Foderstrukturens betydning for produktionsresultaterne og mave-tarmsundheden hos slagtesvin fodret med vådfoder

SAMMENDRAG

Fodring med hvede som eneste kornart og med tre forskellige formalingsmetoder blev afprøvet i to slagtesvinebesætninger med vådfoder.

Hveden blev formalet på en hammermølle med 4,5 mm sold, samt valset fint og revet på en kornrive (Roller-Mill). Der blev anvendt forskellige fabrikater af formalings- og fodringsanlæg, men der fandtes ingen forskelle i det behandlede foder.

Afprøvningen viste, at det ikke har indflydelse på produktionsresultaterne uanset om hveden formales, rives eller valses, når hvede anvendes som eneste kornart, hvor denne indgår med op til 57 pct. af foderet.

Forudsætningen er, at foderstrukturen har en korrekt fordeling af partiklernes størrelse, så

kan den anbefalede fordeling tilgodese mavesundheden, uden at produktionsresultaterne forringes. Hveden bør formales, således at formalingsgraden er under 50 pct. Det vil sige, at mindst 50 pct. skal være over 1,0 mm.

Hvis foderet rives viser afprøvningen, at partiklernes fordeling bør være 10-15 pct. under 1 mm, 50 pct. mellem 1-2 mm, 30-40 pct. mellem 2-2,8 mm og maks. 6-7 pct. over 2,8 mm. Der bør ikke være mere end få procent over 3,0 mm.

For det valsede materiale er det vanskeligere at beskrive strukturen, men principielt bør valserne sættes helt sammen, og de må ikke overfyldes. Overfyldning medfører, at valsningen forringes. En valset kerne må ikke være over 1,0 mm tyk, dette kan måles med en skydelære. Uanset formalingsmetoden må der ikke være over 1,0 pct. hele kerner.

BAGGRUND

Brug af foderstoffer som fx hvede er steget betydeligt i de senere år. Hvede er strukturfattigt, når det formales på en hammermølle. Det kan resultere i flere utrivelige grise og ballongrise som følge af mave-tarmlidelser.

Undersøgelser fra Statens Husdyrbrugsforsøg og erfaringer fra praksis peger på, at mave-tarmlidelser kan afhjælpes ved en grovere foderstruktur, som bedst opnås med valser.

Tekniske undersøgelser har vist, at foderet får en væsentlig grovere struktur ved at blive valset eller revet.

Der findes to typer valser på det danske marked - en med glat og en med riflet overflade. På den med riflet overflade kan valserne arbejde med forskellig hastighed, og kornet rives fra hinanden (kornrive/Roller-Mill). Det er ikke muligt at opnå samme struktur ved at anvende større sold i en hammermølle, da det giver for mange hele kerner i foderet. Antallet af hele kerner i foder behandlet med glatte og riflede valser var på samme niveau som i foder formalet på en hammermølle med 4,5 mm sold.

Det vides ikke, om en grovere foderstruktur påvirker produktionsresultaterne i slagtesvinebesætninger. Her tænkes specielt på foderstrukturens betydning for foderoptagelse, foderudnyttelse, mavesår, endetarmsudfald og diverse fordøjelsesforstyrrelser; men også det, at grovere struktur kan bevirke ændrede forhold i gødningens egenskaber.

Formålet med afprøvningen var at undersøge:

*	Om slagtesvin kan fodres med en kornblanding bestående af hvede som eneste kornart.
*	Den produktionsmæssige betydning af væsentlig forskellig foderstruktur.
*	Om, og i hvor høj grad, mavesundheden blev påvirket af disse formalingsmetoder.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to slagte-svinebesætninger med sektioneret drift, fuldspaltegulv og hjemmeblandet foder. Der blev installeret en valse, en kornrive, og en hammermølle med 4,5 mm sold.

Det tekniske udstyr, som blev brugt i de to besætninger, var følgende:

Besætning A

-	Hammermølle, fabrikat President 4 KB med 4,5 mm sold.
-	Automatic kornrive, model LPM 600.
-	Sommer valse, model Universal 75.

Besætning B

-	Hammermølle, fabrikat Skiold med 4,5 mm sold.
-	Skiold kornrive, model SM 2000.
-	Skiold valse, model KB 150.

Slagtesvinene blev ved indsættelsen opdelt i tre ens grupper efter køn og vægt.

-	Grisene i gruppe 1 fik hammermølleformalet foder.
-	Grisene i gruppe 2 fik fint valset foder.
-	Grisene i gruppe 3 fik revet foder.

Det anvendte formalingsudstyr blev justeret, således at det hammermølleformalede hvede fik en partikelstørrelse, som var fordelt med cirka lige store mængder under som over 1,0 mm. Kornriverne blev indstillet, så den største mængde lå mellem 1,0 og 2,0 mm, mindre over 2,0 mm og mindst under 1,0 mm. Valserne blev indstillet, således at de valsede flager havde en tykkelse på ca. 1,0 mm. Det svarer til, at valserne er spændt næsten helt sammen.

Der blev brugt samme foderblanding i de tre grupper inden for hver af de to besætninger, og hvede var eneste kornart i foderet. Hveden indgik med henholdsvis 57 og 48 pct. af foderet i de to besætningers blandinger.

Hvedens partikelstørrelse efter formaling og vandindhold blev kontrolleret hvert kvartal. Vådfoderblandingernes sammensætning blev analyseret hvert kvartal. Slagtesvinene blev fodret efter tilnærmet ædelyst i langkrybber.

