Flydende vitamin/fytase- og mineralforblandinger i vådfoder til slagtesvin

SAMMENDRAG

Vådfoder med flydende vitaminforblanding inkl. fytase, mikromineralforblanding og fosforsyre blev afprøvet i én slagtesvinebesætning. De flydende forblandinger blev tilsat direkte i blandetanken via et doseringsanlæg fra Big Dutchman. I afprøvningen indgik følgende grupper:

-	Vådfoder med tør vitamin- og mikromineralforblanding og fosfor - 100 pct. af norm (kontrol)
-	Vådfoder med flydende vitamin-/fytaseforblanding (henholdsvis 80 pct. af norm og 100 FTU pr. kg tørfoder) og flydende mikromineralforblanding og fosforsyre (63-97 pct. af norm)

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med LØVEN AGRO, der leverede alle vitamin- og mineralforblandinger. Foderet blev afprøvet til slagtesvin i vægtintervallet 40-100 kg. Af-prøvningen omfattede 11 hold (gentagelser) pr. forsøgsgruppe svarende til ca. 610 grise pr. forsøgsgruppe og i alt 1.224 grise.

Produktionsværdien af de enkelte blandinger er beregnet ud fra produktionsresultaterne og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris for begge blandinger.

Ved den kemiske analyse af foderet blev der fundet et underindhold af aminosyrer i forsøgsfoderet i forhold til kontrolfoderet og normen.

Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien af at anvende de to forskellige typer og niveauer af vitamin-/mineralforblandinger, hvis der tages udgangspunkt i, at prisen for anvendelse af de to blandingskoncepter er ens.

Analyseresultater af alle vitaminer, både tørre og flydendende, på nær “tør”A-vitamin, viste mindre variation i foder udtaget fra den fjerneste ventil sammenlignet med foder udtaget fra ventilen tættest ved blandetanken. Generelt (for alle prøver af en given type vitamin) var der en større variation i analyseret indhold, når vitaminerne stammede fra den tørre forblanding, end når det stammede fra den flydende forblanding. Dette antyder, at anvendelse af flydende vitaminforblanding medfører en mere homogen opblanding af vitaminer i foderblandinger end ved anvendelse af tør forblanding.

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem indholdet af mineraler i vådfoder udtaget ved blandetanken, sammenlignet med indholdet af mineraler i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil. I begge forsøgsgrupper var der tendens til, at calciumindholdet var mindre i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil sammenlignet med indholdet i vådfoder ved blandetanken.

Variationskoefficienten for alle mikromineraler var generelt (alle prøver) lavest i foder med flydende forblanding. Dette antyder, at anvendelse af flydende mikromineralforblanding medfører mere homogene foderblandinger, eller at doseringen af flydende forblanding var mere præcis/ensartet, end når der anvendtes en tør forblanding.

Afprøvningen viste, at flydende forblandinger med vitaminer, fytase og mineraler tilsat direkte i blandetanken med reduceret dosis i forhold til normen kan erstatte en almindelig anvendt tør vitamin-/mikromineralforblanding og fosfor (MCP).

BAGGRUND

I besætninger, hvor grisene fodres med vådfoder, er der en variation mellem det forventede og det aktuelle indhold af mineraler i foderet (Erfaringer fra Den rullende Afprøvning, nr. 9603, 1996). Variationen skyldes enten mangelfuld blanding i blandetanken, bundfældning og/eller afblanding. Især større krystaller af makro- og mikromineraler har en tendens til at bundfælde i blandetanken eller på vejen fra tanken til udfodringsventilen.

Hvis mineraler og vitaminer tilsættes foderet i flydende form, kan det forventes, at de vil være bedre opblandet og forefindes i foderet i en for grisene umiddelbart lettere tilgængelig form, hvorved den tildelte mængde kan reduceres.

I en tidligere afprøvning (medd. nr. 372, 1997) blev der ikke fundet forskel på produktionsresultaterne mellem grise, der fik vådfoder med flydende mikromineraler, sammenlignet med grise, der fik vådfoder med mikromineraler fra en tør foderblanding. I afprøvningen blev homogeniteten af mineraler i vådfoderet undersøgt. Der var en tendens til, at indholdet af flydende mineraler i foder udfodret tæt ved blandetanken var mindre end i foder udfodret langt fra blandetanken. Forskellen kunne imidlertid skyldes en forskel i tørstofindholdet, idet tørstofindholdet var lavest langt væk fra blandetanken. Afprøvningen viste, at det anvendte udstyr til dosering af opløste mineraler fungerede tilfredsstillende.

En direkte tilsætning af flydende vitamin og mineral forventes især for vitaminernes vedkommende at give et mindre proces/håndteringstab end brug af tørre forblandinger (jf. medd. 404, 1998), hvilket betyder, at doseringen kan reduceres, uden at grisene får færre vitaminer i foderet.

