Samlet viste afprøvningen, at der ikke var forskel i produktionsværdien imellem grupperne, og en optimal dosering af mælke- og myresyre kan derfor ikke fastlægges ud fra denne afprøvning.

Der er gennemført en afprøvning af mælke- og myresyre i forskellige doser til fravænnings- og smågrisefoder. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, og der indgik i alt 155 grise i hver forsøgsbehandling.

Følgende behandlinger indgik i afprøvningen:

	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4	Gruppe 5	Gruppe 6
Fravænnings- og smågrisefoder	Kontrol- foder	0,7% mælkesyre	1,4% mælkesyre	2,8% mælkesyre	0,7% myresyre	1,4% myresyre

Produktionsværdien pr. gris (4-10 uger) for de enkelte foderblandinger blev beregnet ud fra de opnåede produktionsresultater ved samme pris pr. FEs for alle foderblandinger.

Samlet viste afprøvningen, at der ikke var forskel i produktionsværdien imellem grupperne, og en optimal dosering af mælke- og myresyre kan derfor ikke fastlægges ud fra denne afprøvning. Dette resultat var overraskende, idet en tidligere afprøvning med samme mælkesyre anvendt med 1,6 pct. i fravænningsfoder og 0,8 pct. i smågrisefoder resulterede i en signifikant højere produktionsværdi.

Imellem grupperne var der ikke forskel i frekvensen af diarrébehandlinger, der gennemsnitligt var 50 pct., eller på antallet af udsatte og døde grise der gennemsnitligt var 2 pct.

Ved den kemiske analyse af foderet blev der fundet god overensstemmelse imellem beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer samt mælke- og myresyre i fravænnings- og smågrisefoderet. Ingen af de anvendte foderblandinger var tilsat antibiotisk vækstfremmer. Syrebindingskapaciteten var faldende med stigende indhold af syre og lavere for smågrisefoderet end for fravænningsfoderet.

De mikrobiologiske undersøgelser af mave-/tarmkanalen viste overordnet, at syretilsætning til foderet medfører en reduktion af pH i mave og tarm. Syretilsætning medførte også en øget bakteriel produktion af organiske syrer i tyktarmen. En øget dosering af mælkesyre medførte en øget vækst af gær, mens tilsætning af myresyre medførte en reduktion i væksten af gær. Tilsætning af 2,8 pct. mælkesyre medførte en reduktion i populationen af coliforme bakterier i tarmen i forhold til kontrolholdet.

Enzymaktiviteten i mave-tarmsystemet var ikke påvirket af behandlingerne

Baggrund

Aprøvninger af flere produkter indeholdende organiske syrer har vist, at disse er et reelt produktionsøkonomisk alternativ til antibiotiske vækstfremmere. I flere afprøvninger har de organiske syrer vist sig at have samme produktivitetsfremmende effekt som de antibiotiske vækstfremmere. Desuden har et produkt med højt indhold af mælkesyre vist også at have reducerende effekt på frekvensen af diarrébehandlinger. Udenlandske undersøgelser viser, mælkesyre og myresyre har de største forbedringer med hensyn til produktivitet. Undersøgelserne viser endvidere, at disse syreprodukter har et optimum ved tilsætning af højere doser, end der hidtil er afprøvet i forbindelse med produktafprøvningerne (Roth and Kirchgessner, 1998).

Organiske syrer tilsættes foderet for at sænke pH i både foder og mavesækken hos grisene. Tilsætning af organiske syrer til foderet har en dræbende eller hæmmende effekt på væksten af skadelige bakterier i fordøjelseskanalen, og dermed forventes en positiv effekt på grisens sundhed og produktivitet. Ved fravænning ved 3-4 ugers alderen er hverken grisens enzymatiske fordøjelse eller saltsyreproduktionen i maven tilstrækkelig udviklet. Syresekretionen når ikke et betydeligt niveau før 6-7 ugers alderen. En sænkning af pH i maven medfører, at enzymaktiviteten forøges, hvorved foderet forventes at blive fordøjet bedre.

Formålet med denne afprøvning var at fastlægge den optimale dosering af mælke- og myresyre i foder til smågrise (4-10 uger) i relation til produktionsværdien. Endvidere blev syrernes virkningsmekanismer søgt klarlagt.

Materialer og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med egen produktion af smågrise. Der indgik seks grupper i afprøvningen. Der blev indsat i alt 155 grise pr. gruppe fordelt på 16 hold (gentagelser). Efter fravænning ved gennemsnitlig 29 dage blev grisene fordelt tilfældigt i de seks grupper, så grupperne var ens med hensyn til køn og vægt. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 7,2 kg. Den gennemsnitlige alder ved afslutning af forsøget var 79 dage, hvor grisene i gennemsnit vejede 27,6 kg. Forsøgsdesignet fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Dosering af syre i fravænningsfoderet beregnet ud fra en syrekoncentration på 100%

	Gruppe 1	Gruppe 2	Gruppe 3	Gruppe 4	Gruppe 5	Gruppe 6
Fravænnings- og smågrisefoder	Kontrol-foder	0,7% mælkesyre	1,4% mælkesyre	2,8% mælkesyre	0,7% myresyre	1,4% myresyre

Foderblandingerne var sammensat, så normerne for næringsstoffer blev overholdt (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, Landsudvalget for Svin). Indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan var beregnet til at være 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af råprotein. I forsøgsgrupperne blev tilsat enten mælkesyre (80 pct.) eller myresyre (85 pct.), begge leveret af Superfos Agro. Den angivne dosering (tabel 1) blev beregnet ud fra en syrekoncentration på 100 pct. Foderet blev varmebehandlet ved minimum 81ºC og blev produceret som pelleteret foder. De flydende produkter blev tilsat direkte i blanderen før pelletering. Fravænningsfoderet blev produceret ad en gang og smågrisefoderet ad to gange. Samtlige foderblandinger blev produceret hos Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Råvaresammensætningen af de afprøvede foderblandinger var omtrent ens på nær de tilsatte produkter. I optimeringen af foderet tilsat mælkesyre blev der taget højde for, at mælkesyre (80 pct.) har et skønnet energiindhold på cirka 1,2 FEs/kg. Myresyre har ingen energiværdi. Foderets sammensætning og en nærmere beskrivelse af de tilsatte produkter fremgår af appendiks 1 og 5.

Ved hver foderlevering blev alle foderblandinger analyseret for protein, energi (EFOS) samt for indhold af lysin, methionin, treonin, calcium, fosfor, zink, indhold af mælke- og myresyre, samt syrebindingskapaciteten. Fravænningsblandingerne blev ligeledes screenet for indhold af antibiotika.

