Vurderet ud fra denne afprøvning må det fortsat anbefales at indrette slagtesvinestier til en flokstørrelse på 15-20 grise pr. sti. Hvis stien samtidig indrettes med 1/3 fast gulv er der mindst risiko for svineri i stierne.

Effekten af gruppestørrelse og gulvtype på produktionsresultater, stifunktion og arbejdsindsats i slagtesvinestier blev undersøgt i to besætninger. I hver besætning indgik seks forsøgsgrupper. Flokstørrelsen og gulvudformning varierede mellem grupperne. Flokstørrelserne i besætning 1 var lidt mindre end i besætning 2. Grisene blev fodret ad libitum via rørfodringsautomater. Der var samme antal grise pr. ædeplads i alle grupperne. Følgende grupper indgik i afprøvningen:

Gruppe 1:	17/21 grise pr. sti og1/3 fast gulv
Gruppe 2:	33/42 grise pr. sti og 1/3 fast gulv
Gruppe 3:	66/84 grise pr. sti og 1/3 fast gulv
Gruppe 4:	17/21 grise pr. sti og 2/3 fast gulv
Gruppe 5:	33/42 grise pr. sti og 2/3 fast gulv
Gruppe 6:	66/84 grise pr. sti og 2/3 fast gulv.

Undersøgelsen viste, at der generelt blev opnået den højeste tilvækst, den laveste vægtspredning og den bedste stifunktion ved at fastholde en flokstørrelse på 17-21 grise pr. sti og en indretning med 1/3 fast gulv, som er almindelig i danske slagtesvinestalde i dag. Ved at øge flokstørrelsen fra 17/21 grise pr. sti til 66/84 grise pr. sti blev tilvæksten reduceret med 33 og 50 g pr. dag i henholdsvis besætning 1 og 2. Denne forskel i tilvækst pr. dag var statistisk sikker (p<0,05). Der var ingen statistisk sikker forskel på kødprocent og dødelighed.

Vægtspredningen blev målt i besætning 1 og var højest i gruppen med 33 grise pr. sti, sandsynligvis fordi der kun var én foderautomat i stien, hvorved stærke grise kunne holde svagere grise væk fra ædepladsen. Øges stistørrelsen og dermed flokstørrelse er det derfor vigtigt at have ædepladser, med så stor indbyrdes afstand som mulig, for at også rangsvage grise får mulighed for at optage tilstrækkeligt med foder.

Med hensyn til svineri i stierne og grisenes renhed var den traditionelle sti med 1/3 fast gulv bedst. Hvad angår stifunktion blev der registreret besætningsforskelle, hvor det var besætningen, som havde den laveste staldtemperatur og det bedst fungerende overbrusningsanlæg, der opnåede den bedste funktion. Overdækninger der ikke kunne reguleres var en ulempe i sommermånederne, hvis der gik store grise i stierne. Ligeledes kunne det være et problem at få overdækningerne reguleret i forhold til staldtemperaturen og grisenes gødeadfærd. Her kunne det være ønskeligt med overdækninger, som automatisk kunne reguleres fra 0 til 0,2 m² overdækket areal pr. gris i forhold til staldtemperaturen.

Tidsforbruget blev registreret i besætning 1, og viste, at den samlede arbejdsindsats pr. gris var på ca. 9 minutter for den lille og mellemste flok og ca. 7 minutter for den store flok. Tidsforbruget var dermed mindst i de store stier.

Vurderet ud fra denne afprøvning må det fortsat anbefales at indrette slagtesvinestier til en flokstørrelse på 15-20 grise pr. sti. Hvis stien samtidig indrettes med 1/3 fast gulv er der mindst risiko for svineri i stierne.

Baggrund

Toklimastier med fast gulv i lejearealet er den mest udbredte staldtype til smågrise. Under Den rullende Afprøvning arbejdes der fortsat videre med at udvikle stitypen til slagtesvin, så både produktions- og velfærdsmæssige krav tilgodeses.

