Fodring af slagtesvin opdelt efter køn

SAMMENDRAG

Det blev undersøgt om der kunne opnås økonomiske fordele ved at fodre so- og galtgrise efter forskellige foderkurver i slagtesvineperioden. Afprøvningen blev gennemført i besætninger med restriktiv vådfodring.

Foderkurverne var tilrettelagt, således at galtgrisene blev tildelt højere daglig foderstyrke i starten af vækstperioden (ungsvineperioden) og lavere foderstyrke i sidste del af vækstperioden sammenlignet med sogrisene. Kontrolgruppen, som bestod af både so- og galtgrise, blev fodret efter samme foderkurve som sogrisene.

Alle grupper fik samme mængde foder i hele vækstperioden. Foderets sammensætning var ens i alle grupper.

Der blev opnået en forøgelse i kødprocenten på 0,3 procentenheder ved at opdele grisene efter køn. De øvrige produktionsresultater blev ikke ændret.

Der blev påvist en økonomisk gevinst ved at fodre so- og galtgrise efter to forskellige foderkurver. Hvilke foderkurver, der skal anvendes i den enkelte besætning afhænger af besætningens udgangspunkt.

BAGGRUND

Opdeling af grise efter køn betyder, at so- og galtgrise kan fodres efter forskellige fodringsstrategier. Derved kan de kønsbestemte forskelle med hensyn til produktionsresultater udnyttes. Galtgrise har generelt lavere kødprocent end sogrise. Dels fordi galte har en ringere kapacitet for kødaflejring end sogrise, og dels fordi galtgrise har en større foderoptagelse end sogrise. Galtgrisenes større foderoptagelse medfører en større tilvækst end sogrisenes, men resultatet bliver en ringere foderudnyttelse og kødaflejring.

Galtgrise har i hele vækstperioden større ædelyst end sogrise. Dette betyder, at galtgrisene optager foder på bekostning af sogrisenes foderoptagelse hvis galt- og sogrise går sammen i slagtesvineperioden.

Ved tørfodring efter ædelyst optager galtgrise dagligt ca. 0,3 FEs mere end sogrise og kødprocenten er ca. 3 procentenheder lavere. Denne forskel er endnu mere markant ved vådfodring efter ædelyst. Ved restriktiv fodring er det muligt at nedsætte galtenes foderoptagelse og dermed nedsætte forskellen mellem sogrises og galtgrises foderoptagelse og kødprocent.

Formålet var at undersøge om der kunne opnås økonomisk fordel ved opdeling af grise efter køn således, at so- og galtgrise blev fodret hver for sig med forskellig foderstyrke.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med restriktiv vådfodring og sektioneret holddrift. I forsøget indgik tre grupper; en kontrolgruppe bestående af so- og galtgrise (gruppe 1), en gruppe bestående af sogrise (gruppe 2) og en gruppe bestående af galtgrise (gruppe 3).

I besætning A var der 9 gentagelser med ca. 90 grise pr. gruppe. I besætning B var der 12 gentagelser med ca. 50 grise pr. gruppe. I alt indgik 4350 grise i forsøget.

Ved fravænning blev 2 galtgrise og 2 sogrise pr. kuld mærket. Ved indsættelse i slagtesvinestalden udgjorde de umærkede grise kontrolgruppen (gruppe 1) som derfor bestod af so- og galtgrise blandet på traditionel vis. De mærkede sogrise udgjorde gruppe 2 og de mærkede galtgrise gruppe 3.

Der blev anvendt to forskellige foderstyrker i afprøvningen. Galt- og sogrise blev fodret efter hver deres foderstyrke, således at galtgrisene fik højere daglig foderstyrke i starten af vækstperioden (ungsvineperioden) og lavere foderstyrke i sidste del af vækstperioden sammenlignet med sogrisene (gruppe 2) og kontrolgruppen (gruppe 1).

Grisene i alle grupper fik totalt tildelt den samme mængde foder i vækstperioden. Dette var af hensyn til staldudnyttelsen. Foderkurverne for de tre grupper er vist i figur 1.

Figur 1. Daglig fodertildeling i de tre grupper.

Inden for besætning var foderets sammensætning ens i de tre grupper. Foderet var alsidigt sammensat af almindeligt anvendte vådfoderkomponenter. Indholdet af næringsstoffer opfyldte normerne som angivet i "Fokus på Normer for næringsstoffer", 1990 (Landsudvalget for Svin, DS).

