Foderblandinger og -strategi til sopolte under opvækst

SAMMENDRAG

Fodring af sopolte fra ca. 50 til 110 kg blev sammenlignet i seks opformeringsbesætninger. I tre besætninger blev restriktiv fodring med enten en sofoderblanding eller en slagtesvineblanding undersøgt. I tre andre besætninger blev restriktiv fodring kontra ad lib. fodring med en sofoderblanding undersøgt.

Der blev i alt produceret 3.404 sopolte på enten slagtesvine- eller sofoder, heraf blev 1.154 fulgt i otte produktionsbesætninger. Der var ikke forskel i tilvæksten mellem de to grupper. Der var ikke forskel i holdbarheden i perioden indtil levering til produktionsbesætningerne. Ligeledes blev der ved konstitutionsbedømmelse af sopoltene før afgang ikke observeret forskel. De efterfølgende reproduktionsresultater og holdbarhed af sopoltene fra ti produktionsbesætninger indtil 5. kuld viste ingen forskel mellem de to afprøvningsgrupper.

I besætninger med forskellig foderstrategi blev der i alt produceret 1.397 sopolte på forskellig foderstrategi, heraf blev 785 fulgt i ti produktionsbesætninger. Tilvæksten blev kun forøget med 54 g pr. dag ved ad lib. fodring. Dette skyldes med stor sandsynlighed, at foderets indhold af fordøjelige aminosyrer har været den begrænsende faktor for forøget tilvækst ved ad lib. fodringen. Konstitutionsbedømmelsen af i alt 367 dyr viste, at den gennemsnitlige karakter var bedre restriktiv fodring. Denne forskel var statistisk sikker (P=,024). Forskellen må dog i praksis vurderes som lille, og forskellen kan kun iagttages af særdeles rutinerede bedømmere af sopolte. De efterfølgende reproduktionsresultater og holdbarhed af sopoltene fra ti produktionsbesætninger indtil 5. kuld viste ingen forskel mellem de forskellige afprøvningsgrupper.

Afprøvningen viste således, at sopolte i perioden fra 50 til 110 kg kan fodres med enten sofoder eller slagtesvinefoder. I samme periode kan der fodres efter ædelyst med sofoder.

BAGGRUND

Der er sparsomme oplysninger omkring den optimale fodring af sopolte under opvækst. Dette har resulteret i, at fodringen af disse er baseret på tradition og erfaringer. I praksis er det hidtil blevet anbefalet, at sopolte fodres restriktivt med en sofoderblanding fra ca. 50 kg.

Det lave proteinindhold og forøgede indhold af vitaminer og mineraler i sofoderblanding i forhold til en slagtesvineblanding, forventes at reducere tilvæksten og derved give mulighed for veludviklede knogler og dermed sikre en lang holdbarhed.

Modsat kan en høj foderstyrke fremprovokere, at mindre veludviklede dyr bliver observeret og dermed kasseret allerede under opvæksten. Derved kan en eventuel udsættelse tidligt i soens livsforløb undgås. En høj foderstyrke forventes desuden at kunne resultere i større kuldstørrelse i 1. kuld i forhold til en lav foderstyrke.

Det var derfor afprøvningens formål at undersøge, om en foderblanding til slagtesvin eller en foderblanding til diegivende søer fodret restriktivt fra 50 til ca. 100 kg under praktiske forhold påvirkede sopoltenes konstitution, reproduktion og holdbarhed som søer. Samtidig var det formålet at undersøge, om fodring efter ædelyst eller restriktiv fodring med en foderblanding til diegivende søer påvirkede sopoltenes konstitution, reproduktion og holdbarhed som søer.

MATERIALE OG METODE

Afprøvning af to foderblandinger

Afprøvningen blev gennemført i tre opformeringsbesætninger og fulgt i ti produktionsbesætninger, som købte sopolte i opformeringsbesætningerne.

