Foderspild fra tørfoderautomater

SAMMENDRAG

I en besætning med slagtesvin, der blev fodret med hjemmeblandet tørfoder, blev foderspildets omfang bestemt tre gange i løbet af opvækstperioden.

Der indgik tre forskellige foderautomater; en simpel foderautomat (SK 70, Egebjerg), en enkeltdyrsautomat (Groba, Diplomat) og en rørfodringsautomat (MaxiMat, Echberg).

Foderspildet blev opsamlet i opsamlingsbakker placeret under foderautomaterne. Opsamlingsbakkerne dækkede 21 pct. af stiens totalareal. Foderspildet blev opsamlet over 4 dage. Opsamlinger blev gennemført, når grisene i gennemsnit vejede 30, 55 og 90 kg.

Foderspildet var påvirket af grisenes alder. Foderspildet i forhold til foderforbruget var størst, når grisene var små, foderspildet blev mindre med grisenes stigende alder.

Der var statistisk sikker forskel mellem de anvendte foderautomater. Ved en gennemsnitlig vægt på 30 kg spildte grisene 1,9 pct. af foderet, når de fodredes via SK 70, hvilket var statistisk sikkert mere foder, end når de blev fodret via Groba og MaxiMat, hvor de spildte henholdsvis 1,1 og 1,0 pct. Ved 55 og 90 kg var der ingen forskel på foderspildet fra de forskellige foderautomater. Der var ingen forskel i foderspild mellem Groba og MaxiMat uanset grisenes alder/vægt. De fundne forskelle i foderspild mellem de forskellige automater var små og bør ikke alene være afgørende for valget af foderautomat.

Årsagen til den fundne forskel i foderspild ved 30 kg var formodentligt, at der var vand til rådighed i automaterne fra Groba og MaxiMat, mens grisene, der blev fodret via SK 70, kun havde vand til rådighed i drikkekopper placeret 1½-2 meter fra automaten. En anden eller en medvirkende årsag kan være udformningen samt dimensioneringen af ædepladsen i SK 70. Smågrisene kunne ikke nå helt ind i foderautomaten, hvorfor de trådte op i krybben og kunne tage foder ud via kloven. Endvidere var ædepladsen bred nok til, at der i starten af vækstperioden kunne være to grise pr. ædeplads. Derved forstyrrer grisene hinanden, når de æder, hvilket medfører hyppigere og kortere ædeperioder med deraf følgende større risiko for foderspild.

Der blev i denne undersøgelse af foderspild fundet et spild i størrelsesordenen 0,6-1,9 pct. af det tildelte foder. Foderspildet var ved alle tre fodringsprincipper størst, mens grisene var små. Det generelt lave niveau af foderspild skyldtes, at foderautomaterne blev justeret omhyggeligt. Det kan ikke afvises, at foderspild i andre besætninger er større end det fundne. Omfanget vil bl.a. afhænge af automatens udformning, dimensioneringen i forhold til grisenes størrelse, samt hvor godt automaten bliver justeret.

BAGGRUND

Foderautomatens udformning og justeringsmuligheder er blandt de væsentligste faktorer, der har indflydelse på foderspildets omfang. Antal grise pr. ædeplads samt placeringen af drikkekopper/-ventiler har ligeledes stor indflydelse på, hvor meget foder grisene spilder.

Danske afprøvninger har antydet, at spild fra foderautomater kan nå et betragteligt omfang - op til 8 pct. af foderforbruget (meddelelse nr. 125 og 276). I disse afprøvninger blev spildet ikke bestemt, men vurderet ud fra foderforbrug og -udnyttelse fundet i forskellige forsøgsgrupper.

I en udenlandsk undersøgelser af Gonyou og Lou, 1997 blev der fundet et foderspild på mellem 2 og 5,8 pct. i en undersøgelse af 12 forskellige foderautomater heraf to danske. I rapporten er refereret til andre undersøgelser, hvor foderspildet var 1,5-25 pct. Dette foderspild er en væsentlig udgift i forbindelse med produktion af svin samt en væsentlig fejlkilde i afprøvninger, der tager udgangspunkt i bestemmelse af foderforbrug og -udnyttelse.

