Forekomst af sygdomsforandringer i brysthuleorganer og lever hos danske slagtesvin. status 1994 og 1998

SAMMENDRAG

Forekomsten af sygdomsforandringer i brysthule, lunger og lever er opgjort på et repræsentativt udsnit af svin fra fire store slagterier i 1994 og 1998. Sygdomsforandringerne blev diagnosticeret og registreret ved udvidet sundhedskontrol (USK). De hyppigste forandringer var lungebetændelser, lungehindebetændelse og ormepletter i leveren.

I denne meddelelse er lungeforandringerne samlet i to kategorier, nemlig MYCOPLASME-LUNGESYGE og ONDARTET LUNGESYGE i henhold til de væsentligste infektiøse årsager, henholdsvis Mycoplasma hyopneumoniae og Actinobacillus pleuropneumoniae (Ap).

De registrerede sygdomsforandringer blev på individniveau sammenkørt med slagteriernes data på undersøgte dyr, herunder kødkontrollens registreringer af brysthindear. På basis af de USK-registrerede lungehindebetændelser, blev der foretaget en vurdering af kødkontrollens registrering af kronisk brysthindebetændelse i form af brysthindear.

Undersøgelsens vigtigste resultater var:

*	Der blev fra 1994 til 1998 konstateret et kraftigt fald i hyppigheden af mycoplasme-lunge-syge, en uændret hyppighed af ondartet lungesyge og et mindre fald i forekomsten af lungehindebetændelse og ormeplettet lever.

*	På landsdelsplan var forekomsten af lungebetændelse og lungehindebetændelse lavere på Sjælland end i Jylland.

*	Ved stigende antal svin i besætningsleverancer steg forekomsten af mycoplasme-lungesyge, ondartet lungesyge og lungehindebetændelse. Forekomsten af ormeplettet lever faldt kraftigt ved øget leverancestørrelse.

*	Den slagteriregistrerede sundhedsstatus på leverandørbesætninger var ikke i fuld overensstemmelse med besætningernes deklarerede sundhedsstatus i SPF-organisationens besætningsdatabase.

*	Registrering af lunge-brysthindebetændelse kan med samme resultat udføres ved inspektion af lungen eller af brystvæggen.

*	Vedr. kødkontrollens registreringspraksis for brysthindebetændelse (brysthindear):

	-	På tre af de undersøgte fire slagterier steg registreringsintensiteten for brysthindebetændelse fra 1994 til 1998. På det fjerde forblev den uændret.

	-	Registreringsintensiteten for brysthindebetændelse (brysthindear) varierede kraftigt mellem slagterierne.

	-	På baggrund af undersøgelsens resultater må det anses for tvivlsomt om den stigning, der er sket i kødkontrollens brysthindear-registreringer fra 1994 til 1998 på landsplan, er udtryk for en reel stigning i forekomsten af brysthindebetændelse hos slagtesvinene.

BAGGRUND

I 1994 foretog Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER en registrering af sygdomsforandringer i brysthuleorganer og lever (pluckset) på danske slagtesvin (Christensen 1995). Indsamling af sygdomsdata foregik ved udvidet sundhedskontrol (USK) på ca. 10.000 slagtesvin. Materialet var udvalgt som en stikprøve, der såvidt muligt repræsenterede landets svineslagtninger. Undersøgelsen er gentaget i 1998 for at få klarlagt udviklingen i plucksorganernes sundhedstilstand i den mellemliggende periode.

Undersøgelserne afspejler branchens intreresse i at have et pålideligt kendskab til omfanget af sygdomsforandringer hos slagtedyrene, idet de afspejler forskellige lidelser under dyrenes opvækst. Disse lidelser kan have betydelige produktionsøkonomiske konsekvenser for producenterne, ligesom de naturligvis også er uønskede ud fra et velfædsmæssigt synspunkt. Det velfærdsmæssige aspekt debatteres jævnligt i pressen, oftest på baggrund af offentliggjorte data fra slagteriernes kødkontrolundersøgelse. I sidstnævnte sammenhæng er det vigtigt for branchen at kunne bidrage med objektiv information i en ofte følelsesladet debat.

Det er især de registrerede brysthindear, der fokuseres på i den offentlige diskussion. Det skyldes, at brysthindear er den altdominerende sygdomsbemærkning på slagtesvinene. De udgør således omkring 70% af samtlige bemærkninger.

