Fuldfoder med sukkerroeaffald til drægtige søer - udendørs

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i to udendørs sobesætninger. I den ene besætning blev de drægtige søer fodret med sukkerroeaffald i 9 måneder og i den anden besætning i 11 måneder.

I afprøvningen indgik to grupper. I kontrolgruppen blev de drægtige søer fodret restriktivt med almindeligt sofoder i cobs. I forsøgsgruppen blev de drægtige søer fodret efter ædelyst med fuldfoder indeholdende sukkerroeaffald, Pulpetter og tilskudsfoder, som var placeret i ensileringssække i foldene. I diegivningsperioden blev søerne i de to grupper fodret med en almindelig diegivningsblanding. Analyser af fuldfoderet viste, at holdbarheden af foderet var tilfredsstillende, selvom det blev opbevaret i ensileringssække i op til et år.

Der var ikke sikre forskelle i produktionsresultaterne mellem de to grupper.

Foderforbruget i drægtighedsperioden var stort set ens i de to grupper. I vinterperioden var den daglige foderoptagelse i FEs lavere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen, uden det påvirkede søernes huld. Dette tilskrives den større mængde af fibre i fuldfoderet. I sommerperioden var den daglige foderoptagelse i FEs større i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. Dette tilskrives, at forsøgssøerne foretrak fuldfoderet frem for græs. Det var tydeligt, at græsset var afgræsset i kontrolfoldene, mens det stod pænt i forsøgsfoldene.

Udfodringsmetoden fungerede tilfredsstillende, når der var mindst 25 søer pr. foderplads, og fuldfoderet blev løsnet dagligt med en greb. I perioden med frost drak forsøgssøerne ikke vand fra drikkekarrene. Vandindholdet i fuldfoderet kunne tilsyneladende dække søernes væskebehov, men i henhold til dyreværnsloven skal søer have adgang til frisk vand.

Forsøgssøerne var mere rolige end kontrolsøerne, hvilket var en fordel ved vaccinationer. Der forekom ikke stentygning blandt forsøgssøerne, mens det var et hyppigt fænomen blandt kontrolsøerne, således måtte deres drikkekar ofte tømmes for sten.

Denne afprøvning har vist, at der kan opnås samme produktionsresultater, når de drægtige søer enten fodres efter ædelyst med fuldfoder indeholdende sukkerroeaffald eller restriktivt med cobs på jorden en gang dagligt. Af hensyn til foderforbruget vil det sandsynligvis vil være en fordel at kombinere de to fodringsprincipper, således at fuldfoderet anvendes i perioden november-maj og cobs i perioden maj-november.

BAGGRUND

Søernes behov for næringsstoffer er begrænset i drægtighedsperioden, derfor skal søerne fodres restriktivt, når der anvendes almindelige foderblandinger. Den restriktive fodertildeling skal foregå på en måde, så der ikke opstår uro og slagsmål omkring fodringen, og således at søerne er i passende huld i hele drægtighedsperioden.

Fodring med cobs direkte på jorden er den mest udbredte fodringsform for udendørs drægtige søer. De drægtige søer kan også fodres efter ædelyst med en energifattig blanding. Derved bliver foderet ikke en begrænsende ressource, og uro og slagsmål i forbindelse med fodringen vil kunne mindskes eller fjernes. Når søerne ikke er sultne, forventes det endvidere, at aggressiv adfærd i forbindelse med dannelsen af rangordenen vil kunne begrænses.

En blanding til fodring efter ædelyst skal indeholde grovfoder for, at energiindholdet i foderet bliver tilstrækkeligt lavt. Tildeling af grovfoder i form af helsædsensilage er undersøgt til løsgående drægtige søer i indendørs systemer (Medd. nr. 373). Sukkerroeaffald er en anden råvare, der kan anvendes. Sukkerroeaffald indeholder ca. 11 pct. tørstof, hvoraf halvdelen består af opløselige fibre. Danisco Sugar producerer en fuldfoderblanding bestående af sukkerroeaffald, Pulpetter samt korn, protein, vitaminer og mineraler, der er tilpasset drægtige søers behov for næringsstoffer. Foderblandingen leveres i perioden oktober-december og opbevares indpakket i ensileringssække med en diameter på 2,4 m og en længde på op til 40 m. Herved sikres det, at foderet efter ensilering er friskt hele året, samt at der ikke bliver foderspild. Foderet placeres i drægtighedsfoldene, så der er ingen udgift til fodertransport i forbindelse med udfodring.