Besætning A var en MS-besætning med 200 Y-søer. Der blev indkøbt renracede hundyr, til produktion af LY-polte blev der anvendt naturlig bedækning med indkøbte orner. Staldanlægget var opdelt i smågrisesektioner, en ungsvinestald samt sopoltestald fra 45 kg. Afprøvningen foregik i sopoltestalden, som bestod af 23 tværstier à 2,1 x 6,5 m med spalteareal langs ydervæggene og tværtrug med forvanding. Der var etableret 2-strengssystem over tværkrybberne, således at der i hver sti kunne skiftes mellem de to blandinger. I besætningen blev der anvendt færdigfoder.

Besætning B var en MS-besætning med Y-søer. Produktionen af renracede avlsdyr skete i besætningen, og eneste indkøb var således orner. Der blev dog anvendt en del KS. Grisene blev efter fravænningssektioner indsat i ungsvinestalden ved 7-ugers alderen. Herfra blev grisene flyttet til sopoltestalden. Der var etableret 2-strengssystem over tværkrybberne, således at grisene i hver side af stalden blev fodret med hver sin blanding. I besætningen blev der hjemmeblandet med korn, sojaskrå, fedt og vitamin- og mineralblanding på vejecellebaseret blandeanlæg.

Besætning C var en SPF-besætning med 180 Y-søer. Der blev indkøbt renracede hundyr, og til produktion af LY-polte blev der anvendt både naturlig bedækning og KS. Staldanlægget var opdelt i fravænningssektioner, en ungsvinestald samt tre sopoltestalde fra 45 kg. Der blev håndfodret i to af staldene. I den tredje stald blev der håndfodret med både so- og slagtesvinefoder. I besætningen blev der hjemmeblandet med korn og indkøbt tilskudsfoder. Blandingen skete på blandingsanlæg baseret på vejeceller.

Foderet blev tildelt efter foderkurve i begge grupper, således at sopoltene maksimalt blev tildelt 2,5 FEs/dag indtil ca. 100 kg.

Hver anden måned blev der udtaget en foderprøve til fuldfoderstofanalyse samt calcium og fosfor. Foderblandingerne var sammensat, så de ikke afveg væsentligt fra normerne (Fokus på Normer for næringsstoffer, 1991, Landsudvalget for Svin/DS).

Afprøvning af to foderstrategier

Afprøvningen blev gennemført i tre opformeringsbesætninger og fulgt i 9 produktionsbesætninger, som købte sopolte i opformeringsbesætningerne.

Opformeringsbesætning D var en SPF-besætning med 180 Y-søer. Der blev produceret renracede hundyr på eget tillæg med indkøb af de renracede. Der blev anvendt en stor del KS. En del af besætningen var LY-søer (50), hvorfra der blev solgt stand-by dyr. De sopolte, som indgik i afprøvningen, blev overflyttet til en anden ejendom. På denne ejendom var afprøvningsstalden indrettet i halvdelen af en 4-rækket slagtesvinestald med 40 stier, hvoraf de 20 kortstier havde spalter i rensegangen. Der blev etableret drikkenipler i rensegangen, indrettet særskilt foderstreng og opsat foderautomater i ti af stierne. I besætningen blev alt foder hjemmeblandet.

Besætning E var en MS-besætning med 175 søer. De fleste af de renracede dyr blev indkøbt. Smågrisene blev efter fravænning indsat i 3-etagesstier i to sektioner, hvorefter de blev overflyttet til en stald med ministier. Herefter blev de indsat i afprøvningsstalden, som var en ældre 2-rækket stald med kortstier og fast gulv. I stalden var der ti stier à 3 x 4 m, og der blev indsat ti grise pr. sti. I den ene side blev der fodret efter ædelyst og i den anden side restriktivt fra foderkasser over krybben. I besætningen blev der fodret med hjemmeblandet slagtesvinefoder og indkøbt sofoder.

Besætning F var en MS-opformerings-besætning med 110 L-søer. Renracede hundyr blev indkøbt, og orner blev købt delvis efter kejsersnit. Efter fravænningsstalden blev grisene flyttet til en ungsvinestald i 3-4 uger. Herefter blev grisene flyttet til en lade med to storstier à 50 grise. Efter opholdet i laden blev grisene overført til sopoltestalden, hvor de blev fordelt i ti kortstier med delvis spaltegulv og otte kortstier. I besætningen blev alt foder indkøbt.