Normalt er flokstørrelsen 15-20 grise pr. sti i slagtesvineperioden. Ved at øge flokstørrelsen og dermed stistørrelsen opnås et større totalareal, hvilket er positivt set ud fra en velfærdsmæssig betragtning, idet den enkelte gris får bedre mulighed for at flygte fra en dominerende stifælle.

Fast eller drænet gulv i lejet anses ligeledes at forbedre velfærden, sammenlignet med spaltegulv i lejet. Årsagen til det er, at faste eller drænede gulve øger mulighederne for tildeling af beskæftigelsesmaterialer og forbedrer liggekomforten. Det er dog en forudsætning, at lejet er tørt og skridsikkert.

Der foreligger generelt kun få undersøgelser af flokstørrelser på mere end 25 grise. Undersøgelser foretaget af Den rullende Afprøvning har ved sammenligninger af flokstørrelser på 15, 30, 60 og 120 smågrise vist, at både foderoptagelse og daglig tilvækst faldt med stigende flokstørrelse. I denne afprøvning var der signifikant højere dødelighed ved den største flokstørrelse sammenlignet med den mindste (Meddelelse nr. 232). En undersøgelse af flokstørrelser på 16 og 48 slagtesvin viste, at kødprocenten var signifikant lavere hos grisene i de store flokke. Der var tillige en svag tendens til dårligere foderudnyttelse hos slagtesvinene i de store flokke (Meddelelse nr. 182). Erfaringerne fra undersøgelserne viste desuden, at tilsyn, behandling og udtagning/levering af grise var vanskeligere i de store flokke.

I de tidligere undersøgelser var både smågrise- og slagtesvinestierne indrettet med fuldspaltegulv. Det er således ikke afklaret, hvilken effekt en indretning med fast gulv i en del af stien har på stifunktionen og produktionsresultaterne hos slagtesvin, opstaldet i større eller mindre flokke.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge produktion, stifunktion og arbejdsforhold i slagtesvinestier med tre forskellige flokstørrelser og to forskellige gulvudformninger.

Materiale og metode

Undersøgelserne blev gennemført i to slagtesvinebesætninger og omfattede i alt 6.845 slagtesvin.

Besætningsbeskrivelser

Produktionsforhold i de to besætninger og opbygningen af forsøgsgrupperne fremgår af tabel 1.

Stierne var traditionelt opbygget, idet stiernes længde var ca. det dobbelte af stibredden. Stierne til den mellemste flokstørrelse (33/42 grise pr. sti) blev etableret ved at fjerne det åbne inventar i gødearealet mellem to stier. Stierne til den store gruppe (66/84 grise pr. sti) blev tilsvarende etableret ved at slå fire traditionelle stier sammen. For at lette udtagningen af grise i disse stier blev der placeret låger således, at de to yderste af de oprindelige fire stier kunne lukkes af. Der blev desuden etableret låger, der gjorde det muligt at spærre en del af lejearealet af umiddelbart bag foderautomaterne for at hindre svineriproblemer i starten af vækstperioden (se figur 1). Stiernes indretning fremgår af figur 1.

Tabel 1.

Produktionsforhold i besætningen samt opbygningen af forsøgsgrupperne

Besætning

1

2

Gruppe

1

4

2

5

3

6

1

4

2

5

3

6

Fast gulv

1/3

2/3

1/3

2/3

1/3

2/3

1/3

2/3

1/3

2/3

1/3

2/3

Flokstørrelse

Lille

Mellem

Stor

Lille

Mellem

Stor

Antal grise pr. sti

17

33

66

21

42

84

Stidimensioner, m

2,32x4,92
(1 sti)

4,64x4,92
(2 stier)

9,28x4,92
(4 stier)

2,35x5,70
(1 sti)

4,70x5,70
(2 stier)

9,40x5,70
(4 stier)

Areal pr. gris, m²

0,67

0,64

Sundhedsstatus

SKM

Konventionel

Driftsform

Alt-ind alt-ud

Alt-ind alt-ud

Antal sektioner, stk.