I sygdomsmæssig henseende er et brysthindear det samme som en kronisk brysthindebetændelse. Ved kødkontrolundersøgelsen diagnosticeres forandringen på brystvæggens inderside. i denne undersøgelse er lungehindebetændelse diagnosticeret på lungens overflade. Eftersom lungehindebetændelse og brysthindebetændelse har oprindelse i samme akutte tilstand, må det på forhånd forventes, at der vil være stærk sammenhæng mellem tilfælde af brysthindebetændelse og lungehindebetændelse hos samme dyr. Graden af sammenhæng blev undersøgt på et større kontrolmateriale af svin. Det blev endvidere undersøgt for hvert enkelt slagteri i hvor høj grad, der var overensstemmelse mellem USK-registreret lungehindebetændelse og kødkontrol-registreret brysthindear.

Ud over brysthindebetændelse registrerer kødkontrollen kun ganske få sygdomsforandringer i brysthule, brysthuleorganer og lever, nemlig sådanne læsioner, der kan have betydning for den kødkontrolmæssige bedømmelse af slagtedyret. Det drejer sig primært om akutte betændelsestilstande. Ved de gennemførte undersøgelser blev samtlige forandringer i brysthuleorganer og lever registreret og kvantiteret på en standardiseret måde.

MATERIALE OG METODER

Det undersøgte materiale har både i 1994 og 1998 omfattet ca. 10.000 plucks udtaget som stikprøve fra svineslagtninger på fire store slagterier A, B, C og D. Slagterierne lå henholdsvis i Vendsyssel, Midtjylland, Sønderjylland og på Sjælland. Stikprøven på 10.000 svin bestod af ialt 16 basisprøver på hver ca. 650 plucks. På det enkelte slagteri blev der undersøgt fire basisprøver med ca. et kvart års interval. Tidspunkterne for undersøgelserne var marts, juni, september og december. Prøverne blev fordelt således, at en eventuel årstidseffekt på forekomsten af sygdomsforandringer kunne klarlægges og kvantiteres.

De registrerede plucksforandringer sammenkørtes med slagteriets øvrige data på de undersøgte svin, herunder fusions- og leverandørnumre samt leverandørens sundhedsstatus. Disse data blev indhentet elektronisk fra LEC (Landbrugets EDB-Centraler). De involverede leverandørbesætningers slagteriregistrerede sundhedsstatus blev suppleret med oplysninger fra SPF-organisationen for den aktuelle periode.

Konstaterede forandringer blev på grundlag af udvidet sundhedskontrol rubriceret i følgende kategorier: ukompliceret eller kompliceret katarrhalsk lungebetændelse, arindtrækning efter lungebetændelse, akut-subakut eller kronisk fibrinøs lungebetændelse, blodforgiftningslungebetændelse, "uspecifik" lungebetændelse, akut eller kronisk lungehindebetændelse, akut eller kronisk hjertesækbetændelse, ormepletter i lever. Ved registrering af lungehindebetændelse blev den registreret som beliggende fortil og forneden på lungen eller bagtil og foroven.

De fleste typer af lungeforandringer kunne henføres til to hovedgrupper i henhold til de vigtigste infektiøse årsager, nemlig MYCOPLASME-LUNGESYGE (almindelig lungesyge) og ONDARTET LUNGESYGE.

Mycoplasme-lungesyge, hvis væsentligste infektiøse årsag er Mycoplasma hyopneumoniae, inkluderer ukompliceret og kompliceret katarrhalsk lungebetændelse samt arindtrækning efter katarrhalsk lungebetændelse. Ondartet lungesyge med Actinobacillus pleuropneumoniae (Ap) som vigtigste infektiøse årsag omfatter akut-subakut eller kronisk fibrinøs lungebetændelse samt lungehindebetændelse beliggende bagtil og foroven på lungen.

Det skal understreges, at svin med ondartet lungesyge helt overvejende fremviste lungehindebetændelse bagtil og foroven på lungen, hvilket er et typisk fund ved en, oftest overstået, ondartet lungesyge. Selv om lungehindebetændelse, der er lokaliseret fortil og forneden på lungen også forekommer ved ondartet lungesyge, anses denne lungehindebetændelse dog for mindre specifik for sygdommen. Slagtesvin med akut-subakut eller kronisk fibrinøs lungebetændelse udgjorde kun ca. 3% af alle tilfælde, som blev rubriceret som ondartet lungesyge.

I denne meddelelse focuseres der specielt på forekomsten af mycoplasme-lungesyge, ondartet lungesyge og ormeplettet lever.

