SAMMENDRAG

Der er afprøvet en triangelrist fra Langkjær Staldinventar, en galvaniseret rundjernsrist fra Porka og en MIK-plastrist fra West Staldinventar. Alle spaltegulvstyper havde en spalteåbning på 1,0 cm.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor grisene blev indsat i smågrisestalden ved tre ugers alderen og afgik til ungsvinestalden 4-5 uger senere.

Den daglige tilvækst var næsten ens på de tre spaltegulvstyper. Der var ca. dobbelt så mange grise, der havde trykskader på rund-jernsrnsristen som på triangel- og plastristen. Frekvensen af trykskader steg med stigende afgangsvægt på alle tre spaltegulvstyper.

Triangelristen fungerede godt. Grisene holdt sig godt rene på øverste etage, men i nederste etage var knap halvdelen af grisene fedtede og grumsede. Der var ingen problemer med ristens holdbarhed.

MIK-plastristen fungerede godt. Grisene holdt sig godt rene i øverste etage, men i nederste etage var knap halvdelen af grisene fedtede og grumsede. Risten ændrede form under afprøvningen, og

havde en nedbøjning på ca. 1,0 cm. Hvis risten anvendes i f.eks. stier med stor spændvidde og til storflokke, vil styrken formentlig ikke være tilstrækkelig.

Rundjernsristen var nem at vaske ren og grisene holdt sig godt rene. Frekvensen af trykskader var ca. dobbelt så højt som på de to øvrige ristetyper.

Grisene bør flyttes senest ved en vægt på 18 kg, ellers er der risiko for at frekvensen af trykskader øges til et uakseptabelt højt niveau.

BAGGRUND OG GENNEMFØRELSE

Afprøvningen af spaltegulvene blev gennemført i to besætninger i perioden juni 1986 til august 1987. I begge besætninger var smågrisestaldene opdelt i tre sektioner. Staldene var indrettet med to-etages stier (1,6 x 1,4 m) med 1 m spaltegulv og 0,4 m fast gulv. Stiareal ca. 0,20 m pr. gris. Der var én spaltegulvstype pr. sektion. Der blev gennemført holddrift med to uger mellem holdene.

Beskrivelse af de afprøvede spaltegulve

Af tabel 1 ses en oversigt over de afprøvede spaltegulve.

Tabel 1. Beskrivelse af spaltegulvene
	Spalteåbn. cm	Trædefl. cm	Åbn.areal, pct.	Vejl. pris/m², kr.
Triangelriste, Langkjær	1,0	1,0	50	448
MIK-plastriste, West	1,0	1,2	45	510 *)
Galv. rundjernsriste, Porka	1,0	0,4	60	380 *)

*) Inkl. understøtning

Spalteåbningen var ens, hvorimod trædefladen varierede fra 0,4 til 1,2 cm.

Triangelristen fra Langkjær var importeret fra Holland fra firmaet Hol-Lam. Til smågrisestalde fås den i spændvidder på op til 2,0 m.

MIK-plastristen fra West Staldinventar var støbt i polypropyleen i fliser, a' 40 x 60 cm. Risten understøttes af 5 mm bredt fladjern, som passer i falsen, hvor fliserne samles. Fra West Staldinventar angives det, at risten kan anvendes til spændvidder på op til 2,5 m. Højden på fladjernet, der anvendes til understøtning, skal afpasses efter spændvidden. For en spændvidde på op til 1 m skal der anvendes 5 x 40 mm fladjern, og med en spændvidde på 2,5 m anvendes 5 x 100 mm fladjern.

Galvaniseret rundjernsriste fra Porka blev leveret således, at en rist passede til en sti, for derved at undgå samlinger i stien. Risten var understøttet for hver 25 cm af 5 x 50 mm galvaniseret fladjern.

PRODUKTIONSRESULTATER

Der blev ikke registreret foderudnyttelse. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater

Spaltegulvstype

Triangel

MIK

Rundjern

Antal hold

Antal indsatte grise

Vægt ved indsættelse, kg

Vægt ved afgang, kg

Daglig tilvækst, g

Pct. døde grise

Diarré, pct.

Trykskader ved afgang, pct.

Halebid, pct.

