gødningen blev skrabet ud 2-3 gange pr. uge.

Figur 2. Indretning af drægtighedsstald i besætning 2.
Ca. 30 pct. af gødearealet var spaltegulv. Gødningen på det faste gulv blev skrabet ud ca. én gang pr. uge.

Efter fravænning blev søerne flyttet til løbeafdelingen og opstaldet individuelt i bokse. Det blev tilfældigt afgjort, om søerne skulle lukkes i løsdrift to dage eller fire uger efter løbning. Gylte indgik ikke i afprøvningen, og afprøvningen omfattede kun søer, som farede efter første løbning. Omløbere blev løbet i flokken eller flyttet til løbeafdelingen.

Fodring

Begge grupper af søer blev fodret efter normen som beskrevet i Fokus på næringsstoffer, august 1996, Landsudvalget for Svin.

Registreringer

Med hensyn til reproduktionsresultater blev der registreret løbedato og kuldresultater ved faring.

Søer, der på grund af dårlige ben, afvigende huld eller af andre årsager ikke kunne klare sig i løsdriftsystemet, blev flyttet til en aflastningssti eller boks indtil faring.

Hvis en so blev taget ud af flokken, blev dato, udtagningskode og -årsag registreret. Soens reproduktionsresultater indgik i datamaterialet.

Udtagningskoder:

- so flyttet til farestald

- so flyttet til løbestald

- so flyttet til drægtighedsstald, boks/bås

- so flyttet til aflastningssti, individuel

- so flyttet til aflastningssti, flok

- so udsat/død.

Udtagningsårsag:

- Aggressiv

- Overfaldet

- Dårlige ben

- Omløbning

- Dårligt huld (tynd)

- For godt huld (fed)

- Bange for andre søer (angst)

- Aborteret (kastet)

- Død

- Død efter overfald

- Yversvamp

- Manglende brunst

- Klovbylder

- Andet.

I forbindelse med, at søerne blev flyttet til og fra løsdriftstien, blev der foretaget en vurdering af søernes huld efter nedenstående skala:

- karakter 1 Fed, hofteben og rygrad er helt skjult

- karakter 2 Middel, hofteben og rygrad kan mærkes med et let håndtryk

- karakter 3 Mager, hofteben og rygrad kan ses

- karakter 4 For mager, hofteben og rygrad træder markant frem

Statistik

De primære måleparametre var antal totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. De sekundære måleparametre var øvrige reproduktionsresultater, huld og udtagningsårsager.

Totalfødte grise pr. kuld blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Faringsprocenten blev testet med en chi-square-test.

Resultater og diskussion

De primære reproduktionsresultater er vist i tabel 2. Da der ikke var vekselvirkning mellem besætning og grupperingstidspunkt, er resultaterne fra de to besætninger samlet.

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem de to grupperingstidspunkter med hensyn til totalfødte grise pr. kuld og faringsprocent. Det skyldes sandsynligvis, at søerne havde gode flugtmuligheder i en flok på ca. 150 søer, at stien havde et leje med dybstrøelse (stimuli), og at søerne blev fodret individuelt i foderstationer.

Resultater fra tidligere afprøvninger har vist, at der er risiko for mindre kuldstørrelse, hvis søerne grupperes i små stabile grupper tidligere end fire uger efter løbning. I de små stabile grupper er den mindre kuldstørrelse begrundet med den stærkt konkurrenceprægede fodringssituation i kombination med den lille flokstørrelse og det deraf følgende begrænsede totalareal. I forbindelse med elektronisk sofodring er der risiko for konkurrence og aggressioner ved indgangen til foderstationen, men når først soen er kommet ind i foderstationen, har hun ro til at æde sin foderration. Herved sikres soen en bestemt foderration og energiforsyning. Det kan ikke udelukkes, at konkurrenceforholdene ved foderstationens indgang kan have negativ indflydelse på reproduktionsresultaterne, hvis antallet af søer pr. foderstation øges i forhold til 50 søer pr. foderstation.

