Gramineers anf-koncept til slagtesvin

SAMMENDRAG

Der er afprøvet tre lukkede foderblandinger fra DLG´s grønne sortiment til slagtesvin. Sammensætningen af forsøgsblandingerne var baseret på det såkaldte ANF-koncept, der går ud på at minimere foderets indhold af en række skadelige stoffer (ANF: Anti Nutritional Factors). ANF-konceptet er udviklet af firmaet Gramineer Feed A/S, der er ansvarlig for foderblandinger i DLG´s grønne sortiment. De tre blandinger blev parvist sammenlignet med en kontrolblanding. Alle blandinger var uden antibiotisk vækstfremmer.

Der indgik følgende forsøgsbehandlinger:

*	Kontrolfoder
*	“Carina Grøn” fra DLG
*	“Primera Grøn” fra DLG
*	“Senator Grøn” fra DLG

Alle blandinger blev afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet 35-103 kg i én besætning. Der indgik i alt 288 grise i forsøget fordelt på 18 hold (gentagelser) - i alt 72 grise pr. gruppe.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Gramineer Feed A/S og DLG, som også leverede de afprøvede blandinger.

Produktionsværdien er beregnet ud fra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris for alle blandinger. Samlet viste afprøvningen, at fodring med “Carina Grøn” og “Primera Grøn” ikke havde nogen statistisk sikker effekt på produktionsværdien sammenlignet med kontrolgruppen. Fodring med “Senator Grøn” resulterede derimod i en tendens til lavere produktionsværdi i forhold til kontrolblandingen.

Proteinforbruget pr. kg tilvækst var statistisk sikker højere for “Carina Grøn” og “Primera Grøn” i forhold til kontrolgruppen. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst var dog kun statistisk sikker højere for “Primera Grøn” sammenlignet med kontrolfoderet.

Lysinforbruget pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst var statistisk sikker lavere for “Senator Grøn” sammenlignet med kontrolgruppen. Lysinforbruget for “Carina Grøn” og “Primera Grøn” var på niveau med kontrolgruppen.

Der var ikke forskel imellem kontrolgruppen og forsøgsgrupperne med hensyn til slagtesvind.

BAGGRUND

Der er behov for at udvikle foderblandinger, der kan anvendes uden antibiotiske vækstfremmere. Dette kan muligvis gøres ved at øge proteinets fordøjelighed og dermed minimere proteinbelastningen i tyktarmen. Gramineer Feed mener at have identificeret en gruppe skadelige stoffer (ANF: Anti Nutritional Factors) i råvarer, som virker negativt på grisenes proteinfordøjelse. Ved at minimere foderets indhold af ANF antages således, at der kan opnås den ønskede effekt på proteinomsætningen i relation til regulering af tarmfloraen uden brug af vækstfremmere. Bedre proteinudnyttelse betyder samtidig en nedsat kvælstofudledning, hvilket også vil være af stor betydning for dansk svineproduktion.

Formålet med afprøvningen var at foretage en afprøvning af tre lukkede blandinger fra DLG’s grønne sortiment til slagtesvin. Sammensætningen af blandingerne var baseret på Gramineer Feed´s ANF-koncept. Alle blandinger var uden vækstfremmere.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med slagtesvin. Tre lukkede enhedsblandinger til slagtesvin blev sammenlignet med en kontrolblanding uden vækstfremmer. Gruppeinddelingen i forsøget fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Grup.	Produkt	Firma
1	Kontrol	-
2	Carina Grøn	DLG
3	Primera Grøn	DLG
4	Senator Grøn	DLG

Kontrolfoderet var sammensat således, at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5 pct. over den aktuelle norm for at modvirke udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer (jf. FOKUS PÅ - Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin, DS). Kontrolfoderet (gruppe 1) blev produceret hos Aarhusegnens Andels Grovvareforening a.m.b.a. Foderet i de øvrige grupper blev produceret og leveret af DLG. Foderet i alle grupper var varmebehandlet og pelleteret ved en temperatur på minimum 81 grader celsius. Råvaresammensætningen af kontrolfoderet fremgår af appendiks 1. De leverede forsøgsblandinger var lukkede blandinger, og der foreligger således kun oplysninger om, hvilke kategorier af råvarer der indgår i disse, jf. appendiks 1.

Foderet blev produceret ad to gange. Ved hver levering af foder blev alle blandinger analyseret for indhold af energi (EFOS), råprotein, aminosyrer, calcium, fosfor og kobber. Endvidere blev der foretaget en screening for antibiotika i alle blandinger.

