Flushing af sopolte med forskellige blandinger

SAMMENDRAG

Det blev undersøgt, om flushing med 3 forskellige foderblandinger i ca. 10 dage før 2. brunst påvirkede kuldstørrelsen i det efterfølgende kuld. De 3 blandinger havde forskelligt procentvis indhold af stivelse og protein. Energiindholdet var ens i blandingerne - 107 FEs pr. 100 kg.

Afprøvningen blev gennemført i 3 nystartede sobesætninger og omfattede 379 sopolte.

Der var ikke forskelle i kuldstørrelsen og faringsprocenten ved flushing med foderblandinger indeholdende mellem 16-21 pct. protein og mellem 44-52 pct. stivelse.

Flushingperioden varierede fra 5 til 14 dage, uden at dette tilsyneladende påvirkede kuldstørrelsen. Dette tyder på, at en flushingperiode på mindst 5 dage før løbning er tilstrækkelig.

Denne afprøvning tyder på, at effekten af flushing primært skyldes den ekstra fodermængde sopolte får tildelt i perioden før løbning og ikke i fodermængdens sammensætning.

BAGGRUND

Mange forsøg har vist, at sopolte, som fodres efter ædelyst i 10-14 dage før brunst, har flere ægløsninger end sopolte som fodres restriktivt.

Denne foderstrategi kaldes flushing og effekten skyldes sandsynligvis, at glukoseniveauet i blodet øges. Dette betyder også, at udskillelsen af insulin øges. Engelske undersøgelser har vist, at insulin stimulerer antallet af ægløsninger, da dette hormon tilsyneladende reducerer follikelhenfaldet, samt øger plasmaindholdet af østradiol i forbrunsten. Andre undersøgelser peger på, at protein kan øge niveauet af LH (det luteiniserende hormon) i plasma, som også stimulerer antallet af ægløsninger.

Afdelingen for Ernæring og Reproduktionhar ikke fundet undersøgelser, som viser om effekten af flushing kan forbedres ved at anvende foderblandinger med forskellig indhold af protein og stivelse i perioden før brunsten.

Formålet med afprøvningen var at undersøge, om brug af foderblandinger med ekstra stivelse og protein i 10-14 dage før brunst kunne øge antallet af ægløsninger og dermed antallet af levendefødte grise pr. kuld.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i 3 nyetablerede besætninger. Sopoltene blev delt i 3 ens grupper ved indsættelse i besætningerne, således at grupperne var ens med hensyn til alder, vægt og genetisk baggrund.

Alle sopoltene var LY-polte. Sopoltene blev fodret med en almindelig sofoderblanding til diegivende søer. Sopoltene var opstaldet stivis med 4 sopolte i hver sti.

Når sopoltene var ca. 180 dage gamle, blev de introduceret for en orne for at fremkalde første brunst. Denne brunst blev registreret og ca. 10 dage efter fik sopoltene i 2 af grupperne en anden foderblanding, mens den sidste gruppe fortsatte på kontrolblandingen. Efter foderskiftet blev sopoltene i alle 3 grupper fodret efter ædelyst frem til 2. brunst (flushing). Energiindholdet var ens i de 3 blandinger - 107 FEs pr. 100 kg.

De 3 foderblandinger:

Kontrol:	Kontrolblanding: Traditionel sofoderblanding baseret på korn, sojaskrå og animalsk fedt.
Stivelse:	Stivelsesblanding: Traditionel sofoderblanding baseret på korn, sojaskrå og animalsk fedt. Blandingen var tilsat 20 pct. kartoffelstivelse.
Protein:	Proteinblanding: Traditionel slagtesvineblanding baseret på korn, sojaskrå og animalsk fedt.

Analyseret indhold af stivelse og protein i pct. af foderet.
Blanding	Kontrol	Stivelse	Protein
Stivelse, pct.	45	52	44
Protein, pct.	16	16	21

Stivelsesblandingen var fremstillet specielt til denne afprøvning af Afd. for Landbrugsdrift, Statens Husdyrbrugsforsøg, Foulum.

Der var ikke problemer med at få sopoltene til at æde de 3 foderblandinger i flushingperioden. Den gennemsnitlige daglige foderstyrke var ca. 3,5 FEs i flushingperioden. Fra indsættelse og frem til flushingsperiodens begyndelse fik sopoltene 2,4 FEs pr. dag.