Engelske undersøgelser har vist, at en færdigblanding med ca. 60 pct. tørret sukkerroeaffald kan bruges til ad lib. fodring af løsgående drægtige søer. Drægtige søer kan æde mellem 1,5-1,8 kg tørstof fra sukkerroeaffald pr. dag.

Sukkerroeaffald med et tørstofindhold på 11-12 pct. koster 30-45 kr. pr. ton og er således et interessant alternativ til mere traditionel fodring af udegående drægtige søer, men der er behov for mere viden om effekten på søernes adfærd og produktivitet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvilken effekt ad lib. fodring med et fuldfoder bestående af sukkerroeaffald har på udegående drægtige søers adfærd og produktivitet.

Afprøvningen er gennemført i samarbejde med Danisco Sugar.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med udendørs sohold. I drægtighedsperioden blev søerne delt i to grupper og fodret med to forskellige blandinger. Forsøgsgruppen blev fodret ad lib. med fuldfoderet, mens kontrolgruppen blev fodret restriktivt med almindeligt sofoder i form af cobs en gang om dagen.

I diegivnings- og goldperioden blev alle søerne fodret med samme blanding.

Besætning A var på ca. 250 søer. Besætningen var indrettet med en fold til gylte og seks drægtighedsfolde. Der var mellem 30 og 40 søer i hver fold. De to af foldene anvendes til højdrægtige søer - fra 12.-16. drægtighedsuge - mens de fire folde anvendes til løbende indsætning af fravænnede søer. Der gik tre orner i hver af de fire drægtighedsfolde, og løbningerne foregik i foldene. De diegivende søer gik i “individuelle” folde.

Folden med gylte indgik ikke i afprøvningen. En højdrægtighedsfold og to drægtighedsfolde blev brugt som kontrolgruppe. Kontrolsøerne blev fodret med cobs via en udfodringsvogn. De drægtige kontrolsøer og alle de diegivende og golde søer fik blandingen Maxelac fra KFK.

En højdrægtighedsfold og to drægtighedsfolde blev brugt som forsøgsgruppe. I november 1995 blev der i hver af de tre folde placeret en ensileringssæk med fuldfoder. Under sækken var placeret træplader. Ensileringssækken var indhegnet med en elektrisk tråd. I den ene ende af sækken var eltråden flytbar, og her blev sækken åbnet, således at søerne havde fri adgang til foderet. Den tværgående eltråd blev flyttet, når foderpladsen var helt tømt for foder. Træpladerne fungerede som bund på ædepladsen.

Billede 1. Foderplads

Der var et halmtelt i hver fold. Smågrisene blev fravænnet efter ca. fire uger.

Afprøvningsperiode: 01.01.96-01.10.96.

Besætning B var på ca. 320 årssøer. Der var 16 drægtighedsfolde, som var opbygget i et cirkelsystem. I hver fold blev der indsat 16 søer svarende til et ugehold. Alle søerne blev løbet indendørs og sat ud i drægtighedsfoldene, når ugeholdet var løbet færdigt. Der gik to orner sammen med søerne i de første tre uger efter løbning. Herefter blev den ene orne taget ud. Den sidste orne gik yderligere tre uger i folden. Derudover var der to folde til gylte.

Der var ca. fire søer i hver diegivningsfold. Smågrisene blev fravænnet efter ca. fire uger.

I otte af drægtighedsfoldene blev der fodret med fuldfoder indeholdende sukkerroeaffald. Der blev placeret fire ensileringssække, således at søerne fra to folde åd fra hver sin ende af sækken. Ensileringssækkene var placeret på træplader, og fodringen foregik på samme måde som i besætning A.