Der blev gennemført en udvidet E-kontrol i besætningerne suppleret med sundhedsregistreringer. Der blev gennemført USK (Udvidet Sygdoms Kontrol) på knap halvdelen af grisene fordelt på alle tre grupper (i alt 1.028 stk.) for at fastlægge frekvens af maveforandringer. Alle grise, der døde under forsøget, blev undersøgt for dødsårsag. Karakteren af maveforandringer er opgjort efter et indeks fra 0 til 10 (tabel 1).

Tabel 1. Indeks for maveforandringer
Maveforandringens udbredelse	Indeks
Ingen synlig keratinisering, blød overflade	0
Forhorning af den hvide del	1 Keratinlag under 1 mm tykt 2 Keratinlag groft over 1 mm tykt 3 Keratinlag groft og fliget
Erosion, dækcellelaget er afstødt	4 Erosion på højest 0,5 cm² 5 Erosion på over 0,5 cm²
Sår eller ar efter sår	6 Sår/ar på højest 0,5 cm² 7 Sår/ar på over 0,5-5 cm² 8 Sår/ar på over 5 cm²
Forsnævret spiserørsåbning	9 Indvendig diameter af spiserør mindst 4 mm 10 Indvendig diameter af spiserør under 4 mm

RESULTATER OG DISKUSSION

Formalingsudstyret fungerede tilfredsstillende i afprøvningsperioden, men:

-	Skiold kornrive skulle efterjusteres fra 0,5 mm afstand til 0,2 mm afstand efter rivning af ca. 500 hkg
-	"Sommer" valsen og "Automatic" kornrive skulle være helt rene og fri for kerner på valsen inden opstart, ellers kunne valserne ikke startes.

Der var ingen problemer med vådfodringsanlæggene i forbindelse med de forskellige foderstrukturer. Vådfodringsanlæggene blev kontrolleret for uddoseringsnøjagtighed ved alle blandingerne. Den uddoserede mængde lå mellem 20 og 40 kg. Alle afvigelser fra det uddoserede og det registrerede lå på under 1 kg, hvilket må betegnes som tilfredsstillende.

Hvedens vandindhold og partikelstørrelse

Vandindholdet i hveden varierede igennem afprøvningsperioden fra 12,8 til 17,9 pct., gennemsnittet lå på 15,1 pct. Dette skyldes, at høsten fra 1994 var meget tør.

Resultaterne fra måling af foderets partikelstørrelse er anført i tabel 2. Tallene viser, at revet korn har en grovere struktur end hammermølleformalet. Tallene for det valsede materiale kan ikke sammenlignes direkte, idet partiklerne er flade og tynde, og derfor ikke passerer igennem sigterne.

Hammermølleformalet og revet korns partikelstørrelse påvirkes ikke væsentligt af kornets vandprocent. Det valsede korn smuldrer derimod mere, når kornet er tørt, men det bliver ikke så fint, at det kommer under 1 mm.

Tabel 2. Partikelstørrelse af hveden, gns. af 10 sigteanalyser pr. behandlingsmåde
Partikelstørrelse	< 1,0 mm	1-2 mm	2-2,8 mm	> 2,8 mm	Vandindhold
Hammermølle	48	42	9	1	14,9
Valse	12	13	20	55	15,3
Kornrive	14	49	33	4	15,0

Det er partiklerne over 2,8 mm, der brækker i mindre stykker til en størrelse mellem 1 og 2,8 mm.

Produktionsresultaterne

Der var overensstemmelse mellem produktionsresultaterne i de tre grupper i de to besætninger, derfor er det kun de samlede resultater, som er vist i tabel 3.

Den daglige tilvækst, foderforbruget og kødprocent var ens i alle tre grupper. Der var endvidere ikke signifikante forskelle på procent grise med halebid samt procent døde og kasserede grise.

De registrerede maveforandringer lå på et lavt niveau i begge besætninger for alle tre grupper. Indekset var signifikant højest i gruppen, som fik hammermølle formalet foder.

Produktionsmæssigt er konklusionen, at ingen af grupperne var påvirket af maveforandringerne.

Maverne fra de grise, der døde i løbet af afprøvningen, blev undersøgt for mavesår. Der blev registreret en gris med mavesår fra gruppen med revet korn. Mavesåret var ikke årsagen til dødsfaldet.

Tabel 3. Produktionsresultater, gns. af to besætninger
Formalingsmetode	Hammermølle 4,5 mm sold	Valse	Kornrive
Antal hold	18	18	18
Antal producerede grise	886	883	881
Vægt ved indsættelse kg	38,4	39,4	38,8
Daglig tilvækst, g	761	769	756
FEs pr. dag	2,09	2,08	2,04
FEs pr. kg tilvækst	2,75	2,70	2,70
Kødprocent	60,3	60,3	60,3
Døde og kasserede, pct.	3,2	3,3	4,1
Halebid, pct.	3,0	2,0	2,9
Indeks for maveforandringer	0,72^a	0,16^b	0,21^b
Grise med 4 eller over i maveforandringsindeks, pct.	6	1	2
a,b: signifikant forskellig (P <,01)

Gødningens flydeegenskaber ved de forskellige formalingsmetoder blev vurderet i begge besætninger. Der blev ikke konstanteret problemer ved nogle af grupperne, mellem strukturen og gødningens flydeegenskaber.

Afprøvningen viste, at det ikke har indflydelse på produktionsresultaterne uanset om hveden formales, rives eller valses, når hvede anvendes som eneste kornart, hvor denne indgår med op til 57 pct. af foderet. Forudsætningen er, at foderstrukturen har en korrekt fordeling af partiklernes størrelse.