Energiforsyningen skal sandsynligvis tillægges større betydning end aggressioner mellem søerne. En underforsyning af energi i de første 10 dage af drægtighedsperioden kan påvirke kuldstørrelsen negativt (Meddelelse nr. 421, Den rullende Afprøvning). Elektronisk sofodring beskytter og sikrer soen en forudbestemt foderration og energiforsyning, mens der ved fx tørfodring på gulv er risiko for, at svage søer ikke optager tilstrækkeligt foder til at sikre energiforsyningen. Tilsvarende vil stiindretninger med ædebokse sikre søerne en bestemt foderration, hvorved produktionssikkerheden forventes at være på niveau med stiindretninger med elektronisk sofodring.

Tabel 2. Primære reproduktionsresultater, ekskl. gyltekuld

Indsættelsesstrategi	e. løbning	4 uger e. løbning
Producerede kuld, stk.	594	564
Dage i løsdrift	109	82
Totalfødte grise pr. kuld*, stk.	12,5	12,4
Faringsprocent, eft. 1.løbning	86	87

* Totalfødte svarer til levendefødte + dødfødte

De øvrige reproduktionsresultater er vist i tabel 3. Der var dobbelt så mange omløbere i besætning 1 som i besætning 2, men da man i besætning 1 fik løbet omløberne tidligere end i besætning 2, var antallet af spildfoderdage næsten ens i de to besætninger.

Antallet af dage fra løbning til omløbning var i begge besætninger mindst hos de søer, der blev lukket i løsdrift lige efter løbning - henholdsvis 21 dage i forhold til 32 dage og 53 dage i forhold til 77 dage. Det skyldes sandsynligvis, at søerne kan stimulere hinanden, så søer der ikke er drægtige, kommer i brunst. Desuden er det via søernes adfærd (opspring) muligt på et tidligt tidspunkt at se søer, som er ved at komme i brunst.

Tabel 3. Sekundære reproduktionsresultater opdelt på besætning, ekskl. gyltekuld

Besætning	1		2
Indsættelsesstrategi	e.løbning	4 uger e.løbning	e.løbning	4 uger e.løbning
Løbne søer, stk.	364	315	324	334
Faringspct., eft. 1. løbning	86	84	87	90
Udsatte, pct.	4	4	7	5
Omløbningsprocent	10	12	6	5
Løbning til omløbning, dg	21	32	53	77
Spildfoderdage pr. kuld	13	18	19	19
Drægtighedsperiode, dg.	116	116	116	116
Dage til 1. løbning	5	5	6	6

Som det fremgår af tabel 4, blev ca. 90 pct. af søerne i løsdriftstien i hele drægtighedsperioden for derefter at blive flyttet til farestalden. Udtagne søer blev flyttet til ledige pladser i enten løbe- eller drægtighedsstalden. 4-8 pct. af søerne blev udsat eller døde i løsdriftstien.

Søerne var i et hensigtsmæssigt huld ved indsættelse og afgang. Generelt er der med elektronisk sofodring mulighed for individuel fodring og sikring af næringsstofforsyningen til den enkelte so.

Tabel 4. Udtagning af søer fra løsdriftstien og huld, ekskl. gylte

Besætning	1		2
Indsættelsesstrategi	e.løbning	4 uger e.løbning	e.løbning	4 uger e.løbning
Indsat, stk.	471	447	359	383
Til farestald, pct.	94	87	89	90
Til løbestald, pct.	1	6	2	2
Til dræg.stald, boks/bås, pct.	1	2	1	1
Til sti, individuel, pct.	0	0	0	2
Til sti, flok, pct.	0	0	0	0
Udsat/død, pct.	4	5	8	5
Huld v.indsættelse	2,0	2,0	2,1	2,0
Huld v.afgang	2,1	2,0	2,0	2,2

Som det fremgår af tabel 5, var den hyppigste udtagningsårsag omløbning, hvor 3-7 pct. af de indsatte søer enten blev flyttet fra løsdriftstien, fordi de ved drægtighedskontrollen blev testet tomme, eller fordi de brunstige søer begyndte at springe på andre søer. 1-3 pct. af de indsatte søer døde eller blev aflivet i løbet af drægtighedsperioden og 1-3 pct. blev taget ud på grund af dårlige ben. Det var kun søer, som blev taget ud af løsdriftstien på grund af overfald, dårlige ben, angst, yversvamp og klovbylder (2-4 pct.), der havde behov for en aflastningsplads. I forhold til tidligere afprøvninger med små stabile grupper (Meddelelse nr. 278, 311 og 363, Den rullende Afprøvning) er dette niveau lavt, mens det bekræfter det lave niveau i dynamiske grupper, hvor stien er indrettet med dybstrøelse i lejearealet og fast gulv i gødearealet (Erfaring nr. 9606, Den rullende Afprøvning).

