Fuldfoder med sukkerroeaffald til løsgående drægtige søer - indendørs

Sammendrag

Afprøvningen blev gennemført i tre sobesætninger med løsgående drægtige søer i små stabile hold over en periode på ca. 2 år. Den ene besætning startede afprøvningen primo 1996, mens de to andre besætninger startede primo 1997.

I afprøvningen indgik to grupper. I kontrolgruppen blev de drægtige søer fodret restriktivt med en almindelig drægtighedsblanding med 104 FEs pr. 100 kg. I forsøgsgruppen blev de drægtige søer fodret efter ædelyst med en forsøgsblanding indeholdende sukkerroeaffald, Pulpetter og tilskudsfoder med 23 FEs pr. 100 kg. I to af besætningerne blev alle søerne flyttet til drægtighedsstalden umiddelbart efter løbning. I den tredie besætning blev kontrolsøerne opstaldet individuelt i bokse i de første 4 uger af drægtighedsperioden, mens forsøgssøerne blev flyttet til stierne umiddelbart efter løbning. I diegivnings- og goldperioden blev alle søerne fodret med en almindelig diegivningsblanding.

Analyser af forsøgsblandingen viste, at holdbarheden var tilfredsstillende, også når foderet blev opbevaret i ensileringssække i op til et år.

Denne afprøvning viste, at fodring af drægtige søer efter ædelyst med forsøgsblandingen ikke sikrede en tilstrækkelig energiforsyning i de første 10 dage efter indsættelse. Dette var sandsynligvis årsagen til at der blev registreret en statistisk sikker lavere kuldstørrelse, når søerne blev indsat lige efter løbning.

Foderforbruget af forsøgsblandingen faldt med ca. 5 pct. de sidste 2 - 3 uger før faring, sandsynligvis fordi børhornene størrelse har begrænset pladsen til mave og tarme. Dette var sandsynligvis årsagen til en statistisk sikker kortere drægtighedsperioden. Tildeling af ekstra foder i de sidste 2 - 3 uger før faring sikrede ens drægtighedslængde i de to grupper.

Der var en statistisk sikker lavere fødselvægt for kuld og grise i forsøgsgruppen. Dette tilskrives specifikke forhold omkring forsøgsblandingens fibersammensætning.

Der var ikke forskel i antallet af udtagne søer i de to grupper, selvom forsøgssøerne virkede mere rolige en kontrolsøerne.

Søerne optog mere foder i diegivningsperioden og havde et mindre vægttab, når de havde fået forsøgsblandingen i drægtighedsperioden. Begge forskelle var statistisk sikre. Den større foderoptagelse medførte ikke større fravænningsvægt på kuldet, hvilket kan skyldes den lavere fødselsvægt. Der var ikke forskel i frekvensen af MMA-behandlinger i de to grupper.

I en svensk besætning er det efterfølgende erfaret, at når søerne tildeltes et foder med sukkerroeaffald, der havde et højere energiindhold på 48 FEs pr. 100 kg i den første uge efter indsættelsen og i de sidste 2 - 3 uger før forventet faring sikrede energioptagelsen at søerne var i positiv energibalance. Den energirige blanding anvendtes også til polte/gylte og tynde søer.

Baggrund

Søernes behov for næringsstoffer er begrænset i drægtighedsperioden, derfor skal søerne fodres restriktivt, når der anvendes almindelige foderblandinger. Den restriktive fodertildeling betyder, at foderet er en begrænsende ressource, og fodringen skal derfor foregå på en måde, så der ikke opstår uro og slagsmål omkring fodringen.

De drægtige søer kan også fodres efter ædelyst med en vandholdig fiberrig og dermed energifattig blanding. Derved bliver foderet ikke længere en begrænsende ressource og uro, samt slagsmål i forbindelse med fodringen vil kunne mindskes eller fjernes. Når søerne ikke er sultne, forventes det endvidere, at aggressiv adfærd i forbindelse med dannelsen af rangordenen vil kunne begrænses.

En blanding til fodring efter ædelyst må indeholde grovfoder, for at energiindholdet i foderet bliver tilstrækkeligt lavt. Tildeling af grovfoder i form af helsædsensilage er undersøgt til løsgående drægtige søer i indendørs systemer (Medd. nr. 373). Konklusionen var, at der ikke var sikre forskelle på de målte produktionsparametre eller i antallet af sygdomsbehandlinger.

Sukkerroeaffald er en anden råvare, der kan anvendes. Sukkerroeaffald indeholder ca. 11,5 pct. tørstof, hvoraf halvdelen består af opløselige fibre. Det er muligt at påvirke drægtige søers adfærd, når de tildeles foder med store mængder tørret sukkerroeaffald (Vestergaard, 1997).

