Produktionsresultaterne viste 5 pct. højere daglig tilvækst, 2,4 pct. lavere foderforbrug og 2,6 pct. højere foderstyrke med gastæt opbevaret byg. En større procentdel af grisene kunne overholde fodernormen, når de fik gastæt opbevaret byg.

Foderværdien af eget byg opbevaret gastæt contra lagerfast byg indkøbt hos foderstoffirma er afprøvet på i alt 2.817 slagtesvin i perioden juli 82 til juli 83.

Analyseresultater viste, at opbevaringsformen ikke har indflydelse på tørstoffets sammensætning. Vandindholdet var i gns. henholdsvis 14,6 pct. og 16,3 pct. i alm. og gastæt opbevaret byg.

Produktionsresultaterne viste 5 pct. højere daglig tilvækst, 2,4 pct. lavere foderforbrug og 2,6 pct. højere foderstyrke med gastæt opbevaret byg. En større procentdel af grisene kunne overholde fodernormen, når de fik gastæt opbevaret byg. Ingen af de observerede forskelle er statistisk signifikante.

Ved høst med 16 pct. vand vil udgifterne til tørring og lagring i planlager (4.000 hkg) være de samme som udgifterne til lagring i 2 gastætte siloer (á 2.000 hkg).

Ved høst med 19 pct. vand vil prisen pr. 100 FEs være kr. 21,21 ved tørring og lagring i planlager, kr. 15,58 ved lagring i en stor gastæt silo og kr. 18,36 ved lagring i 2 gastætte siloer.

Baggrund

Interessen for gastæt opbevaring af korn er steget betydeligt i de senere år. Dette skyldes bl.a. stigende energipriser og dermed høje omkostninger til nedtørring af korn, samt arbejdsmæssige fordele i høst hvor kapaciteten forøges, når kornet kan lægges på lager direkte fra mejetærskeren. Ved udgangen af 1981 var der i dansk landbrug etableret 1.892 gastætte siloer til opbevaring af korn.

Formål

Formålet med afprøvningen var, at belyse gastæt opbevaret korns indflydelse på produktionsresultaterne, sammenlignet med korn opbevaret efter nedtørring til lagerfasthed.

Gennemførelse

Afprøvningen er gennemført i 2 slagtesvinebesætninger, der begge ved hjælp af et 2-strenget fodringsanlæg, var inddelt i 2 hold.

Kontrolholdet blev fodret med en foderblanding, fremstillet på basis af nedtørret byg indkøbt fra foderstoffirma. Forsøgsholdet blev fodret med en foderblanding på basis af eget byg opbevaret i gastæt silo. Begge hold blev fodret efter norm II i Økonomisk Svinefodring, 1980.

Besætning 1 har automatisk vådfodringsanlæg. Her opbevares eget byg i en gastæt silo af mærket Funki. Siloen kan rumme 2.380 tdr. byg, den har flad bund og kornet udtages med snegl. Den er ikke forsynet med lunger, og der tilsættes ikke CO2. Der udtages korn hver anden dag til en lille silo. Derfra formales det direkte over i blandeanlægget således, at der udfodres friskmalet korn ved hver fodring.

Besætning 2 har automatisk tørfodringsanlæg og en gastæt silo af mærket Harvestore. Siloen har keglebund samt lunger og kan rumme 4.000 tdr. Der anvendes ikke CO2. Kornet udtages hver anden dag og formales til en dag (3 fodringer) ad gangen.

Analyseresultater af alm. opbevaret og gastæt opbevaret byg

Prøver udtaget hver måned blev analyseret af Bioteknisk Institut, Kolding. Tabel 1 viser gennemsnitsresultaterne af disse analyser.

Tabel 1. Analyseret indhold i byg opbevaret almindelig hhv. i gastæt silo
Gns. indhold	Besætning 1		Besætning 2		Gennemsnit
	Alm. byg	Gastæt	Alm. byg	Gastæt	Alm. Byg	Gastæt
FEs/100 kg Vandpct/100 kg Pct. i tørstof FEs/kg tørstof Råprotein Råfedt NFE Træstof Aske	101 14,4 1,18 11,5 2,44 78,5 5,12 2,43	97 17,6 1,18 12,4 2,45 77,6 5,15 2,41	100 14,7 1,17 11,9 2,48 77,9 5,37 2,26	100 15,0 1,18 12,4 2,52 77,4 5,36 2,32	101 14,6 1,18 11,7 2,46 78,2 5,25 2,35	99 16,3 1,18 12,4 2,49 77,5 5,26 2,37

Vandprocenten i alm. og gastæt opbevaret byg var stort set ens i besætning 2, mens forskellen var gennemsnitlig 3,2 procentenheder i besætning 1. I gastæt opbevaret byg varierede vandprocenten mellem de enkelte prøver fra 13,5 pct. til 18,7 pct. Denne variation skyldes, at der ikke sker nogen udligning af vandprocenten mellem de enkelte partier i siloen i lagringsperioden.

Råproteinindholdet var 6 pct. højere i det gastæt opbevarede byg, men denne forskel skyldes snarere dyrkningsstedet og sortsforskelle end opbevaringsformen. Der fandtes ingen forskelle i indholdet af de øvrige næringsstoffer.

Vandprocentens indflydelse på FEs/100 kg

I praksis bør der under høst af kornet udtages flere foderprøver daglig til bestemmelse af vandprocenten. Ud fra den gennemsnitlige vandprocent i siloen beregnes kornets indhold af FEs pr. 100 kg ud fra følgende formler:

Byg: (100 - vandpct.) x 1,17 = FEs pr. 100 kg
Hvede: (100 - vandpct.) x 1,30 = FEs pr. 100 kg

Tabel 2 viser, hvordan forholdet mellem byg og tilskudsfoder skal ændres i en foderblanding med et konstant næringsindhold.