Med det formål at få vurderet den faktiske sammenhæng mellem forekomst af brysthindebetændelse og lungehindebetændelse på individniveau blev såvel brysthindebetændelse som lungehindebetændelse diagnosticeret samtidigt på 728 svin af samme person.

Sygdomsforandringernes hyppighed er opgjort i forhold til det enkelte slagteri, den deklarerede sundhedsstatus på leverandørbesætningen og slagtesvinets køn, årstiden for slagtning og størrelsen af leverancen. Kødkontrollens registreringsintensitet for brysthindear er ligeledes undersøgt. Registreringsintensiteten er defineret som kødkontrollens følsomhed (sensitivitet) med hensyn til korrekt at diagnosticere en kronisk lunge-brysthindebetændelse (i form af en brysthindearregistrering). Ved en registreringsintensitet på 100% finder og registrerer kødkontrollen samtlige tilfælde af brysthindebetændelse. For en mere detaljeret beskrivelse af materialet og statistiske opgørelser henvises til en anden publikation (Christensen og Enøe 1999).

RESULTATER OG DISKUSSION

Forekomsten af mycoplasme-lungesyge, ondartet lungesyge og ormeplettet lever, sådan som den blev fundet ved udvidet sundhedskontrol i 1994 og 1998, er vist i figur 1. Som det fremgår, faldt forekomsten af mycoplasme-lungesyge kraftigt fra 1994 til 1998 (fra ca. 40% til 25%). Den reducerede hyppighed af mycoplasme-lungesyge står formentlig i forbindelse med de sidste års oplysningskampagne om de sundhedsmæssige fordele ved holddrift og sektionering, specielt i store besætninger.

Figur 1. Mycoplasmelungesyge , ondartet lungesyge og ormeplettet lever hos slagtesvin i 1994 (lys søjle) og i 1998 (mørk søjle)

Figur 1. Mycoplasmelungesyge , ondartet lungesyge og ormeplettet lever hos slagtesvin i 1994 (lys søjle) og i 1998 (mørk søjle)

En anden faktor, der har kan have medvirket til reduktion af mycoplasme-problemet er den øgede anvendelse af vaccination mod denne lungeinfektion. Mycoplasme-vaccinen halverer typisk hyppigheden af slagtesvin med almindelig lungesyge (Weiss og Petersen 1992, Christensen og Vraa-Andersen 1993). Når antallet af slagtede svin sættes i forhold til solgte vaccinedoser, var omkring 11% af slagtesvinene vaccineret i 1994 mod ca. 18% i 1998.

Ondartet lungesyge forekom med næsten uændret hyppighed 1994 og 1998, gennemsnitlig med omkring 28% og 27%. Grunden til, at hyppigheden ikke faldt for denne forandringstype, kunne være, at den gennemsnitlige besætningstørrelse næsten blev fordoblet fra 1994 til 1998 jvf. Danmarks Statistik, og at ondartet lungesyge er påvirket af stigende leverancestørrelse (figur 2).

Figur 2. Sygdomsforandringer i lunge og lever hos slagetsvin i relation til størrelse af leverance til slagteri

Figur 2. Sygdomsforandringer i lunge og lever hos slagetsvin i relation til størrelse af leverance til slagteri

Ved den statistiske analyse af materialet (Christensen og Enøe 1999) steg risikoen for ondartet lungesyge med en faktor 1,07 ved øgning af en given leverance med 20 svin. Den tilsvarende risikofaktor for mycoplasme-induceret forandring var 1,04, altså noget mindre. For mycoplasme-lungesyge har virkningen af iværksatte mycoplasmedæmpende foranstaltninger tilsyneladende oversteget effekten af øget besætningsstørrelse fra 1994 til 1998.

I forhold til de jyske slagterier var der en tydeligt lavere hyppighed af lungeforandringer hos de svin, der tilførtes det sjællandske slagteri. Forskellen var dog mindre markant i 1998 end i 1994. Det kan hænge sammen med, at der i den mellemliggende periode er blevet mindre forskel i besætningsstørrelserne i slagteriernes afhentningsområde.

Der blev naturligt nok konstateret store forskelle i forekomsten af lungeforandringer hos SPF-svin, MS-svin og konventionelle svin. Som forventet forekom mycoplasme-lungesyge langt hyppigere hos MS-svin og konventionelle svin end hos SPF-svin. Det samme gjaldt for ondartet lungesyge.