Danisco Sugar producerer en fuldfoderblanding bestående af sukkerroeaffald, Pulpetter samt korn, protein, vitaminer og mineraler, der er tilpasset drægtige søers behov for næringsstoffer. Foderblandingen leveres i perioden oktober-december og kan opbevares i ensileringssække med en diameter på 2,4 m og en længde på op til 40 m eller i almindelige plansiloer. Herved sikres det, at foderet efter ensilering er frisk hele året, samt at der ikke bliver foderspild som følge af fejlfermentering. Denne fuldfoderblanding er undersøgt til udendørs søer og konklusionen var, at der kan opnås samme produktionsresultater, når de drægtige søer enten fodres efter ædelyst med fuldfoder indeholdende sukkerroeaffald eller restriktivt med cobs på jorden en gang dagligt.

Af hensyn til foderforbruget vil det sandsynligvis være en fordel at kombinere de to fodringsprincipper, således at fuldfoderet anvendes i perioden november-maj og almindeligt foder i perioden maj-november (Medd. nr. 388).

Engelske undersøgelser har vist, at en færdigblanding med ca. 60 pct. tørret sukkerroeaffald kan bruges til ad lib. fodring af løsgående drægtige søer. Søerne kan æde mellem 1,5-1,8 kg tørstof fra sukkerroeaffald pr. dag (Close, 1995).

Sukkerroeaffald med et tørstofindhold på ca. 11,5 pct. er et konkurrencedygtigt og derfor interessant alternativ til mere traditionel fodring af løsgående drægtige søer, men der er behov for mere viden om effekten på søernes adfærd og produktivitet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvilken effekt ad lib. fodring med et fuldfoder bestående af sukkerroeaffald har på løsgående drægtige søers produktivitet og adfærd.

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Danisco Sugar.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i tre sobesætninger med løsgående drægtige søer i små stabile hold. I drægtighedsperioden blev søerne delt i to grupper og fodret med to forskellige blandinger. Kontrolgruppen blev fodret restriktivt med en almindelig drægtighedsblanding. Forsøgsgruppen blev fodret ad libitum med en blanding indeholdende sukkerroeaffald, Pulpetter og tilskudsfoder. I tabel 1 er vist sammensætningen. Indholdet af næringsstoffer fremgår af tabel 2.

Tabel 1. Forsøgsblandingens sammensætning i pct.

Type		Forsøgsfoder
Pulpetter Sukkerroeaffald Tilskudsfoder*		6,5 86,5 7,0
*	Bestod af 25,5 pct. sojaskrå, 67,0 pct. hvede, 1,0 pct. animalsk fedt og 6,5 pct. vitaminer, mineraler og methionin 40.

I diegivnings- og goldperioden blev kontrol- og forsøgssøerne fodret med samme blanding.

Besætning A var på 470 årssøer inkl. gylte. De drægtige søer var opstaldet i stier á 20 søer svarende til et ugehold. Stierne målte 4 x 10 meter og der var spaltegulv foran krybben. Der var en fælles vådfoderkrybbe mellem to stier. Vådfoderkrybben var en Fåborg krybbe Type 115 og havde en bredde på 51 cm. Der blev ikke anvendt strøelse.

Kontrolsøerne fik indkøbt færdigfoder (So Nova med 104 FEs pr. 100 kg fra Sjølund Mølle), som blev udfodret restriktivt en gang dagligt som vådfoder i langkrybber. Blandeforholdet i vådfoderet var 1:5. Kontrolsøerne fik dagligt tildelt en mindre mængde halm i en høhæk.

Forsøgssøerne blev fodret med 10 kg forsøgsfoder pr. so pr. dag. Forsøgsfoderet blev leveret én gang årligt og blev opbevaret i ensileringssække. Forsøgsfoderet blev udfodret manuelt i vådfoderkrybberne én gang dagligt.

Alle søerne blev flyttet til drægtighedsstalden umiddelbart efter løbning. Der indgik ikke gylte i afprøvningen.

Farestalden var traditionelt indrettet og havde vådfodring. Der blev fodret med indkøbt færdigfoder (So Lux med 106 FEs pr. 100 kg fra Sjølund Mølle), som blev udfodret efter tilnærmet ædelyst i dobbeltkrybber.

Afprøvningsperiode: 12.01.96-01.3.98.

Besætning B var på 385 årssøer inkl. gylte. Drægtighedsstalden var indrettet med stier á 12 søer. Hver sti målte 4 x 6,7 m og der var spaltegulv foran krybben. Der var en vådfoderkrybbe pr. sti i hele stiens længde. Det var en Fåborg krybbe type 106 med en bredde på 30 cm.