2

1

Antal stier pr. sektion, stk.

24

46

Ventilationprincip

Undertryk, vægventiler

Undertryk, vægventiler

Fodringsprincip¹

Tørfodring efter ædelyst i rørfodringsautomater

Tørfodring efter ædelyst i rørfodringsautomater

Overdækningens højde over gulv, m

1,1

1,1

Overdækket areal pr. gris, m²

0,2

0,2

Overdækningens opbygning

Fastmonteret, tredelt forskydelig

Fastmonteret, tredelt forskydelig

Placering af overbrusning

1. Placering:
1,7 m fra inspektionsgang
2. Placering:
0,5 m fra inspektionsgang

1,5 m fra inspektionsgang

¹	Grisene blev tildelt næringsstoffer efter normen som beskrevet i ”Fokus på næringsstoffer ”, 1998, Landsudvalget for Svin.

Figur 1. Opbygning af de 6 forsøgsgrupper

Grisene blev indsat ved en vægt på 25-30 kg. Ved indsættelse blev de største grise fordelt tilfældigt mellem de 6 afprøvningsgrupper. Dernæst blev de mellemste grise og til sidst de mindste grise fordelt tilfældigt mellem de 6 afprøvningsgrupper. Det blev tilstræbt at kønsfordelingen mellem grupperne var ensartet.

Registreringer

Følgende registreringer blev gennemført i de to besætninger.

Daglig tilvækst

Efter indsættelse og fordeling mellem de seks forsøgsgrupper blev grisene samlet vejet stivis. I forbindelse med slagtning blev grisene mærket stivis med leverandørnummer, der svarede til den sti, grisene var opstaldet i. Der blev beregnet daglig tilvækst for hver af de seks grupper.

Vægtspredning

Til bestemmelse af vægtspredning blev der ved indsættelse i hvert hold, i besætning 1, udtaget ti grise (fem sogrise og fem galtgrise) tilfældigt i hver sti. Grisene blev øremærket og vejet individuelt. Umiddelbart før levering af den første gris i holdet blev de øremærkede grise vejet igen.

Stifunktion - andel af svineri

Hygiejnen i stierne blev registreret hver 14. dag af en tekniker fra Den rullende Afprøvning. Stierne var forinden opdelt i områder. Stierne med 17/20 grise var opdelt i tre lige store områder, henholdsvis et lejeområde, et aktivitetsområde og et gødeområde. Stierne med 33/40 grise var opdelt i seks lige store områder, henholdsvis to lejeomåder, to aktivitetsområder og to gødeområder. Stierne med 66/80 grise var opdelt i 12 lige store områder, henholdsvis fire lejeområder, fire aktivitetsområder og fire gødeområder. Ved hvert besøg blev det registreret, hvorvidt der var gødning eller blot fugt i de pågældende områder af stien.

Graden af beskidte grise

Samtidig med registreringen af hygiejnen i stierne blev grisenes renhed vurderet. Vurderingen skete på grundlag af en skala med fire karakterer. Karakteren 1 blev givet, hvis grisene var rene og tørre. Karakteren 2 blev givet, hvis grisene var delvis beskidte. Karakteren 3 blev givet, hvis grisene var rene men fugtige. Endelig blev karakteren 4 givet, hvis grisene var belagt med et lag gødning. Hver enkelt karakter blev givet, hvis over halvdelen af grisene i den pågældende sti var henholdsvis rene/tørre, delvis beskidte, rene/fugtige eller belagt med et lag møg. Der blev i alt gennemført 619 registreringer af grisenes renhed.

Sygdoms-, udtagnings- og dødsårsager

Sygdomsbehandlinger blev registreret ved at anføre antal behandlede grise og årsagen til behandlingen. Ligeledes blev dødsårsager og udtagningsårsager registreret sammen med dato og vægt på de pågældende grise. Grise der var syge/svage blev overført til en aflastningssti og udgik samtidig af forsøget.