Typiske og forholdsvis friske tilfælde af ondartet lungesyge (lungeforandringer) blev fundet hos 5 svin, der ifølge slagteridatabasens (LEC's) angivelse havde SPF-status. Ved konferering med SPF-organisationens data på besætningerne var to af svinene fra to blå SPF-besætninger og tre fra to besætninger, der havde mistet deres SPF-status. Der blev endvidere fundet 14 MS-svin med tilsvarende lungeforandringer. Ifølge SPF-organistionens register hidrørte 9 af disse svin fra 6 blå MS-besætninger og 5 fra 4 besætninger, der havde mistet deres MS-status.

Blandt svin fra SPF-besætninger var der 19 med mycoplasme-lungesyge. Ifølge SPF-organisationens register kom 5 af disse svin fra 3 blå SPF-besætninger og 14 fra besætninger med mistet SPF-status.

Som det fremgår, skyldtes forekomsten af ikke-acceptable lungeforandringer i slagteridatabasens SPF/MS-besætninger i væsentlig grad, at besætningernes korrekte sundhedsstatus ikke var blevet opdateret fra SPF-organisationens database. Der synes således at være behov for en hurtigere udveksling af data mellem de to databaser.

Som ventet, var det i det BLÅ SPF/MS-system, der kunne være uoverensstemmelse mellem deklareret og faktisk sundhedsstatus. Der blev derimod ikke fundet ikke-acceptable sygdomsforandringer i de mere intensivt kontrollerede RØDE SPF/MS-besætninger. Fundet af ikke-tilladte sygdomsforandringer i besætninger med sundhedsstatus deklareret i det BLÅ SPF/MS-system viser iøvrigt, at der vil kunne fanges reinfektioner ved systematisk udført USK på leverancer fra disse besætninger.

Der blev fundet en tydeligt højere forekomst af mycoplasme-lungesyge hos galtgrise end hos sogrise. Hyppigheden var både i 1998 og 1994 ca. 20% højere hos galtgrise. Forskellen kan til en vis grad skyldes, at sogrise på grund af en lidt lavere daglig tilvækst er lidt ældre ved slagtningen. En del af lungebetændelserne vil derfor nå at afhele. Forholdet kan dog langt fra forklare hele forskellen. Der ligger antagelig også hormonelle faktorer til grund. Det er således velkendt fra humanmedicinen, at sygelighed og dødelighed er større blandt drenge end piger.

Hyppigheden af ormeplettet lever var lidt lavere i 1998 end i 1994. I forhold til leverancestørrelse kunne der konstateres en markant faldende hyppighed med stigende besætningsleverance for leverancer på mindst 10 svin. Risikoen for fund af ormeplettet lever faldt således med en faktor på omkring 0,7 pr. 20 flere svin i leverancen.

Den mindre disposition for ormeplettet lever i store besætninger skal uden tvivl forklares ved den udbredte brug af spaltegulv. Herved nedsættes svinenes optagelse af infektive ormeæg (Eriksen og medarbejdere 1991).

I 1998 var frekvensen af ormeplettet lever forholdsvis højere i små leverancer og mindre i store leverancer end i 1994. Grunden til det stigende niveau af ormepletter i mindre leverancer i 1998, kunne hænge sammen med, at mange af disse besætninger har gjort mere brug af halmstrøelse og fast gulv med henblik på opfyldelse af miljømæssige krav til specialproduktioner, f. eks. "Englandsgrise".

Undersøgelsen viste, at det ved bedømmelse af ormeplettet lever er vigtigt at tage højde for årstiden, idet ormepletter optræder markant hyppigere sommer og eftersommer end i den øvrige del af året. Denne årstidsvariation fremgår af flere tidligere undersøgelser, f.eks. Flesjå & Ulvesæter (1979).

Der var tendens til, at hyppigheden af mycoplasme-lungesyge toppede om foråret og ondartet lungesyge om foråret og sommeren. Begge forandringer er overvejende kroniske manifestationer af lidelser, hvis akutte stadium kan have ligget 2-3 måneder tidligere i dyrets liv. Det vil sige, at årsagerne til den øgede forekomst af sygdomsforandringer i en iøvrigt klimamæssig gunstig årstid skal føres tilbage til vinterens staldklima. Staldluften er om vinteren karakteriseret ved lav udskiftning og en heraf følgende høj luftfugtighed og højt indhold af smittekim.

