Forskellige foderstrategier til drægtige søer samt disses effekt på afkommet

SAMMENDRAG

To forskellige foderstrategier til drægtige søer blev sammenlignet i tre sobesætninger over en periode på 15 måneder. Søerne var individuelt opstaldede i drægtighedsperioden og blev fodret med tørfoder. Der indgik i alt 1.604 kuld. Afkom fra 25 søer i en besætning blev fulgt fra fødsel til slagtning.

Ved 1. strategi blev søerne fodret efter huld i hele drægtighedsperioden. Ved 2. strategi blev søerne tildelt 2,1 FEs pr. dag fra løbning til 4. drægtighedsuge og fra 8. til 12. drægtighedsuge, mens de fik 3,5 FEs pr. dag fra 4. til 8. drægtighedsuge og fra 12. drægtighedsuge og frem til 2 dage før faring. Fra 2 dage før forventet faring fik alle søerne 2,0 FEs pr. dag.

Søernes huld blev vurderet visuelt ved løbning og ved faring efter en karakterskala fra 1-4.

Effekten af 1. strategi på søernes huld var ens i alle tre besætninger, således steg huldkarakteren fra løbning og til faring 0,1.

Strategi 2 medførte, at søernes huldkarakter fra løbning og til faring steg med 0,3 i alle 3 besætninger. Dette var forventet på grund af den større tildelte fodermængde ved strategi 2.

Der var ikke statistisk sikre forskelle på produktionsresultaterne hos søerne mellem de to strategier.

Der var en statistisk sikker lavere kødprocent hos grise, der var født af søer, som fulgte strategi 2. Der var ikke forskel i afkommets tilvækst.

Denne afprøvning viste, at søer kan fodres efter strategi 2, uden at det påvirker søernes produktionsresultater. Da foderstrategi 2 desuden er besværlig at praktisere og koster ca. 40 FEs ekstra pr. drægtighedsperiode, samt påvirker afkommets kødprocent negativt, kan det ikke anbefales at følge denne strategi.

Det kan således fortsat anbefales, at søerne fodres efter huld i hele drægtighedsperioden.

BAGGRUND

Flere udenlandske undersøgelser tyder på, at en større fodertildeling til soen i den tidlige drægtighed (4.-8. drægtighedsuge) øger det gennemsnitlige antal muskelfibre i afkommet. Dette vil medføre et større potentiale for kødproduktion, da daglig tilvækst og foderudnyttelse er positivt korreleret til antallet af muskelfibre i grisenes vækstperiode 25-80 kg.

De primære muskelfibre i fostrene dannes fra dag 28-60 i drægtighedsperioden, og deres antal er sandsynligvis genetisk bestemt. De sekundære fibre dannes fra dag 45-90 i drægtigheden på overfladen af de primære, så størrelsen af de primære fibre har betydning for antallet af sekundære fibre. Størrelsen af de primære fibre afhænger af fostrenes vægt. Således danner de små grise i et kuld 16 sekundære fibre, mens de store grise i kuldet danner 20 sekundære fibre pr. primær fiber.

For at opnå en effekt af øget foderoptagelse på antallet af dannede muskelfibre, skal foderoptagelsen øges, mens de primære fibre dannes fra 28.-60. drægtighedsdag. I de gennemførte undersøgelser har foderstyrken til de drægtige søer i denne periode været hævet til mellem 4 og 5 FEs pr. dag, hvilket er væsentlig højere end energibehovet til vedligehold. De gennemførte undersøgelser har kun fokuseret på en effekt på afkommet, da undersøgelsernes begrænsede omfang har betydet, at man ikke kunne vurdere effekten på søernes reproduktion og tilvækst.

I mange år har man anbefalet, at drægtige søer fodres efter huld de første 12 uger af drægtighedsperioden efterfulgt af ca. 3,5 FEs pr. dag i de sidste 4 uger. Årsagen til at foderstyrken hæves i de sidste 4 uger er en forventning om, at kuldvægten ved fødsel forøges.

I meddelelse nr. 399 fra Den rullende Afprøvning blev to forskellige foderstrategier i drægtighedsperioden sammenlignet. Denne afprøvning viste, at søerne kunne fodres efter huld i hele drægtighedsperioden uden påvirkning af reproduktionsresultater og kuldets fødselsvægt.