Tabel 5. Årsag til, at søerne blev taget ud af flokken gennem drægtighedsperioden, ekskl. gylte

Besætning	1		2
Indsættelsesstrategi	e.løbning	4 uger e.løbning	e.løbning	4 uger e.løbning
Indsat, stk.	471	447	359	383
Søer, taget ud af flokken, stk.	31	57	41	38
Søer, taget ud af flokken, pct.	6,6	12,8	11,4	9,9
Fordeling: - aggressiv - overfaldet - dårlige ben - omløbning - dårligt huld (tynd) - for godt huld (fed) - bange for andre søer (angst) - aborteret (kastet) - død - død efter overfald - yversvamp - ikke-drægtig - klovbylder - andet	0,0 0,0 0,8 2,8 0,0 0,0 0,2 0,2 1,3 0,2 0,2 0,0 0,4 0,4	0,0 0,2 1,6 7,4 0,0 0,0 0,7 0,2 2,0 0,0 0,0 0,0 0,2 0,5	0,0 0,0 1,7 3,6 0,0 0,0 0,3 0,3 2,5 0,0 0,0 1,1 0,0 2,0	0,0 0,3 2,8 4,8 0,0 0,0 0,0 0,8 0,8 0,0 0,0 0,5 0,0 0,0

Der blev ikke foretaget en systematisk registrering af søer med vulvabid. I besætning 1 blev der sjældent observeret vulvabid, mens der i besætning 2 i perioder blev observeret vulvabid hos 10 pct. af søerne. Vulvabid er tegn på, at der er noget i stien, der ikke fungerer optimalt. De observerede tilfælde i besætning 2 skyldes sandsynligvis for sen flytning til farestalden. Risikoen for vulvabid kan reduceres ved at indsætte søerne i farestalden 5-7 dage før forventet faring.

Ved dynamiske grupper påvirker omløbere, udtagne søer og variationer i holdstørrelsen ikke staldudnyttelsen, som det er tilfældet ved små stabile grupper. Fx kan udtagne søer, der er løbet om, flyttes tilbage til løsdriftstien sammen med det næste hold søer. I stier med dynamiske grupper og elektronisk sofodring er antallet af stipladser fleksibelt indenfor lovgivningens arealkrav (Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte).

På baggrund af afprøvningens resultater kan drægtige søer flyttes til en drægtighedsstald med løsdrift 1-2 dage efter løbning, dvs. efter 7 dage i løbeafdelingen, når stalden er indrettet til en dynamisk gruppe (ca. 150 søer) med dybstrøelse i lejearealet og et fodringsprincip, som beskytter soen og sikrer energiforsyningen til den enkelte so i hele drægtighedsperioden.

Ved ovennævnte indretning af løsdriftsystem vil opstaldning i traditionelle bokse i de første fire uger af drægtighedsperioden kun være forbundet med ekstra omkostninger til staldindretning samt ekstra arbejde til flytning af søer.

Deltagere: Ernst Nielsen, Roald Koudal og Verner Ruby

Referencer

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 278, 1994. Løsgående gruppefodrede søer.

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 311, 1995. Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer.

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 312, 1995. Elektronisk sofodring.

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 363, 1997. Indsættelsesstrategi for søer i små stabile grupper.

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 421, 1999. Fuldfoder med sukkerroeaffald til løsgående drægtige søer.

Den rullende Afprøvning. Erfaring nr 9606, 1996. Elektronisk sofodring i storsti indrettet med adskilt leje- og gødeareal.

Fokus på normer for næringsstoffer, 1996, Landsudvalget for Svin.

Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Justitsmin. lov nr. 42, 26. juni 1998.

Afprøvning: P000367

Arkiv nr. 61