Den restriktive gruppe blev fodret efter foderkurve i alle tre besætninger, således at sopoltene maksimalt blev tildelt 2,5 FEs/dag. Den anden gruppe blev fodret ad lib. i tørfoderautomater indtil leveringen til aftagerbesætningerne.

Hver anden måned blev der udtaget en foderprøve til fuldfoderstofanalyse samt calcium og fosfor. Sofoderblandingerne var sammensat, så de ikke afveg væsentligt fra normerne.

For begge afprøvninger

Sopoltene blev rutinemæssigt øremærket med fortløbende numre ved afgang fra klimastaldene. Ved overflytning fra ungsvinestalden til sopoltestalden ved ca. 50 kg blev sopoltene vejet enkeltvis og opdelt i to grupper. Gruppeinddelingen skete på baggrund af de tildelte numre, således at ulige numre indgik i den ene gruppe, mens lige numre indgik i den anden. Derved sikredes, at inddelingen blev tilfældig og indflydelsen af fx kuld blev elimineret.

Under afprøvningen, hvor besætningerne rutinemæssigt blev besøgt, blev der ved hvert besøg udvalgt én sti med sopolte fra hver gruppe, som konstitutionsmæssigt blev bedømt af den samme registreringstekniker. Herved blev en eventuel påvirkning af denne subjektive vurdering elimineret.

Klove, benstilling, mm. blev bedømt og tildelt en værdi mellem 1 og 5. Værdien 5 blev tildelt en stærk afvigelse fra det normale, mens værdien 1 blev tildelt ved normale dyr. Følgende blev bedømt på både bagben og forben; krumme ben, udaddrejede ben, stejle koder, bjørnefodet, inderklove samt haseknuder på bagbenene. Der blev herved bedømt på 11 parametre, og for hvert dyr blev værdien af hver enkel parameter summeret til en samlet karakter.

Alle sopolte, som indgik i afprøvningen, skulle efter indsættelsen være mindst 55 dage i en af grupperne. Foderforbrug og dermed foderudnyttelse blev ikke registreret. Til de produktionsbesætninger, hvor der var aftale om registrering, blev der ved hver levering så vidt muligt leveret et lige stort antal sopolte fra begge grupper ved samme alder.

Data blev analyseret ved variansanalyser og chi²-test i SAS. Procent frasorterede inden salg samt procent afgåede inden 5. kuld var primære måleparametre.

RESULTATER OG DISKUSSION

Afprøvning af to foderblandinger

Det ses i tabel 1, at der i de enkelte besætninger, som forventet, var op til 3 pct. højere råproteinindhold i slagtesvinefoderet. I foderet var der begrænset forskel i indhold af total fosfor og calcium. Vitamin- og mineralindholdet fulgte i øvrigt normerne for henholdsvis avlsdyr og slagtesvin (50-100 kg), men der blev ikke foretaget kontrolanalyser af dette. I de tre opformeringsbesætninger blev der i alt produceret 3.404 sopolte, heraf blev 1.062 fulgt i de udvalgte produktionsbesætninger.

I tabel 2 ses andel af sopolte, der blev leveret (solgt) i forhold til antallet af indsatte. I alle besætningerne blev dyr med synlige defekter ikke indsat i sopoltestalden. Der var ikke forskel i holdbarheden i perioden indtil levering til produktionsbesætninger mellem de to grupper. Der var dog en del forskel mellem besætningerne i andel af leverede i forhold til indsatte sopolte. Især i besætning B var der en del problemer med blinde/indkrængede patter.

Tabel 1. Analyseret indhold i so- og slagtesvinefoder
Besætning	A			B			C
	Sofoder	Sl.-foder	Sofoder		Sl.-foder	Sofoder		Sl.-foder
Antal analyser Råprotein, pct. FEs pr. 100 kg Ca, g (pr. FEs) P, g (pr. FEs)	7 17,8 109,9 7,8 6,1	7 20,1 109,6 8,0 6,4	8 16,4 110,0 8,1 6,6		8 19,3 109,1 7,6 6,0	8 18,2 105,5 9,0 6,8		8 19,7 106,4 7,9 6,2

Tabel 2. Afgangsårsager i opvækstperioden
	Sofoder	Sl.svinefoder
Antal indsatte sopolte Leveret til aftagere, pct.	1.734 73,7	1.670 76,0
Frasorteret pga., pct.: - benstilling - klove - haseknuder - utrivelighed - pattesæt - andet	2,2 1,9 0,9 4,4 10,7 6,2	1,9 1,8 0,5 4,0 10,3 5,6

I tabel 3 ses summen af de enkelte vurderinger på det enkelte dyr. Der kunne heller ikke her konstateres nogen forskel mellem grupperne.