Det var afprøvningens formål at undersøge, om fodring af de drægtige søer efter en varierende foderkurve kan gennemføres i praksis, samt hvilken påvirkning det har på søernes huld, produktionsresultater og afkommets produktivitet i forhold til at fodre efter huld i hele drægtighedsperioden.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført over en periode på 15 måneder i tre sobesætninger. Søerne blev fodret med tørfoder én gang dagligt i drægtighedsperioden.

Alle søerne var opstaldet individuelt i drægtighedsperioden, og der blev ikke tildelt halm. De søer, som løb om, efter at de var indsat i afprøvning, blev registreret som omløbere. Deres senere kuld indgik ikke i resultatopgørelsen. Besætningsdata er vist i tabel 1.

Tabel 1. Besætningsdata

Besætning	A	B	C
Antal årssøer	335	550	620
Antal sofoderblandinger	1	2	2
Type blanding	Hjemmeblandet	Færdigfoder	Færdigfoder
FEs pr. 100 kg drægtighedsfoder	103	100	104
Ford. råprotein pr. FEs	130	110	108
Diegivningsperiode, dage	29	26	26

Grupper

Før afprøvningens start blev søerne delt i to grupper, som var ens med hensyn til søernes alder og race. Alle søerne blev fodret efter samme foderstrategi i diegivningsperioden.

De to foderstrategier i drægtighedsperioden er vist i tabel 2.

Tabel 2. Foderstrategi i de 2 grupper, FEs pr. dag.

Drægtighedsdage / Gruppe	1	2
1 - 28	2,45	2,10
28 - 56	2,45	3,50
57 - 84	2,45	2,10
85 - 112	2,45	3,50
113 - faring	2,00	2,00
Foderforbrug i alt	278,4	317,6

Fodertildelingerne pr. dag var vejledende i de første 28 dage, men skulle så vidt muligt følges. Der var mulighed for at tage individuelle hensyn ud fra søernes huld ved løbning. Søer, som var i dårligt huld ved løbning, blev tildelt ekstra foder, og søer, som blev for fede, kunne trækkes i foder indtil huldet igen var normalt. Derefter skulle foderkurven følges. Løbende kontrol af fodervolumen og det beregnede indhold af FEs pr. kg sofoder i besætningerne sikrede, at de to foderstrategier blev fulgt.

Registrering

Der blev gennemført registrering af sundhed hos soen i farestalden - bl.a. MMA - og kuldet blev vejet ved fødslen. Der blev opsamlet reproduktionsdata via E-kontrol, suppleret med en visuel vurdering af søernes huld ved løbning og ved faring. Karakterskala og skitse til beskrivelse af søernes huld fremgår af figur 1.

Huldkarakter

Figur 1. Vurdering af søernes huld

Huldkarakter 1.	= For mager	- Hofteben og rygrad træder tydeligt frem.
Huldkarakter 2.	= Mager	- Hofteben og rygrad kan ses.
Huldkarakter 3.	= Middel	- Hofteben og rygrad kan mærkes med et let håndtryk.
Huldkarakter 4.	= Fed	- Hofteben og rygrad er skjult.

I besætning C blev afkommet fra 12-13 søer pr. strategi fulgt. Grisene fik et øremærke ved fødslen, således at grisene kunne følges enkeltvis. De blev vejet individuelt ved fødsel og ved slagtning. I opvækstperioden blev grisene opstaldet og fodret efter samme retningslinier, som besætningens øvrige smågrise og slagtesvin. Der blev målt kødprocent på slagteriet. Foderoptagelsen blev ikke registreret.

Analyser

I afprøvningsperioden blev der udtaget foderprøver af besætningernes sofoderblandinger, som blev sendt til fuldstændig foderstofanalyse på AnalyCen A/S for at sikre, at de var i overensstemmelse med de danske normer for avlsdyr.

Statistik

Data blev testet med GLM- og MIXED-proceduren i SAS med et signifikansniveau på 0,05.

De primære forsøgsparametre var: Søer: Totaltfødte grise pr. kuld og kuldvægt ved fødsel. Afkom: daglig tilvækst og kødprocent.

De sekundære forsøgsparametre for søerne var: Faringsprocent, huld og sundhed i farestald.

RESULTATER OG DISKUSSION

Søer

Næringsstofindholdet i de anvendte sofoderblandinger var i overensstemmelse med normen for næringsstoffer til avlsdyr.

Der var ikke problemer med at få søerne til at optage de tildelte fodermængder i de forskellige perioder af drægtighedsperioden.

Der var ikke vekselvirkning i reproduktionsresultaterne mellem de tre besætninger, så det er kun gennemsnitstallene, der er vist i tabel 3.