Alle grisene blev fodret ad libitum med udfodring en gang om dagen i langkrybber, og der var adgang til foder og vand hele døgnet. De første to uger efter fravænning fik grisene tildelt fravænningsfoder. I perioden 6-10 uger fik alle grisene smågrisefoder. I begge perioder blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og dødelighed registreret.

I de mikrobiologiske undersøgelser indgik otte grise pr. forsøgsbehandling i alt 48 grise. Disse blev udtaget syv dage efter fravænning. Der blev anvendt grise fra otte kuld (seks grise pr. kuld) fordelt således, at én gris fra hvert kuld indgik i hver behandling. Grisene blev bedøvet og afhentet på Grønhøj kl. 9.00 og aflivet på Forskningscenter Foulum mellem kl. 10.00 og 11.00, med pentobarbital. Efter aflivningen blev mave-/tarmkanalen straks frilagt og opdelt i otte segmenter, bestående af maven (mave) tre lige lange afsnit af tyndtarmen (tynd 1-3), blindtarmen (blind) og tre lige lange afsnit af tyktarmen (tyk 1-3). Det totale indhold i hver af de otte afsnit blev udtaget og vejet, hvorefter pH værdien straks blev målt. Tarmkanalens vægt og længde samt patologiske forandringer i den hvide del af maven blev registreret. Derudover blev prøver af mave-/tarmindholdet fra alle otte afsnit analyseret for indhold af tørstof, koncentrationen af mælkesyre, myresyre, øvrige kortkædede fede syrer: smørsyre, propionsyre og eddikesyre. Ligeledes blev den mikrobielle produktion af organiske syrer bestemt ved in vitro-inkubationer.

Mikrofloraens sammensætning blev undersøgt i fire afsnit af mave-/tarmkanalen: Maven (mave), den sidste tredjedel af tyndtarmen (tynd 3), blindtarmen (blind) og den midterste del af tyktarmen (tyk 2). Der blev analyseret for indhold af total anaerobe bakterier, coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og gærceller.

Pepsinmængden i maveindholdet blev bestemt og aktiviteten af trypsin, chymotrypsin, lipase og amylase blev målt i de tre tyndtarmsafsnit og i pankreasvævet.

Mavesårsindeks i den hvide del af maven blev endvidere registreret ved 10-ugers alderen i ti grise i tre grupper: kontrolgruppen og de to grupper med højeste dosering af mælke- og myresyre (den anvendte skala fremgår af appendiks 4).

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (5,72 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet dels på basis af den gennemsnitlige indsættelses- og afgangsvægt i hele afprøvningen og dels den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999) for 7 kg’s MS-grise (230 kr. pr. gris, +/- 7,20 kr. pr. kg), samt 30 kg’s MS-grise (360 kr. pr. gris, +/- 4,95 kr. pr. kg). De anvendte priser på foder er ligeledes et gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1994 - 1. september 1999), fravænningsfoder: 2,08 kr. pr. FEs og smågrisefoder: 1,56 kr. pr. FEs.

Desuden er der foretaget en beregning på basis af de seneste 5-ugers priser (uge 2 til 6, 2000): 7 kg’s MS-grise (186 kr. pr. gris, +/- 6,21 kr. pr. kg), samt 30 kg’s MS-grise (296 kr. pr. gris, +/- 4,10 kr. pr. kg), svarende til en tilvækstværdi på 4,85 kr./kg. Foderprisen for fravænningsfoder er 2,20 kr. pr. FEs og for smågrisefoder: 1,38 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter med vægt ved indsættelse som covariabel. Sygdomsdata blev analyseret som sekundær parameter. Produktionsdata blev analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Resultaterne er korrigeret ved en Bonferroni t-test med 15 parvise sammenligninger.

Data for undersøgelse af mave-/tarmkanalen blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Der er korrigeret for køn, hold samt kuld. Behandlingerne blev sammenlignet mod kontrolholdet. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau

Resultater og diskussion

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 2. Analyserne af fravænnings- og smågrisefoderet viste generelt god overensstemmelse med det beregnede næringsstofindhold. Screeningsanalysen for antibiotiske vækstfremmere i foderet viste ingen antibiotika i nogen af foderblandingerne.

En analyse af indholdet af mælke- og myresyre i fravænningsblandingerne viste god overensstemmelse med det beregnede indhold. I smågriseblandingerne til gruppe 3 og 4 var indholdet af mælkesyre henholdsvis 0,4 og 0,6 procentenheder for lavt i forhold til det deklarerede indhold. Indholdet af syre stemte godt overens med det beregnede indhold i de øvrige grupper. Syrebindingskapaciteten faldt med stigende indhold af syre, og faldt mere ved tilsætning af myresyre end mælkesyre ved samme dosering. Reduktionen i syrebindingskapaciteten mellem kontrolblandingen og foderblandingerne tilsat syre var større i smågrisefoderet end i fravænningsfoderet. Syrebindingskapaciteten er et udtryk for, hvor meget saltsyre (milliækvivalenter; meq) der skal tilsættes 1 kg foder for at reducere pH til 3. Jo højere syrebindingskapacitet jo større bufferkapacitet i foderet. Der anbefales en maksimal syrebindingskapacitet på 750 meq i fravænningsfoder.

Sygdomsbehandlinger

Imellem grupperne var der ikke signifikant forskel i antallet af grise behandlet mod diarré. Den gennemsnitlige behandlingsfrekvens var 50 pct. Frekvensen af døde og grise udtaget på grund af sygdom var i gennemsnit 2 pct.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for perioden 4-6 uger og 6-10 uger samt for hele afprøvningsperioden samlet (4-10 uger).

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe

1

2

3

4

5

6

Blanding

Kontrol

0,7%
mælkesyre

1,4%
mælkesyre

2,8%
mælkesyre

0,7%
myresyre

1,4%
myresyre

Antal hold

Antal grise indsat

16

155

16

155

16

155

16

155

16

155

16

155

4-6 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,27

178

1,55

0,28

195

1,48

0,27

185

1,47

0,28

199

1,40

0,29

204

1,42

0,29

207

1,41

6-10 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

0,93

536

1,74

0,95

529

1,80

0,98

564

1,75

0,97

547

1,78

0,97

558

1,74

0,95

544

1,76

4-10 uger

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Alder ved 30 kg, dage

0,71

417

1,71

80

0,73

417

1,75

80

0,74

437

1,70

78

0,75

433

1,72

79

0,74

441

1,68

78

0,73

432

1,70

79

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris pr. FEs for henholdsvis fravænnings- og smågrisefoder.