En vigtig forklaring på, at der forekommer forholdsvis mange sygdomsforandringer i lunge og lungehinde ved slagtning, er, at frekvensen netop topper, når svinene opnår normal slagtevægt (70-75 kg). I en undersøgelse af Gardner & Hird (1990) fandtes hyppigheden af lungebetændelse konstant stigende i alderen fra 3 til 6 måneder.

Når svinene har passeret normal slagtevægt, falder frekvensen af lungebetændelse og lungehindebetændelse igen kraftigt, sådan som det blev konstateret af Christensen (1997) ved udvidet sundhedskontrol af plucks fra ca. 2000 gylte og søer. I den pågældende undersøgelse af slagtede avlsdyr faldt frekvensen af lungehindebetændelse fra 61% hos sopolte/gylte til 38% hos yngre søer og til 27% hos ældre søer. Som det fremgår, synes lungehindebetændelse at forekomme hyppigere hos unge avlsdyr end hos slagtesvin. Det kan skyldes, at en forholdsvis stor andel af avlsdyrene er produceret i SPF/MS-opformeringsbesætninger og derefter introduceret i konventionelle besætninger. Her vil de vil være udsat for en sen A.pp.-infektion og dermed for erhvervelse af lungehindebetændelse. Niveauet af mycoplasmelungebetændelse fandtes lavere hos avlsdyr end hos slagtesvin. Det faldt fra 17% hos sopolte/gylte til 7% hos unge søer og til 2% hos ældre søer.

Figur 3. Forekomst af kronisk lunge-/brysthindebetændelse i 1994 og 1998 og forholdet til kødkontrollens registreringer af brysthindear (kronisk brysthindebetændelse)

Figur 3. Forekomst af kronisk lunge-/brysthindebetændelse i 1994 og 1998 og forholdet til kødkontrollens registreringer af brysthindear (kronisk brysthindebetændelse)

I figur 3 er forekomsten af kronisk lunge-/brysthindebetændelse i 1994 og 1998 vist for hvert enkelt af de fire slagterier, der indgik i undersøgelsen. I forreste søjlegruppe er anført den sande hyppighed af kronisk lunge-/brysthindebetændelse, sådan som den er beregnet ud fra en statistisk model, der baserer sig på resultater fra såvel udvidet sundhedskontrol som fra kødkontrol (Christensen og Enøe 1999). Anden søjlegruppe viser den kødkontrolregistrerede frekvens af kronisk brysthindebetændelse, mens slagteriernes registreringsintensitet for brysthindebetændelse fremgår af tredie søjlegruppe.

Formuleringen lunge-/brysthindebetændelse er brugt for at tydeliggøre, at den omhandlede plucksforandring vedrører såvel lungehinde som brysthinde. Ved udvidet sygdomskontrol konstateres forandringen på lungen og ved kødkontrolundersøgelse på brystvæggen. Forudsætningen for, at en sand forekomst af lunge-/brysthindebetændelse har kunnet beregnes, er naturligvis, at forandringen kan erkendes på både lunge og brystvæg.

Ved undersøgelse af 728 dyr, blev brysthindebetændelse og lungebetændelse registreret

samtidigt af samme person. Her viste det sig, at der ikke var forskel på resultaterne, om registreringen blev foretaget på brystvæggen eller på lungen (Christensen og Enøe 1999).

Som det fremgår af første søjlegruppe, ændrede den sande hyppighed af lunge-/brysthindebetændelse sig kun lidt fra 1994 til 1998. I gennemsnit for slagterierne faldt hyppigheden fra 35% til 34%. På tre af slagterierne faldt hyppigheden, på det fjerde steg den. Kødkontrollens registrering af brysthindear steg jvf. anden søjlegruppe meget tydeligt på tre af slagterierne, mens den faldt på det fjerde slagteri.

Forskellen i det enkelte slagteri's sande forekomst af lunge-/brysthindebetændelse og dets brysthindearregistreringer udmønter sig i kødkontrollens registreringsintensitet for brysthindebetændelse. Mens kødkontrollens registreringsintensitet på slagteri C ikke ændrede sig fra 1994 til 1998, steg den betydeligt på de tre øvrige slagterier.