De første 3-4 uger var kontrolsøerne opstaldet individuelt. Kontrolsøerne fik færdigfoder (So Nova med 104 FEs pr. 100 kg fra Sjølund Mølle), som blev udfodret restriktivt én gang dagligt som vådfoder i langkrybber. Blandeforholdet i vådfoderet var 1:6.

Forsøgssøerne blev flyttet til stierne lige efter løbning. Efter 16 mdr. af afprøvningen viste resultaterne at den negative effekt på kuldstørrelsen som følge af indsættelsestidspunkt ikke kunne ophæves ved brug af foder med sukkerroeaffald. Det blev derfor besluttet at i den resterende periode blev førsøgssøerne opstaldet efter samme princip som kontrolsøerne i de første 4 uger efter løbning og de fik samme foder som kontrolsøerne i denne periode.

Forsøgssøerne blev fodret efter ædelyst med forsøgsfoderet, der blev opbevaret i ensileringssække. Forsøgsfoderet blev udfodret automatisk i krybberne med en hængebanevogn (Smartfeeder M0 fra Mullerup A/S). Der blev udfodret seks gange dagligt (kl. 7 og 8, kl. 14 og 15, kl. 19 og 20) efter princippet om, at krybben skulle være tom inden næste udfodring.

Farestalden bestod af en ny og en gammel afdeling, der begge var traditionelt indrettet. I den nye afdeling blev søerne fodret med indkøbt færdigfoder (SoPlus med 106 FEs pr. 100 kg fra Sjølund Mølle), der blev udfodret som vådfoder efter tilnærmet ædelyst, mens der i den gamle afdeling blev fodret med hjemmeblandet tørfoder. Alle søer, som indgik i afprøvning var opstaldet i den nye afdeling.

Afprøvningsperiode: 01.01.97-01.12.98.

Besætning C var på ca. 250 årssøer inkl. gylte. Drægtighedsstalden var delt i to afsnit med i alt 16 stier á 12 søer. Stierne målte ca. 4 x 6,4 meter og der var delvist spaltegulv. Søerne blev overført til drægtighedsstalden umiddelbart efter løbning.

Kontrolsøerne fik hjemmeblandet, kornbaseret tørfoder med 104 FEs pr. 100 kg, som blev udfodret restriktivt fire gange dagligt på gulv med en hængebanevogn (M300 Plus) fra Mullerup A/S.

Forsøgssøerne blev fodret efter ædelyst med forsøgsfoder. I denne besætning blev sukkerroeaffald og Pulpetter leveret blandet uden tilskudsfoder. Handelsnavnet på denne blanding er “Assensblanding”. Den leveres også en gang årligt og opbevares ligeledes i ensileringssække. “Assensblanding” og tilskudsfoder blev blandet og udfodret efter ædelyst ved hjælp af en hængebanevogn (Smartfeeder M0 fra Mullerup A/S). Forsøgsfoderet havde samme sammensætning, som i de to andre besætninger, men her var foderet frisk blandet.

Forsøgsfoderet blev udfodret i en Fåborg krybbe type 225, der målte 0,5 x 3 meter. Der blev udfodret seks gange dagligt (kl. 7 og 8, kl. 14 og 15, kl. 19 og 20) efter princippet om, at krybben skulle være tom inden næste udfodring.

Farestalden var traditionelt indrettet. Der blev fodret med hjemmeblandet tørfoder med 106 FEs pr. 100 kg.

Afprøvningsperiode: 01.03.97-01.12.98.

Foderblandinger

I alle besætningerne var kontrol- og forsøgsblandingerne sammensat ud fra normerne for næringsstoffer til drægtige søer (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1996, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER). I diegivnings- og goldperioden brugte besætningerne blandinger, som var sammensat ud fra normerne for næringsstoffer til diegivende søer (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1996, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER).

Registreringer

Reproduktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger.

De drægtige søers vægt ved indgang til og afgang fra farestalden i besætning A og C.

Dato og årsag for udtagne søer fra stierne i drægtighedsstalden.

Dato og årsag til udsætning af søer.

Foderforbrug i diegivningsperioden blev registreret dagligt v.h.a. vådfodringsanlæg i besætning A og B.

Foderforbrug i drægtighedsperioden blev registreret dagligt i kontrolgruppen v.h.a vådfodringsanlæg i besætning A og B og M300 Plus i besætning C. Foderforbruget i forsøgsgruppen blev også registreret daglig v.h.a. Smartfeeder M0 i besætning B og C. I besætning A blev foderforbruget bestemt ved vejning.

