Fodring af søer på friland- foderspild

SAMMENDRAG

Fodring direkte på jorden blev sammenlignet med fodring i foderautomat. Afprøvningen blev gennemført med diegivende søer i to frilandsbesætninger med henholdsvis 250 og 350 årssøer. Begge besætninger havde fælles farefolde, anvendte fodercobs og praktiserede ugedrift. Følgende foderautomater indgik i afprøvningen:

Besætning A:	“Foderkasse 120 cm”, Sallinghytten

Besætning B:	"Creep and Nut Feeder", Sallinghytten

Afprøvningen viste at foderforbruget kan reduceres med mellem 5 og 9 pct. ved fodring i foderautomat i forhold til fodring direkte på jorden. Erfaringer fra de to besætninger tyder på at antallet af fugle, jordbonitet og driftsledelse er af afgørende betydning for foderspildets omfang, og dermed for hvor stor effekten af foderautomaterne vil være.

Funktionen af de to foderautomater var meget forskellig. Men da der ikke var statistisk sikker forskel på søernes vægttab i diegivningsperioden, antages det derfor at foderautomater, med udgangspunkt i det aktuelle antal søer pr. ædeplads, ikke har haft negativ indflydelse på søernes foderoptagelse.

Afprøvningen viser at i en besætning på 200 årssøer, hvor foderforbruget er reduceret med 9 pct., foderprisen er på kr. 1,35/FEs, og der anvendes 5 foderautomater, er det rentabelt at betale op til kr. 8.950,- pr. automat under forudsætning af at forrentningen er på 10 pct. og afskrivningsperioden på 5 år.

BAGGRUND

Udendørs diegivende søer optager 10 - 12 FEs/dag sidst i diegivningsperioden, og normalt tildeles hele den daglige foderration på én gang. Foder tildeles oftest i form af store foderpiller (cobs) udstrøet på jorden, eller som almindelig pelleteret foder i trug/krybber.

Den rullende Afprøvning har gennemført produktionsregistreringer i 14 besætninger, hvor der er registreret et gennemsnitlig foderforbrug på 1460 FEs pr. årsso, varierende fra 1350 - 1800 FEs pr. årsso (Landsudvalget for svin, 1995). Dette er ca. 15 pct. højere end foderforbruget i en traditionel indendørs besætning. Et højere foderforbrug kan skyldes et øget energiforbrug til vedligehold/varmeproduktion samt til en større mælkeproduktion. I besætninger med det højeste foderforbrug antages forskellige former for foderspild at være en stærk medvirkende årsag.

Fugle som fx måger, alliker og stære er hyppige gæster i udendørs sohold, hvor de æder det tilgængelige foder. Fuglene har lettest adgang til foder i farefolde, hvor søerne på grund af den høje foderstyrke er lang tid om at æde op.

Ved fodring med piller på jord bliver en del piller trådt i stykker af søerne. Søerne træder desuden en del af foderpillerne ned i fugtigt jord, hvorved pillerne opløses og går til spilde. Endelig æder pattegrisene noget af søernes foder sidst i diegivningsperioden.

Enkelte producenter har erfaret, at foderforbruget kan reduceres, når der anvendes foderautomater til ad lib.fodring af søer i diegivningsperioden. Automaterne er afskærmede og konstrueret med krybber, som nedsætter spildet samt forhindrer fuglene adgang til foderet.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om foderforbruget til diegivende søer på friland kunne reduceres ved at fodre i automater fremfor direkte på jorden.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med henholdsvis 250 og 350 årssøer. Begge besætninger havde fælles farefolde og anvendte fodercobs. Der blev praktiseret holddrift i begge besætninger.

Afprøvningen blev gennemført med diegivende søer på friland, hvor fodring direkte på jorden blev sammenlignet med fodring i foderautomat. I besætningerne blev der anvendt nedennævnte 2 typer foderautomater.

Besætning A:	“Foderkasse 120 cm”, Sallinghytten

Besætning B:	"Creep and Nut Feeder", Sallinghytten

Automaterne er beskrevet og vurderet i appendixet.

I den ene besætning blev foderautomaterne placeret i hegnet mellem to folde, således der gik 3-4 søer på hver side af automaten, svarende til 1,5-2 søer pr. ædeplads. I den anden besætning var automaten placeret inde midt i folden, således at der var 10-12 søer pr. automat, svarende til 2,5-3 søer pr. ædeplads.

De to besætninger adskilte sig væsentligt fra hinanden ved at have to meget forskellige jordtyper. Besætning B havde således jordtype svarende til JB nr. 1-3 (Grovsandet jord til grov lerblandet sandjord), mens besætning A havde en jordtype svarende til JB nr. 4-6 (Fin lerblandet sandjord til fin sandblandet lerjord).