Enzymet fytase øger fordøjeligheden af foderstoffernes indhold af fosfor. Fytase har endvidere indflydelse på optagelsen af andre mineraler heriblandt calcium. Fytase er oftest anvendt i foderstofindustrien for at kompensere for varmebehandlingen, der ødelægger det naturligt forekommende fytase i foderstofferne. Tilsætning af fytase har imidlertid også effekt på ikke-varmebehandlet foder jf, Damgaard Poulsen, 1996.

LØVEN AGRO har udviklet et koncept, hvor vitaminer, enzym og mineraler findes i flydende form. Konceptet består af tre forskellige blandinger indeholdende henholdsvis:

-	Vitaminerne A, D3, E, K3, B1, B2, B6, B12, D-pantothensyre, Niacin, Biotin samt enzymet fytase
-	Mikromineralerne jern, zink, mangan, kobber, jod og selen (Fe, Zn, Mn, Cu, I, Se)
-	Ffosfor (P)

Formålet med afprøvningen var, at undersøge om flydende forblandinger med vitaminer, fytase og mineraler tilsat direkte i blandetanken med reduceret dosis i forhold til norm kan erstatte en almindeligt anvendt tør vitamin- og mikromineralforblanding og fosfor (MCP). Effekten måles primært på dækningsbidrag pr. stiplads.

Formålet var endvidere at undersøge om vitaminer og mineraler i tør henholdsvis flydende form opblandes homogent i vådfoderet, og om der sker afblanding i forbindelse med udfodringen.

MATERIALER OG METODER

Afprøvningen blev gennemført i én besætning med indkøbte smågrise. Grisene indgik i forsøget, fra de vejede ca. 40 kg og til levering ved ca. 100 kg. Ved indsættelse i forsøg var grisenes vægt og kønsfordeling mellem stierne ensartet. Grisene blev i sti/forsøgsgruppe indtil levering, med mindre de døde eller blev syge og derfor blev flyttet til en sygeafdeling eller lignende.

Der indgik i alt 1.224 grise i forsøget fordelt på 11 hold (gentagelser) og ca. 610 grise pr. forsøgsgruppe.

Slagtesvinestalden var delt i syv sektioner med hver to forsøgsstier. Stierne var indrettet som toklimastier med delvist spaltegulv.

Der blev sammenlignet to foderblandinger:

Kontrolgruppe:	Hjemmeblandet foder med kridt, fodersalt, monocalciumfosfat samt tør vitamin-/mineralforblanding. Tilsætningen af vitaminer og mineraler svarede til 100 pct. af norm.
Forsøgsgruppe:	Hjemmeblandet foder med kridt og fodersalt tilsat flydende vitamin, fytase og mikromineralforblanding, samt fosforsyre tilsat direkte i vådfoderblandetanken. Tilsætningen af vitaminer svarede til 80 pct., og tilsætningen af mikromineraler svarede til 63-97 pct. af de danske normer. Tilsætningen af fytase svarede til 100 FTU pr. kg tørfoder.

Foder

Grisene blev fodret semi ad libitum i hele vækstperioden. Foderet blev tildelt via en langkrybbe med en ad libitum-føler.

Foderet til begge grupper indeholdt de samme råvarer, bortset fra typen og indhold af vitaminer og mineraler, og at forsøgsfoderet var tilsat fytase jf. appendiks 1. Næringsstofindholdet i kontrolfoderet svarede til de danske normer jf. Fokus på Normer for Næringsstoffer, 1998. Det samme var tilfældet for forsøgsfoderet på nær indholdet af vitaminer og mineraler. Alle vitamin- og mineralforblandinger blev leveret af LØVEN AGRO.

I forsøgsfoderet var tilsætningen af flydende vitaminer og mineraler reduceret i forhold til kontrol. Tilsætningen af vitaminer var for alle vitaminers vedkommende reduceret med 20 pct. For mikromineralernes vedkommende var der følgende reduktioner i tilsætningen:

Jern, 37 pct.

Zink og mangan, 27 pct.

Kobber og selen, 3 pct.

Jod, 13 pct.

I forsøgsfoderet blev der tilsat fytase i en mængde svarende til 100 FTU pr. kg tørfoder. Effekten af bedre opblanding/tilgængelighed af flydende fosfor samt brug af fytase blev indregnet til i alt 0,14 g fordøjelig fosfor pr. FEs. Det svarede til en reduktion i indholdet af totalfosfor på 4 pct.

I vådfoderet til forsøgsgruppen var det planlagt, at indholdet af calcium var reduceret med 3-4 pct. i forhold til kontrolfoderet.

Den tørre vitamin- og mikromineralforblanding, ekstra E-vitamin og monocalciumfosfat blev en gang om måneden opblandet i hvede til en delblanding, som efterfølgende blev doseret i vådfoderblandetanken.

Fodringsanlæg

Grisene blev fodret ved hjælp af to parallelle vådfodringsanlæg, der hver bestod af en blandetank og en rørstreng. I den ene tank blev der kun udfodret foder med flydende vitamin- og mineralforblandinger, og i den anden tank blev der kun udfodret foder med tørre forblandinger.