I de otte andre drægtighedsfolde (kontrol), samt i de to gyltefolde blev der fodret restriktivt med cobs. De drægtige kontrolsøer og alle de diegivende og golde søer fik blandingen So Maxi Cobs fra DLG.

Afprøvningsperiode: 01.01.97-01.01.98.

Foderblandinger

I begge besætninger var kontrol- og fuldfoderblandingere sammensat ud fra normerne for næringsstoffer til drægtige søer (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1995, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER).

Der blev fremstillet to fuldfoderblandinger, Den ene blanding hed “vinterfoder” og blev fremstillet til anvendelse i besætning A. Den anden blanding hed “sommerfoder” og blev anvendt i perioden april-september i besætning B. I den resterende periode anvendte besætning B “vinterfoder”. Forskellen på blandingerne var energiindholdet, således indeholdt “vinterfoder” ca. 2 FEs mere pr. 100 kg end “sommerfoder”. Begge blandinger var lagt i forlængelse af hinanden i samme ensileringssæk. Mængderne af de to blandinger var beregnet ud fra et forventet forbrug af fuldfoder pr. so pr. dag på 14 kg foder, antal søer i folden og et kendt tidspunkt for, hvornår der blev åbnet for ensileringssækken.

I tabel 1 er vist sammensætningen af de to fuldfoderblandinger.

Tabel 1. Fuldfoderblandingerne sammensætning i pct.

Type	“Vinterfoder”	“Sommerfoder”
Sukkerroeaffald Pulpetter Tilskudsfoder	86,5 6,5 7,0	87,9 6,6 5,5
Forventet indhold af energi og næringsstoffer
FEs pr. 100 kg Vand, pct. Protein, pct. Calcium, g pr. kg Fosfor, g pr. kg Lysin, g pr. kg Methionin, g pr. kg Treonin, g pr. kg A-vitamin IE/kg E-viamin, mg/kg	24 78,9 2,8 2,5 1,3 1,4 0,5 1,2 1000 11	22 80,1 2,5 2,2 1,2 1,3 0,5 1,1 900 10

Søerne blev fodret efter følgende retningslinier:

Goldperioden

Kontrol/Forsøg

Fra fravænning til løbning:

Efter ædelyst.

Drægtighedsperioden

Kontrol

De første 12 uger efter løbning:

Ca. 2,8 FEs pr. dag (efter huld).

12-16 uger efter løbning:

4,0 FEs pr. dag.

De sidste tre dage før faring:

2,0 FEs pr. dag.

Forsøg

Efter ædelyst i hele drægtighedsperioden. Det var forventet, at den daglige foderoptagelse var på 14 kg fuldfoder pr. so pr. dag.

Diegivningsperioden

Der blev fodret efter tilnærmet ædelyst. Foderet blev tildelt på jorden en gang dagligt, og der skulle være ædt op inden næste fodring.

Orner

Alle orner, der gik i drægtighedsfoldene, blev fodret med samme blanding som søerne. I besætning B fik ornerne i løbeafdelingen kontrolblanding.

Registreringer

Produktionsresultater og antallet af MMA-behandlinger blev registreret.

De drægtige søers huld blev vurderet løbende, og udtagne søer blev registreret med dato og årsag.

Pattegrise, der døde i diegivningsperioden, blev registreret. Pattegrisenes fravænningsalder og -vægt samt antal diarrébehandlinger blev registreret.

Foderforbrug i diegivningsperioden og i drægtighedsperioden blev registreret på holdniveau.

Analyser

I løbet af afprøvningsperioden blev der i begge besætninger udtaget prøver af kontrolfoderet til fuld foderstofanalyse. Der blev udtaget prøver af fuldfoderet hver anden måned. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, aske, træstof, vand, FEs (EFOS), calcium, fosfor, lysin, methionin, fri methionin, cystin og treonin på AnalyCen A/S. Fuldfoderet blev også analyseret for indhold af vitaminerne A, E og B1.

Statistik

De primære måleparametre var antal levendefødte grise pr. kuld og faringsprocent. De sekundære måleparametre var MMA-behandlinger i soholdet. De primære måleparametre blev testet med en variansanalyse ved hjælp af proceduren GLM i SAS.