Ved indsættelse i farefolden ca. en uge før forventet faring, blev søerne fordelt aldersmæssigt i to grupper, dvs. lige mange unge og ældre søer i hver gruppe. Fordelingen skete uden hensyntagen til hvilken gruppe søerne tidligere havde gået i.

Begge grupper blev fodret ved hjælp af en automatisk fodervogn. Fodervognen registrerede elektronisk den udfodrede mængde i kilo. Registreringerne af foderforbruget blev først igangsat efter kuldudjævning.

Foderstrategien på jorden var tilnærmet ad lib., og udfodringen blev foretaget én gang dagligt. Foderautomaterne blev fyldt 2-3 gange pr. uge. I afprøvningsperioden blev følgende registreret:

-	søernes vægt ved indsættelse (individuel)
-	antal levendefødte pr. kuld
-	antal dødfødte pr. kuld
-	antal grise efter kuldudjævning
-	foderforbrug
-	døde grise inden fravænning
-	antal fravænnede grise (hold)
-	grisenes fravænningsvægt
-	søernes vægt ved fravænning (individuel)

Foderautomaterne blev vurderet med hensyn til:

-	adgangsforhold
-	kagedannelse
-	spild (vurderet visuelt)
-	håndtering

Der blev foretaget en statistisk analyse af materialet med hensyn til foderforbrug, søernes vægttab og fravænningsvægten. Data blev analyseret ved en variansanalyse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderforbrug

Som det fremgår af tabel 1 blev der i besætning A registreret et foderforbrug, som var ca. 9 pct. lavere ved fodring i automat i forhold til fodring direkte på jorden. Forskellen var statistisk sikker (p<0,05). I besætning B blev der registreret et reduceret foderforbrug på ca. 5 pct. ved fodring i automat. Forskellen i denne besætning var ikke statistisk sikker (p<0,10), men resultaterne viste en tendens til et reduceret foderforbrug ved anvendelse af foderautomat.

Tabel 1. Foderforbrug

		------- Besætning A -------			------- Besætning B -------
		Fodring på jord	Fodring i automat	Fodring på jord		Fodring i automat
Antal hold		49	49	41		41
Foder pr kg frav. gris, kg 1)		3,02 a	2,76 b	2,85		2,70
Vægt ved fravænning, kg		8,3	8,5	7,6		7,7
Indeks		100	91	100		95

*	1) Tallene er korrigeret for søernes vægttab
*	a og b statistisk sikker forskel (p<0,01)

Resultaterne viser, at foderforbruget kan reduceres mellem 5 og 9 pct. ved fodring i foderautomat i forhold til fodring direkte på jorden. Forskellen mellem besætning A og B skyldes sandsynligvis flere faktorer - fx jordbonitet, idet de to besætninger havde meget forskellig jordbonitet. Det antages at lerholdig jord i højere grad end sandet jord holder på fugtigheden, hvorved foderet nemmere opløses og trædes ned, hvilket medfører et større foderspild ved fodring direkte på jorden.

En anden faktor som kan have indflydelse på foderspildet er antallet af større fugle. Besætning A var beliggende mellem skove og søer, hvilket medførte hyppige besøg af større fugle, som kan have ædt tilgængeligt foder.

Ud over disse faktorer kan driftledelse også have stor indflydelse på effekten af en foderautomat. Besætning B havde fx et loft på tildeling af foder på jorden, så ingen søer fik mere end ca. 11 kilo foder. Det kan være vanskeligt at indføre et sådant loft uden det påvirker søernes vægttab, men i dette tilfælde har driftlederens vurdering været korrekt, hvilket fremgår af tabel 2. Det kan ikke udelukkes, at den noget lavere fravænningsvægt i denne besætning er et resultat af dette loft (tabel 1). Det har givetvis også været medvirkende årsag til en reduceret effekt af foderautomaten i denne besætning.

Søernes vægttab

Der var ikke statistisk sikker forskel på søernes vægttab grupperne imellem, og det antages derfor at foderautomaterne med udgangspunkt i det aktuelle antal søer pr. ædeplads, ikke har haft negativ indflydelse på søernes foderoptagelse. Søernes vægttab er vist i tabel 2

Tabel 2. Søernes vægttab i diegivningsperioden

------- Besætning A -------			------- Besætning B -------
Fodring på jord	Fodring i automat	Fodring på jord		Fodring i automat
24 kg	27 kg	24 kg		20 kg