Pattegrisenes fødselsvægt - kun i besætning B.

Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt samt antal diarrébehandlinger.

Analyser

I løbet af afprøvningsperioden blev der udtaget prøver af kontrolfoder til drægtige søer og diegivningsfoder til fuld foderstofanalyse på AnalyCen A/S. Hver anden måned blev der udtaget prøver af forsøgsfoder fra ensileringssækkene. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, aske, træstof, vand, FEs (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, fri methionin, cystin og treonin. Vandindholdet blev bestemt ved frysetørring. Forsøgsfoderet blev analyseret for indhold af vitaminerne A, E og B1.

Statistik

De primære måleparametre var antal totalfødte grise pr. kuld, faringsprocent og foderforbrug i diegivningsperioden. De sekundære måleparametre var fødselsvægt, kuldvægt ved fravænning, vægttab i diegivningsperioden, drægtighedsperiodens længde, udtagne søer og MMA-behandlinger. De primære måleparametre blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS. Faringsprocent blev analyseret med en chi-square-test.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

I tabel 2 er vist analyseresultaterne af forsøgsfoderet over 30 måneder. Det første parti forsøgsfoder blev leveret ultimo 1995. Det næste parti blev leveret ultimo 1996 og det sidste parti blev leveret ultimo 1997.

Tabel 2. Analyseresultater af forsøgsfoderet opbevaret i ensileringssække - hvert halvår er et gns. af 3 analyser

Udtagningsdato

Forventet

1. halvår

1996

2. halvår

1996

1. halvår

1997

2. halvår

1997

1. halvår

1998

2. halvår

1998

Vand, pct.

Protein, pct.

FEs, 100 kg

Calcium, pct.

Fosfor, pct.

Lysin, g/kg

Methionin, g/kg

A-vitamin, i.e/kg

E-vitamin. mg/kg

Fri methionin, g/kg

78,9

2,8

24

0,25

0,13

1,4

0,5

1000

11

0,15

79,4

2,8

24

0,26

0,13

1,6

0,5

400

16

0,10

80,7

2,5

22

0,25

0,13

1,5

0,5

300

14

0,07

80,0

2,7

22

0,23

0,13

1,7

0,5

450

13

0,16

80,3

2,7

23

0,21

0,12

1,8

0,5

580

10

0,10

80,1

2,8

24

0,22

0,11

1,7

0,6

107

12

0.16

79,9

2,7

23

0,21

0,11

1,7

0,4

180

10

0,10

Vandindholdet var ca. 1 pct. højere end forventet, hvilket har påvirket indholdet af FEs pr. kg. Der blev i gennemsnit fundet et indhold på 23 FEs pr. 100 kg ved EFOS-analysen.

Protein- og mineralindholdet var stabilt i prøverne fra ensileringsækkene og det må derfor forventes, at forsøgsfoderet var en homogen blanding af tilskudsfoder og sukkerroeaffald.

Vitaminanalyserne er svære at udtale sig om, da de svinger fra prøve til prøve p.g.a analyseusikkerhed. Der har ikke været symptomer på vitaminmangel i nogle af besætningerne. I besætning A blev der i november 1997 taget blodprøver af højdrægtige kontrol- og forsøgssøer. Blodprøverne viste samme indhold af A- og E-vitamin i de to grupper.

Analyser af de øvrige blandinger, der blev anvendt, viste god overensstemmelse med det forventede indhold.

Der var stor forskel i kulhydratfraktionens sammensætning i kontrolfoder (gennemsnit af de anvendte blandinger) og forsøgsfoder. I tabel 3 er vist det beregnede indhold af kulhydrater i blandingerne samt kulhydratfraktionens sammensætning.

Tabel 3. Kulhydratfraktionens sammensætning

Blanding

Kontrol

Forsøg

Kulhydrater, pct. af TS

Kulhydraternes fordeling i pct:

Sukker

Stivelse

Opløselige fibre

Uopløselige fibre

72

4

70

5

21

76

3

23

36

38

Kulhydraterne omsættes forskelligt alt efter om der er stivelse/sukker eller fibre i foderet. Fibrene omdannes af mikrofloraen i tynd/tyktarmen til VFA (flygtige kortkædede fedtsyrer), mens stivelse/sukker omdannes af enzymer i tyndtarmen. Der er stor forskel i nedbrydningshastigheden og energiudnyttelsen. Sukker/stivelse nedbrydes hurtigt til glucose og indholdet af glucose og insulin stiger derfor også hurtigt i blodet efter foderoptagelsen. Fibrene nedbrydes langsomt og optagelsen af energi (VFA) til blodet sker over en lang periode. Insulinniveauet vil derfor være både højere og mere konstant, hvilket hæmmer udskillelsen af stresshormoner (Vestergaard, 1997).