Arbejdsforbrug

I den ene besætning blev det daglige tidsforbrug til opsyn, daglig rengøring, behandling af syge dyr og levering af svin registreret. Tidsforbruget blev beregnet i forhold til flokstørrelsen i den pågældende sti.

Statistik

Undersøgelsen blev gennemført som et 3 x 2-faktorielt forsøg og omfattede i alt seks forsøgsgrupper, hvor hovedeffekterne var flokstørrelse og andelen af fast gulv i stien.

De primære forsøgsparametre var daglig tilvækst, grisenes renhed og vægtspredning samt svineri i stierne.

Daglig tilvækst blev analyseret ved en variansanalyse med flokstørrelse og gulvtype som variable. Vægtspredning blev analyseret ved en variansanalyse med flokstørrelse og køn som variable.
Graden af beskidte grise og svineriregistreringer blev analyseret ved hjælp af en Chi2-test.

De sekundære forsøgsparametre var sygdoms-, udtagnings- og dødsårsager samt arbejdsforbrug.

Resultater og diskussion

Produktionsresultater

Da der var vekselvirkning mellem besætning og gulvtype med hensyn til daglig tilvækst, er de to besætninger opgjort hver for sig med hensyn til denne parameter.

Som det ses af tabel 3. indikerer resultaterne i begge besætninger, at den daglige tilvækst faldt, når flokstørrelsen blev øget.

Tabel 3.

Produktionsresultater

Flokstørrelse	17/21	33/42	66/84
Antal hold, stk.	54	54	51
Antal indsatte, stk.	1022	2017	3806
Antal producerede, stk.	977	1956	3663
Daglig tilvækst, g Besætning 1 Besætning 2	922 a 895 a	916 a 871 a	889 b 845 b
Vægt ved indsættelse, kg	29,0	28,9	29,7
Slagtevægt, kg	75,6	75,5	75,4
Foderdage, dage	77	78	79
Kødprocent, pct.	60,0	59,8	59,8
Grise i med fradrag, pct.	4	4,5	4,6
Døde og kasserede, pct.	2,5	1,5	2,0
Kasserede, pct.	0,6	0,5	0,4
Døde, pct.	2	1,1	1,5

Forskelligt bogstav a, b angiver statistisk sikker forskel, p<0,05

Den daglige tilvækst var i besætning 1 og 2 henholdsvis 33 g og 50 g højere i den lille flokstørrelse sammenlignet med den store, og disse forskelle var statistisk sikre. Den daglige tilvækst var ligeledes højest i den lille flokstørrelse sammenlignet med den mellemste, men denne forskel var ikke statistisk sikker. Der var ikke forskel på kødprocent eller antallet af døde og kasserede grise.

I besætning 1 var der ingen effekt af gulvtype på den daglige tilvækst. Det var der derimod i besætning 2, hvor den daglige tilvækst i gruppen med 1/3 fast gulv var 20 g højere end i gruppen med 2/3 fast gulv. Denne forskel i tilvækst pr. dag var statistisk sikker (p<0,05).

Resultaterne i nærværende undersøgelse, vedrørende flokstørrelsen indflydelse på den daglige tilvækst, svarer til tidligere undersøgelser af forskellige flokstørrelser i smågrisestalde (Meddelelse 232). Til gengæld var der i nærværende undersøgelse ingen fald i kødprocent, som det er set i tidligere undersøgelse af flokstørrelser i slagtesvinestalde (Meddelelse 182).