De flydende vitaminer, fytase, mikromineraler og fosforsyre blev doseret direkte i vådfoderblandetanken via et separat doseringsanlæg, der blev styret af vådfodringsanlæggets computer, jf. appendiks 2.

Doseringsanlægget var en modificeret udgave af tidligere anvendt udstyr til dosering af flydende mikromineraler (medd. nr. 372, 1997).

Foderanalyser

Der blev udtaget foderprøver for at undersøge følgende:

-	Indhold af næringsstoffer i vådfoder
-	Indhold (genfindingsprocent) og stabilitet af vitamin- og mineralforblandinger
-	Indhold og afblanding af vitaminer og mineraler i vådfoder i forbindelse med udfodring

Indholdet af vitaminer i tørre såvel som flydende vitaminforblandinger blev bestemt i prøver udtaget straks efter produktion, samt ca. 4 og 10 uger efter. Der blev endvidere foretaget vitamin- og mineralanalyser af færdigfoder udtaget på forskellige dage. Vitamin- og mineralanalyserne blev brugt til bestemmelse af foderets indhold, samt til at bestemme holdbarhed og genfindingsprocenten for vitaminer og mineraler i forblandingerne. Genfindingsprocenten er udtryk for indholdet af vitamin/mineral i forblandingen i forhold til det deklarerede indhold.

For de nævnte vitaminanalyser foreligger der nogle relative standardafvigelser, som er brugt til at bestemme, om eventuelle forskelle mellem analyseresultater var forskellige eller et udtryk for den usikkerhed, der er på analysemetoden, appendiks 3. Eventuelle forskelle mellem analyseresultaterne er beskrevet som sikre, hvis de viste sig ved en statistisk behandling af resultaterne samtidig med, at forskellen var større end to gange analysens relative standardafvigelse. Den relative standardafvigelse var for nogle analysers vedkommende afhængig af vitaminkoncentrationen.

Alle vitaminanalyser blev lavet af LØVEN AGRO (blindede prøver hvor det var muligt). Resten af analyserne blev lavet af AnalyCen.

Registreringer

Grisenes indsættelsesvægt

Antal grise pr. ventil/forsøgsenhed

Foderforbrug

Antal behandlede eller udtagne grise

Antal døde grise

Slagtevægt

Kødprocent

Antal grise med bemærkninger

Antal kasserede grise.

Foderforbrug, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata blev registreret på stiniveau. Resultaterne er angivet som gennemsnitstal korrigeret til samme vægt ved indsættelse og slagtning.

Doseringsnøjagtighed

Nøjagtigheden i forbindelse med udfodring af vådfoder blev i begge anlæg kontrolleret ved at opsamle foder i en plastiksæk i forbindelse med udfodringen og efterfølgende sammenligne den udfodrede mængde med den mængde, fodercomputeren havde noteret som værende udfodret. Nøjagtigheden blev af praktiske årsager testet ved udfodring af 30-50 kg vådfoder. Der blev gennemført i alt 37 kontrolvejninger heraf 18 i selve afprøvningsperioden.

Nøjagtigheden af det anvendte doseringsudstyr (doseret mængde ifølge doseringscomputer) blev kontrolleret, dels vha. et beregnet forbrug, dels ved at bestemme det aktuelle forbrug vha. kontrolvejninger:

-	Beregnet forbrug for en given periode blev bestemt ud fra det antal FEs, som fodercomputeren havde summeret op som værende blandet og udfodret. For hver 1.000 FEs var doseringsudstyret programmeret til at dosere bl.a. 2.000 g flydende vitaminforblanding.
-	Aktuelt forbrug for en given periode blev bestemt ved at veje mængden af forbrugt vitaminforblanding ved hjælp af en vejecelle placeret under tønden med vitaminforblanding.

Der blev gennemført i alt 17 bestemmelser af aktuelt forbrug af flydende vitaminforblanding samt 17 bestemmelser af forventet forbrug af flydende vitamin- og mineralforblanding samt fosforsyre.

Statistik

Forsøgsenheden svarede til en dobbeltsti med ca. 60 grise, der blev fodret via én foderventil. Forsøgsenheden svarede til en gentagelse eller et hold.

Data blev statistisk behandlet. DB/stiplads/år blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og slagtning. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: Sektion, hold, hold inden for sektion og gruppe. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau.

Den primære forsøgsparameter var produktionsværdi, der er et sammensat indeks bestående af foderforbrug, tilvækst og kødprocent. De sekundære forsøgsparametre var foderforbrug, daglig tilvækst, kødprocent, sygdomsbehandlinger og dødsårsager.

Produktionsværdien, angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år, blev beregnet. Produktionsværdien beregnes ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) ved en foderpris på 1,15 kr. pr. FEs for alle grupper. Den gennemsnitlige købspris for 30 kg’s grise og afregningsprisen inkl. efterbetaling for det seneste år indgår desuden i beregningen af produktionsværdien.