Tabel 3. Samlede reproduktionsresultater fra 3 besætninger

		1	2
Foderstrategi		Fodring efter huld i hele perioden	Fodring med 2,1 FEs pr. dag fra 0. - 4. og fra 8. - 12. drægtighedsuge & med 3,5 FEs pr. dag fra 4. - 8. og fra 12. - 16. drægtighedsuge
Fødte kuld		824	780
Omløbninger, pct.		5,1	4,4
Faringsprocent efter 1. løbning *)		91,2	91,2
Totalfødte grise pr. kuld *)		12,7	12,6
- heraf svagtfødte pr. kuld *)		1,1	1,0
- heraf dødfødte pr. kuld *)		0,9	0,9
Kuldvægt ved fødsel, kg		16,6	16,8
Reproduktionsindeks **)		100	99
Gennemsnitlig huld ved løbning		3,0	3,0
Spredning i huld ved løbning		0,5	0,5
Soens huld ved faring		3,1	3,3
Spredning i huld ved faring		0,4	0,5

*)	Korrigeret for kuldnummer.
**)	Reproduktionsindeks = Totalfødte grise pr. kuld x faringsprocent. Reproduktionsindekset er ikke økonomisk vægtet. Strategi 1 er sat til indeks 100.

Der var ikke statistisk sikre forskelle i de målte reproduktionsresultater mellem de to foderstrategier. Søerne på strategi 2 fik beregnet ca. 40 FEs mere end søerne på strategi 1. Dette resulterede, som forventet, i en højere huldkarakter ved faring, men påvirkede ikke selve faringsforløbet. Effekten på foderoptagelsen i diegivningsperioden er ikke målt i denne afprøvning. Afprøvningens resultater viste, at søer kan fodres med ekstra foder i drægtighedsuge 4-8 og 12-16 uden at det har negative konsekvenser for reproduktionsresultaterne. Erfaringerne fra praksis viser, at metoden er besværlig at praktisere, med mindre man har et computerstyret fodringsanlæg. Desuden skal der bruges væsentligt mere foder i drægtighedsperioden.

Afkom

I tabel 4 er vist resultaterne fra slagtesvinene. Der er desværre udgået en del grise som følge af tabt øremærke. Cirka 10 pct. af grisene er døde i dieperioden, og som det fremgår af tabel 4, er det primært de mindste grise, der er døde.

Tabel 4. Produktionsresultater fra slagtesvin

Moderens foderstrategi (se tabel 3)	1	2
Antal fødte grise	158	150
Gens. fødselsvægt, kg	1,47	1,44
Antal slagtede grise	108	98
Gens. fødselsvægt af slagtede grise, kg	1,53	1,55
Daglig tilvækst fra fødsel til slagtning, g	587	595
Kødprocent	60,3a	59,3b
a,b: Statistisk forskellig på 0,05-niveau

Kødprocenten var statistisk sikkert lavere hos de grise, der var født af mødre, som havde fulgt strategi 2. Det er således det modsatte af det forventede ud fra de gennemførte udenlandske undersøgelser.

En dansk undersøgelse af Fichtner, G. 1997 viste heller ingen effekt på afkommets produktionsresultater.

Det skal bemærkes, at i de udenlandske undersøgelser og den danske undersøgelse fik søerne ca. 5,0 FEs pr. dag fra 4. til 8. drægtighedsuge, mens søerne kun fik 3,5 FEs pr. dag i denne afprøvning.

På Danmarks JordbrugsForskning er der detaljerede undersøgelser i gang på dette område. Resultaterne af disse undersøgelser skal endeligt klarlægge om man kan forbedre afkommets tilvækst og kødprocent gennem fodertildeling til soen i drægtighedsperioden.

Deltagere:Tommy Nielsen og Erik Damsted

REFERENCER

Fichtner, Gitte, Hovedopgave, November 1997, KVL, Fodring af drægtige søer i relation til fostrenes muskeludvikling.

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, Rapport nr. 7, 1996. “Fodringsstrategi til drægtige søer”

Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1996. “Fokus på Normer for næringsstoffer”.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 280, 1994 “Søernes foderstyrke de første fire uger efter løbning”.

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 399, 1998 “Fodring af drægtige søer”.

Statens Husdyrbrugsforsøg, Meddelelse nr. 461, 1983 “To energinormer og to proteinnormer til drægtige søer”.

Arkiv nr. 4421 / p-nr. 351050