De førnævnte udenlandske undersøgelser af foderspild tog alle udgangspunkt i en metode, hvor det opsamlede foderspild manuelt blev renset for gødningsrester, før spildets omfang blev bestemt. Ved denne metode er der en risiko for, at mindre gødningspartikler samt hud, hår mv. påvirker resultatet, fordi det vejes med som foderspild.

Afprøvningens formål var at bestemme, hvor meget foder grise spilder, når de fodres via forskellige typer af tørfoderautomater dimensioneret til slagtesvin. Første del af afprøvningen bestod i at udvikle metode samt udstyr til bestemmelse af foderspild, mens anden del var den egentlige bestemmelse af foderspild.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i en besætning med slagtesvin, der blev fodret med hjemmeblandet tørfoder.

Til opsamling af foderspildet blev der fremstillet nogle opsamlingsbakker, der skulle placeres under foderautomaterne. Kravet til disse bakker var, at de ikke måtte påvirke grisenes ædeadfærd eller ødelægge stiens funktionsmæssige opdeling i gøde- og lejeareal.

Bakkerne var 10 cm høje og bestod af en ramme af galvaniseret stål, hvori der var placeret triangelrist med et åbningsareal på 50 pct. Stålramme med riste blev placeret på gulvet under foderautomaten. Under triangelristene blev der placeret nogle bakker, der opsamlede foderspildet. Opsamlingsbakkerne målte 1,5 x 1,8 m svarende til 2,7 m². Foderautomatens placering på opsamlingsbakkerne fremgår af figur 1. Eventuelle drikkekopper var placeret for enden af stien.

Bakkerne blev placeret i slagtesvinestier med plads til 20 slagtesvin. Stierne var indrette med fuldspaltegulv og var på 13 m². Opsamlingsbakkerne dækkede således 21 pct. af stiens areal.

Følgende foderautomater indgik i afprøvningen;

- simpel foderautomat - SK 70 fra Egebjerg, en automat og en drikkekop pr. sti

- enkeltdyrsautomat - Groba fra Diplomat, to automater pr. sti, ingen supplerende vand

- rørfodringsautomat - MaxiMat fra Echberg, en automat pr. to stier, ingen supplerende vand.

Foderforbruget i stierne blev bestemt via et Echberg fodringsanlæg, der var forsynet med elektroniske foderventiler - en for hvert fodernedløb.

Figur 1. Skitse af opsamlingsbakkerne samt foderautomatens placering på disse

Figur 1. Skitse af opsamlingsbakkerne samt foderautomatens placering på disse

Opsamlingsperioder

Foderspild blev opsamlet over en periode på 4 dage. Opsamlinger blev gennemført, når grisene i gennemsnit vejede 30, 55 og 90 kg. Sidste opsamling blev gennemført umiddelbart før, de første grise blev leveret fra stien.

Der blev gennemført tre gentagelser og i alt ni opsamlinger for hver automattype.

Foderanalyser

Foderspildet fremstod som en mere eller mindre vandholdig fodersuppe med iblanding af gødning, som grisene havde slæbt med op på opsamlingsbakkerne. Før prøveudtagningen blev foderspild fra bakkerne i den pågældende sti tømt over i en tønde. Mængden af foderspild blev bestemt og efter en grundig omrøring, blev der udtaget to prøver til bestemmelse af tørstofindhold og indhold af stivelse.