Der blev til afprøvningen indkøbt MS-grise, som var PRRS-positive både dansk virus og vaccinevirus). Grisene blev indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på 35,3 kg. Grisene var indkøbt fra én besætning. Der indgik i alt 288 grise i forsøget fordelt på 18 hold (gentagelser) - i alt 72 grise pr. forsøgsgruppe. Der var fire grise i hver sti, og grisene var af samme køn inden for hvert hold.

Slagtesvinestalden var delt i to sektioner. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var én simpel tørfoderautomat og én drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt cirka hver anden dag. Grisene blev mellemvejet cirka én måned efter indsættelse i forsøget.

I afprøvningsperioden blev der registreret tilvækst, foderoptagelse, kødprocent, sygdomsbehandlinger og dødelighed. Effekten måltes på produktionsværdien som primær parameter. De sekundære parametre omfattede sygdomsbehandlinger, dødelighed og øvrige slagtedata samt protein- og lysinforbrug. Data blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af GLM-proceduren i SAS.

Produktionsværdien (primære effektparameter) - udtrykt som DB/stiplads/år - blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. DB/stiplads/år blev beregnet som:

* DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger

* DB/stiplads pr. år = DB/gris x (365 dage / antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse

De øvrige forudsætninger, som indgik i beregningen af DB var de seneste 12 måneders (uge 1, 1998 til uge 1, 1999) gennemsnitlige notering for 30 kg’s MS-smågrise (298 kr./stk. +/-4,41 kr./kg) og slagtesvin (8,45 kr./kg inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger: 20 kr./gris og staldudnyttelse: 95 pct. Der blev anvendt samme foderpris (gennemsnit af seneste 12 måneder) i alle grupper (1,25 kr./FEs).

Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for antallet af parvise sammenligninger ved en Bonferroni t-test.

Alle grise blev endvidere vejet (stivis) umiddelbart før levering til slagtning. Formålet hermed var at konstatere, om der var forskel i slagtesvind grupperne imellem.

Endvidere blev det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden beregnet ud fra det målte foderforbrug og kødprocent samt det analyserede indhold af totalprotein i foderet. Formålet med beregningerne var at anvende disse som indirekte mål for udnyttelsen af protein i foderet. Udnyttelsen af kvælstof afspejles i, hvor meget der aflejres i form af tilvækst i forhold til den mængde kvælstof, der optages via foderet.

Endeligt blev forholdet mellem levendevægt og slagtevægt beregnet for alle blandinger. Formålet hermed var at få et indirekte udtryk for slagtesvindet. Forholdstallet blev beregnet ud fra den registrerede levendevægt umiddelbart før levering til slagteri og den på slagteriet registrerede slagtevægt.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2.

Analyserne af foderet viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og det beregnede/garanterede indhold af næringsstoffer. Dog fandtes i “Primera Grøn” (gruppe 3) et højere analyseret indhold af råprotein (+1,0 pct-enhed) og lysin (+7 pct.) end beregnet. I “Senator Grøn” (gruppe 4) var det analyserede indhold af kobber (46 mg/kg) højere end det tilladte totalindhold i foder til svin over 16 uger (35 mg/kg). Screeningsanalyserne af foderet viste ingen antibiotisk aktivitet i nogen af blandingerne.

Sygdomsbehandlinger

Der var generel god sundhedstilstand i besætningen. I kontrolgruppen (gruppe 1) blev tre grise udtaget og i gruppe 4 (Senator Grøn) blev én gris udtaget i løbet af forsøgsperioden. Der var ingen behandlinger mod sygdom i afprøvningsperioden.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning samt samlet for hele forsøgsperioden (tabel 2). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 35, 61 og 103 kg.

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe	1	2	3	4
Blanding	Kontrol	Carina Grøn	Primera Grøn	Senator Grøn
Antal hold Antal grise indsat Antal grise leveret	18 72 69	18 72 72	18 72 72	18 72 71
35-61 kg: Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	2,15 895 2,41	2,11 860 2,47	2,13 842 2,53	2,17 834 2,60
61-103 kg: Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst	3,05 1001 3,06	3,17 1032 3,08	3,18 1014 3,14	3,25 1071 3,04
35-103 kg: Daglig foderoptagelse, FEs Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst Kødprocent	2,66 956 2,79 59,4	2,71 958 2,83 60,1	2,73 939 2,91 59,7	2,78 968 2,87 58,6
Alle resultater er korrigeret til samme vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering.