Nyere udenlandske undersøgelser af forskellige flokstørrelser i et FRATS-system med henholdsvis 25, 50 og 100 grise, viste ingen forskel i daglig tilvækst mellem flokstørrelserne for den samlede vækstperiode. Derimod var den daglige tilvækst højest i gruppen med 100 grise og lavest i gruppen med 50 for perioden fra otte uger efter fravænning og frem til slagtning. Gruppen med 25 grise lå midt imellem. I perioden fra fravænning og indtil otte uger efter var det gruppen med 25 grise, som havde den højeste tilvækst. I skotske undersøgelser blev der heller ingen forskel fundet i daglig tilvækst hos slagtesvin, der gik i flokke på 20 eller 80 grise.

Årsagen til de modstridende resultater mellem nærværende undersøgelse og de udenlandske undersøgelser kan skyldes forskelle i management samt indretning af stierne.

Vægtspredning

Som det fremgår af tabel 5. fremkom den største vægtspredning i gruppen med den mellemste flokstørrelse. Årsagen til at vægtspredningen var størst i gruppen med den mellemste flokstørrelse kunne hænge sammen med stiens opbygning. Stien til gruppen med den mellemste flokstørrelse var opbygget med én centralt placeret foderautomat, hvorimod stien til gruppen med den store flokstørrelse havde to foderautomater med stor indbyrdes afstand, som gav rangsvage grise bedre mulighed for at optage tilstrækkeligt med foder.

Tabel 5.

Vægtspredning ved indsættelse- og afgang i forhold til flokstørrelsen i besætning 1

Flokstørrelse	17	33	66
Antal grise, stk.	276	271	275
Vægt ind, kg	29,4	28,0	28,5
Vægtspredning ved indsættelse, kg	2,50	2,50	2,52
Vægt ud, kg	81,0	81,1	81,4
Vægtspredning ved afgang, kg	5,86 a	6,98 b	6,36 a

Forskelligt bogstav a, b angiver statistisk sikker forskel, p<0,05

Tilsvarende resultater er fundet i udenlandske undersøgelser, hvor flokstørrelser er undersøgt. I en undersøgelse med smågrise fodret via simple foderautomater med fire ædepladser pr. ti grise og fem forskellige flokstørrelser, henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 60 grise pr. sti, blev der ikke fundet forskelle i vægtspredning, når variationen mellem de 20 pct. letteste og 20 pct. tungeste grise blev undersøgt. Årsagen til dette angives at være, at ved de store flokstørrelser kan de mindste grise kompensere for den store flok ved at have adgang til flere foderpladser, hvilket giver mulighed for at æde med afstand til de store grise.

En medvirkende årsag til at en flokstørrelse på 33/42 grise gav den største spredning i vægt kunne være, at flokstørrelser fra 25-60 giver et ustabilt hierarki i flokken. Flokstørrelsen var for stor til et stabilt hierarki og for lille til opdeling i mindre under grupper. Dette har i udenlandske undersøgelser vist at give basis for konstante kampe om rangordenen og medfører, at de mindste grise i flokken konstant forsøger at kæmpe sig højere op på rangstigen, hvorved energien bruges på aktivitet frem for vækst.

Stifunktion

Graden af svineri i de to besætninger er skitseret i figur 2, 3 og 4. I stierne med den lille flokstørrelse var der i stierne med 2/3 fast gulv statistisk sikkert mere svineri i stiernes midterområde i begge besætninger sammenlignet med stierne med 1/3 fast gulv (figur 2).

Figur 2. Sammenligning af fordelingen af svineri i stierne med 17/21 grise pr. sti og henholdsvis 2/3 fast gulv (gruppe 1) og 1/3 fast gulv (gruppe 4)

I stierne med den mellemste flokstørrelse var der i stierne med 2/3 fast gulv statistisk sikkert mere svineri i stiens midterområde i besætning 2 sammenlignet med stierne med 1/3 fast gulv (figur 3).

Figur 3. Sammenligning af fordelingen af svineri i stierne med 33/42 grise pr. sti og henholdsvis 2/3 fast gulv (gruppe 2) og 1/3 fast gulv (gruppe 5)

I stierne med den store flokstørrelse var der i stierne med 2/3 fast gulv statistisk sikkert mere svineri i stiens midterområde i besætning 2 sammenlignet med stierne med 1/3 fast gulv (figur 4).