Forskelle i indhold eller afblanding af vitaminer og mineraler blev testet ved hjælp af T-test og variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. For vitaminernes vedkommende blev eventuelle forskelle endvidere sammenholdt med analysemetodernes relative standardafvigelse jf. appendiks 3.

For vitaminerne A, E, B1 og B2, samt mineralerne zink, kobber, jern, selen, og fosfor fra hver type af forblanding samt calcium og natrium blev variationskoefficienten beregnet for analyseresultater af foderprøver udtaget ved blandetanken og ved den fjerneste ventil. Variationskoefficienten for alle analyseresultater for et givent vitamin/mineral blev endvidere beregnet. Variationskoefficienten bruges som udtryk for, hvor ensartet foderet er, når det kommer ud af blandetanken, samt når det udfodres. Variationskoefficienten er 0, hvis indholdet af det pågældende vitamin/mineral er ens fra dag til dag, samt fra den ene ende af fodringsanlægget til den anden.

RESULTATER OG DISKUSSION

Dosering og doseringssnøjagtighed

Beskrivelse af doseringsanlæg og proceduren ved dosering af flydende forblandinger er beskrevet i appendiks 2.

Mængden af doseret forblanding ifølge doseringsanlægget blev sammenholdt, dels med det forventede forbrug beregnet i relation til den udfodrede mængde FEs, dels med en kontrolvejning, jf. afsnit vedrørende materialer og metoder. Resultaterne fremgår af tabel 1.

Det beregnede forbrug af vitaminforblanding var 4,6 promille højere end det, doseringsanlægget angav, mens der kun var en forskel på 1,0 promille mellem doseringsanlægget og kontrolvejningen. Forskellen mellem det beregnede forbrug af mineralforblanding, henholdsvis fosforsyre i forhold til doseringsanlægget, var 1,7 og 4,3 promille. Nøjagtigheden i det anvendte doseringsudstyr anses derfor som værende meget stor og giver mulighed for en meget præcis dosering af flydende komponenter.

Vådfodringsanlæggenes doseringsnøjagtighed blev ligeledes undersøgt og kontrolleret for at sikre, at en forskel i doseringsnøjagtighed ikke påvirkede produktionsresultaterne. Forskellen mellem den ønskede og den udfodrede mængde vådfoder varierede på de to fodringsanlæg mellem 0,9 og 1,8 pct. Det betragtes som værende tilfredsstillende.

Tabel 1. Total mængde flydende forblanding og fosforsyre bestemt via doseringsanlæg, beregning og kontrolvejning

	Doseret mængde ifølge doseringscomputer	Beregnet forbrug	Aktuelt forbrugt (kontrolvejning)
Vitaminforblanding, kg	1.073,1	1.078,0	1.072,0
Mineralforblanding, kg	1.111,5	1.109,6	-
Fosforsyre, kg	560,3	562,7	-

Vitaminanalyser

Den planlagte tilsatte mængde vitamin i forsøgsgruppen var for alle vitaminer 20 pct. under normen og dermed også 20 pct. under tilsætningen i kontrolgruppen. Analyser af vådfoderet viste, at indholdet af A- og B2-vitamin var henholdsvis 5,5 og 7,0 pct. lavere i forsøgsfoderet end i kontrolfoderet, mens totalindholdet af E- og B1-vitamin var henholdsvis 2,9 og 7,2 pct. højere i forsøgsfoderet, appendiks 4.

Stabiliteten af vitaminer i flydende såvel som tørre forblandinger blev undersøgt, og resultatet er vist i tabel 2 som genfindingsprocent (det analyserede indhold i procent af det garanterede). Stabiliteten blev belyst ved at sammenligne genfindingsprocenten straks efter produktion af forblandingen (start), ca. 4 uger efter produktion (midt) og ca. 10 uger efter produktion (slut). For alle undersøgte vitaminer var der ingen sikker forskel i genfindingsprocenten ved start, midt eller til slut mellem de to typer forblanding vitaminerne kom fra. Det faldende indhold af vitaminer over tid var ens for begge forblandingstyper, og var ikke statistisk sikkert.

Tabel 2. Indhold og stabilitet af vitaminer i forblandinger angivet som genfindingsprocent, gns. af 4 analyser

Antal uger efter produktion, stk.			0 uger (Start)	4 uger (Midt)	10 uger (Slut)
A-vitamin	Flydende forblanding	113		108	102
	Tør forblanding	93		90	92
E-vitamin	Flydende forblanding	103		101	102
	Tør forblanding	97		94	92
B1-vitamin	Flydende forblanding	93		88	83
	Tør forblanding	95		90	85
B2-vitamin	Flydende forblanding	95		91	91
	Tør forblanding	91		86	85

Vitaminernes evne til sammen med foderets øvrige komponenter at blive opblandet til en homogen masse blev undersøgt ved at udtage foderprøver først og sidst på foderstrengen. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel mellem indholdet af vitaminer i vådfoder udtaget ved blandetanken, sammenlignet med indholdet af vitaminer i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil, tabel 3. Der skete altså ingen afblanding af vådfoderets vitaminindhold i forbindelse med udfodringen.