Der var ikke forskel i produktionsværdien imellem grupperne, hvilket er overraskende, idet en tidligere afprøvning (Medd. nr. 428 fra Den rullende Afprøvning) viste en signifikant forøget produktionsværdi ved anvendelse af den samme mælkesyre doseret med 1,6 pct. i fravænningsfoder og 0,8 pct. i smågrisefoder.

Ud fra produktionsdata kan det endvidere ses, at et forholdsvist højt indhold af syre i foderet ikke har påvirket foderoptagelsen.

Tabel 3. Produktionsværdi ved henholdsvis 5-års priser og 5-ugers priser

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Blanding	Kontrol	0,7% mælkesyre	1,4% mælkesyre	2,8% mælkesyre	0,7% myresyre	1,4% myresyre
Produktionsværdi ved 5-års priser¹: Kr./gris Indeks	58,7 100	57,9 99	62,0 106	60,1 102	62,8 107	61,8 105
Faktiskproduktions værdi v. 5-ugers priser²inkl. produktpris: Kr./gris Indeks	46,3 100	43,4 94	45,0 97	40,0 85	48,0 103	45,6 98

1) Ved sammenligning af produktionsværdien mellem grupperne skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 6,0 kr./gris eller minimum 10,3 indekspoints, for at der er tale om en statistisk sikker forskel
2) Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved 5-ugers priser

Produktionsværdien beregnet ud fra 5-ugers priser fremgår ligeledes af tabel 3, hvor bruttoudsalgsprisen for mælke- og myresyre på henholdsvis 7,50 kr og 6,50 kr pr. kg produkt er lagt oven i prisen for kontrolfoderet. Den anvendte pris blev oplyst af det respektive firma og afspejler den pris, som svineproducenten skal betale, inklusiv foderstoffirmaets avance (se appendiks 4).

Mavesår

Der var ikke forskel i mavesårsindeks imellem grupperne registreret syv dage efter fravænning (tabel 4).

Ved 10-ugers alderen blev ti grise fra tre grupper: kontrolgruppen og i de to grupper med den højeste dosering af mælke- og myresyre undersøgt. Her var der heller ikke forskel i mavesårsindekset (tabel 4). Hvilket vil sige, at de anvendte høje doseringer af mælke- og myresyre ikke medførte en forhøjet frekvens af mavesår.

Tabel 4. Mavesårsindeks registreret 7 dage efter fravænning og ved 10-ugers alderen (skala 1-10)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Blanding	Kontrol	0,7% mælkesyre	1,4% mælkesyre	2,8% mælkesyre	0,7% myresyre	1,4% myresyre
7 dage efter fravænning (8 grise)	1,6	1,5	1,0	1,9	1,0	1,8
10 uger (10 grise)	0,4	-	-	0,2	-	1,0

Resultater for analyse af mave tarm-kanalen

Vægten og længden af mave-/tarmkanalen blev i begrænset omfang påvirket af behandlingen. Der var en tendens til, at længden af tyktarmen øgedes ved tilsætning af de to syrer. For grise, hvor fodret var tilsat 2,8 pct. mælkesyre, var længden af tyktarmen signifikant forøget sammenlignet med kontrolholdet (appendiks 3, tabel 1), hvilket kan forklares ud fra en øget fermentering.

Mængden af tarmindhold var signifikant større i maven og i den midterste del af tyndtarmen hos grise, hvor foderet var tilsat 0,7 pct. myresyre sammenlignet med grisene på kontrolholdet. Et øget indhold i mave og tyktarm antyder en større foderoptagelse de første syv dage efter fravænning hos grisene på foderet med 0,7 pct. myresyre (appendiks 3, tabel 2). Dette har dog ikke kunne bekræftes ud fra produktionsdata, der omfatter samtlige grise i undersøgelsen, idet der ikke er fundet en forskel i foderoptagelse de første to uger efter fravænning (tabel 2). En anden forklaring kunne være en reduceret passagehastighed for foderet i maven i denne gruppe grise.

Tørstof

Tørstofindholdet var signifikant højere i tarmindhold fra den sidste tredjedel af tyndtarmen og i de to første tredjedele af tyktarmen hos grise, der havde fået 0,7 pct. mælkesyre sammenlignet med grisene der havde fået kontrolfoderet. Også for grisene, der fik 0,7 pct. myresyre i foderet, var tørstofindholdet signifikant højere i den første del af tyktarmen sammenlignet med grisene fodret med kontrolfoderet (appendiks 3, tabel 2).

pH i mave-/tarmkanalen

Tilsætning af 2,8 pct. mælkesyre og 1,4 pct. myresyre til foderet bevirkede et lavere pH i maven (figur 1). For grisene i alle grupper, der havde fået syre i foderet, og specielt for grisene fodret med 2,8 pct. mælkesyre og 1,4 pct. myresyre, var pH lavere i blind- og tyktarmen end tilfældet var for grisene på kontrolholdet (appendiks 3, tabel 2). De nævnte forskelle er statistisk sikre. Dette skyldes formentlig en øget fermentering, og dermed produktion af flygtige fede syrer i tyktarmen.

Figur 1. Gennemsnitligt pH i maven

Figur 2a. Mælkesyrebakterier i mave-tarmkanalen

Bakterie og gær indhold i mave-/tarmkanalen

Der blev ikke registreret forskelle i populationsstørrelsen af total anaerobe bakterier mellem grisene fra de seks forskellige behandlinger. Derimod var populationsstørrelsen af mælkesyrebakterier (laktobaciller, enterokokker, streptokokker m.fl.) (figur 2a) og specifikt laktobaciller signifikant større i tyndtarmen, blindtarmen og tyktarmen hos grisene, der fik 0,7 pct. mælkesyre i foderet sammenlignet med grisene på kontrolholdet. Grisene, der havde fået 0,7 pct. myresyre i foderet havde et højere indhold af mælkesyrebakterier i tynd-, blind- og tyktarmen (figur 2a) (appendiks 3 tabel 3).

Figur 2b. Coliforme bakterier i mave-tarmkanalen

Figur 2c. Gær i mave-tarmkanalen

Det blev fundet, at tilsætning af 2,8 pct. mælkesyre til foderet, signifikant reducerede populationsstørrelsen af coliforme bakterier i tyndtarm, blindtarm og tyktarm (appendiks 3 tabel 3). Tilsætning af myresyre havde kun en reducerende effekt på indholdet af coliforme bakterier i maven (figur 2b).