Fodring

I alle tre besætninger ville søerne gerne æde forsøgsfoderet. Der gik ca. 10 dage efter indsættelsen før søerne optog den ønskede mængde på ca. 10 kg pr. dag. Denne periode kunne reduceres, når der blev tildelt ekstra tørfoder oven på forsøgsfoderet. Den anvendte mængde drægtighedsfoder i besætningerne er vist i tabel 4. Mængden af registreret foder under punktet “Forsøg (kontrolfoder)” er kontrolfoder det som er tildelt forsøgssøerne slutningen af drægtighedsperioden og i farestalden før faring.

Tabel 4. Foderforbrug pr. so pr. dag til drægtige søer

Besætning	A	B	C
Kontrol	2,92 FEs	2,41 FEs	2,70 FEs
Forsøg	10,0 Kg (2,30 FEs)	10,70 kg (2,46 FEs)	9,42 kg (2,17 FEs)
Forsøg (kontrolfoder)	0,06 FEs	0,29 FEs	0,14 FEs
Forsøg (foderforbrug i alt)	2,36 FEs	2,75 FEs	2,31 FEs

Foderoptagelsen var 21 pct. større hos kontrolsøerne end hos forsøgssøerme i besætning A. Dette skyldtes først og fremmest, at foderstrategien var tilrettelagt efter de mindste kontrolsøer. Det betød, at nogle kontrolsøer blev meget store, hvilket også fremgår at tallene i tabel 5. Spredningen på søernes vægt ved overførsel til farestalden var også størst i kontrolgruppen.

Der har været synligt foderspild ved anvendelse af forsøgsfoderet i besætning B. Årsagen til dette tilskrives den smalle foderkrybbe, samt at det i halvdelen af stierne ikke var muligt at fodre i hele krybbens længde. I de sidste 14 dage før forventet faring fik forsøgssøerne tildelt 1 FEs pr. dag af kontrolfoderet i form af vådfoder, da optagelsen af forsøgsfoderet i denne periode svagt faldende. Søerne blev ikke vejet i besætning B.

Foderoptagelsen var 17 pct. større hos kontrolsøerne end hos forsøgssøerne i besætning C. Dette skyldtes, at der anvendtes samme foderstrategi, som i besætning A. Det betød også, at nogle kontrolsøer blev meget store, hvilket også fremgår at tallene i tabel 5. Spredningen på søernes vægt ved overførsel til farestalden var også størst i kontrolgruppen. I denne besætning var der i længere perioder problemer med at få blandet forsøgsfoderet homogent. Dette skyldtes den anvendte blandevogn fra Skiold Mullerup, der ikke fungerede tilfredsstillende. Derfor er der i perioder manuelt tildelt ekstra tørfoder oven på forsøgsfoderet.

Tildeling af forsøgsfoder efter ædelyst har betydet, at foderoptagelsen i FEs var mindre de første 10 dage efter, at det blev introduceret til søerne sammenlignet med kontrolsøerne. Typisk optog forsøgssøerne ca. 4-5 kg forsøgsfoder (1 FEs) pr. dag lige efter indsættelsen stigende til ca. 10 kg på dag 10 (2,3 FEs). Dette betød, at forsøgssøerne har været i negativ energibalance i en periode efter indsættelse i drægtighedsstalden. Den lavere foderoptagelse skyldtes sandsynligvis, at søernes mave/tarmsystem skulle vænnes til at optage en stor mængde foder. Derudover skulle mikrofloraen vænnes til at omsætte en stor mængde fibre. Der var visuelt store forskelle mellem søerne på, hvor hurtigt de optog den ønskede mængde foder.

Foderoptagelsen skulle være 10-12 kg forsøgsfoder pr. dag i de sidste 2-3 uger før faring for at dække energibehovet. Hovedparten af søerne havde en faldende foderoptagelse (ca. 5 pct) i de sidste 2-3 uger. Dette kan hænge sammen med, at tarmvolumenen i denne periode sandsynligvis blev begrænset af børhornenes størrelse.

I en svensk besætning er det efterfølgende erfaret, at når søerne tildeltes et foder med sukkerroeaffald, der havde et højere energiindhold på 48 FEs pr. 100 kg i den første uge efter indsættelsen og i de sidste 2 - 3 uger før forventet faring sikrede energioptagelsen at søerne var i positiv energibalance. Den energirige blanding anvendtes også til polte/gylte og tynde søer.