Hvad der har øget registreringsintensiteten af brysthindear fra 1994 til 1998 på tre af de undersøgte slagterier er ikke umiddelbart indlysende. Det kunne hænge sammen med, at der ikke mere udrenses så mange små forandringer på slagtekæden som tidligere. Sådanne udrensninger resulterer typisk ikke i en brysthindearregistrering. Det blev fra kødkontrollørside oplyst, at der er blevet mindre tid til udrensning på båndet, fordi der i de senere år er sket en stadig mere effektiv udnyttelse af kontrollens bemandingsnormer. Kødkontrollørernes orientering om den betydelige underregistrering af brysthindear ved 1994-undersøgelsen kunne ligeledes tænkes at have haft en vis efterfølgende indflydelse på registreringsproceduren.

Der synes at være behov for ensartede regler for registrering af brysthindebetændelse. Forskellen i registreringsintensitet mellem de to slagterier, der inden for samme år havde den højeste henholdvis laveste registreringsintensitet var så stor, at der i en given svineleverance ville blive registreret mere en dobbelt så mange brysthindear på slagteriet med høj registreringsintensitet som på slagteriet med lav registreringsintensitet.

Det var ikke muligt at sammenligne den forholdsvis høje forekomst af lungebetændelse og ormeplettet lever, der blev konstateret i undersøgelsen, med tilsvarende kødkontrolregistreringer. Det skyldes, at kødkontrollen simpelthen ikke registrerer disse forandringer, undtagen i de få tilfælde, hvor forandringerne har betydning for den kødkontrolmæssige bedømmelse af slagtedyret.

Konklusion:

*	Der blev fra 1994 til 1998 konstateret et kraftigt fald i hyppigheden af mycoplasme-lunge-syge, en uændret hyppighed af ondartet lungesyge og et mindre fald i forekomsten af lungehindebetændelse og ormeplettet lever.

*	På landsdelsplan var forekomsten af lungebetændelse og lungehindebetændelse lavere på Sjælland end i Jylland.

*	Ved stigende antal svin i besætningsleverancer steg forekomsten af mycoplasme-lungesyge, ondartet lungesyge og lungehindebetændelse. Forekomsten af ormeplettet lever faldt kraftigt ved øget leverancestørrelse.

*	Den slagteriregistrerede sundhedsstatus på leverandørbesætninger var ikke i fuld overensstemmelse med besætningernes deklarerede sundhedsstatus i SPF-organisationens besætningsdatabase.

*	Registrering af lunge-brysthindebetændelse kan med samme resultat udføres ved inspektion af lungen eller af brystvæggen.

*	Vedr. kødkontrollens registreringspraksis for brysthindebetændelse (brysthindear):

	-	På tre af de undersøgte fire slagterier steg registreringsintensiteten for brysthindebetændelse fra 1994 til 1998. På det fjerde forblev den uændret.

	-	Registreringsintensiteten for brysthindebetændelse (brysthindear) varierede kraftigt mellem slagterierne.

	-	På baggrund af undersøgelsens resultater må det anses for tvivlsomt om den stigning, der er sket i kødkontrollens brysthindear-registreringer fra 1994 til 1998 på landsplan, er udtryk for en reel stigning i forekomsten af brysthindebetændelse hos slagtesvinene.

REFERENCER

Christensen, G., Vraa-Andersen, L. Forebyggelse af almindelig lungesyge. Dansk VetTidsskr. 1993, 76, 177-183

Christensen, G. Forekomst af lungebetændelse, lungehindebetændelse, hjertesækbetændelse og ormepletter hos danske slagtesvin (1994-status). Dansk Vet Tidsskr 1995, 78, 554-561

Christensen, G. Udvidet slagtedyrsdiagnostik på udsættesøer (USK-repro). 1. Normalfund på køns- og urinvejsorganer, mavesæk og plucks. Dansk VetTidsskr. 1997, 80, 811-819

Christensen, G., Enøe, C. Forekomst af forandringer i pluckset af danske slagtesvin. Status 1998 og udvikling siden 1994. Dansk Vet Tidsskr 1999 (15. dec.)

Eriksen, L., Roepstorff, A., Nansen, P.: Parasitære infektioner hos svin. Nordisk Kontaktorgan for Jordbrugsforskning, Rapport, 1991

Flesjå, K.I. Ulvesæter, H.O.: Pathological lesions in swine at slaughter. I. Baconers. Acta vet scand 1979, 20, 498-514

Gardner, I.A., Hird, D.W.: Host determinants of lungebetændelsea in slaughter weigth swine. Am J Vet Res 1990, 51, 1306-1311

Weiss, D.A., Petersen, G.R. Mycoplasma hyopneumoniae bacterin field efficacy study. IPVS, Haag 1992, p. 305