Den mest markante ændring på mikrofloraens sammensætning blev fundet på populationen af gær (figur 2c). Det blev således fundet, at tilsætning af mælkesyre stimulerer væksten af gær, der var stigende med stigende dosering. Tilsætning af myresyre til foderet hæmmer væksten af gær. Populationen af gær hos grisene, der havde fået 2,8 pct. mælkesyre i foderet, var således cirka 10 gange større end hos grisene på kontrolholdet, modsat var populationen mere end 100 gange mindre hos grisene, der havde fået 0,7 og 1,4 pct. myresyre i foderet sammenlignet med grisene, der havde fået kontrolfoderet (appendiks 3, tabel 3).

Syreindhold i mave-tarmkanalen

Koncentrationen af organiske syrer i forskellige afsnit af mave-/tarmkanalen er vist i appendiks 3, tabel 4 og figur 3a-c. Koncentrationen af mælkesyre var signifikant højere i mave og tyndtarm hos grisene, der havde fået 0,7 pct. mælkesyre i foderet sammenlignet med grisene, der havde fået kontrolfoder. I den sidste tredjedel af tyndtarmen var mælkesyrekoncentrationen højere for grisene, der havde fået 1,4 pct. mælkesyre og 0,7 pct. myresyre i foderet sammenlignet med kontrolholdet. Myresyre blev kun fundet i maven hos grisene, der havde fået myresyre i foderet. Der blev stort set kun fundet myresyre i den sidste tredjedel af tyndtarmen, og koncentrationen var højest i kontrolgruppen i forhold til de øvrige grupper. I de første to tredjedele af tyndtarmen var der små mængder myresyre hos grise fodret med myresyre i foderet, hvilket skyldes, at myresyren enten absorberes eller nedbrydes i begyndelsen af tyndtarmen og produceres bakterielt i den sidste tredjedel af tyndtarmen (figur 3b).

Figur 3a. Mælkesyreindhold i mave-tarmkanalen

Figur 3b. Myresyreindhold i mave-tarmkanalen

Der var tendens til, at koncentrationen af flygtige fede syrer (eddikesyre, propionsyre og smørsyre) var højere i blind- og tyktarmen hos samtlige grupper, der havde fået syre i foderet (figur 3c). Disse resultater var signifikante for eddikesyre og propionsyre i de forreste afsnit af blind- og tyktarmen, og for smørsyre ved 2,8 pct. mælkesyre i foderet.

Mikrobiel produktion af organiske syrer

Den mikrobielle produktion af forskellige organiske syrer i henholdsvis mave, tynd-, blind- og tyktarm fremgår af appendiks 3, tabel 5. Der var en tendens til, at produktionen af mælkesyre i maven blev stimuleret ved tilsætning af 0,7 og 1,4 pct. mælkesyre. Mælkesyreproduktionen var signifikant højere ved tilsætning af 0,7 pct. myresyre til foderet. Tilsætning af 0,7 pct. mælkesyre til foderet øgede produktionen af mælkesyre signifikant i tyndtarmen sammenlignet med grisene, der fik kontrolfoder. Der var en signifikant højere produktion af eddikesyre hos grisene, der havde fået 1,4 pct. mælkesyre og for propionsyre hos grisene, der havde fået 1,4 pct. myresyre.

Figur 3c. Indhold af flygtige fede syser i mave-tarmkanalen

Enzymer

Den totale pepsinmængde i maveindholdet, aktiviteten af fordøjelsesenzymer pr. gram væv af bugspytkirtlen og den totale aktivitet af fordøjelsesenzymer i tyndtarmsindhold er vist i appendiks 3, tabel 6. Pepsinmængden i maveindholdet var henholdsvis 80 pct. og 94 pct. højere i grupperne, som havde fået 0,7 pct. mælkesyre og 0,7 pct. myresyre sammenlignet med kontrolgruppen, men forskellene var ikke statistisk sikre. I de øvrige grupper (1,4 pct. og 2,8 pct. mælkesyre og 1,4 pct. myresyre) var pepsinmængden på niveau med kontrolgruppen. Der var ikke forskel i vægt af bugspytkirtlen imellem grupperne. Enzymaktiviteten pr. gram væv fra bugspytkirtlen var meget varierende, og der var ingen statistisk sikre forskelle mellem de seks grupper. I forhold til kontrolgruppen var trypsinaktiviteten i tyndtarmsindholdet 66 pct. højere i gruppen, som havde fået 0,7 pct. mælkesyre og chymotrypsinaktiviteten i tyndtarmsindholdet var 146 pct. højere i gruppen som havde fået 0,7 pct. myresyre, men forskellene var ikke signifikante. Lipase- og amylaseaktiviteten i tyndtarmsindholdet var meget varierende og ikke signifikant forskellige imellem behandlingerne.

Samlet diskussion og konklusion

Der var ikke signifikant forskel i produktionsværdien imellem kontrolgruppen og de øvrige grupper, hvilket er i modstrid med resultaterne fra tidligere afprøvninger med organiske syreprodukter, idet der tidligere er fundet signifikante forbedringer i produktionsværdien (Medd. nr. 396 og 428 fra Den rullende Afprøvning). Det er derfor ikke muligt på baggrund af denne afprøvning at fastlægge en optimal dosis af mælke- og myresyre i smågrise- og fravænningsfoderet.

De mikrobiologiske undersøgelser viste sammenfattende, at tilsætning af mælke- og myresyre til foderet påvirkede pH i mave-tarmkanalen, ændrede sammensætningen i bakteriefloraen i tarmen og påvirkede produktionen af organiske syrer i mave-tarmkanalen. Tilsætning af 2,8 pct. mælkesyre og 1,4 pct. myresyre bevirkede et lavere pH i maven. Generelt medførte tilsætning af syrer til foderet hos samtlige grupper et pH, der var signifikant lavere i blindtarmen og den forreste del af tyktarmen. Dette stemmer godt overens med, at der var tendens til, at koncentrationen af eddikesyre, propionsyre og smørsyre var højere i blind- og tyktarmen hos samtlige grupper, der havde fået syrer i foderet. Den øgede fermentering i blind- og tyktarm skyldes, at mere uomsat foder når ned til bakterierne i blind- og tyktarmen. Dette underbygges af, at produktionen og koncentrationen af eddike- og myresyre generelt var lavere i tyndtarmen hos grisene, der havde fået syrer i foderet sammenlignet med kontrolholdet. Hvorvidt en øget mikrobiel fermentering i blind- og tyktarmen er til gavn eller ulempe for grisen, er endnu ikke klarlagt.