Figur 4. Sammenligning af fordelingen af svineri i stierne med 66/84 grise pr. sti og henholdsvis 2/3 fast gulv (gruppe 3) og 1/3 fast gulv (gruppe 6)

Som det fremgår af figur 2, 3 og 4 var der generelt mere svineri i stiernes midterområde, når der var 2/3 fast gulv i forhold til 1/3 fast gulv.

Der var mere svineri i stierne i besætning 1 end i besætning 2. Dette skyldtes primært for høj temperatur i grisenes leje på grund af mangelfuld regulering af overdækningerne og at staldtemperaturen i besætning 1 var ca. 2 grader C højere end i besætning 2. En tilpasning af staldtemperatur samt brug af overdækninger og overbrusning, begrænsede problemerne med svineri en anelse (Erfaring nr. 9910 og 0101).

I besætning 1 blev der i flere tilfælde observeret fugt i midterområdet (aktivitetsarealet) i stierne med 2/3 fast gulv, og det skyldtes primært det dårligt fungerende overbrusningsanlæg, der havde en spredevinkel på mere end 180o. Dette bevirkede, at dyserne sprøjtede bagud og gjorde gulvet fugtigt. Overbrusningsanlægget var i starten placeret, så dyserne netop kunne dryppe på gulvet i stierne med 2/3 fast gulv, hvilket ikke var hensigtsmæssigt. Rørføringen blev derfor flyttet til en placering langs med gangen, ca. 50 cm inde i stien, med sprederetning ned mod gulvet. Desuden var foderautomaterne i besætning 1 placeret på det faste gulv i stierne med 2/3 fast gulv. Fugt fra foderautomaten kunne dermed gøre det faste gulv fugtigt.

I figur 5 er grisenes renhed i forhold til flokstørrelsen vist samlet for de to besætninger. Der var flest rene og tørre grise i stierne med den lille flokstørrelse sammenlignet med de større flokstørrelser og forskellen var statistisk sikker (p<0,05).

Figur 5. Grisenes renhed i forhold til flokstørrelsen (begge besætninger samlet)

I figur 6 er grisenes renhed i forhold til gulvtypen vist samlet for de to besætninger. Der var næsten dobbelt så mange registreringer af rene og tørre grise i stierne med 1/3 fast gulv, som i stierne med 2/3 fast gulv. Ligeledes var der kun halvt så mange registreringer, hvor grisene var belagt med gødning i stierne med 1/3 fast gulv i forhold til stierne med 2/3 fast gulv. Forskellen var statistisk sikker (p<0,001).

Figur 6. Grisenes renhed i forhold til gulvtypen (begge besætninger samlet)

I lighed med svineri i stierne var det, med hensyn til grisenes renhed, stien med 1/3 fast gulv, der var bedst. Besætning 2, der havde den laveste staldtemperatur og det bedst fungerende overbrusningsanlæg, opnåede overvejende den bedste stifunktion.

De monterede overdækninger var en fordel i vinterhalvåret, men en ulempe i sommermånederne hvis der gik store grise i stierne. Ligeledes kunne det være et problem at få overdækningerne reguleret i forhold til grisenes adfærd i stien Her kunne det have været ønskeligt med automatisk regulerbare overdækninger, som kunne reguleres fra 0 til 0,2 m² overdækket areal pr. gris i forhold til staldtemperaturen.

Arbejdsforbrug

I den ene af de to besætninger blev det daglige arbejdsforbrug registreret. For at illustrere forskellen i arbejdsforbrug mellem grupperne er tidsforbruget pr. produceret gris beregnet. Tidsforbruget pr. produceret gris fremgår af tabel 6.

Tabel 6.