Ved løbning blev sopoltenes brunststyrke og selve parringsforløbet vurderet subjektivt. Der blev anvendt samme ornerace og løbestrategi i de 3 grupper.

Efter løbning blev sopoltene opstaldet individuelt og fodret med kontrolblandingen frem til faringen.

Foderstrategien i drægtighedsperioden var ens i de 3 grupper.

RESULTATER OG DISKUSSION

Brunsttidspunktet varierede mellem sopoltene i hver sti. Typisk var der 5 dage mellem første og sidste sopolt, som kom i brunst. Foderstyrken blev hævet ca. 10 dage efter at den sidste sopolt i en sti blev registreret i brunst. Dette medførte at flushingperiodens længde ikke var ens for sopoltene.

Ved løbning blev der ikke fundet forskelle i brunststyrke og parringsforløb mellem de 3 grupper. Sopoltene blev i gennemsnit flushet i 10 dage.

Produktionsresultaterne, målt på levendefødte grise pr. kuld og faringsprocent, var ikke ens i de 3 besætninger, da der var vekselvirkning mellem behandling og besætning.

Sopoltenes ædetid i flushingperioden var cirka dobbelt så lang, når de fik sofoder, i forhold til når de fik stivelses- og proteinfoder.

Produktionsresultater fra besætningerne er vist i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsresultater
Besætning 1	Kontrol	Stivelse	Protein
Antal løbne sopolte Faringsprocent Levendefødte pr. kuld Dødfødte pr. kuld	40 88 9,9 0,6	30 88 9,7 0,6	28 89 9,8 0,5
Besætning 2	Kontrol	Stivelse	Protein
Antal løbne sopolte Faringsprocent Levendefødte pr. kuld Dødfødte pr. kuld	50 93 9,5 0,4	47 90 10,2 0,6	48 88 10,0 0,5
Besætning 3	Kontrol	Stivelse	Protein
Antal løbne sopolte Faringsprocent Levendefødte pr. kuld Dødfødte pr. kuld	45 91 10,3 0,5	44 89 11,1 0,6	47 87 11,4 0,5

Selvom kuldstørrelsen tilsyneladende var større i stivelses- og proteingruppen i besætning 2 og 3, var der ingen signifikante forskelle mellem grupperne indenfor besætningerne eller på hele materialet. Det vil sige, at kuldstørrelsen tilsyneladende ikke kan øges ved at flushe sopolte med en foderblanding med ekstra stivelse eller ekstra protein.

De 3 blandinger varierede i proteinindhold mellem 16-21 pct. og i stivelsesindhold mellem 44-52 pct. Resultaterne viste, at kuldstørrelse ikke påvirkes af disse niveauforskelle. Det er således alene den ekstra fodermængde i flushingperioden, der giver effekten på kuldstørrelsen, og ikke den ekstra fodermængdes indhold af protein og stivelse. Den tilsyneladende større kuldstørrelse, som blev konstateret i 2 af besætningerne i gruppe 2 og 3, må derfor tilskrives selve foderskiftet i flushingperioden.

En større niveauforskel mellem blandingernes indhold af stivelse havde været ønskelig, men det var ikke muligt af hensyn til foderpillernes kvalitet. Det vil sige, at det ikke ved nogle simple ændringer i fodersammensætningen med hensyn til stivelse, er muligt at stimulere en eventuel insulineffekt. Derfor har det ikke i denne afprøvning været muligt at eftervise om meget store mængder stivelse givet i flushingperioden øger kuldstørrelsen.

I afprøvningsperioden varierede flushingperioden fra 5-14 dage. Der var ingen sikker effekt af periode på kuldstørrelsen, da regressionskoeffecienten mellem flushingperioden og kuldstørrelse ikke var forskellig fra 0. Det tyder således på, at det er tilstrækkeligt at flushe sopoltene i ca. 5 dage før løbning. Dette stemmer overens med erfaringer fra udenlandske undersøgelser.

REFERENCER

K.A. Bryan, A.M. Clark and D.R. Hagen: Effekt of treatment with and subsequent withdrawal of exogenous porcine somatotropin on growth and reproductive caracteristics of gilts. J. Anim. Sci. 1990

P.J. Booth: Metabolic influences on hypotalamicpitutary - ovarion function in the pig. Journal of Reproduction and Fertility, supplement No. 40, 1990.

L.A. Den Hartog. The effect of energy intake on development and reproduction of gilts and sows, 1984.