Kuldresultater

Der blev ikke registreret forskel i kuldresultaterne i de to grupper. Der var niveauforskelle mellem besætninger, og da der blev anvendt to forskellige automater i de to besætninger, er resultaterne opgjort for hver besætning. Kuldresultaterne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Kuldresultater

	------- Besætning A -------			------- Besætning B -------
	Fodring på jord	Fodring i automat	Fodring på jord		Fodring i automat
Antal kuld, stk.	365	368	257		260
Første lægs søer, %	12,5	13,6	19,4		16,4
Levendefødte, stk.	10,9	11,2	11,7		11,9
Dødfødte, stk.	0,5	0,4	0,7		0,7
Grise efter udjævn, stk.	11,1	11,2	11,5		11,5
Fravænnede grise, stk.	9,7	9,7	9,8		9,9
Diegivningsperiode, dage	26	26	25		25
Døde inden fravænning, %	12,5	13,4	14,5		13,8

Økonomi

Som det fremgår af resultaterne kan foderforbruget reduceres med mellem 5 og 9 pct. I en besætning med et foderforbrug på 1460 FEs/årsso vil 9 pct. reduceret foderforbrug i diegivningsperioden betyde en besparelse på ca. 44 FEs/årsso. Ved en foderpris på kr. 1,35/FEs vil dette svare til en besparelse på kr. 59,- pr. årsso, eller en samlet besparelse på kr. 11.800,00 i en besætning på 200 årssøer. Med en forrentning på 10 pct. og en afskrivningsperiode på 5 år vil en besparelse på kr. 11.800,00 modsvare en investering på kr. 44.800,00. I en besætning på 200 årssøer skal der bruges min. 5 stk. automater, hvilket betyder at der med en foderpris på kr. 1,35/FEs, er det rentabelt at betale op til 8.950 kr. pr. automat, hvis automaterne afskrives over 5 år.

Ud over de direkte besparelser på foderomkostningerne vil anvendelse af foderautomat også medføre et reduceret arbejdsforbrug, idet automaterne kun fyldes 2-3 gange pr. uge. Man skal dog være opmærksom på at brugen af foderautomat stiller større krav til inspektionen af søer og pattegrise, idet søerne ikke nødvendigvis er aktive under fodring, og at der med de anvendte typer automater er krav om at anvende fællesfolde.

REFERENCER

Landsudvalget for svin (1995). Den rullende Afprøvning. Rapport nr. 6 - Udendørs Sohold.

APPENDIKS

Foderautomat besætning A:

"Foderkasse 120 cm", Sallinghytten

Foderautomaten er opbygget som en galvaniseret kasse med indbyggede fodertrug. Disse trug er overdækket af metalplader, som hindrer fugles adgang til foderet. Foderautomaten er endvidere forsynet med sideplader, som udslået fungerer som et halvtag, som afskærmer foderet for vind og regn. Når sidepladerne ikke er slået op, er automaten lukket som en kasse. Til flytning af automaten var der monteret beslag til pallegafler eller løftestropper.

Dimensioner:

Højde:	100 cm
Bredde:	70 cm
Længde:	120 cm

Adgangsforhold

Søerne var ikke umiddelbart i stand til at finde foderet under metalpladerne, og det var derfor nødvendigt at afmontere en af pladerne, så foderet blev synligt for søerne. Sidepladerne på automaten var monteret for lavt, så store søer ikke kunne stå under pladerne. Dette medførte bøjede beslag på automaten og risiko for skader på ryggen af søerne.

Kagedannelse

Der blev registreret kagedannelse i automatens hjørner.

Spild

Der blev ikke registreret spild fra automaten.

Håndtering

Flytning af automaten kræver enten stropper eller pallegafler. Løftebeslag, magen til de beslag som anvendes til hytterne, kunne med fordel monteres.

'Foderkasse 120 cm', Sallinghytten

Foderautomat besætning B:

"Creep and Nut feeder", Sallinghytten

Foderautomaten er opbygget som en lille galvaniseret silo med to uddoseringsmekanismer placeret over to fodertrug. Låget på automaten er en presenning. Uddosseringsmekanismerne er justerbare.

Dimensioner:

Højde:	200 cm
Bredde:	135 cm
Længde:	135 cm

Adgangsforhold

Der var ikke problemer med søernes adgangsforhold til automaten.

Kagedannelse

Der blev ikke registreret kagedannelse i automaten.

Spild

På grund af afstanden fra uddosseringsenheden ned til fodertruget var en kraftig vind i stand til at blæse foderet uden for fodertruget.

Håndtering

Der var ikke monteret løftebeslag på automaten. Løftebeslag, magen til de beslag, som anvendes til hytterne, kunne med fordel monteres.

'Creep and Nut feeder', Sallinghytten

Arkivnr. 61