Ifølge tabel 2 skal fodermængden reguleres efter vandprocenten, idet der medgår flere kg/FEs ved stigende vandpct. Fx skal der udfodres 5 pct. mere foderblanding, hvis vandprocenten i byggen ændres fra 15 til 20 pct.

TABEL 2. Vandprocentens indflydelse på forholdet byg/tilskudsfoder i en given foderblanding*)
	Blanding af
Vandpct. i byg	Pct. byg	Pct. tilskudsfoder	FEs/100 kg foderblanding
13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25	76,3 76,5 76,7 76,9 77,1 77,3 77,6 77,8 78,0 78,2 78,4 78,6 78,9	23,7 23,5 23,3 23,1 22,9 22,7 22,4 22,2 22,0 21,8 21,6 21,4 21,1	102 101 100 99 98 97 96 95 94 93 92 91 90
*) Eksempel på foderblanding med 150 g ford. råprotein, 7,3 g ford. lysin og 5,2 g ford. meth. + cyst.

Produktionsresultater

Tabel 3 viser de gennemsnitlige produktionsresultater fra afprøvningen.

TABEL 3. Produktionsresultater for slagtesvin fodret med hhv. alm og gastæt opbevaret korn
Besætningsnr.	1		2		Gennemsnit
Opbevaring	Alm.	Gastæt	Alm.	Gastæt	Alm.	Gastæt
Antal hold Antal producerede Vægt ved inds. Daglig tilv., g ) FEs/dag FEs/kg tilvækst ) Kødprocent Udsatte, pct. Fradrag.sygd.bem.pct.	4 600 26,6 659 1,95 2,97 54,9 3,9 4,3	4 599 28,2 696 1,99 2,89 54,9 2,6 4,6	4 778 25,5 671 1,97 2,93 53,9 2,2 0,9	4 840 24,9 697 2,02 2,87 54,0 2,8 0,5	8 1.378 26,0 665 1,96 2,95 54,4 3,1 2,6	8 1.439 26,6 697 2,01 2,88 54,4 2,7 2,5
*) Korrigeret for forskelle i indsættelsesvægt.

Der er ikke opnået væsentlig bedre resultater ved fodring med gastæt opbevaret byg sammenlignet med almindelig opbevaret indkøbt byg. Holdene med gastæt byg har haft en 5 pct. højere daglig tilvækst og et 2,4 pct. lavere foderforbrug. I holdene med gastæt byg kunne en større procentdel af svinene overholde fodernormen, idet foderstyrken her lå 2,6 pct. højere i gns. end i holdene med almindelig byg. Ingen af de observerede forskelle er statistisk signifikante.

Udgifter til tørring og lagring af korn

Tabel 4 viser et beregningseksempel på omkostningerne til tørring og opbevaring af korn. Eksemplet tager udgangspunkt i en besætning på ca. 100 søer plus slagtesvin, hvilket giver et årligt forbrug af korn på ca. 4.000 hkg. Tørring og opbevaring i planlager giver god fleksibilitet til f.eks. at blande 2 kornarter i foderblandingen. Samme fleksibilitet opnås ved at investere i 2 gastætte siloer med mindre rumfang i stedet for en stor.

TABEL 4. Udgifter til tørring og lagring pr. hkg korn høstet med gns. 19. pct. vand. (aktuelle priser 1984)

Tørring og lagring i planlager

Lagring i gastæt silo

Lagring i gastæt silo

Hkg på lager

Hkg korn behandlet

Faste anlæg, kr.

Mekaniske anlæg, kr.

3.810

4.000

60

20

4.000

-

60

8

2.000

-

68

13

Forrentning og afskrivning *)

Faste anlæg (15 år), kr.

Mekaniske anlæg (10 år), kr.

11,57

4,43

11,57

1,77

13,11

2,88

Faste omkostninger, kr.

16,00

13,34

15,99

Lagersvind, kr.

Tørreudgifter, kr.

1,5

3,5

1,5

-

1,5

-

Variable omkostninger, kr.

5,0

1,5

1,5

Omkostninger i alt, kr.

Omkostninger/85 kg tørstof

21,00

21,21

14,84

15,58

17,49

18,36

Ændring

Omk./85 kg ts.ved ± én pct. vand

1,00

*) Rente 14 pct., vedligehold 3 pct.

Beregningerne viser, at det koster kr. 5,63 pr. 85 kg tørstof mere at tørre og lagre kornet i planlager end at lagre det i gastæt silo. Hvis der investeres i 2 siloer i stedet for en, vil besparelsen være kr. 2,85 pr. 85 kg tørstof. Hvis der høstes med 16 pct. vand vil udgifterne til tørring og opbevaring i planlager være de samme som udgifterne til lagring i 2 gastætte siloer.

Diskussion og konklusion

I gastæt silo kan kornet opbevares uden nedtørring, fordi åndingsprocesserne hurtigt forbruger ilten og dermed bevirker, at skadelige mikroorganismer ikke kan brede sig.

En relativt tør høst i 1982 har bevirket, at vandprocenten i gastæt opbevarede byg kun var 16,3 pct. i gennemsnit, dvs. 1,3 procentenheder højere end lagerfast byg. Analyseresultaterne viser, at opbevaringsformen ikke har indflydelse på tørstoffets sammensætning jvf. tabel 1.

Der er ingen statistisk sikre forskelle på foderværdien mellem alm. og gastæt opbevaret byg, men der er tendens til højere tilvækst og bedre foderudnyttelse med gastæt opbevaret byg.

Gastæt contra alm. opbevaret byg til slagtesvin