Flokstørrelse i smågrisestalde

SAMMENDRAG

Sektionerede smågrisestalde med 120, 60, 30 eller 15 grise pr. sti blev sammenlignet i to besætninger. Hver sektion var indrettet med 120 stipladser. Smågrisene blev fravænnet ved ca. fire uger og vejede ca. 7 kg ved indsættelse i smågrisestalden.

Den daglige foderoptagelse og daglige tilvækst var signifikant større ved 15 grise pr. sti end ved 60 og 120 grise pr. sti og ved 30 grise pr. sti end ved 120 grise pr. sti.

Der var signifikant flere døde grise ved 120 grise pr. sti end ved 15 grise pr. sti. Der var ikke forskel i pct. grise med diarré i de fire grupper, men der var en tendens til færre grise med halebid ved 15 grise pr. sti sammenlignet med de øvrige flokstørrelser. Dette skyldes hovedsageligt besætning 2, hvor der var langt flere grise med halebid end i besætning 1. Dette indikerer, at der kræves en god driftsledelse og sundhedstilstand i besætningen for at få store flokke til at fungere.

Der var ikke forskel i spredningen på grisenes tilvækst mellem de fire grupper. Dette skyldes sandsynligvis, at der blev brugt en aflastningssti i stierne til 120 grise, og at der var en god driftsledelse, hvor syge/svage grise blev opdaget og behandlet i tide.

Arbejdsforbruget i perioden fra 4 til 10 uger var ca. 35 pct. større i stierne med 15 grise end ved 60 og 120 grise pr. sti. Ved 30 grise pr. sti var der et øget arbejdsforbrug på ca. 20 pct. sammenlignet med de store flokstørrelser. Det var dog lettest at overskue flokke på 15 og 30 grise.

Det kan på baggrund af denne afprøvning ikke anbefales at indrette smågrisestalde med stier til mere end 30-60 grise.

BAGGRUND

En tidligere afprøvning af storstier til smågrise sammenlignet med etagestier viste, at storstier fungerer hensigtsmæssigt, når stierne indrettes korrekt (meddelelse nr. 163). Der blev dog registreret en signifikant lavere daglig tilvækst hos grisene i storstierne. Arbejdsforbruget til vask og desinfektion var derimod næsten halveret.

Storstier er billige at indrette, idet der kræves meget lidt inventar. Derudover kan en større del af arealet udnyttes, da der kun er behov for et lille gangareal.

Formålet med afprøvningen var at fastlægge den mest hensigtsmæssige flokstørrelse i storstier til smågrise med hensyn til produktionsresultater, sundhedstilstand, spredning i grisenes tilvækst og arbejdsforbrug.

MATERIALE OG METODE

Der indgik to besætninger i afprøvningen. Produktionsforhold og staldindretning i de to smågrisestalde fremgår af tabel 1.

Sektionernes indretning fremgår af figur 1. I sektionerne med flere stier blev det tilstræbt at fordele grisene efter størrelse.

Sektionerne blev indrettet til følgende fire grupper:

Gruppe 1: ca. 120 grise pr. sti incl. en aflastningssti.

Gruppe 2: ca. 60 grise pr. sti.

Gruppe 3: ca. 30 grise pr. sti.

Gruppe 4: ca. 15 grise pr. sti.

Stiarealet og antal grise pr. ædeplads var ens, uanset antallet af stier i de respektive sektioner. Sektionerne var indrettet/dimensioneret som anvist i Fokus på "Smågrisestien i detaljer", Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER, 1991.

Stierne i gruppe 1 var indrettet med en aflastningssti i det ene hjørne. Ved indsættelse og i løbet af perioden blev de 5-10 mindste grise samlet i aflastningsstien. Hvis der ikke var behov for stien, indgik arealet i storstien.

Spredningen på grisenes tilvækst blev undersøgt i begge besætninger. 16 tilfældigt udvalgte grise fra hvert fravænnet hold blev vejet individuelt inden fordeling efter størrelse og igen umiddelbart før afgang fra smågrisestalden.

Arbejdsforbruget ved de forskellige flokstørrelser blev registreret af Statens jordbrugstekniske Forsøg.

Tabel 1. Produktionsforhold og beskrivelse af smågrisestaldene

Besætning

1

2

Sundhedsstatus

Stipladser pr. sektion

Sektionens dim., m

Gulvtype

Ventilation

Foder

MS

120

6,7 x 5,2

plastriste

undertryk

tørfoder

MS

120

5,15 x 6

tri-barriste

undertryk

tørfoder

Figur 1. Skitse af sektionernes indretning.

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultaterne i perioden 4-10 uger fremgår af tabel 2.

I afprøvningsperioden måtte et hold fra gruppe 3 og 4 udgå på grund af tekniske fejl ved foderopgørelsen og vejning af grisene.