Tilsætning af 0,7 pct. mælkesyre og 0,7 pct. myresyre til foderet øgede tilsyneladende populationen af mælkesyrebakterier i tyndtarm, blindtarm og tyktarm. Dette var mest markant for 0,7 pct. mælkesyre i foderet, hvor der blev målt en højere bakteriel produktion og koncentration af mælkesyre i maven og tyndtarmen hos disse grise. Tilsætning af organiske syrer til fodret bevirker en reduktion af populationen/aktiviteten af de coliforme bakterier i den sidste tredjedel af tyndtarmen. Den mest markante ændring, der blev fundet på mikrofloraens sammensætning, var effekten af gær på populationen. Her var det helt klart, at mælkesyre stimulerer væksten af gær, hvorimod myresyre hæmmer væksten af gær i mave-tarmkanalen. Hvilken betydning det har for grisenes sundhed, er vanskeligt at afgøre, da der ikke findes nogen entydig afklaring på, hvilken betydning gær har for det mikrobielle økosystem i mave-tarmkanalen.

Den øgede forekomst af mælkesyrebakterier og den øgede koncentration af mælkesyre hos grisene, der havde fået 0,7 pct. mælkesyre i foderet, syntes dog ikke at påvirke populationen af coliforme bakterier i mave-tarmkanalen. Derimod var populationen af coliforme bakterier signifikant lavere i blind- og tyktarmen hos grisene, der havde fået 2,8 pct. mælkesyre i foderet. Umiddelbart kan der være to forklaringer til, at populationen af coliforme bakterier var lav hos grisene, der havde fået 2,8 pct. mælkesyre i foderet. En forklaring kan være den øgede population af gær, idet gærceller kan binde coliforme bakterier til deres overflade. Derved forhindres de coliforme bakterier i at binde sig til tarmepitelet og har derfor sværere ved at etablerer sig i mave-tarmkanalen. En anden forklaring kan være, at der opnås en bakteriedræbende effekt som følge af et lavt pH forårsaget af den relativet høje mælkesyrekoncentration.

Resultaterne antyder, at en foderblanding med 0,7 pct. mælkesyre og 0,7 pct. myresyre vil være interessant at afprøve, idet det blev fundet et højere tørstofindhold i blind- og tyktarm hos grise i disse forsøgsgrupper. Det højere tørstofindhold antyder, at forekomsten af løs gødning/diarré har været lavere de første syv dage efter fravænning hos grisene fodret med henholdsvis 0,7 pct. mælkesyre og 0,7 pct. myresyre sammenlignet med grisene på kontrolholdet, uden at dette dog er kommet til udtryk i frekvensen af behandling for diarré. At en kombination af 0,7 pct. mælkesyre og 0,7 pct. myresyre kan være optimal bygges endvidere på, at mælkesyre tilsyneladende fermenteres af gær i maven med et fald i koncentrationen af mælkesyre i mave og tyndtarm til følge. Derimod ser det ikke ud til, at tilsætning af 0,7 pct. myresyre til foderet har den store effekt på populationen af mælkesyrebakterier, hvorimod det er nok til at hæmme væksten af gær. Derfor må det forventes, at en kombination af 0,7 pct. mælkesyre og 0,7 pct. myresyre vil hæmme væksten af gær, men ikke væksten af mælkesyrebakterier og dermed ikke den naturlige produktion af mælkesyre. Det skulle medføre, at koncentrationen af mælkesyre i mave og tyndtarm skulle blive højere og pH hermed lavere. Dermed skulle populationen af coliforme bakterier blive lavere. Derudover tyder resultaterne på, at tilsætning af for store koncentrationer af syre, specielt myresyre hæmmer populationen af mælkesyrebakterier og dermed den naturlige produktion af mælkesyre.

Generelt var de målte enzymaktiviteter meget varierende og der blev ikke observeret effekt af de seks behandlinger på pepsinmængden i maveindholdet og aktiviteten af trypsin, chymotrypsin, lipase og amylase i pankreasvæv og tyndtarmsindhold. Disse resultater har derfor ikke kunne bekræfte den positive effekt på den enzymatiske aktivitet, som organiske syrer tidligere er fundet at have. En medvirkende årsag til det manglende respons kan skyldes, at enzymaktiviteten blev målt på grise en uge efter fravænningen, hvor variationen mellem grisene er meget stor.

Sammenfattende kan det konkluderes at:

der ikke var forskel i produktionsværdien uanset dosering af mælke- og myresyre, og der kan derfor ikke fastlægges en optimal dosering på baggrund af denne afprøvning.
syretilsætning medfører en reduktion af pH i maven grundet syretilsætning til foderet, men pH reduceres også i den resterende del af tarmsystemet som følge af en øget fermentering i tarmen. Tilsætning af 2,8 pct. mælkesyre medførte en reduktion i antallet af coliforme bakterier i hele tarmen.
der blev ikke fundet effekt på enzymaktiviteten i mave-tarmkanalen

Deltagere:
Landbrugstekniker Tommy Nielsen og dyrlæge Gorm Christensen, Landsudvalget for Svin
¹ Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum.

Referencer

Roth, F.X. og M. Kirchgessner (1998) Organic acids as feed additives for young pigs: Nutritional and gastrointestinal effects. J. Anim. Feed Sci.7, 25-33

Meddelelse nr. 428 “Firmaprodukter til smågrise. Mælkesyren LAfeed80", 1999, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning

Meddelelse nr. 396 “Firmaprodukter til smågrise - Maxus G, Probicid, bio*pro, Calcium Formiat og Biolifor FA”, 1998, Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning

Afprøvning nr. 534
Arkiv nr. 4523

Appendiks 1

Fravænningsblandinger (4-6 uger), råvaresammensætning i pct. af kg

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Blanding	Kontrol-foder	0,7% mælkesyre	1,4% mælkesyre	2,8% mælkesyre	0,7% myresyre	1,4% myresyre
Hvede	65,63	65,23	64,17	62,09	64,45	62,55
Sojaskrå, toasted	13,60	13,70	13,80	13,90	13,70	14,00
LT Fiskemel	5,00	5,00	5,00	5,10	5,01	5,00
Kartoffelprotein konc.	4,89	4,87	4,94	5,00	5,00	5,00
Animalsk fedt	4,75	4,47	4,48	4,39	5,17	5,79
Melasse	2,00	2,00	2,00	2,00	2,00	2,00
L-lysin 99%	0,41	0,40	0,40	0,40	0,40	0,40
Methionin 40%	0,22	0,22	0,22	0,47	0,21	0,51
Treonin 50%	0,09	0,09	0,09	0,15	0,08	0,08
Fodersalt	0,74	0,48	0,48	0,48	0,48	0,48
Kridt	0,80	0,80	0,80	0,65	0,81	0,67
Monocalciumfosfat	1,47	1,46	1,47	1,47	1,47	1,47
Vitaminer + mineraler	0,40	0,40	0,40	0,40	0,40	0,40
Mælkesyre¹ (80%)	-	0,88	1,75	3,50	-	-
Myresyre (85%)	-	-	-	-	0,82	1,65