Tidsforbrug pr. produceret gris i besætning 1

Grise pr. sti, stk.	17	33	66
Producerede grise, stk.	462	835	1706
Hold, stk.	27	25	26
Opsyn, min. pr. gris	4,96	4,17	3,46
Behandling, min. pr. gris	0,06	0,13	0,15
Rengøring, min. pr. gris	1,00	1,25	0,77
Udlevering, min. pr. gris	0,86	0,86	0,64
Diverse*, min. pr. gris	2,35	2,35	2,35
I alt, min. pr. gris	9,23	8,76	7,37

*	Fx regulering af overdækninger, indsættelse og udtagning af grise afkalkning og justering af overbrusningsanlæg samt opmærkning til slagtning

Tidsforbruget pr. produceret gris var lavest ved den store flokstørrelse, til trods for at staldpersonalet vurderede, at det var vanskeligere at overvåge og udlevere grise i de store stier end i de mindre stier.

Den eneste arbejdsopgave som tog længere tid i de store stier, end i de mindre stier, var behandling af grise. Dette tidsforbrug blev øget til det dobbelte, når flokstørrelsen blev øget fra 17 til 33 og 66 grise pr. sti. Yderligere forøgelse i flokstørrelsen ændrede kun tidsforbruget lidt.

Tidsforbruget til daglig rengøring varierede fra hold til hold afhængig af årstid og temperatur, men samlet set var tidsforbruget til rengøring størst i gruppen med 33 grise. Dette skyldtes sandsynligvis at det i denne gruppe ikke var muligt at blænde en del af lejearealet af, hvorved grisene svinede i lejet i den ene side af stien, mens de var små og lejearealet i den anden side var tilstrækkeligt til at rumme alle grise.

Det kan undre at tidsforbruget til udlevering ikke var højere i gruppen med 66 grise, men det har sandsynligvis beroet på, at der var monteret spærrelåger i stien og at grisene var sorterede og forholdsvis ensartede indenfor stien, hvorved der kun var få udleveringer pr. sti.

Opsamling

Undersøgelsen viste at der blev opnået den højeste tilvækst, den laveste vægtspredning og den bedste stifunktion i stierne med 1/3 fast gulv og en flokstørrelse på 15-20 grise pr. sti.

Vurderet ud fra denne afprøvning må det derfor fortsat anbefales at indrette slagtesvinestier til en flokstørrelse på 15-20 grise pr. sti. Hvis stien samtidig indrettes med 1/3 fast gulv er der mindst risiko for svineri i stierne.

Deltagere:
Thomas Lund Sørensen, Erik Bach, Verner Ruby, Thomas Ladegaard Jensen

Afprøvning nr.: 562.

Referencer

-	O´Connell N. E., Beattie V. E., Weatherup R. N. 2001. Influence of group size on the performance and behaviour of 4-10 week old pigs. Proceedings of British Society of Animal Science Meeting, p. 48.
-	Varley M. 2001. Grappling with group size. Pig Progress, vol. 17 (10). P. 20-21.
-	Wolter, B. F., Ellis, M., Curtis, S. E., Augspurger, N. R., Hamilton, D. N., Parr, E. N., Webel, D. M. 2001. Effect of group size on pig performance in wean-to-finish production systems. J. Anim. Sci. 79:1067-1073.
-	Overbrusningsanlæg i slagtesvinestalde- en oversigt over nytteværdi, funktion og brug, 1999. Erfaring nr. 9910. Landsudvalget for Svin,
-	Overbrusningsanlæg i slagtesvinestalde- erfaring vedr. funktion af overbrusningsanlæg i slagtesvinestalde, 2001. Erfaring nr. 0101. Landsudvalget for Svin
-	Flokstørrelse i smågrisestalde, 1992. Meddelelse nr. 232. Landsudvalget for Svin
-	16 kontra 48 slagtesvin pr. sti, 1990. Meddelelse nr. 182. Landsudvalget for Svin

Flokstørrelse og gulvudformning i slagtesvinestier med delvist spaltegulv