Tabel 2. Produktionsresultater i perioden 4-10 uger (gns. af to besætninger)
Flokstørrelse	120		60		30		15
Antal hold Alder v.inds., dage Vægt v.inds., kg Dgl. tilv., g* FEs pr. dag* FEs/kg tilv.* Døde, pct.* Halebid, pct. Diarré, pct.	32 27 7,0 420^a 0,73^a 1,74 1,9^a 6,5 1,3	22 28 6,9 427^ac 0,75^ac 1,76 1,3^ab 8,2 1,7		31 27 6,9 439^bc 0,78^bc 1,78 1,6^ab 6,9 1,2		20 27 6,8 452^b 0,81^b 1,81 0,9^b 2,4 1,9

* Tallene er korrigeret for vægt ved indsættelse og for alder ved indsættelse og afgang

a, b og c: Signifikant forskellige (P <0,05)

Foderoptagelsen pr. dag og den daglige tilvækst var signifikant større ved 15 grise pr. sti sammenlignet med 60 og 120 grise pr. sti og ved 30 grise pr. sti sammenlignet med 120 grise pr. sti (lineær sammenhæng).

Med hensyn til foderforbruget var der ingen signifikant forskel mellem de fire grupper, men en antydning af øget foderforbrug med aftagende flokstørrelse.

Den lavere foderoptagelse og tilvækst i stierne med 60 og 120 grise pr. sti kan skyldes, at afstandene til bl.a. foderautomater og drikkeventiler var større i de store stier. Den lavere daglige foderoptagelse og daglige tilvækst kan også skyldes, at foderautomaterne var placeret ved siden af hinanden, således at der var færre "ydre ædepladser" i de store stier (se figur 1).

Tidligere adfærdsstudier med slagtesvin har vist, at den midterste ædeplads i en simpel tørfoderautomat kun blev benyttet ca. halvt så meget som de "ydre ædepladser".

Antydningen af det større foderforbrug ved 15 grise pr. sti kan skyldes foderspildet ved de "ydre ædepladser".

Der var signifikant flere døde grise ved 120 grise pr. sti sammenlignet med 15 grise pr. sti. Der blev ikke registreret forskel i pct. grise med diarré, men der var en tendens til, at der var færre grise med halebid ved en flokstørrelse på 15 grise sammenlignet med de øvrige flokstørrelser.

Der var mange grise med halebid i besætning 2, ca. 14 pct. ved 30, 60 og 120 grise pr. sti, hvorimod der stort set ikke var problemer med halebid i besætning 1. Ved de store flokke var det ofte vanskeligt at stoppe et udbrud af halebidning.

Spredning i grisenes tilvækst

Der var ikke forskel i spredningen på grisenes tilvækst mellem de fire grupper (se tabel 3). Dette skyldes antagelig god driftsledelse, som sikrede ens grise ved fravænning, og at syge/svage grise blev opdaget og behandlet i tide. Endvidere kan det skyldes, at der ved 120 grise pr. sti blev brugt en aflastningssti.

Resultaterne i tabel 3 er gennemsnit af begge besætninger, da der ikke var forskel i spredningen på grisenes tilvækst mellem de to besætninger. I besætning 1 ansås det ikke for nødvendigt at opdele grisene efter størrelse i sektionerne med flere stier, og resultaterne her viser også, at der ikke var effekt af at sortere grisene inden indsættelse i besætning 2.

Resultaterne i tabel 3 betyder i praksis, at ved f.eks. 120 grise pr. sti vejede 95 pct. af grisene mellem 17,6 og 33,8 kg ved en gennemsnitlig afgangsvægt på 25,7 kg.

Tabel 3. Spredning på grisenes tilvækst, 95 pct. interval (gns.af to bes.)
Grise pr. sti	120		60		30		15
Vægt. v.indsæt., kg Spredning Vægt. v.afgang, kg Spredning	7,3 ±2,3 25,7 ±8,1	7,2 ±2,4 26,3 ±8,0		7,2 ±2,3 26,0 ±8,7		7,2 ±2,3 27,4 ±8,2

Tabel 4. Arbejdsforbrug i perioden 4-10 uger, minutter
Grise pr. sti	120		60		30		15
Pr. sektion Fodring Udtagn/indsæt. Vask af stald	6 27 76	6 35 80		6 44 89		7 55 134
Pr. gris	2,9		3,0		3,4		3,9
Indeks	100		103		120		137

Arbejdsforbrug

Det samlede arbejdsforbrug i perioden fra 4 til 10 uger fremgår af tabel 4.

Ved 15 grise pr. sti var arbejdsforbruget ca. 35 pct. større end ved 60 og 120 grise pr. sti. 30 grise pr. sti medførte et ca. 20 pct. større arbejdsforbrug end 60 og 120 grise pr. sti. Det øgede arbejdsforbrug ved små flokstørrelser skyldes hovedsageligt, at der gik mere tid med at vaske sektionerne.

Arbejdsmæssigt havde besætningsejere/medhjælpere følgende erfaringer med de forskellige flokstørrelser:

Ved flokstørrelser på 60 og 120 grise var det vanskeligt at overskue hele flokken og at fange/udpege en enkelt gris til behandling eller lignende. Derimod var det let at vaske i disse stier, da der næsten intet inventar var.

Ved 30 og 15 grise pr. sti var det let at overskue grisene, og det var let at fange/udpege en enkelt gris. Det var dog vanskeligere at vaske i disse stier sammenlignet med stierne med 60 og 120 grise. 8 stier pr. sektion (15 grise pr. sti) var uhensigtsmæssige at arbejde i med hensyn til fodring og vask. Det var endvidere vanskeligt at "komme rundt" i stien sammen med grisene, da det var en lang og smal sti.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 163, 1989. Etagestier kontra storstier til smågrise.

Fokus på "Smågrisestien i detaljer", 1991. Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.