[PageBreak]

Smågriseblandinger (6-10 uger), råvaresammensætning i pct. af kg

Gruppe	1	2	3	4	5	6
Blanding	Kontrol-foder	0,7% mælkesyre	1,4% mælkesyre	2,8% mælkesyre	0,7% myresyre	1,4% myresyre
Hvede	55,30	55,30	54,68	53,32	55,03	55,00
Byg	10,00	10,00	10,00	9,08	10,00	8,22
Sojaskrå, toasted	17,00	17,00	17,23	18,00	17,10	17,60
LT Fiskemel	5,00	5,00	5,00	5,00	5,00	5,00
Kartoffelprotein konc.	2,17	2,17	2,13	2,01	2,15	2,09
Animalsk fedt	4,15	3,77	3,57	3,45	4,26	4,80
Melasse	2,00	2,00	2,00	2,00	2,00	2,00
L-lysin 99%	0,44	0,44	0,44	0,43	0,44	0,44
Methionin 40%	0,27	0,27	0,27	0,27	0,27	0,27
Treonin 50%	0,15	0,15	0,15	0,15	0,15	0,15
Tryptofan 40%	0,01	0,01	0,01	0,01	0,01	0,01
Fodersalt	0,76	0,39	0,30	0,30	0,30	0,30
Kridt	0,73	0,87	0,72	0,71	0,72	0,71
Monocalciumfosfat	1,63	1,36	1,36	1,36	1,36	1,36
Vitaminer + mineraler	0,40	0,40	0,40	0,40	0,40	0,40
Mælkesyre¹ (80%)	-	0,88	1,75	3,50	-	-
Myresyre (85%)	-	-	-	-	0,82	1,65

1) Ved optimeringen af foderblandingen til gruppe 2, 3 og 4 er der taget højde for næringsindholdet i Lafeed 80, der er cirka 1,2 FEs/kg.

Appendiks 2

Fravænningsfoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - en produktion i løbet af afprøvningen

Gruppe		1	2	3	4	5	6
Blanding		Kontrol-foder	0,7% mælkesyre	1,4% mælkesyre	2,8% mælkesyre	0,7% myresyre	1,4% myresyre
Indhold¹	Bereg.	----------------------------- Analyse ----------------------------
FEs pr. 100 kg²	120	120	119	119	119	121	121
Råprotein, pct.²	21,8	21,7	21,6	21,7	21,9	21,9	21,8
Lysin, g/kg	14,7	15,0	14,9	14,8	14,7	15,2	14,3
Methionin, g/kg	4,6	5,1	4,8	4,6	5,9	4,6	5,6
Treonin, g/kg	8,5	8,9	8,6	8,9	9,5	9,0	9,1
Calcium, g/kg	9,0	7,9	7,8	8,4	8,2	7,7	8,3
Total-fosfor, g/kg	7,3	7,4	7,1	7,3	7,8	7,1	7,5
Zink mg/kg	231	210	220	210	200	230	230
Antibiotika screening		negativ	negativ	negativ	negativ	negativ	negativ
Mælkesyre (%)³		0,11	0,88	1,39	2,63	0,14	0,13
Myresyre (%)³		0,00	0,00	0,00	0,00	0,85	1,40
Syrebindingskapacitet³		695	682	654	608	636	616

[PageBreak]

Smågrisefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen

Gruppe		1	2	3	4	5	6
Blanding		Kontrol-foder	0,7% mælkesyre	1,4% mælkesyre	2,8% mælkesyre	0,7% myresyre	1,4% myresyre
Indhold¹	Bereg.	----------------------------- Analyse ----------------------------
FEs pr. 100 kg²	117	116	115	115	117	117	118
Råprotein, pct.²	21,1	21,3	21,2	21,4	21,3	21,2	21,2
Lysin, g/kg	14,3	13,9	14,6	14,3	14,2	14,6	13,8
Methionin, g/kg	4,6	4,3	4,6	4,8	4,5	4,4	4,3
Treonin, g/kg	8,2	8,0	8,4	8,7	8,5	8,2	8,3
Calcium, g/kg	9,4	10,5	9,9	8,9	9,4	9,3	9,6
Total-fosfor, g/kg	7,9	7,7	7,4	7,4	7,3	7,4	7,2
Zink mg/kg	233	209	208	214	221	213	203
Mælkesyre (%)²		0,10	0,65	1,05	2,23	0,14	0,10
Myresyre (%)²		0,00	0,00	0,00	0,00	0,71	1,20
Syrebindingskapacitet²		709	670	622	593	639	610

1) Analyserede indhold angives på basis af en analyse, hvis ikke andet er oplyst
2) Gennemsnit af fire analyser
3) Gennemsnit af to analyser

Appendiks 3

Tabel 1: Maveforandringer og vægt (g) af de forskellige tarmafsnit (8 grise pr. gruppe)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
	Kontrol	---------- Mælkesyre ----------			---- Myresyre ---
		0,7%	1,4%	2,8%	0,7%	1,4%
Mavesårs indeks	1,63	1,51	1,01	1,88	1,01	1,76
Vægt tarmsæt inkl. indhold(g)	1	1133	1100	1193	1131	1081
Vægt mave (g)	61,1^ab	64,5^ab	70,8^b	59,9^a	64,1^ab	59,5^a
Vægt tynd (g)	357	350	349	382	372	351
Vægt blindtarm (g)	24,8	24,7	27,1	25,7	24,3	25,9
Vægt tyktarm (g)	100,7	91,6	92,6	96,8	93,7	92,3
Vægt blindtarm (g)	24,8	24,7	27,1	25,7	24,3	25,9
Vægt tyktarm (g)	100,7	91,6	92,6	96,8	93,7	92,3
Længde tyndtarm (cm)	11,2	11,5	12,1	11,4	11,5	11,4
Længde tyktarm (cm)	1,89a	1,97ab	1,97ab	2,10b	1,96ab	1,97ab

[PageBreak]