10

787

6,3

16,3

269

1,3

6,3

4,0

1,1

9

619

6,0

15,7

263

2,4

7,3

5,6

0,1

8

554

6,2

16,4

273

3,0

15,3

9,5

0,3

Der var ingen forskel i den daglige tilvækst hos grisene på de tre spaltegulvstyper. Dødeligheden var hhv. 1,1 og 1,7 procentenhed større på MIK-risten og rundjernsristen end på triangelristen. Dødeligheden havde sammenhæng med diarrefrekvensen, som var væsentlig højere i gruppen med rundjernsriste og lidt højere på plastriste end på triangelriste. Der er intet som tyder på, at spaltegulvstypen har indflydelse på diarreforekomsten. Det kan derfor ikke konkluderes, at dødeligheden er højere, når grisene går på rundjernsriste end triangelriste.

Trykskader er typisk hævede led med væskeansamlinger eller knuder ned af benene - især på bagbenene. Ca. dobbelt så mange af grisene havde trykskader, når de gik på rundjernsriste end på plast- og triangelriste. Trykskaderne kan udvikle sig til ledbetændelse, enten ved at streptokokker, stafylokokker, E-coli eller mycoplasmainfektion angriber leddene.

Frekvensen af trykskader har sammenhæng med spaltegulvets udformning (spaltegulvstype) og belægningsgrad (kg gris pr. m² stiareal), samt afgangsvægten, og dermed hvor lang tid grisene går på spaltegulvet. En opgørelse over frekvensen af trykskader i relation til afgangsvægtener vist i tabel 3.

Tabel 3. Trykskader i relation til afgangsvægt, pct. af grisene

Spaltegulvstype

Triangel

MIK

Rundjern

Gns. vægt ved afgang under 18 kg

Gns. vægt ved afgang over 18 kg

2,2

8,3

3,5

9,1

8,3

15,1

Som det ses i tabel 3, var der en stigning i frekvensen af trykskader ved en øget afgangsvægt på alle tre spaltegulvstyper.

Grisene blev fra smågrisestalden overført til en ungsvinestald, hvor de gik i seks uger, og derefter til en slagtesvinestald. Både ungsvine- og slagtesvinestalden var i den ene besætning indrettet med betonspaltegulve i hele lejet. Der blev foretaget en undersøgelse af grise med trykskader ved afgang fra smågrisestalden for at undersøge skadernes udvikling.

100 grise med trykskader ved afgang fra smågrisestalden blev mærket med et plastøremærke. Umiddelbart før levering blev grisene igen undersøgt for trykskader. Samtlige grise havde stadig trykskader ved levering. Der var dog ingen af trykskaderne, der havde udviklet sig til ledbetændelse. De fleste skader havde karakterer af knuder på benene.

Spaltegulvenes selvrensende evne

Umiddelbart før grisene blev flyttet fra smågrisestalden til ungsvinestalden, blev det vurderet, hvor godt grisene kunne holde sig rene på såvel øverste som nederste etage. Der var ingen gødningsbakker mellem de to etager, hvilket påvirkede grisenes muligheder for at holde sig rene på nederste etage. Resultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Spaltegulvenes selvrenssende evne

Spaltegulvstype

Triangel

MIK

Rundjern

Fedtede og grumsede grise i

Øverste sti, pct.

Nederste sti, pct.

18

48

19

49

18

45

Grisene havde lidt lettere ved at holde sig rene på rundjernsristen end på de to øvrige spaltegulvstyper. Hvis spaltegulvene anvendes i flat-deckstier eller stier med storflokke, vil grisene kunne holde sig lige så godt rene som i den øverste sti i en to-etage smågrisestald.

Arbejdsforbruget i forbindelse med vask af spaltegulvene var ca. halvt så stort ved rundjernsristen som ved plast- og triangelristen. Det tog længst tid at vaske triangelristen.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Rundjernsristens "manglende" trædeflade syntes at medføre, at flere grise får trykskader.

I denne afprøvning var frekvensen af trykskader i de to besætninger hhv. 7,9 og 5,2 pct. Resultater og erfaringer fra andre undersøgelser har vist, at variationen mellem besætninger kan være betydeligt større.

Spaltegulvstypen har en klar indflydelse på trykskadefrekvensen. En "smal" trædeflade, d.v.s. under 0,5 cm giver alt andet lige flere skader end en "bred" trædeflade på over 1,0 cm. Udover spaltegulvstypen, belægningsgrad (kg gris pr. m²) og afgangsvægten (hvor lang tid grisene går på spaltegulvet), syntes der at være en række andre faktorer, som påvirker trykskadefrekvensen, f.eks. krydsningskombination, avl og fodring.

Galvaniseret triangel- og rundjernsriste samt mik-plastriste i to-etage smågrisestalde