Foderspildet indeholdt foruden foder også gødningsrester, som grisene slæbte op på triangelristen samt hud, hår mv., som grisene tabte. Spildet var desuden opblødt af vandspild, savl, samt urin. En direkte bestemmelse af det tørrede foderspild ville således være fejlbehæftet som følge af det ovenfor nævnte. I en tidligere udenlandsk undersøgelse var den eneste behandling af foderspild, at der manuelt blev fjernet gødningsrester fra foderspildet. Det er umiddelbart vurderingen, at denne metode ikke er tilstrækkelig præcis, og at foderspild overvurderes, fordi det ikke vil være muligt at fjerne små gødningspartikler mv. Stivelsesindhold i foderspildet blev brugt som indikator for, hvor meget af spildet, der var reelt foderspild, og hvor meget der var gødningsrester, hud, hår mv.

Hver gang, der blev udtaget prøver af foderspildet, blev der ligeledes udtaget prøver af foderet til bestemmelse af stivelsesindhold. Der blev dermed taget udgangspunkt i, at gødning fra slagtesvinene ikke indeholdt stivelse. Det fundne stivelsesindhold i foderspildet blev omregnet til kilo foder med samme stivelses- og tørstofindhold, som den anvendte foderblanding.

Indholdet af stivelse i foder og foderspild blev bestemt ved en enzymatisk metode gennemført af AnalyCen.

Genfinding

Der blev gennemført en genfindingstest, der skulle vise, om den enzymatiske analysemetode var tilstrækkelig præcis. I denne test blev 2 kg foder med et kendt stivelsesindhold blandet med ca. 5 kg gødning opsamlet i stierne, og det hele blev blandet med ca. 3 liter vand. Efter en meget grundig omrøring blev der udtaget to prøver, der blev analyseret for tørstofindhold og indhold af stivelse.

Konservering

Da der fra afprøvningens opstart var usikkerhed om, hvorvidt mikroorganismer i foderspild ville omsætte stivelsen, gennemførtes undersøgelser af forskellige antibakterielle konserveringsmidlers effekt på indhold af stivelse. Foderspild fra opsamlingsbakkerne blev blandet sammen med frisk foder for at sikre et vist indhold af stivelse. Der blev derefter fremstillet tre forskellige blandinger; en blanding uden konserveringsmiddel og to blandinger blandet med to forskellige konserveringsmidler: 6 pct. NaHSO4 eller 3 pct. myresyre. Disse midler blev udvalgt på grund af deres begrænsede korrosive effekt på de galvaniserede opsamlingsbakker dels fordi de ikke - i de anvendte koncentrationer - havde nogen giftvirkning på grisene eller driftslederen.

Straks efter sammenblandingen blev der udtaget en prøve fra hver af de tre blandinger med foderspild. Disse prøver blev straks efter frosset ned og efterfølgende sendt til analyse. Samme procedure blev anvendt i de fire efterfølgende dage, så der var i alt fem prøver for hver blanding i alt 15 prøver.

Begge midler viste i de anvendte koncentrationer at have en øjeblikkelig dræbende effekt på fluelarver i foderspildet, men den dræbende eller hæmmende effekt på mikroorganismer i foderspildet blev ikke undersøgt.

Statistik

En gentagelse bestod af en dobbeltsti, fordi det med Maximat foderautomaterne - der forsynede grise med foder i to stier - ikke var muligt at skelne mellem foderforbruget i de to stier. Eventuelle forskelle i foderspildet blev testet ved hjælp af GLM-procedurer i SAS. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct.’s niveau.

RESULTATER OG DISKUSSION

Genfindingsprocent

Undersøgelsen af analysen til bestemmelse af stivelsesindholdet i foderspild viste sig at fungere tilfredsstillende. Mængder af stivelse, der blev tilsat prøven var 229,6 g. Analyser af stivelsesindholdet i foderspildet indikerede et indhold på mellem 193 og 241 g. Det svarede til en genfindingsprocent på mellem 84 og 105 pct. med et gennemsnit for alle prøver på 96 pct.

Konservering af foderspild

De anvendte konserveringsmidler - myresyre og NaHSO4 - viste ingen overbevisende effekt. Indholdet af stivelse i prøver med konserveringsmiddel lå således på samme niveau som prøver uden konserveringsmiddel (figur 2).