Tabel 2: Vægt af indhold, tørstofindhold og pH i de enkelte tarmafsnit (8 grise pr. gruppe)
Vægt af indhold, tørstofindhold og pH i de enkelte tarmafsnit (8 grise pr. gruppe)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
	Kontrol	--------------- Mælkesyre ----------------			-------- Myresyre -------
		0,7%	1,4%	2,8%	0,7%	1,4%
Vægt tarmindhold (g)
Mave	136^a	177^ab	177^ab	156^ab	205^b	152^ab
Tynd 1	31,1	36,1	34,4	31,5	29,0	29,5
Tynd 2	42,5^a	66,4^ab	61,6^ab	53,4^ab	73,0^b	54,1^ab
Tynd 3	101	106	92,6	69,2	92,7	90,1
Blind	43,1^ab	46,8^ab	63,2^b	40,9^a	55,5^ab	36,0^a
Tyk 1	57,9	49,4	51,5	50,7	42,4	47,4
Tyk 2	35,2	31,2	35,7	41,6	30,5	34,8
Tyk 3	21,0	19,2	17,8	23,1	26,4	18,6
Tørstofindhold (%)
Mave	22,4	22,1	23,1	21,7	23,7	23,7
Tynd 1	6,8	9,1	8,4	9,0	8,1	7,5
Tynd 2	9,6	9,1	8,2	10,5	9,5	9,4
Tynd 3	6,8^a	11,0^b	8,3^ab	10,1^b	9,1ab	8,3ab
Blind	9,8^bc	8,6^ab	8,9^ab	10,3^b	7,7^ac	7,4^ab
Tyk 1	11,2^a	16,0^bc	12,9^ab	14,7^ab	18,6b	13,1^ac
Tyk 2	15,0^a	20,0^b	18,9^ab	19,1^ab	19,2^ab	15,4^ab
Tyk 3	19,9	22,6	23,1	21,5	19,9	23,9
pH
Mave	4,08^a	3,99^ab	3,87^ab	3,59^b	3,92^ab	3,58^b
Tynd 1	6,01	5,51	5,70	5,67	5,63	5,62
Tynd 2	6,51^a	5,57^b	6,16^a	6,06^ab	5,98^ab	6,25^a
Tynd 3	6,84^a	5,83^b	6,36^abc	6,36^abc	6,27^bc	6,59^ac
Blind	6,68^a	5,92^b	6,02^b	5,95^b	6,07^b	6,07^b
Tyk 1	6,33^ab	6,24^b	6,22^b	6,19^b	6,16^b	6,62^a
Tyk 2	6,81^a	6,55^ac	6,67^ac	6,40^bc	6,47^bc	6,34^bc
Tyk 3	6,70	6,51	6,71	6,45	6,47	6,61

[PageBreak]

Tabel 3: Indhold af bakterier i de enkelte tarmafsnit (log CFU/g tarmindhold) (8 grise pr. gruppe)
Indhold af bakterier i de enkelte tarmafsnit (log CFU/g tarmindhold) (8 grise pr. gruppe)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
	Kontrol	---------------- Mælkesyre ---------------			--------- Myresyre ------
		0,7%	1,4%	2,8%	0,7%	1,4%
Total anaerobe bakterier
Mave	8,31	8,65	8,66	8,61	8,59	8,17
Tynd 3	9,01	9,18	8,92	9,20	8,90	9,08
Blind	9,60	9,55	9,40	9,43	9,60	9,39
Tyk 2	9,69	9,81	9,60	9,71	9,67	9,60
Mælkesyrebakterier
Mave	8,31^ab	8,76^a	8,77^a	8,61 ^ab	8,73^a	8,08^b
Tynd 3	8,71^a	9,21^b	9,16^bc	8,91^abc	9,13^bc	8,80^ac
Blind	8,89^a	9,33^b	9,03^ab	9,09^ab	9,25^b	8,90^a
Tyk 2	9,62^b	9,39^ab	9,36^ab	9,20^ab	9,08^a	9,12^a
Lactobacilli
Mave	8,22^a	8,70^a	8,64^a	8,59^a	8,57^a	8,08^a
Tynd 3	9,12^b	9,19^b	8,75^a	9,03 ^b	8,62^a	8,50^a
Blind	8,74^a	9,29^b	8,98^a	9,06^a	9,12^a	8,66^a
Tyk 2	8,96^ac	9,57^b	9,28^a	9,27^a	9,12^ac	8,85^c
Coliforme bakterier
Mave	4,09^a	3,97^ab	4,32^a	4,25^a	3,28^b	3,62^ab
Tynd 3	8,15^a	8,36^a	7,33^b	8,10^a	8,01^a	7,91^a
Blind	8,44^a	8,28^a	8,30^a	7,33^b	8,00^a	8,29^a
Tyk 2	8,53^a	8,29^a	8,21^a	7,58^b	8,15^a	8,39^a
Gær
Mave	5,17^a	4,95^a	5,49^a	6,22^b	2,94^c	3,14^c
Tynd 3	5,55^a	5,75^a	5,79^a	6,34^b	3,15^c	3,53^c
Blind	5,37^a	5,37	5,64^a	6,27^b	3,33^c	3,46^c
Tyk 2	5,74^a	5,75^a	5,91^a	6,51^b	3,46^c	3,36^c

[PageBreak]

