Fuldfoder uden korn til slagtesvin

SAMMENDRAG

En fuldfoderblanding uden korn blev sammenlignet med et kontrolfoder, baseret på sojaskrå og korn til slagtesvin i vækstperioden 35-90 kg. Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med ca. 1.900 grise pr. behandling.

Afprøvningen viste, at foder uden korn medførte en stigende dødelighed i forbindelse med sygdomsudbrud. Samtidig var der tendens til et fald i daglig tilvækst. Foderudnyttelsen i forsøgsgruppen blev forringet med ca. 0,2 FEs/kg tilvækst i begge besætninger, i forhold til kontrolgruppen. Dette svarer til, at foder uden korn bør være mindst 10 kr. billigere pr. 100 FEs end traditionelt foder.

Fuldfoder uden korn påvirkede ikke kødprocenten og slagtesvindet. Der er således ikke noget der tyder på, at grise opfodret med meget alternative blandinger bør være tungere ved levering.

Fuldfoder uden korn havde ingen effekt på kødkvalitet og smagsegenskaber i kødet. Derimod blev der fundet et lavere jodtal i spækket hos forsøgsgrisene, hvilket skyldtes blandingens indhold af kokoskager, som har et lavt jodtalsprodukt.

Der blev registreret mere svineri i lejet og større vandforbrug hos grise, der blev opfodret med foder uden korn. Der bør derfor påregnes et øget arbejdsforbrug til rengøring samt en øget gyllemængde og udgifter i forbindelse hermed.

BAGGRUND

De periodevis lave priser på kornsubstitutter, som tapiokamel, majsbiprodukter, fedt og melasse, har skabt betydelig efterspørgsel på disse foderstoffer.

De fleste af de billige foderstoffer indeholder større eller mindre mængder af uønskede stoffer, som begrænser anvendelsen til svinefoder. Det er derfor aktuelt at undersøge, hvilken produktionsværdi et fuldfoder med højt indhold af billige foderstoffer har til slagtesvin.

Betragtes foderstofferne enkeltvis, foreligger der et stort forsøgsmateriale, der belyser positive og negative effekter af foderstofferne samt den tilrådelige iblandingsprocent. Denne viden kan imidlertid være vanskelig at overføre direkte til de blandinger, som udelukkende består af foderstoffer, der indeholder uønskede stoffer. Det er stadig uvist, om de produktionshæmmende stoffers virkning er additiv, eller om der kan forekomme negative kombinationseffekter.

Formål

Formålet med afprøvningen var, at belyse de produktionsøkonomiske konsekvenser ved anvendelse af en fuldfoderblanding uden korn til slagtesvin.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 slagtesvinebesætninger med kontinuerlig indsætning af grise og var planlagt til en varighed af 12 måneder.

Besætning A var ved afprøvningens begyndelse en SPF-besætning med en årsproduktion på ca. 2.200 slagtesvin. Grisene blev indkøbt ved ca. 22 kg. Indtil grisene indgik i afprøvningen blev de fodret ved tørfoderautomater i ungsvinestalden. I slagtesvinestalden blev grisene fodret restriktivt ved et tørfodringsanlæg med forvanding (Echberg). Kort efter afprøvningens start blev besætningen inficeret med mycoplasma-lungesyge og saneret efter 3 kvartaler.

Besætning B var en MS-besætning med ca. 250 søer og produktion af slagtesvin. Fra ca. 23-35 kg gik grisene i en ungsvinestald med tørfoderautomater. I slagtesvinestalden gik grisene i langstier med støbfodring. Foderet stod i støb ca. 1 time. Grisene blev fodret restriktivt.

Grisene indgik i afprøvningen ved ca. 35 kg. De to foderblandinger, som var tilsat 20 ppm Avotan, blev leveret af FAF.

Sammensætningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Sammensætning af kontrol- og forsøgsfoder i pct.

Kontrol

Forsøg

Byg

Hvede

Sojaskrå

Animalsk fedt

Melasse

Tapiokamel

Rapsskrå, dobbeltlav

Kokoskager, fedtrige

Solsikkeskrå, delv. afsk.

Mineraler/vitaminer

30,0

28,8

33,5

3,0

2,0

-

-

-

-

2,7

-

-

31,9

5,5

5,0

35,0

12,0

6,0

2,4

2,2

Blandingernes næringsstofindhold blev jævnligt kontrolleret ved kemisk analyse. Blandingernes deklarerede og analyserede næringsstofindhold fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Forblandingernes deklarerede og fundne næringsstofindhold
	Kontrol			Forsøg
	Dekl.	Analyseret	Dekl.		Analyseret
Antal prøver FEs/kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Aske, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct.	- 1,10 21,0 5,0 4,5 6,5 0,77 0,66	16 1,10 21,8 5,5 4,5 5,5 0,78 0,69	- 1,10 21,0 7,5 6,5 8,5 0,77 0,66		16 1,09 21,5 7,6 6,6 7,1 0,77 0,65

Analyserne viste, at det fundne indhold af næringsstoffer stemte godt overens med det deklarerede indhold.

Af tabel 3 fremgår det deklarerede og det fundne indhold af de vigtigste aminosyrer.