Produktionsmæssigt er det ikke hensigtsmæssigt at begrænse energiforsyningen i de to perioder, da det sandsynligvis kan påvirke implantationen af embryonerne og drægtighedsperiodens længde - se tabel 6 og 7. Der findes imidlertid ikke undersøgelser, som kan dokumentere at en væsentlig underforsyning med energi i den første periode efter løbning har betydning for den efterfølgende kuldstørrelse. Der findes heller ikke undersøgelser, som beskriver variationen i de enkelte søers foderforbrug, når søer er opstaldet i små stabile grupper og fodres restriktivt på gulv eller i langkrybbe.

Der blev kun foretaget opgørelse af søernes foderforbrug i diegivningsperioden i besætning A og B. Søerne blev kun vejet i besætning A og C. Tallene er også vist i tabel 5.

Tabel 5. Vægtændringer og foderoptagelse i diegivningsperioden

Besætning		------- A -------			------- B -------			------- C -------
Gruppe		Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Indsættelsesvægt i farestald, kg		266	233	-		-	281		256
Spredning i indsættelsesvægt, kg		47	37	-		-	46		39
Spredning i søernes tilvækst, kg		31	20	-		-	32		19
Foderoptagelse i diegivningsperioden, FEs		172a	200b	167a		185b	-		-
Vægttab i diegivningsperioden, kg*		30a	12b	-		-	27a		19b
*)	vægttab er inklusiv fostre, børslimhinder og børvæske i alt ca. 20 kg. a,b: Statistisk sikker: p <0,05

Der var en statistisk sikker større foderoptagelse i diegivningsperioden, når søerne havde fået forsøgsfoder i den forudgående drægtighedsperiode. Dette resulterede i et statistisk sikkert mindre vægttab i diegivningsperioden. Der er ikke korrigeret for vægten af mave/tarmindholdet, der sandsynligvis var størst i forsøgsgruppen.

I afprøvningen af forsøgsfoderet til udendørs søer (Medd. nr. 388) var foderforbruget i gennemsnit 14 kg pr. dag i drægtighedsperioden. I den afprøvning var det ikke muligt at bestemme foderoptagelsen i de forskellige perioder af drægtigheden. Det større foderforbrug skyldtes sandsynligvis, at søerne gik udendørs, og at de fik mere motion.

Produktionsresultater

I besætning A og C blev søerne overført til drægtighedsstalden lige efter løbning. De samlede produktionsresultater fra de to besætninger er vist i tabel 6.

Resultaterne i tabel 6 viste, at der var statistisk færre totaltfødte grise pr. kuld og en statistisk sikker kortere drægtighedsperiode i forsøgsgruppen.

I besætning B blev kontrolsøerne indsat 4 uger efter løbning. Forsøgssøerne blev indsat lige efter løbning (Periode 1). Efter 16 mdr. af afprøvningen viste resultaterne at den negative effekt på kuldstørrelsen som følge af indsættelsestidspunkt ikke kunne ophæves ved brug af foder med sukkerroeaffald. Det blev derfor besluttet at i den resterende periode (Periode 2) blev forsøgssøerne opstaldet efter samme princip som kontrolsøerne i de første 4 uger efter løbning og de fik samme foder som kontrolsøerne i denne periode. På grund af tidsforskydningen er der ikke foretaget statistisk analyse af produktionsresultaterne fra gruppen, hvor søer fik forsøgsfoder fra 4 uger efter løbning. Reproduktionsdata fra denne gruppe dækkede en kort periode, derfor er de beregnede udtryk “Faringsprocent”, “Omløbet. pct.”, “Spildfoderdage pr. kuld”, “Kuld pr. årsso” og “Fravænnede grise pr. årsso” usikkert bestemt. Resultaterne er vist i tabel 7.

Tabel 6. Produktionsresultater fra besætning A og C

Gruppe		Kontrol	Forsøg
Antal kuld Antal totalfødte grise pr. kuld Antal dødfødte grise pr. kuld Antal svagtfødte grise pr. kuld Kuldstørrelse efter udjævning* Døde indtil fravænning, pct. Kuldvægt ved fravænning, kg Diegivningsperiode, dage Drægtighedsperiode, dage MMA-behandling, pct. Faringsprocent Spildfoderdage pr. kuld Kuld pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso		962 12,2a 0,8 0,6 10,9 10,7 73,3 28 117a 7,4 86,1 16,6 2,26 21,9	940 11,7b 0,6 0,8 11,0 12,2 72,6 28 116b 4,5 86,0 15,6 2,27 22,0
*)	Kuldstørrelse efter udjævning er udtryk for, hvor mange grise der har været i hvert kuld. Kuldudjævning skulle så vidt muligt gennemføres inden for gruppen, men det var tilladt at kuldudjævne mellem grupperne eller til gylte, der ikke var med i afprøvningen, inden for de første fem levedøgn. a,b: Statistisk sikker: p <0,05