Produktionsværdien er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsværdi

Gruppe		1	2	3	4
Blanding		Kontrol	Carina Grøn	Primera Grøn	Senator Grøn
Produktionsværdi:1) DB/stiplads/år, kr. Indeks		440 100	444 101	391 89	376 85
1)	Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Beregningen er med samme foderpris i alle tre grupper (1,25 kr./FEs). Der skal være en forskel i produktionsværdien på minimum 70,- kr./stiplads pr. år eller minimum 16 indekspoint, før der er tale om en statistisk sikker forskel ved parvis sammenligning med kontrolgruppen (gruppe 1). Ved den statistiske analyse er der korrigeret for tre parvise sammenligninger.

Tabel 4. Total proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst1)

Gruppe		1	2	3	4
Blanding		Kontrol	Carina Grøn	Primera Grøn	Senator Grøn
Protein: Total prot.forbrug. pr. kg tilvækst, g Indeks Total protein forbrug pr. kg kødtilvækts, g 2) Indeks		427 100 908 100	451 * 106 947 104	476 * 111 1007 * 111	419 98 905 100
Lysin: Total lysinforbrug pr. kg tilvækst, g Indeks Total lysinforbrug pr. kg kødtilvækst, g 2) Indeks		25,0 100 53,1 100	25,4 102 53,3 100	24,6 98 52,0 98	21,7 * 87 46,9 * 88
1	Grisenes vægt er korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Værdier markeret med en stjerne (*) er statistisk sikkert forskellige (p<0,05) i forhold til kontrolgruppen. Ved den statistiske analyse er der korrigeret for 12 parvise sammenligninger.
2	Beregnet ved estimering af kødprocenten til 60 for grisene ved indsættelse (ca. 30 kg).

Produktionsværdien for de tre grupper var i ingen af tilfældene statistisk sikker forskellig i forhold til kontrolgruppen (gruppe 1). Dog var der en tendens (p=0,08) til lavere produktionsværdi for “Senator Grøn” i forhold til kontrolfoderet.

Det totale protein- og lysinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 4. De angivne værdier er beregnet ud fra det analyserede indhold af henholdsvis total protein og total lysin i de anvendte foderblandinger.

Det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 4. Proteinforbruget til produktion er et udtryk for, hvor godt proteinet i den aktuelle foderblanding udnyttes. En høj udnyttelse af protein afspejles i et lavt proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst. Proteinforbrug pr. kg tilvækst angiver forbruget til total tilvækst, men udtrykker ikke, om det omsatte protein reelt bruges til aflejring eller anvendes til energiomsætning. Hvis proteinet indgår i energiomsætningen, vil kvælstofdelen udskilles via urinen og hermed belaste miljøet. Denne belastning minimeres ved at anvende råvarer af høj kvalitet, herunder en høj fordøjelighed og optimal aminosyresammensætning.

Proteinforbrug pr. kg tilvækst kan kun opfattes som et produktionsmål for den totale aflejring, mens proteinforbrug pr. kg kødtilvækst er et produktionsmål for, hvor godt proteinet udnyttes til kødaflejring. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst er dermed indirekte et udtryk for udledningen af kvælstof til det omgivende miljø.

Det ses af tabel 4, at proteinforbruget pr. kg tilvækst var statistisk sikker højere i gruppe 2 (p=0,006) og gruppe 3 (p=0,001) sammenlignet med kontrolgruppen. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst var dog kun statistisk sikker højere i gruppe 3 (p=0,001).

Lysinforbruget pr. kg tilvækst var statistisk sikker lavere i gruppe 4 (p=0,001) sammenlignet med kontrolgruppen. I gruppe 2 og 3 var lysinforbruget på samme niveau som i kontrolgruppen. Også lysinforbruget pr. kg kødtilvækst var statistisk sikker lavest i gruppe 4 (p=0,001). Dog fandtes der for samme blanding også en tendens til dårligere produktionsværdi, jf. tabel 3. Resultatet tyder på, at indholdet af aminosyrer har været for lavt i “Senator Grøn” i forhold til grisenes behov.

Forholdet mellem levendevægt og slagtevægt er vist i tabel 5.