I tabel 4 er angivet produktionsresultaterne for de dyr, som blev fulgt i produktionsbesætninger. Gennemsnitlig indgik sopoltene 80 dage på en af de 2 foderblandinger og var herved 183 dage ved afgang. Det ses, at der ikke var forskel i tilvæksten mellem de to grupper, selvom normen for en diegivningsblanding (6,0 g ford. lysin/FEs) er lavere end slagtesvins behov for aminosyrer (7,0 g ford. lysin/FEs) i dette vægtinterval. Den reducerede fodertildeling hæmmede sandsynligvis fortrinsvis væksten i gruppen, der fik tildelt slagtesvinefoder.

Tabel 3. Konstitutionsbestemmelse af sopolte

Sofoder

Sl.svinefoder

Antal dyr bedømt

Samlet karakter *)

257

20,4

294

20,3

*)	På 11 forskellige parametre, hvor normalværdien ansættes til 1, mens stærkt afvigende sættes til 5.

Tabel 4.	Produktionsresultater i tre opformeringsbesætninger for dyr, som blev fulgt i produktionsbesætninger
		Sofoder	Sl.svinefoder
Antal indsatte sopolte Vægt ved indsættelse, kg - afgang, kg Daglig tilvækst, g pr. dag		533 49,2 106,5 720	529 49,6 107,9 724

Det ses i tabel 5, at næsten alle leverede sopolte blev løbet, og at der ikke fandtes forskel i reproduktionsresultaterne i 1. kuld. Løbningerne blev foretaget i gennemsnit 58 dage efter leveringen. Der blev ligeledes ikke fundet forskel i procent udsatte inden 5. kuld.

Fodring med enten en diegivningsblanding til søer eller en normal slagtesvineblanding påvirkede således ikke procenten af frasorterede, konstitutionen under opvæksten eller sopoltenes senere reproduktionsresultater og holdbarhed.

Tabel 5.	Produktionsresultater og holdbarhed i produktionsbesætningerne afhængig af foderblanding under opvæksten
		Sofoder	Slagtesvinefoder
Antal løbet Procent løbet af indsatte Alder ved 1. løbning, dage Levendefødte i 1. kuld Faringsprocent i 1. kuld Procent udsatte inden 5.kuld*)		528 99 241 9,9 87 61	528 99 242 10,0 87 56

*) Kun beregnet for henholdvis 485 dyr i hver gruppe.

Afprøvning af to foderstrategier

I de tre opformeringsbesætninger blev der i alt produceret 1.397 sopolte, heraf blev 785 fulgt i produktionsbesætninger. Foderanalyserne af de anvendte diegivningsblandinger viste alle, at de overholdt normerne.

Der var ikke forskel mellem grupperne i andelen af de indsatte sopolte, der senere blev solgt (tabel 6). Man har således ikke kunnet kassere flere dyr ved ad lib. fodringen end ved den restriktive fodring.

Konstitutionsbedømmelsen af de i alt 367 dyr viste, at den gennemsnitlige karakter var henholdsvis 20,5 ved ad lib. og 19,9 ved restriktiv fodring. Denne forskel var statistisk sikker (P=,024). Forskellen må dog i praksis vurderes som lille. Dette kom også indirekte til udtryk gennem andel af dyr, der blev leveret til produktionsbesætninger, idet der ikke var forskel i det procentvise antal (tabel 6). Det tyder således på, at forskellen kun kan iagttages af særdeles rutinerede bedømmere af sopolte.