RESULTATER OG DISKUSSION

I tabel 2 er vist analyseresultaterne af fuldfoderet “vinterfoder”over 20 måneder. Det første parti fuldfoder er udlagt ultimo 1995, og her er foretaget fire analyser fra den 27.02.96 til den 18.12.96. Det næste parti er udlagt ultimo 1996, og her er foretaget fem analyser fra den 18.02.97 til den 13.11.97.

Resultaterne er vist i tabel 2.

Tabel 2. Udvalgte analyseresultater af fuldfoderet “vinterfoder"

Udtagningsdato

Forventet

270296

070596

070896

181296

180297

220497

170697

050997

131197

Vand, pct.

Protein, pct.

FEs, 100 kg

Ca, pct.

F, pct.

Lysin, g/kg

Methionin, g/kg

A-vitamin, IE/kg

E-vitamin. mg/kg

Fri Methionin, g/kg

78,9

2,8

24

0,25

0,13

1,4

0,5

1000

11

0,15

79,4

2,7

24

0,25

0,12

1,6

0,5

127

15

0,11

79,4

2,8

24

0,27

0,13

1,6

0,5

590

16

0,08

80,6

2,5

22

0,16

0,11

1,5

0,5

40

22

0,08

80,9

2,5

22

0,25

0,11

1,4

0,5

540

6

0,06

79,7

2,6

22

0,23

0,14

1,7

0,6

560

17

0.2

80,3

2,8

22

0,22

0,12

1,7

0,4

360

9

0,14

79.0

2,8

24

0,21

0,11

1,9

0,5

920

9,4

0,08

80,5

2,6

23

0,22

0,12

1,8

0,5

460

10

0,10

81,0

2,6

22

0,20

0,12

1,6

0,5

370

9,8

0,6

Analyserne af fuldfoderet viste rimelig god overensstemmelse med det forventede indhold. Vandindholdet var ca. 1 pct. højere end forventet, hvilket har påvirket indholdet af FEs pr. kg. Der blev i gennemsnit fundet et indhold på 23 FEs pr. 100 kg ved EFOS-analysen.

Protein- og mineralindholdet var stabilt i prøverne, derfor må det forventes, at tilskudsfoderet har været homogent opblandet i sukkerroeaffaldet. Vitaminanalyserne er svære at udtale sig om, da de svinger fra prøve til prøve. Der har ikke været symptomer på vitaminmangel i nogle af besætningerne.

Fodring

I både besætning A og B ville søerne meget gerne æde fuldfoderet. Den udfodrede mængde foder i de to besætninger er vist i tabel 3. Der har været lidt foderspild ved anvendelse af fuldfoderet, men det har ikke været muligt at lave en præcis opgørelse af størrelsen. Tallene i parentesen angiver den mængde fuldfoder søerne har optaget, når foderspildet sættes til 5 pct.

Der blev kun foretaget opgørelse af søernes foderoptagelse i diegivningsperioden i besætning B.

Tabel 3. Foderforbrug pr. dag til drægtige og diegivende søer

Besætning	A	B
Kontrol (Drægtige søer)	3,20 kg/3,30 FEs	3,15 kg/3,30 FEs
Forsøg (Drægtige søer)	14,0 kg/3,22 FEs (3,06 FEs)	14,7 kg/3,23 FEs (3,07 FEs)
Kontrol (Diegivende søer)	-	8,7 kg/9,31 FEs
Forsøg (Diegivende søer)	-	9,2 kg/9,84 FEs

I besætning B var det daglige foderforbrug af fuldfoderet ligeligt fordelt på “sommerfoder” og “vinterfoder”.

I gennemsnit over hele afprøvningsperioden var foderforbruget i drægtighedsperioden stort set ens i de to grupper. I vinterperioden var den daglige foderoptagelse i FEs lavere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen, uden det påvirkede søernes huld. Dette tilskrives den større mængde af fibre i fuldfoderet. Fibrene nedbrydes af bakterier i tyktarmen, og energien udnyttes af søerne. Ved denne nedbrydning af fibre udvikles varme, som søerne kan bruge til at nedsætte deres energibehov til vedligehold.