For hvert vitamin og for hver type af forblanding er variationskoefficienten beregnet for analyseresultater af foderprøver udtaget ved blandetanken og ved den fjerneste ventil, tabel 3. Analyseresultater af alle typer vitaminer, både tørre og flydende, på nær “tør” A-vitamin, viste mindre variation (variationskoefficienten var mindre eller på samme niveau) i foder udtaget fra den fjerneste ventil sammenlignet med foder udtaget fra ventilen tættest ved blandetanken. Der var stor spredning på resultaterne for “tør” A-vitaminanalyser af foderprøver udtaget fra den fjerneste ventil og derfor også en stor variationskoefficient. Generelt (for alle prøver af en given type vitamin) var der en større variation, når vitaminerne stammede fra den tørre forblanding, end når de stammede fra den flydende forblanding. Dette antyder, at anvendelse af flydende vitaminforblanding medfører mere homogene foderblandinger, end hvis der anvendes en tør forblanding.

Tabel 3. Vådfoderets indhold af vitaminer samt homogenitet i forbindelse med udfodring, gns. af 5 analyser

Vitamin	Gruppe	Ved blandetank			Ved fjerneste ventil			*Alle prøver )**
		Gns.	*Var.koef.,* *pct.*	Gns.		*Var.koef.,* *pct.*	*Var.koef.,* *pct.*
A, i.e. pr. kg	Kontrol, tør	1.162	20,6	922		59,9	42,8
	Forsøg, flyd.	874	21,4	1018		6,1	17,0
E, mg pr. kg	Kontrol, tør	18,24	10,0	18,22		5,4	7,6
	Forsøg, flyd.	17,94	6,9	18,28		3,4	5,2
B1, mg pr. kg	Kontrol, tør	0,67	43,1	0,72		34,5	36,8
	Forsøg, flyd.	0,71	29,1	0,78		22,8	24,9
B2, mg pr. kg	Kontrol, tør	1,58	15,4	1,66		10,5	12,6
	Forsøg, flyd.	1,48	6,3	1,53		8,0	7,0
*) Både prøver udtaget ved blandetank og fjerneste ventil

Mineralanalyser

Analyser af vådfoderet viste, at totalindholdet af zink, kobber, jern, fosfor og calcium i forsøgsfoderet var henholdsvis 10,4, 7,7, 8,1, 3,1 og 12,4 pct. lavere end i kontrolfoderet, appendiks 4. Totalindholdet af selen og natrium var henholdsvis 14,8 og 16,9 pct. højere i forsøgsfoderet end i kontrolfoderet.

Stabiliteten af mikromineraler i flydende, såvel som tørre forblandinger, blev undersøgt, og resultatet er vist i tabel 4 som genfindingsprocent (det analyserede indhold i procent af det garanterede). Stabiliteten blev belyst ved at sammenligne genfindingsprocenten straks efter produktion af forblandingen (start), ca. 4 uger efter produktion (midt) og ca. 10 uger efter produktion (slut). For alle undersøgte mineralers vedkommende var genfindingsprocenten ved start såvel som til slut på samme niveau, uanset om der var tale om flydende eller tør forblanding. Der var ingen væsentlige forskelle mellem genfindingsprocenten på henholdsvis de tørre og de flydende forblandinger.

Tabel 4. Indhold og stabilitet af mikromineraler i forblandinger angivet som genfindingspct., gns. af 4 analyser

Antal uger efter produktion, stk.			0 uger (Start)	4 uger (Midt)	10 uger (Slut)
Zink	Flydende forblanding	94		89	91
	Tør forblanding	94		92	91
Kobber	Flydende forblanding	98		96	94
	Tør forblanding	103		99	100
Jern	Flydende forblanding	93		92	90
	Tør forblanding	96		96	94
Selen	Flydende forblanding	110		104	107
	Tør forblanding	108		101	103

Vådfoderets indhold af mineraler samt homogenitet i forbindelse med udfodring blev undersøgt i relation til syv forskellige mineraler, tabel 5. Generelt var der ingen statistisk sikker forskel mellem indholdet af mineraler i vådfoder udtaget ved blandetanken sammenlignet med indholdet af mineraler i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil.

Der var i begge forsøgsgrupper en tendens (p = 0,1) til, at calciumindholdet var mindre i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil sammenlignet med indholdet i vådfoder udtaget ved blandetanken, hvilket også er set i tidligere undersøgelser (Erfaring nr. 9603, 1996). Der blev altså ikke som i tidligere undersøgelser (medd. nr. 372, 1997) set et generelt lavere indhold af flydende mikromineraler i vådfoder udtaget ved blandetanken sammenlignet med foder udtaget fjerneste fra blandetanken.