Tabel 6.	Afgangsårsager i opvækstperioden i pct., gns. af de tre opformeringsbes.
Fodringsstrategi		Restriktiv	Ad lib.
Antal indsatte sopolte Leveret til aftagere, pct.		671 84,4	726 84,7
Frasorteret pga., pct.: - benstilling - klove - haseknuder - utrivelighed - pattesæt - død/andet		1,3 0,8 - 5,0 3,7 4,8	4,0 - 0,6 2,7 3,9 4,1

Tabel 7. Konstitutionsbedømmelse af sopolte

Fodringsstrategi

Restriktiv

Ad lib.

Antal dyr

Samlet karakter *)

188

19,9b

179

20,5a

*)	På 11 forskellige parametre, hvor normalværdien ansættes til 1, mens stærkt afvigende sættes til 5.

Tabel 8. Produktionsresultater i de tre opformeringsbesætninger

Fodringsstrategi

Restriktiv

Ad lib.

Antal indsatte sopolte

Vægt ved indsættelse, kg

- afgang, kg

Daglig tilvækst, g pr. dag

369

43,7

99,3

724a

416

43,9

104,7

778b

a,b ;værdier med forskelligt bogstaver er statistisk forskellig

Tilvæksten var statistisk sikker 54 g/dag højere (p=0,001) ved ad lib. fodringen i forhold til restriktiv fodring.

Tilvæksten i besætning D og E blev forøget med 60 g pr. dag, mens tilvæksten i besætning F steg med 49 g pr. dag ved ad lib. fodringen. Forskellen lå således på sammen niveau uanset besætningernes sundhedsstatus og på et relativt lavt niveau. Dette skyldes med stor sandsynlighed, at sofoderets lave indhold af fordøjelige aminosyrer har været den begrænsende faktor ved ad lib. fodringen. Selv om tilvæksten steg med 54 g pr. dag, var vægten ved afgang til aftagerbesætningerne kun påvirket i begrænset omfang. I besætning D sås en del svineri i stierne med ad lib. fodring, som i væsentlig grad skyldes den ret høje belægning pr. sti.

Procenten af sopolte der blev løbet i forhold til leverede kunne ikke opgøres p.g.a. problemer med aflæsning af øremærker på en del af sopoltene. Det ses i tabel 9, at der ikke var forskel i produktionsresultaterne og holdbarheden inden 5. kuld.

Tabel 9.	Produktionsresultater og holdbarhed i produktionsbesætningerne afhængig af fodringsstrategi
Fodringsstrategi		Restriktiv	Ad lib.
Antal løbet Alder ved 1. løbning, dage Levendefødte i 1. kuld Faringsprocent i 1. kuld Procent udsatte inden 5. kuld		369 229 10,2 89 39	415 228 10,0 92 44

Fodring med enten sofoder i form af en diegivningsblanding eller en slagtesvineblanding påvirkede hverken tilvæksten, procenten af udsatte dyr eller konstitutionen. Umiddelbart kan der således ikke opnås fordele ved at fodre med den normalt dyrere sofoderblanding fremfor en normal slagtesvineblanding fra ca. 50 til 110 kg.

Fodring efter ædelyst med en diegivningsblanding resulterede, som forventet, i en større tilvækst end restriktiv fodring omend i begrænset omfang. Blandingens lave proteinindhold reducerer tilsyneladende tilvæksten ret betydeligt. Den større tilvækst ved ad lib. fodringen resulterede dog ikke i, at flere dyr blev udsat i opvækstperioden eller perioden indtil 5. kuld. Konstitutionsmæssigt sås en mindre forskel til fordel for restriktiv fodring, omend den sandsynligvis kun kan observeres af rutinerede bedømmere. Tørfodring efter ædelyst med en diegivningsblanding kan derfor anvendes, uden at det resulterer i større frasortering eller ringere produktionsresultater. Fodring efter ædelyst med en slagtesvineblanding vil muligvis resultere i en for hurtig tilvækst, men konsekvensen af dette er ikke undersøgt i Danmark.

Resultaterne i afprøvningen viste således, at sopolte i perioden fra 50 til 110 kg uden problem kan fodres med enten en sofoderblanding eller en slagtesvineblanding. I samme periode kan der fodres efter ædelyst med en diegivningsblanding uden problemer.

REFERENCER

Landsudvalget for Svin/DS, 1991. "Fokus på Normer for næringsstoffer"