Indholdet af energi i foderet varierede i forsøgsperioden mellem 0,31-0,36 FEs/kg for ungsvin og 0,27-0,30 FEs/kg for slagtesvin. Energiindholdet i foderet var dog i hele forsøgsperioden ens i de tre grupper.

Inden for hver gruppe blev registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent og sygdomsforhold.

RESULTATER OG DISKUSSION

Tabel 1 viser det samlede resultat af afprøvningen. Der var ikke vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling, og derfor vises kun det samlede resultat. De to forskellige produktionsmetoder er betegnet gruppe 1, svarende til kontrol, og gruppe 2+3, svarende til det totalt opnåede resultat ved kønsvis opdeling af grisene. Dette er et gennemsnit af resultaterne fra gruppe 2 og 3. For overskuelighedens skyld er der i tabellen kun opgivet signifikanser mellem gruppe 1 og gruppe 2+3.

Tabel 1. Produktionsresultater opnået i afprøvningen

Gruppe 1

kontrol

Gruppe 2

sogrise

Gruppe 3

galtgrise

Gruppe 2+3

total

Antal dyr

Vægt ved inds., kg

FEs pr. dag

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

Døde/kass., pct.

1.896

25

2,19^a

745

2,94

58,5^c

2,7

1.236

25

2,13

744

2,86

59,7

2,2

1.225

25

2,17

730

2,97

57,9

2,6

2.461

25

2,15^b

737

2,92

58,8^d

2,6

a,b: P <,03; c,d: P <,01

Der blev i forsøget opnået en signifikant forøgelse af kødprocenten ved at fodre so- og galtgrise hver for sig. Sogrisenes kødprocent var højere end kontrolgruppens, mens galtgrisenes var lavere. Selvom galtgrisenes kødprocent var lavere end kontrolgruppens var der alligevel tale om en stigning i galtenes kødprocent ved opdeling efter køn. Galtgrisene i kontrolgruppen havde en kødprocent på 57,5 mens de i galtegruppen (gruppe 3) havde en kødprocent på 57,9.

Ved sammenligning af de to produktionsmetoder blev der totalt set opnået en signifikant forøgelse af kødprocenten på 0,3 procentenheder ved at kønsopdele grisene.

Med hensyn til differencen i kødprocent mellem kønnene, var der ingen væsentlig forskel de to produktionsmetoder imellem.

Galtgrisenes foderudnyttelse (gruppe 2) var signifikant dårligere end sogrisenes (gruppe 3) (p<,0001). Den gennemsnitlige foderudnyttelse for grupperne 2 og 3 (gruppe 2+3) blev dog ikke ændret i forhold til kontrolgruppen (gruppe 1).

Der var ingen forskel i andelen af døde og kasserede mellem gruppe 1 og gruppe 2+3.

I afprøvningen blev der opnået en økonomiske fortjeneste ved at opdele slagtesvinene efter køn. Den forøgede kødprocent

hos både sogruppen og galtegruppen betød, at DB pr. gris blev forøget med 3 kr. Det er ensbetydende med, at DB pr. stiplads blev øget med 11 kr. Fortjenesten pr. stiplads er afhængig af noteringen og er derfor ikke et fast beløb.

Det skal bemærkes, at der er ekstra arbejde forbundet med opdelingen af grisene efter køn. Hvis dette foregår i forbindelse med fravænning hvor dyrene alligevel opdeles, er den ekstra arbejdsbelastning minimal.

Afprøvningen har således vist en økonomisk gevinst ved at anvende forskellige foderkurver til de to køn. Hvorledes disse foderkurver skal udformes i den enkelte besætning kan ikke generelt angives, da effekten af at anvende forskellige foder-kurver afhænger af besætningens udgangspunkt, avlsmateriale og sundhedsstatus.

I afprøvningen har forskellen mellem foderkurverne til so- og galtgrise været 0,15 FEs pr. dag ved maksimal foderstyrke. Det kan anbefales som udgangspunkt at anvende denne forskel og på basis af resultaterne vurdere om foderkurverne skal ændres.

Der er således mulighed for at forøge kødprocenten ved at opdele grisene efter køn. Dette kan især være relevant hvis besætningens kødprocent er for lav. Ved fremtidig produktion af hangrise, kan fodring af grise opdelt efter køn muligvis være relevant af hensyn til foderudnyttelse, kødprocent og hangriselugt.