Tabel 5. Forholdet mellem levendevægt og slagtevægt

Gruppe	1	2	3	4
Blanding	Kontrol	Carina Grøn	Primera Grøn	Senator Grøn
Slagtefaktor	1,313	1,321	1,322	1,316
Ved den statistiske analyse er der korrigeret for tre parvise sammenligninger.

et fremgår af tabel 5, at der ikke var forskel imellem grupperne i forholdet mellem levendevægt og slagtevægt - og dermed heller ikke i slagtesvind.

Samlet viste afprøvningen, at fodring med “Carina Grøn” og “Primera Grøn” ikke havde nogen statistisk sikker effekt på produktionsværdien sammenlignet med kontrolgruppen. Fodring med “Senator Grøn” resulterede derimod i en tendens til lavere produktionsværdi i forhold til kontrolblandingen. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst var højest for “Primera Grøn”, og lysinforbruget pr. kg kødtilvækst var lavest for “Senator Grøn”.

Tildeling af de grønne blandinger påvirkede i ingen af tilfældene slagtesvindet.

APPENDIKS

Appendiks 1

Slagtesvinefoderets råvaresammensætning

Gruppe 1 Blanding: Kontrol				Gruppe 2 Blanding: Carina Grøn
Hvede		36,26	Korn
Byg		36,25	Produkter og biprodukter af olieholdige frø
Sojaskrå, toasted		20,13	Produkter og biprodukter af rodfrugter
Animalsk fedt		2,39	Produkter og biprodukter af sukkerproduktion
Melasse		2,00	Kødbenmel
L-lysin, HCl 99 pct.		0,21	Olie og fedtstoffer
DL-Methionin 40 pct.		0,15	Mineralstoffer
L-Treonin 50 pct.		0,11	Forblanding 1)
Kridt		0,75	L-Lysin, HCl
Fodersalt		0,41	DL-Methionin
Monocalciumfosfat		1,14	L-Treonin 50%, hvedeklid 50%
Vitaminer + mineraler		0,20
1)	Svine-Vit 400/406 er tilsat antioxidanten Endox opblandet i hvedestrømel samt 20 pct. calciumcarbonat (kridt) og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

Gruppe 3 Blanding: Primera Grøn		Gruppe 4 Blanding: Senator Grøn
Korn Produkter og biprodukter af olieholdige frø Produkter og biprodukter af rodfrugter Produkter og biprodukter af sukkerproduktion Kødbenmel Olie og fedtstoffer Mineralstoffer Forblanding1) L-Lysin, HCl DL-Methionin L-Treonin 50%, hvedeklid 50%		Korn Produkter og biprodukter af olieholdige frø Produkter og biprodukter af rodfrugter Produkter og biprodukter af sukkerproduktion Kødbenmel Olie og fedtstoffer Mineralstoffer Forblanding1) L-Lysin, HCl L-Treonin 50%, hvedeklid 50% DL-Methionin
1)	Svine-Vit 400/406 er tilsat antioxidanten Endox opblandet i hvedestrømel samt 20 pct. calciumcarbonat (kridt) og tilfører blandingen de under garantien anførte mængder tilsætningsstoffer.

Appendiks 2

Slagtesvinefoderets beregn. og analys. indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe		1			2				3			4
Blanding:			Kontrol				Carina			Primera				Senator
Beregn./garant. analyseret 1)			Ber.	Anal.		Gar.		Anal.	Gar.		Anal.		Gar.		Anal.
FEs pr. 100 kg2)			108	110		110		108	110		109		110		108
Råprotein, pct.2)			17,0	17,1		17,5		17,6	17,2		18,2		15,7		16,0
Lysin, g/kg			9,6	10,0		9,5		9,9	8,8		9,4		8,1		8,3
Methionin, g/kg			3,1	3,1		-		3,2	-		3,0		-		2,5
Treonin, g/kg			6,4	6,5		-		6,5	-		6,7		-		5,6
Calcium, g/kg			7,6	6,5		-		8,2	-		8,2		-		8,3
Total-fosfor, g/kg			6,0	5,8		6,0		6,5	6,0		6,5		6,1		6,3
Kobber, mg/kg			29	37		25 3)		35	25 3)		29		25 3)		46
Antibiot. screening			-	negativ		-		negativ	-		negativ		-		negativ
1)	Analyserede indhold angives som et gennemsnit af to analyser, hvis ikke andet er oplyst.
2)	Gennemsnit af fire analyser.
3)	Værdien angiver den tilsatte mængde Cu (ikke totalindholdet i blandingen).