For hvert mineral og hver type af forblanding er variationskoefficienten beregnet for resultater af foderanalyser udtaget ved blandetanken og ved den fjerneste ventil, tabel 5. For alle mikromineraler fra en tør forblanding og fosfor fra MCP var variationskoefficienten lavest for foderprøver udtaget ved blandetanken. Især ved zink, kobber og jern var der stor forskel i variationskoefficienten. For mikromineraler og fosfor fra en flydende forblanding var variationskoefficienten for zink, selen og fosfor lavest for foderprøver udtaget ved fjerneste ventil. Variationskoefficienten for alle mikromineraler var generelt (alle prøver) lavest i foder med flydende forblanding. Dette antyder, at anvendelse af flydende mikromineralforblanding medfører mere homogene foderblandinger, end når der anvendtes en tør forblanding.

Tabel 5. Vådfoderets indhold af mineraler samt homogenitet i forbindelse med udfodring, gns. af 10 analyser

Mineral	Gruppe	Ved blandetank			Ved fjerneste ventil			*Alle prøver )**
		Gns.	Var.koef., pct.	Gns.		Var.koef., pct.	Var.koef., pct.
Tørstof, pct.	Kontrol	25,2	11,8	24,8		10,7	11,0
	Forsøg	24,5	12,1	24,1		11,7	11,6
Zink, mg/kg foder	Kontrol	34,6	20,2	36,4		34,6	28,1
	Forsøg	32,7	17,4	29,7		14,5	16,5
Kobber, mg/kg foder	Kontrol	16,0	48,4	20,9		88,1	75,8
	Forsøg	16,2	52,9	19,1		87,3	73,6
Jern, mg/kg foder	Kontrol	92,0	20,0	80,1		29,8	25,1
	Forsøg	81,2	12,5	73,8		14,5	14,0
Selen, mg/kg foder	Kontrol	0,085	30,0	0,081		32,6	30,6
	Forsøg	0,093	22,7	0,090		22,2	21,9
Fosfor, g/kg foder	Kontrol	1,61	12,9	1,60		15,6	13,9
	Forsøg	1,55	16,2	1,54		9,8	13,0
Natrium, mg/kg foder	Kontrol	712,3	28,6	742,1		31,2	29,3
	Forsøg	825,2	30,4	874,4		26,4	27,8
Calcium, g/kg foder	Kontrol	2,24	27,4	2,18		13,6	21,3
	Forsøg	2,05	30,7	1,77		26,4	29,2
*) Både prøver udtaget ved blandetank og fjerneste ventil

Sygdomsbehandlinger samt udtagne og døde slagtesvin

Der var ingen forskel mellem forsøgsgrupperne med hensyn til antallet af sygdomsbehandlede, udtagne eller døde slagtesvin.

Foderanalyser

Foderblandingernes analyserede indhold af næringsstoffer er vist i appendiks 5. Det analyserede indhold af aminosyrer var både i kontrol- og forsøgsgruppen lavere end normen til slagtesvin i det aktuelle vægtinterval (optimeringskrav for 45-100 kg). Det analyserede indhold af aminosyrer i forsøgsfoderet var endvidere 4-12 pct. lavere end i kontrolfoderet. Dette forhold har sandsynligvis haft negativ indflydelse på produktionsresultaterne i forsøgsgruppen forhold til kontrolgruppen.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for hele forsøgsperioden er angivet i tabel 6.

Produktionsværdien i form af DB/stiplads/år ved samme foderpris fremgår af tabel 7. Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien af at anvende de to forskellige typer og niveauer af vitamin-/mineralforblandinger.

Tabel 6. Produktionsresultater

Gruppe	Kontrol	Forsøg
Antal hold, stk.	11	11
Antal leverede grise, stk.	610	614
Vægt ved indsættelse, kg	38,9	38,3
Daglig tilvækst, g pr. dag.	721	716
Foderoptagelse, FEs pr. dag	2,21	2,13
Foderudnyttelse, FEs pr. kg tilvækst	3,04	3,00
Kødprocent	61,3	60,8

Tabel 7. Produktionsværdi for de to blandinger

Gruppe	Kontrol	Forsøg
Produktionsværdien pr. stiplads pr. år ¹⁾	585	577
Indeks	100	99
¹⁾ Tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Pris for en 30 kg’s gris 275 kr. Pris pr. FEs 1,15 kr. Afregning inkl. efterbetaling 8,81 kr. pr. kg, kiloregulering 3,95 kr.

Konklusion

Alle typer vitaminer, både tørre og flydende, på nær “tør” A-vitaminet, viste mindre variation i foder udtaget fra den fjerneste ventil sammenlignet med foder udtaget fra ventilen tættest ved blandetanken. Generelt (for alle prøver af en given type vitamin) var der en større variation i indholdet, når vitaminerne stammede fra den tørre forblanding, end når det stammede fra den flydende forblanding. Dette antyder, at anvendelse af flydende vitaminforblanding medfører mere homogene foderblandinger end ved anvendelse af tør forblanding.