Som følge af at der ikke blev fundet en effekt af at tilsætte konserveringsmiddel, blev det besluttet, at de efterfølgende opsamlinger af foderspild ikke skulle konserveres, og at opsamlingen kunne foregå over 4 dage, uden at der skete en væsentlig reduktion i foderspildets indhold af stivelse. Foderprøverne blev frosset ned og derefter sendt til analyse.

Bestemmelse af foderspild

Det fundne foderspild i relation til grisenes vægt og den anvendte foderautomat fremgår af tabel 1. Foderspildet varierede mellem 0,6 og 1,9 pct. af den tildelte mængde foder.

Der var statistisk sikker forskel mellem de anvendte foderautomater. Ved en gennemsnitlig vægt på 30 kg spildte grisene 1,9 pct. af foderet, når de fodredes via SK 70, hvilket var statistisk sikkert mere foder, end når de blev fodret via Groba og MaxiMat, hvor de spildte henholdsvis 1,1 og 1,0 pct. Ved 55 og 90 kg var der ingen forskel på foderspild fra de forskellige foderautomater. Der var ingen forskel i foderspild mellem Groba og MaxiMat uanset grisene alder/vægt.

De fundne forskelle i foderspild mellem de forskellige automater var små og bør ikke alene være afgørende for valget af foderautomat.

Figur 2. Genfunden mængde stivelse samt effekt af forskellige konserveringsmidler

Figur 2. Genfunden mængde stivelse samt effekt af forskellige konserveringsmidler

Årsagen til den fundne forskel i foderspildet ved 30 kg var formodentligt, at der var vand til rådighed i automaterne fra Groba og MaxiMat, mens grisene, der blev fodret via SK 70, kun havde vand til rådighed i drikkekopper placeret 1½-2 meter fra automaten. Dette resulterede i, at grisene fodret via SK 70 skulle gå frem og tilbage mellem automat og drikkekop, mens grise fodret via de to øvrige automater kunne få vand direkte i forbindelse med indtagelse af foderet. En anden eller en medvirkende årsag kan være udformningen samt dimensioneringen af ædepladsen i SK 70. Smågrisene kunne ikke nå helt ind i foderautomaten, hvorfor de trådte op i krybben og kunne tage foder ud via kloven. Endvidere var ædepladsen bred nok til, at der i starten af vækstperioden kunne være to grise pr. ædeplads. Derved forstyrrer grisene hinanden, når de æder, hvilket medfører hyppigere og kortere ædeperioder med deraf følgende større risiko for foderspild.

Foderspildet i MaxiMat-foderautomaten var væsentlig lavere end i SK 70 (med hoved-/skulderadskillelse) på trods af, at der i MaxiMaten ikke var en opdelt og veldefineret ædeplads, som det var tilfældet i SK 70. I modsætning til det forventede havde dette tilsyneladende ingen væsentlig betydning. I en udenlandsk undersøgelse (Baxter, 1991) blev der fundet en klar fordel af, at ædepladsen var opdelt med hoved-/skulderadskillelse, men det kan være de tidligere nævnte forhold vedrørende vand og dimensionering, der har forårsaget dette.

Mængden af foderspild var påvirket af grisenes alder. For alle de undersøgte automater blev der fundet, at foderspildet i forhold til foderforbruget var størst, når grisene var små, foderspildet blev mindre med stigende alder.