Tabel 7. Produktionsresultater fra besætning B

Gruppe		------- Kontrol -------			------- Forsøg -------
Periode		1	2	1		2
Indsættelsestidspunkt		4 uger efterløbning	4 uger efter løbning	Lige efter løbning		4 uger efter løbning
Antal kuld Antal totalfødte grise pr. kuld Fødselsvægt pr. gris, kg Antal dødfødte grise pr. kuld Antal svagtfødte grise pr. kuld Kuldstørrelse efter udjævning* Døde indtil fravænning, pct. Kuldvægt ved fravænning, kg Diegivningsperiode, dage Drægtighedsperiode, dage MMA-behandling, pct. Faringsprocent Omløbet, pct. Spildfoderdage pr. kuld Kuld pr. årsso Fravænnede grise pr. årsso		383 13,7a 1,54a 1.2 0,6 11,8 10,1 74,7 26 117 15,2 92,6a 2,0 9,0 2,42 25,7	80 14,1 - 1,5 0,9 12,3 12,7 74,3 26 117 10,0 94,0 0 9 8 2,36 25,3	321 12,7b 1,43b 1,0 0,6 11,9 9,8 74,6 26 117 10,0 85,4b 6,4 12,9 2,33 24,9		77 14,0 - 1,2 0,7 12,0 9,9 76,1 26 117 9,1 87,2 2,3 14,0 2,31 24,9
*)	Kuldstørrelse efter udjævning er udtryk for, hvor mange grise der har været i hvert kuld. Kuldudjævning skulle så vidt muligt gennemføres inden for gruppen, men det var tilladt at kuldudjævne mellem grupperne inden for de første fem levedøgn. a,b: Statistisk sikker p <0,05

Resultaterne i tabel 7 viste, at der var statistisk sikkert færre totalfødte grise pr. kuld, når søerne blev sat i løsdrift efter løbning. Forskellen var på 1,0 totalfødt gris pr. kuld. I tabel 6 sås en forskel på 0,5 gris pr. kuld til fordel for kontrolgruppen. Årsagen til at forskellen i totaltfødte grise pr. kuld er væsentlig større i tabel 7, skyldes sandsynligvis en effekt af indsættelsestidspunkt (Medd. nr. 311). Fodring efter ædelyst har således ikke ophævet den negative effekt på kuldstørrelsen af at indsætte søer i små stabile gruppe lige efter løbning.

Faringsprocenten var statistisk sikkert lavere i forsøgsgruppen i besætning B. Der blev ikke set forskel i faringsprocenten i de to andre besætninger. I medd. nr. 311 blev der heller ikke set effekt af indsættelsestidspunkt på faringsprocent.

Selvom forsøgssøerne fik ekstra foder var der en statistisk sikker lavere kuldvægt i forhold til kontrolgruppen i besætning B. Dette er også vist i et forsøg med forskellige tørre drægtighedsblandinger, udfodret efter kurve. Her fandtes en statistisk sikker lavere fødselsvægt pr. gris, når søerne var fodret med foder indeholdende 50 pct. tørret sukkerroeaffald i forhold til at søerne var fodret med foder indeholdende kun korn eller store mængder uopløselige fibre (Temamøde, marts 1999). Årsagen til den lavere fødselsvægt kunne være at en væsentlig del af soens energiforsyning stammer fra VFA, når søerne er fodret med store mængder sukkerroeaffald. Anvendes kornbaseret blandinger eller blandinger med mange uopløselige fibre vil VFA bidraget til energiforsyningen være væsentligt mindre. Fødselsvægten blev ikke målt i de to andre besætninger.

I besætning B var der ikke forskel i længden af drægtighedsperioden, hvilket sandsynligvis skyldtes, at forsøgssøerne fik tildelt 1 FEs ekstra pr. dag i form af vådfoder i de sidste 14 dage før faring.

Gødning og vandoptagelse

Forsøgssøerne udskildte en større gødningsmængde en kontrolsøerne. Gødningen var mere klistret end gødningen fra kontrolsøerne. Dette betyd at der i forsøgsstierne var en dårligere hygiejne og at den faste del af gulvet var mere fugtig og glat i forhold til kontrolstierne.