Der var ingen statistisk sikker forskel mellem indholdet af mineraler i vådfoder udtaget ved blandetanken sammenlignet med indholdet af mineraler i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil. I begge forsøgsgrupper var der tendens (p = 0,1) til, at calciumindholdet var mindre i vådfoder udtaget ved den fjerneste ventil sammenlignet med indholdet i vådfoder udtaget ved blandetanken.

Variationen på analyseresultaterne af mineralerne var for alle mikromineraler lavest i foder med flydende forblanding. Dette tyder på, at anvendelse af flydende mikromineralforblanding medfører mere homogene foderblandinger, end hvis der anvendes en tør forblanding.

Der blev fundet et underindhold af aminosyrer i forsøgsfoderet i forhold til kontrolfoderet og normen.

Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien af at anvende de to forskellige typer og niveauer af vitamin-/mineralforblandinger, hvis der tages udgangspunkt i, at prisen for anvendelse af de to blandingskoncepter er ens.

Afprøvningen viste, at flydende forblandinger med vitaminer, fytase og mineraler tilsat direkte i blandetanken med reduceret dosis i forhold til normen kan erstatte en almindelig anvendt tør vitamin-/mikromineralforblanding og fosfor (MCP).

REFERENCER

Den rullende Afprøvning. Erfaring nr. 9603,1996. Afblanding af vådfoder.

Den rullende Afprøvning. Fokus på Normer på næringsstoffer, 1998.

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 372, 1997. AquaBlend - vandopløste mineraler i vådfoder til slagtesvin.

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 404, 1998. Flydende vitaminforblandinger sprøjtet på pelleteret færdigfoder til slagtesvin.

Forskningsrapport nr. 53, Danmarks JordbrugsForskning, Foulum 1996. Effekten af fytasetilsætning på fordøjeligheden af fosfor i foderblandinger til svin. H. Damgaard Poulsen.

Apendiks 1

Forblandingernes sammensætning

Tilsætningsstoffer i flydende forblanding med vitaminer og fytase
A-vitamin	1.600 i.e. pr. gram
D3-vitamin	i.e. pr. gram
E-vitamin (alfa-tokoferol)	22.000/36.000 mg pr. kg *)
K3-vitamin	800 mg pr. kg
B1-vitamin	800 mg pr. kg
B2-vitamin	800 mg pr. kg
B6-vitamin	1.200 mg pr. kg
B12-vitamin	8 mg pr. kg
D-pantothensyre	4.000 mg pr. kg
Niacin	8.000 mg pr. kg
Biotin	20 mg pr. kg
Fytase	46.200 FTU/kg
*) Indholdet af E-vitamin blev hævet i løbet af afprøvningen

Tilsætningsstoffer i flydende forblanding med mikromineraler
Jern	25.500/20.600 mg pr. kg
Zink	34.000/31.900 mg pr. kg
Mangan	12.900/12.050 mg pr. kg
Kobber	13.200/12.300 mg pr. kg
Iod	102/106 mg pr. kg
Selen	147/137 mg pr. kg
*) Der blev anvendt to forskellige blandinger i afprøvningen

Tilsætningsstoffer i flydende forblanding med fosfor
Fosfor	110 g fosfor pr. kg

Tilsætningsstoffer i tør vitamin- og mikromineralforblanding
A-vitamin	2.000 i.e. pr. gram
D3-vitamin	200 i.e. pr. gram
E-vitamin (alfa-tokoferol)	27.500 mg pr. kg *)
K3-vitamin	1000 mg pr. kg
B1-vitamin	1000 mg pr. kg
B2-vitamin	1000 mg pr. kg
B6-vitamin	1.500 mg pr. kg
B12-vitamin	10 mg pr. kg
D-pantothensyre	5.000 mg pr. kg
Niacin	10.000 mg pr. kg
Biotin	25 mg pr. kg
Jern	33.500 mg pr. kg
Zink	45.000 mg pr. kg
Mangan	17.000 mg pr. kg
Kobber	13.000 mg pr. kg
Iod	125 mg pr. kg
Selen	145 mg pr. kg
*) Den anførte forblanding blev brugt uden og med ekstra E-vitamin

Appendiks 2

Dosering af flydende vitaminer og mineraler

Anlægget (Mikros fra Big Dutchman, Skandinavien) til dosering af de flydende forblandinger bestod af følgende komponenter:

-	doseringscomputer
-	vejecelle med vejebeholder - nøjagtighed på ± 2 gram
-	slangepumper til at flytte de flydende forblandinger fra lagerbeholderen til vejebeholderen

Flydende vitamin- og mineralforblandinger blev doseret direkte i blandetanken via en vejebeholder, der hang i en vejecelle. Doseringen blev styret af en doseringscomputer, der var et integreret modul i Big Dutchman’s MC 99 computersystem. Doseringen forløb på følgende måde:

-	Vådfodercomputeren sender besked til doseringscomputeren, som styrer mikrodoseringsanlægget. Denne besked indeholder oplysninger om hvilken recept, der skal blandes, samt hvor mange FEs der skal blandes.
-	Doseringscomputeren var fra starten programmeret til at dosere: 2.000 g vitaminforblanding pr. 1.000 FEs 2.053 g mineralforblanding pr. 1.000 FEs 1.646 g fosforsyre pr. 1.000 FEs.
-	Ud fra oplysningerne fra vådfodercomputeren finder doseringscomputeren den rigtige recept og udvejer de mængder flydende forblanding, der skal bruges i det pågældende foder.
-	Doseringen foregår ved, at de flydende produkter - ét af gangen - pumpes op i vejebeholderen. Når den ønskede mængde er tilstede, stoppes pumpen, og den eksakte mængde forblanding bestemmes og gemmes. Derefter lukkes blandingen ned i blandetanken, og vejebeholderen skylles, hvorefter næste forblanding kan doseres.
-	Vejeenhed og computer kontrollerer hele tiden systemet og stopper vådfodringsanlægget, hvis de forventede mængde forblanding ikke doseres.

Vejebeholderen hænger i en vejecelle og er på 15 kg. I følge Big Dutchman arbejder anlægget med en nøjagtighed på et par gram pr. indvejning og anlægget kan derfor håndtere indvejninger fra 30 til 15.000 gram.

Pumperne kan tåle at arbejde med koncentrerede syrer ned til pH på ca. 1, og er således også egnede til tilsætning af andre produkter, såsom myresyre og eventuelt enzymer.

Doseringscomputeren er lavet som et integreret modul i Big Dutchman MC 99 computersystem, og kan derfor også vendes til andre opgaver. Computeren bruges til at opsamle data fra en given produktion af foder og det er muligt hele tiden af følge, hvormeget forblanding der er anvendt. Computeren er med til at sikre, at de flydende komponenter kommer i blandetanken og vil give en “hård” alarm hvis der opstår en fejlsituation der medfører at der ikke er et flow af flydende komponenter i doseringssystemet.

Appendiks 3

Anvendte vitaminanalyser og analysernes relative standardafvigelse
Vitamin	Analysereference	Enhed	Interval	Relativ standardafvigelse
A	LMBG 49,00-3, 1985	i.e. pr. g	0 - 99 100 - 999 1.000 - 10.000 > 10.000	15,3 pct. 5,7 pct. 4,0 pct. 3,6 pct.
E	Plantedir. BTV 120.842	mg pr. kg.	0 - 10 > 10	11,0 pct. 7,6 pct.
B1	LST AV 0042	mg pr. kg.	> 1	8,0 pct.
B2	LST AB 187,2	mg pr. kg.	> 0,1	10,2 pct.

Appendiks 4

Vådfoderets analyserede indhold af vitaminer, gennemsnit af 13 analyser pr. gruppe
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Reduktion i forhold til kontrol, pct.
A-vitamin, i.e. pr. kg foder	958	905	5,5
E-vitamin, mg pr. kg foder	18,71	19,25	Ingen (+2,9)
B1-vitamin, mg pr. kg foder	0,69	0,74	Ingen (+7,2)
B2-vitamin, mg pr. kg foder	1,57	1,46	7,0

Vådfoderets analyserede indhold af mineraler, gennemsnit af 22 analyser pr. gruppe
Gruppe	Kontrol	Forsøg	Reduktion i forhold til kontrol, pct.
Zink, mg pr. kg foder	34,6	31,0	10,4
Kobber, mg pr. kg foder	18,3	16,9	7,7
Jern, mg pr. kg foder	86,3	79,3	8,1
Selen, mg pr. kg foder	0,081	0,093	Ingen (+14,8)
Fosfor, g pr. kg foder	1,59	1,54	3,1
Natrium, mg pr. kg foder	727,2	849,8	Ingen (+16,9)
Calcium, g pr. kg foder	2,25	1,97	12,4

Appendiks 5

Blandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - gennemsnit af 4 analyser
Gruppe	Kontrol			Forsøg
Næringsstofindhold	Beregnet	Analyseret	Beregnet		Analyseret
Vand, pct.	72,9	73,5	74,2		74,0
FEs pr. 100 kg	31,4	32,8	31,4		32,8
Råprotein, g pr. FEs	167	155	168		154
Lysin, g pr. FEs	8,8	8,1	8,9		7,5
Methionin, g pr. FEs	3,1	2,5	3,1		2,4
Cystin, g pr. FEs	2,9	2,6	2,8		2,3
Treonin, g pr. FEs	6,0	5,5	6,0		5,0
Calcium, g pr. FEs	7,0	7,5	6,8		6,9
Total-fosfor, g pr. FEs	4,8	4,6	4,6		4,6

Arkiv nr.: 4170, Projektnr.: P000394