Tabel 3. Deklareret og analyseret indhold af aminosyrer
	Kontrol			Forsøg
	Dekl.	Analyseret	Dekl.		Analyseret
Antal prøver Lysin, g/kg Methionin, g/kg Cystin, g/kg	- 10,9 3,2 3,6	8 11,1 3,0 3,8	- 11,6 3,2 3,5		8 11,7 2,9 3,6

Der blev ikke fundet væsentlige forskelle på det deklarerede og det analyserede indhold af aminosyrer i de to foderblandinger. Det lidt lave methioninindhold skønnes ikke at påvirke resultaterne, da forholdet er ens i begge blandinger.

Tapiokamel er et foderstof, som sædvanligvis indeholder store mængder mikroorganismer, og som kan indeholde det meget toksiske blåsyre. På grund af forsøgsfoderets høje indhold af tapiokamel, blev foderblandingerne analyseret for kimtal og blåsyreindhold. Resultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Foderets kimtal og indhold af blåsyre (kimtal angivet i 1000/g)

Kontrol

Forsøg

Antal prøver

Kimtal, total

Kimtal, hæmolyserende

Bacillus

B. cereus

Blåsyre, mg/kg

5

500

200

200

-

2

5

10.000

8.000

10.000

50

5

Det fremgår, at forsøgsfoderet på grund af det høje tapiokaindhold har et indhold af mikroorganismer, der er 30-40 gange højere end kontrolfoderets. Normalt vil der ikke være problemer med et højt kimtal, men i uheldige situationer kan mikroorganismerne påbegynde en toksinproduktion, der muligvis kan påvirke grisenes produktionsresultater.

Ved slagtning blev ca. 45 grise fra henholdsvis forsøgs- og kontrolhold undersøgt på Slagteriernes Forskningsinstitut for at belyse en mulig effekt på kødkvalitet og smagsegenskaber.

PRODUKTIONSRESULTATER

Produktionsresultaterne fra afprøvningen fremgår af tabel 5.

Tabel 5. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Foderblanding	Kontr.	Forsøg	Kontr.		Forsøg	Kontr.		Forsøg
Antal prod. svin	738	705	1.172		1.096	1.910		1.801
Vægt ved indsætt., kg Daglig tilvækst, g FEs/gris daglig FEs/kg tilvækst	35,3 678 1,95 2,89	34,6 690 2,12 3,09	35,4 744 2,07 2,79		36,4 670 2,00 2,99	35,4 711 2,01 2,84		35,7 680 2,07 3,02
Døde og kass., pct. Kødprocent Slagtesvind, pct.	4,7 57,1 23,8	11,0 57,0 23,7	3,7 56,7 23,0		4,0 57,2 22,9	4,2 56,9 23,4		7,9 57,1 23,3

I besætning A blev der ikke fundet statistisk sikker forskel på tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent mellem forsøgsgrupperne. Der var derimod en signifikant højere dødelighed i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen.

I besætning B blev der fundet 70 g lavere tilvækst i forsøgsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. På grund af stor variation i resultaterne, var forskellen ikke signifikant på 5 pct. niveau, men der var en klar tendens (P = 0,07). Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem forsøgsgrupperne for foderudnyttelse, kødprocent og dødelighed.

For afprøvningen som helhed, blev der ikke fundet sikker forskel i tilvækst mellem forsøgsgrupperne.

Forskellen i foderudnyttelse var på 0,2 FEs/kg tilvækst. Denne forskel var ikke signifikant (P = 0,11).

Der var mellem forsøgsgrupperne en signifikant forskel på antallet af døde/kasserede grise. Den gennemsnitlige forskel var 3,7 pct., men denne forskel skyldes udelukkende de store problemer i besætning A, mens dødeligheden i besætning B var upåvirket af forsøgsfoderet.

Der blev ikke fundet behandlingseffekt på kødprocent og slagtesvind.

Forsøgsfoderet påvirkede ikke kvalitets- og smagsegenskaber ved kødet sammenlignet med kontrolfoderet. Kødkvalitetsmålinger, som sondetal, saftbindeevne og pH₂ i kødet, var ens for de to grupper. Smagsegenskaberne var ligeledes upåvirkede af foderet.

Forsøgsfoderet medførte et signifikant lavere jodtal i spækket end kontrolfoderet, hvilket formentlig skyldes foderets indhold af kokoskager. Kokoskager indeholder mange mættede fedtsyrer, hvilket medfører et lavt jodtal i fedtet.

Generelt var jodtallet for både kontrol- og forsøgsgrisene meget højt. Således overskred hhv. 37 pct. og 26 pct. af grisene fra kontrol- og forsøgsgrupperne et jodtal på 70 i spækket.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Til trods for stor forskel i tilvækst i besætning B, blev der ikke fundet statistisk sikker effekt af forsøgsbehandlingen. Dette skyldes en stor variation i materialet.

Yderligere blev afprøvningen i besætning A ,på grund af reinfektion med mycoplasma-lungesyge og den deraf følgende sanering, kortere end planlagt. Det samlede antal observationer i afprøvningen var derfor mindre end planlagt.