Tabel 1. Foderspild i relation til grisenes vægt og den anvendte foderautomat, pct. af foderforbrug

Vægt / Foderautomat	SK 70	Groba	MaxiMat	Gns. alle
Foderspild ved 30 kg	1,9 a	1,1 b	0,9 b	1,3
Foderspild ved 55 kg	1,0	0,7	0,7	0,8
Foderspild ved 90 kg	0,9	0,6	0,6	0,7

a og b: Forskellige bogstaver i samme række indikerer en statistisk sikker forskel (p<0,05)

I tidligere afprøvninger blev der fundet indikationer af, at foderspildet var i størrelsesordenen 3-8 pct. af foderforbruget (medd. nr. 276, 1994, nr. 125, 1987). Det kunne denne afprøvning ikke bekræfte. Foderspildet er meget påvirket af, hvordan foderautomaten er udformet, om den kan justeres, og om den bliver justeret jævnligt. I afprøvningen skulle automaten “gå tom” mindst en gang om ugen. På den måde blev automaten tømt for smuld og andre foderpartikler, som grisene tidligere har fravalgt. Dette kan også have påvirket niveauet af foderspild.

De fundne niveauer af foderspild er ikke udtryk for det samlede spild, da der ikke blev opsamlet foderspild under hele stien, men kun på 2,7 kvadratmeter rundt om foderautomaten. Udenlandske undersøgelser viser imidlertid, at den væsentligste del af spildet var at finde i umiddelbar nærhed af automaten. Metoden kan således bruges til at vurdere, om nogle automater giver anledning til et større spild end andre, og kan således bruges i forbindelse med afprøvning eller produkttest af foderautomater.

I en udenlandsk undersøgelse (Morrow og Walker, 1994) blev foderspild søgt bestemt efter retningslinier, der ligner den metode, der blev anvendt i denne afprøvning. I den undersøgelse blev der fundet et foderspild på 0,9 pct., når der blev fodret med melfoder, og 0,3 pct. når der blev fodret med pelleteret foder.

Den anvendte metode til opsamling af foderspild blev parallelt med denne afprøvning brugt i en afprøvning, hvor der blev fokuseret på effekt af pelletering, formalingsgrad mv., meddelelse nr. 426, 1999. I denne afprøvning blev der fundet et foderspild på 1-2 pct. Foderspildet var i den afprøvning ikke påvirket af, om grisene fik pelleteret foder eller ej.

Foderautomaterne indgik ligeledes i en afprøvning, der havde til formål at belyse en eventuel forskel på produktionsresultater opnået ved hjælp af de omtalte automater. Resultaterne fremgår af meddelelse nr. 418, 1999.

Afprøvningen viste, at der med danske foderautomater kan opnås et foderspild, der er væsentligt mindre end det, der er vist i udenlandske undersøgelser. Foderspildets omfang kan i andre besætninger imidlertid være væsentligt højere end det, der er fundet i denne afprøvning. Brug af foderautomater, der er dimensioneret til den pågældende aldersgruppe af grise er sammen med hyppige justeringer af automaten væsentlige forudsætning for et lille foderspild.

Deltagere:

Søren Højby Simonsen

REFERENCER

Baxter, M.R., 1991. The design of the feeding environment for pigs. In: E.S. Batterham (ed.), Manipulating Pig Produktion III. Proc. 3rd Biennial Conf. Australasian Pig Sci. Assoc. (APSA), Nov. 24. To 27., Albury, NSW.

Gonyou, H.W. og Z. Lou, 1997. Evaluation of grower/finisher feeders. Endnu ikke offentliggjort.

Meddelelse nr. 125, 1987. Normalt kontra koncentreret slagtesvinefoder efter ædelyst. Landsudvalget for Svin

Meddelelse nr. 276, 1994. Tørfodring kontra vådfodring til so- og hangrise. Landsudvalget for Svin

Meddelelse nr. 418, 1999. Sammenligning af simple tørfodringsautomat, enkeltdyrsautomat og rørfodringsautomat til slagtesvin. Landsudvalget for Svin

Meddelelse nr. 426, 1999. Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på Salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder. Landsudvalget for Svin

Morrow, A.T.S. og N. Walker, 1994. A note on direct measurement of food spillage when growing pigs are given food to appetite. Anim. Prod. 1994, 59: 463-464.

Arkiv nr. 43 - / Afp. nr. 333