I sommerperioden var den daglige foderoptagelse i FEs større i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. I besætning A medførte det, at forsøgssøerne var i bedre huld end kontrolsøerne. Dette blev ikke set i besætning B, men her blev der i perioden anvendt “sommerfoder”, som havde et lavere energiindhold.

Forskellen i foderoptagelse tilskrives, at forsøgssøerne foretrak fuldfoderet frem for græs. Det var tydeligt, at græsset var afgræsset i kontrolfoldene, mens det stod pænt i forsøgsfoldene. Drægtige søer kan få dækket op til ca. 50 pct. af deres behov for energi til vedligehold i frisk græs, når der er et tilfredsstillende græsdække.

I diegivningsperioden var foderoptagelsen størst blandt forsøgssøerne, og det tilskrives, at søerne i drægtighedsperioden er vænnet til at optage en stor fodermængde.

Udfodring

Det er vigtigt, at der er en afstand på 1 meter fra ensileringssækkens sider til eltråden. Herved får ædepladsen en bredde på ca. 4,5 meter.

Træpladerne under ensileringssækken fungerede fint som foderbord. Træpladerne blev løbende fjernet, når de var tømt for fuldfoder.

Eltråden foran ensileringssækkens åbning må under ingen omstændigheder have kontakt med fuldfoderet, da foderet herved bliver strømførende.

Det var nødvendigt at løsne fuldfoder dagligt med en greb, da fuldfoderet havde en fast konsistens og ikke af sig selv skred sammen i takt med, at søerne åd sig frem i ensileringssækken.

I besætning A var der i løbet af afprøvningen lange perioder med frost. Dette medførte, at der blev en frossen skorpe på ca. 30 cm på fuldfoderet. Denne skorpe blev skåret ned med en motor- sav. Søerne ville gerne æde fuldfoderet, selv om det var frosset. I perioden med frost drak forsøgssøerne ikke vand fra drikkekarrene. Vandindholdet i fuldfoderet kunne tilsyneladende dække søernes væskebehov, men ifølge dyreværnlovgivningen skal søer have adgang til frisk vand.

Det er vigtigt, at der er tilstrækkeligt mange søer, som dagligt æder fra en ensileringssæk for at sikre et passende forbrug af fuldfoder. I besætning A var der ikke problemer med kvaliteten af fuldfoderet, men det var der til gengæld i besætning B. Dette tilskrives, at der kun var halvt så mange søer pr. ædeplads i besætning B i forhold til besætning A. Det må derfor anbefales, at der er mindst 25 søer pr. foderplads.

Adfærd

Der blev ikke foretaget objektive registreringer af søernes adfærd. Søerne skulle vænnes til, at der var foder til rådighed hele tiden. I begyndelse blev der observeret aggressiv adfærd omkring foderpladsen, men når søerne havde fundet ud af, at der var foder til rådighed hele tiden, ophørte dette. Den aggressive adfærd resulterede primært i bid på bagparten af kroppen samt enkelte vulvabid. Søerne besøgte foderpladsen flere gange i løbet af døgnet. De ankom ofte i grupper af tre-fire søer og brugte et par timer på at æde hver dag.

Forsøgssøerne var mere rolige end kontrolsøerne, hvilket var en fordel ved vaccinationer. Dette kom til udtryk når man gik rundt blandt søerne. Forsøgssøerne reagerede ikke på en persons tilstedeværelse, mens kontrolsøerne udviste flugtadfærd. Der forekom ikke stentygning blandt forsøgssøerne, mens det var et hyppigt fænomen blandt kontrolsøerne, således måtte deres drikkekar ofte tømmes for sten.

Når forsøgssøerne blev overført til farefoldene, hvor de blev fodret restriktivt med kontrolfoder de sidste dage før faring, var stentygning meget udbredt. Dette kunne modvirkes ved at øge den daglige mængde foder til ca. 3,5 FEs pr. dag. Det var mere besværligt at føre tilsyn med forsøgssøerne, da de ikke alle var aktive omkring fodringen. Kontrolsøerne var til gengæld alle aktive i forbindelse med fodringen. Derudover var mave og tarme væsentlig forstørret som følge af foderets større fylde, og det var svært visuelt at erkende, om en so var drægtig.