Tabel 4: Indhold af syrer i de forskellige tarmafsnit (mmol/kg) (8 grise pr. gruppe)
Indhold af syrer i de forskellige tarmafsnit (mmol/kg) (8 grise pr. gruppe)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
	Kontrol	------------- Mælkesyre -----------			------- Myresyre -------
		0,7%	1,4%	2,8%	0,7%	1,4%
Mælkesyre
Mave	36,3^ac	65,4^b	58,5^a	57,1^a	52,8^ab	25,1c
Tynd 1	18,6	38,5	25,1	38,1	32,8	13,1
Tynd 2	26,4^a	57,5^b	37,2^ab	38,5^ab	44,2^ab	21,4^a
Tynd3	79,9^b	65,5^b	48,9^a	75,6 ^b	41,1^a	32,0^a
Blind	4,5^ab	1,5^ab	4,6^ab	5,4^ab	0,4^a	11,1^b
Tyk 1	0,9^a	0,4^a	1,8^a	0,2^a	0,2^a	5,0^b
Tyk 2	0,1^a	0,1^a	0,7^a	0,1^a	0,1^a	2,4^b
Tyk 3	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Myresyre
Mave	0,0^a	0,8^a	0,0^a	0,0^a	18,1^b	23,4^b
Tynd 1	0,1	0,0	0,1	0,1	0,1	1,2
Tynd 2	0,7	0,0	0,0	0,4	0,5	0,5
Tynd 3	7,9^a	1,2^b	1,0^b	0,7^b	1,9^b	1,9^b
Blind	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Tyk 1	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Tyk 2	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Tyk 3	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0.0
Eddikesyre
Mave	5,5^ab	5,6^ab	8,4^b	4,1^a	4,5^ab	2,1^a
Tynd 1	0,0^a	0,1^a	0,1^a	1,4^b	0,0^a	0,0^a
Tynd 2	1,7	1,9	0,7	1,5	1,4	0,3
Tynd 3	6,6^b	7,8^b	7,0^b	6,7 ^b	6,1^b	11,1^a
Blind	63,3^a	80,1^bc	85,9^b	80,9^bc	94,4^b	69,9^ac
Tyk 1	60,3^a	70,5^abc	82,8^c	79,1^bc	74,5^bc	68,0^ab
Tyk 2	56,7^a	65,2^ac	81,2 ^b	73,7^bc	70,1^abc	67,4 ^abc
Tyk 3	60,6	61,6	66,1	61,9	64,7	59,2
Propionsyre
Mave	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Tynd 1	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Tynd 2	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Tynd 3	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0
Blind	25,2^a	36,2^b	37,2^b	36,7^b	39,5^b	34,3^b
Tyk 1	24,2^a	32,7^b	33,6^b	34,2 ^b	31,6^b	32,4^b
Tyk 2	22,2^a	28,1^b	31,7^b	30,9^b	28,5^b	30,1^b
Tyk 3	25,8	26,9	24,5	24,6	27,2	23,1
Smørsyre
Mave	0,3	0,0	2,5	0,2	0,0	0,1
Tynd 1	0,9	0,3	1,1	0,5	0,2	1,1
Tynd 2	1,5	0,0	0,2	0,2	0,0	0,9
Tynd 3	0,3	0,0	0,0	0,4	0,1	0,4
Blind	9,9	12,3	13,9	14,6	14,3	10,3
Tyk 1	9,8^a	11,6^ab	13,1^ab	15,7^b	13,8^ab	10,7^a
Tyk 2	9,8^a	10,9^a	13,5^a	14,8 ^b	12,6^a	10,9^a
Tyk 3	12,1	12,5	12,2	12,2	12,1	10,1

[PageBreak]

Tabel 5: Daglig produktion af syrer (mmol/dag) ( 8 grise pr. gruppe)
Daglig produktion af syrer (mmol/dag) ( 8 grise pr. gruppe)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
	Kontrol	---------------- Mælkesyre --------------			------ Myresyre ------
		0,7%	1,4%	2,8%	0,7%	1,4%
Mave
Myresyre	0,0	0,0	0,0	0,0	0,6	0,8
Eddikesyre	6,6	5,2	7,7	5,8	6,4	1,7
Propionsyre	0,0	0,0	1,6	0,0	0,0	0,0
Smørsyre	0,0	0,0	0,0	0,0	0,2	0,2
Mælkesyre	43,1^a	62,7^ab	74,7^ab	47,1^ab	105,3^b	32,9^a
Tyndtarm
Myresyre	19,4	16,1	11,6	7,3	9,4	11,2
Eddikesyre	22,2	16,8	12,1	13,5	12,5	21,5
Propionsyre	0,4	0,6	0,5	0,6	0,9	0,3
Smørsyre	0,2	0,2	0,3	0,1	0,1	0,3
Mælkesyre	62,8^a	241,8^b	91,9^a	124,6^a	135,3^a	112,5^a
Tyktarmen
Myresyre	0,00	0,00	0,00	0,00	0,00	0,00
Eddikesyre	34,8^a	37,4^a	54,3^b	46,0^ab	49,9^ab	42,9^ab
Propionsyre	17,9^a	21,7^ab	26,0^ab	24,6^ab	24,0^ab	26,6^b
Smørsyre	9,7	11,8	14,1	12,8	12,6	12,6
Mælkesyre	0,6	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0

Tabel 6: Effekten på den totale pepsinmængde i maveindholdet, aktiviteten af fordøjelsesenzymer pr. grampankreasvæv og den totale aktivitet af fordøjelsesenzymer i tyndtarmsindhold (8 grise pr. gruppe)

Gruppe	1	2	3	4	5	6
	Kontrol	---------- Mælkesyre ---------			------ Myresyre -----
		0,7%	1,4%	2,8%	0,7%	1,4%
Total pepsin i maveindhold (mg)	5214	9373	7262	5954	10132	5725
Pankreasvægt (g)	11,6	11,6	12,2	11,8	13,1	13,0
Enzymaktivitet pr, gram pankreasvæv (U/g)
Trypsin	5,80	3,20	4,68	3,59	4,23	5,78
Chymotrypsin	125	118	77	67	118	188
Lipase	1101	731	1018	698	973	1523
Amylase	1311	874	1104	936	1113	1784
Total enzymaktivitet i tyndtarmsindhold (U)
Trypsin	24,4	46,0	30,9	27,1	60,0	34,2
Chymotrypsin	192	318	188	229	330	159
Lipase	2287	1446	2648	1955	2058	3088
Amylase	7781	7554	11100	7666	13798	3955

[PageBreak]
Appendiks 4

Produktbeskrivelse

Produktnavn	Lafeed 80
Indhold	Lafeed 80 er en 80% mælkesyre (CH3CHOHCOOH). Produktet er flydende med en densitet på 1,20-1,30g/ml. Indholdet af mælkesyre på den naturlige L(+) form er minimum 95%. pKa-værdien for mælkesyre er 3,86.
Pris	7,50 kr./kg

Produktnavn	Myresyre 85%
Indhold	Er en 85 pct. syre, der er farveløs og har en skarp lugt. Produktet er flydende. pKa-værdien for myresyre 85% er 3,75 og densiteten er 1,19g/ml
Pris	6,50 kr./kg
	Superfos Kemi, Frydelundvej 30, 2950 Vedbæk
	Tlf.: 43 29 28 88

Mavesækforandringers indeksværdi

Forandring

Indeks

Intet unormalt

Forhorning grad 1

Forhorning grad 2

Forhorning grad 3

Erosion grad 1

Erosion grad 2/3

Sår/ar grad 1

Sår/ar grad 2

Sår/ar grad 3

Spiserørsåbn. forsnævret, diam 4-10 mm

Spiserørsåbn. forsnævret, diam 1-3 mm

0

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Forskellige doseringer af organiske syrer til smågrise