Der blev ikke foretaget registreringer af søerne vandoptagelse. Derimod blev gyllemængden over en 14 dages periode registreret i udvalgte stier. Gyllemængden var ca. 30 pct. mindre i forsøgsstierne og det tilskrives at søernes vandoptagelse var mindre.

Adfærd

Der blev ikke foretaget objektive registreringer af søernes adfærd. Forsøgssøerne skulle vænnes til, at der var foder til rådighed hele tiden. I begyndelse blev der observeret aggressiv adfærd ved fodringen, men når søerne havde fundet ud af, at der var foder til rådighed hele tiden, ophørte dette. Generelt virkede forsøgssøerne mere rolige end kontrolsøerne, og de reagerede stort set ikke på en persons tilstedeværelse i stien. Denne velfærdsparameter resulterede ikke i forbedrede produktionsresultater eller i at der blev taget færre søer ud af stierne i forhold til kontrolgruppen. Adfærdsstudier af søer, fodret med tørret sukkerroeaffald, har vist, at søerne bliver mere rolige (Vestergaard, 1997).

Det var mere besværligt at føre tilsyn med forsøgssøerne, da de ikke alle var aktive omkring fodringen. Derudover var det svært visuelt at erkende, om en forsøgsso var drægtig p.g.a. mave/tarmsystemets større fylde. Kontrolsøerne var alle aktive i forbindelse med fodringen.

Når forsøgssøerne blev overført til farestalden, hvor de blev fodret restriktivt med kontrolfoder de sidste dage før faring, var der ingen problemer med foderskiftet.

I tabel 8 er vist udsætningsårsagerne i de tre besætninger. Udsætterårsager dækker både slagtede og selvdøde søer.

Som det fremgår af tabel 8, anvendte de tre besætninger forskellige udsætterstrategier. Besætning B adskilte sig fra de to andre besætninger ved kun at udsætte 15 pct. af søerne som følge af alder. De to andre besætninger udsatte ca. 50 pct. af søerne af denne årsag. I besætning A blev der udsat væsentligt flere søer fra kontrolgruppen - 115 søer - af anden årsag end alder (omløbning og bensvaghed), hvorimod der kun blev udsat 64 søer af anden årsag end alder fra forsøgsgruppen. Det tyder derfor på, at forsøgssøerne i denne besætning har været mindre belastet end kontrolsøerne.

I de to andre besætninger var der ikke forskelle mellem grupperne.

Tabel 8. Udsætningsårsager

Besætning	------- A -------			------- B -------			------- C -------
Grupper	Kontrol	Forsøg	Kontrol		Forsøg	Kontrol		Forsøg
Antal søer	221	169	75		78	65		73
Reprod. lidelser, pct. Ikke drægtige, pct. Bensvaghed, pct. Alder, pct. Mager, pct. Dårlige moderegens., pct. Slagsmål/tilskade, pct. Abort, pct. Andet, pct.	2 20 12 48 0 0 3 1 14	1 8 6 62 1 2 4 2 14	1 28 7 15 0 21 1 3 24		1 32 3 18 0 33 0 1 12	9 15 12 48 0 0 0 2 14		14 15 8 48 0 3 0 3 9

Foderøkonomi

Forsøgsfoderet kostede det samme som kontrolfoderet i afprøvningsperioden.

I alle tre besætninger var tidsforbruget ved brug af forsøgsfoder væsentlig større end ved brug af kontrolfoderet. Dette skyldtes at kontrolfoderet blev håndteret fuldautomatisk i eksisterende fodringsanlæg, mens der var en daglig håndtering af forsøgsfoderet.

Referencer

Close, W.H. 1995. The role of sugar beet feed in nutrition af pigs.

Fisker, B, 1995. Meddelelse nr. 311. Indsættelsesstrategi for gruppefodrede drægtige søer, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

Fokus på Normer for næringsstoffer - 1996. Landsudvalget for Svin, DS

Jacobsen. K og Danielsen. V (red) 1999. Intern Rapport nr. 117. Temamøde vedr. Grovfoder og fiberrige fodermidler til svin, Afdeling for Husdyrernæring og Fysiologi, DJF.

Sørensen, G, 1997. Meddelelse nr. 373. Helsædsensilage til løsgående drægtige søer, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

Sørensen, G, 1998. Meddelelse nr. 388. Fuldfoder med sukkerroeaffald til drægtige søer - udendørs. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

Sørensen, G, 1999. Erfaring med anvendelse af HP-Massa i fuldfoder til drægtige søer. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER

Vestergaard, Ellen-Margrethe, 1997. Effekten af foderfibre på velfærd og produktion hos søer. Ph.D. afhandling. Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, København.

Arkiv nr. 449 / p351450