Engelske undersøgelser har vist, at når der tildeles fyldende foder, er det lettere at bevare et græsdække i foldene. Dette blev bekræftet i denne afprøvning. Et intakt græsdække er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende binding af kvælstof fra gødning og urin.

Produktionsresultater

I besætning A blev afprøvningsperioden kortere end forventet, da foderforbruget var større end forventet. I besætning B er der blevet kasseret forsøgshold på grund af manglende registreringer og kontamineret foder. Dette resulterede i, at der også blev indsamlet færre produktionsresultater, og styrken i afprøvningen blev mindre end planlagt. De samlede produktionsresultater fra de to besætninger er vist i tabel 4.

Tabel 4. Samlede produktionsresultater fra to besætninger

Gruppe

Kontrol

Forsøg

Antal kuld

Antal levendefødte grise pr. kuld

Antal dødfødte grise pr. kuld

Døde indtil fravænning, pct.

Kuldvægt ved fravænning, kg

Diegivningsperiode, dage

MMA-behandling, pct.

Faringsprocent

Spildfoderdage pr. kuld

Kuld pr. årsso

Fravænnede grise pr. årsso

210

10,0

0,5

21,0

62,4

26

13,3

78,0

20,3

2,3

18,0

202

10,3

0,4

19,7

63,6

26

10,7

80,0

18,3

2,3

18,9

Resultaterne i tabel 3 viser, at der ikke var nogle sikre forskelle på produktionsresultaterne mellem de to grupper.

Produktionsresultaterne har været lave i begge besætninger. I besætning B var antallet af levendefødte grise pr. kuld, som blev registreret, i gennemsnit 9,7. Driftslederen tilskriver dette, at ræve har taget en del grise. I afprøvningsperioden blev der skudt tre ræve inden for omfangshegnet. I begge besætninger har pattegrisedødeligheden været for høj.

I besætning A var der ikke løbefolde, derfor blev de fravænnede søer sat ind i drægtighedsfoldene, hvor ornerne også gik. Dette medførte, at der ikke blev ført kontrol med brunst eller løbning af søer. Der var ingen drægtighedskontrol.

Foderøkonomi

Fuldfoderet kostede ca. kr. 1,30 pr. FEs, og dette beløb dækkede foderstofferne, blanding af fuldfoder, transport til besætningen og udlægning i ensileringssække. Kontrolfoderet kostede også ca. kr. 1,30 pr. FEs.

I begge besætninger blev det vurderet, at tidsforbruget ved de to fodringsmetoder stort set var ens. Arbejdet var dog forskelligt, da fodring med fuldfoder bestod i tilsyn med foderpladserne, flytning af eltråd og fjernelse af plastik fra ensileringssækken. Fodring med kontrolfoderet kunne klares med traktor og fodervogn. Dette fungerede bedst, når der var anlagt faste køreveje.

Afslutning

Denne afprøvning har vist, at der kan opnås samme produktionsresultater, når de drægtige søer enten fodres efter ædelyst med fuldfoder indeholdende sukkerroeaffald eller restriktivt med cobs på jorden en gang dagligt.

Der er forskellige fordele ved at anvende de to fodringsprincipper, og det bedste vil sandsynligvis være en kombination, således at fuldfoderet anvendes i perioden november-maj og cobs i perioden maj-november.

Fordelene ved denne kombination er, at kørsel med foder og vand kan begrænses i vinter-halvåret, samt at den gavnlige effekt af fuldfoderets høje fiberindhold er størst i denne periode. Anvendelsen af cobs i sommerhalvåret sikrer, at søerne udnytter græsproduktionen i foldene tilfredsstillende.

REFERENCER

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1995. “Fokus på Normer for næringsstoffer”.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 373 “Helsædsensilage til løsgående drægtige søer”, 1997.

The role of sugar beet feed in nutrition af pigs. Rapport af W.H.Close 1995.

Arkiv nr. 449