I besætning B var den daglige tilvækst noget lavere for forsøgsgruppen end for kontrolgruppen, mens der ikke var nogen forskel i besætning A. De to besætninger anvendte forskelligt fodringssystem. I besætning A anvendtes tørfodring med forvanding, mens besætning B anvendte støbfodring. En mulig forklaring på den nedsatte tilvækst i besætning B, kan være en opformering af toksindannende bakterier i støbperioden, jf. tabel 4.

Samtidigt blev der fundet et højt indhold af Bacillus Cereus, som kan være toksindannende, specielt når foderet indeholder sukker. Det høje melasseindhold i forsøgsfoderet kan, i forbindelse med støbfodring, have stimuleret toksindannelse. Der findes endnu ikke metoder, der kan analysere for disse toksiner. Der blev således ikke påvist toksiner i det anvendte forsøgsfoder, men muligheden for toksindannelse var tilstede.

I forbindelse med anvendelse af store mængder tapioka i støbfodringsanlæg, bør der tages hensyn til denne risiko.

Forsøgsfoderets effekt på dødeligheden var meget betydelig i besætning A, mens der ikke blev fundet nogen effekt i besætning B. Årsagen til den høje dødelighed i forsøgsgruppen skyldtes, at besætningen kort efter forsøgets start blev inficeret med mycoplasma-lungesyge. I første kvartal, hvor foderet blev indkørt i besætningen, var der ingen forskel i dødeligheden, men i de følgende 3 registreringskvartaler efter infektionen steg dødeligheden meget stærkt i forsøgsgruppen. Dødeligheden steg også i kontrolgruppen men ikke med samme hastighed.

Det fremgik således af afprøvningen, at dyrene i forsøgsgruppen var betydeligt mere udsatte i en situation med infektion af mycoplasma-lungesyge.

Fælles for de to besætninger var en forringet foderudnyttelse på 0,2 FEs/kg tilvækst. Selv om forskellen ikke var signifikant på 5 pct. - niveau, var der en tydelig og ensartet tendens i begge besætninger. Alene denne forskel svarer til ca. 20 kr. pr. gris eller til, at forsøgsfoderet skulle være ca. 10 kr. billigere pr. 100 FEs end kontrolfoderet for at opnå samme DB pr. gris.

Da dødeligheden kun er øget i den ene besætning, er det ikke relevant at beregne økonomi på denne faktor. Denne afprøvning antyder dog, at der er større problemer ved infektion, når der anvendes en foderblanding som det anvendte forsøgsfoder.

Tidligere forsøg ved Statens Husdyrbrugsforsøg (Beretning nr.440, 1976) har påvist et øget slagtesvind på ca. 1 pct. enhed ved anvendelse af foderblandinger med 30 pct. tapiokamel.

Af tabel 5 fremgår det, at der ikke blev påvist højere slagtesvind hos forsøgsgrisene. Årsagen hertil kan være, at de kvaliteter tapiokamel, der anvendes i dag, generelt indeholder mindre sand end tapiokamel gjorde i 1976.

Forsøg med højt indhold af træstof i foderet har vist, at slagtesvindet øges (Medd. nr. 640, 1986). Ved anvendelse af meget træstofrige blandinger bør der tages hensyn til dette ved at øge leveringsvægten, men ved blandinger med et træstofindhold på under 6 pct. påvirkes slagtesvindet ikke væsentligt.

Der blev fundet signifikant besætningsforskel på slagtesvindet, men denne forskel skyldtes formentlig fodringsstrategi før levering og dermed forskel i mave/tarm-indhold.

I besætning B blev det undersøgt, om forsøgsfoderet øgede vandforbruget. Vandforbruget blev målt i hele forsøgsperioden. Forsøgsgrisenes vandoptagelse var ca. 10 pct. højere end kontrolgrisenes, svarende til ca. 0,4 l pr. FEs. Samtidigt blev der observeret øget svineri i lejerne hos grise i forsøgsgruppen. Der bør således påregnes et øget arbejdsforbrug til rengøring, i forbindelse med anvendelse af foder uden korn. Der bør også påregnes en øget gyllemængde og udgifter i forbindelse hermed.

Det kan konkluderes, at en foderblanding uden korn medfører en større risiko for produktionsnedgang i besætninger med sygdomsproblemer, specielt med hensyn til dødelighed. Samtidigt er der større risiko for lavere tilvækst og forringet foderudnyttelse. Der blev ikke fundet nogen effekt af forsøgsfoderet på kødprocent og slagtesvind. Der er således intet der tyder på, at grise opfodret med meget alternative blandinger bør være tungere ved levering for at kompensere for et øget slagtesvind. Der blev ikke fundet negativ effekt på kødkvalitet og smagsegenskaber ved anvendelse af foder uden korn.

Da grisene ikke har reageret ens på forsøgsfoderet i de to besætninger, kan der ikke beregnes den totaløkonomiske betydning af at anvende et slagtesvinefoder uden korn. De fundne forskelle tyder dog på, at prisen pr. 100 FEs bør være mindst 10 kr. lavere end en traditionel foderblanding, før der opnås en fortjeneste.