Firmablandinger til slagtesvin - solgt i region østjylland

SAMMENDRAG

Der blev afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt i region Østjylland samt en kontrolblanding produceret på Danmarks JordbrugsForskning. Følgende blandinger indgik i afprøvningen:

Firma	Kontrolfoder
Hornsyld Købmandsgaard (HK)	Bacon Korn
Aarhusegnens Andels Grovvareselskab (AAG)	Svinefoder Korn
Sjølund Mølle (SM)	Miljø Vækst
Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)	Bacona Ideal
Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)	Korn Plus

Foderet blev indkøbt uden firmaernes viden. Foderet blev anvendt i en besætning i vægtintervallet ca. 30-100 kg. Foderet blev indkøbt ad to gange. Der blev indsat 8 hold grise, i alt 88 grise pr. foderblanding.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet for hver blanding og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,23 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien var statistisk sikker højere for foderet fra SM i forhold til de øvrige blandinger og kontrolblandingen, som ikke var indbyrdes forskellige. Dette skyldes, at blandingen fra SM resulterede i en højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug end ved anvendelse af de øvrige blandinger. Der var ikke forskel i kødprocent imellem grupperne.

Der var ligeledes forskel i proteinforbruget pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst imellem de afprøvede blandinger, idet proteinforbruget pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst var statistisk sikkert højere ved anvendelse af foder fra HK, KFK og DLG sammenlignet med kontrolblandingen og blandingen fra SM. Blandingen fra AAG afveg ikke fra nogen af de øvrige blandinger mht. proteinforbrug pr. kg tilvækst, mens der var et højere proteinforbrug pr. kg kødtilvækst i forhold til blandingen fra SM.

De kemiske analyser viste, at for kontrolblandingen og de indkøbte blandinger var der god overensstemmelse imellem beregnet/deklareret og analyseret indhold af næringsstoffer.

Resultatet af de botaniske analyser viste god overensstemmelse med det deklarerede indhold af råvarer i kontrolfoderet og foderet fra firmaerne. Dog blev der i anden leverance af foder fra SM fundet fiskemel (<0,5 %) og KFK´s anden leverance indeholdt 5 % ærter, der ikke var deklareret. Første leverance fra DLG indeholdt kød- og benmel (<0,5 %), der ikke var deklareret.

BAGGRUND

Indkøbt færdigfoder bliver anvendt til ca. halvdelen af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol med, at foderstoffirmaerne overholder oplysningerne på indlægssedlen, og at foderet i øvrigt er i overensstemmelse med Foderstofloven.

Færdigfoderets produktionsværdi afhænger ikke kun af næringsstofindholdet, men også af råvarernes kvalitet og kan derfor være vanskelig at forudsige.

Af hensyn til det omgivende miljø er det vigtigt, at de råvarer, der indgår i den animalske produktion, udnyttes så effektivt som muligt. Udnyttelsen af kvælstof afspejles i, hvor meget der aflejres i form af tilvækst i forhold til den mængde kvælstof, der optages via foderet.

Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger mod hinanden er at sammenligne blandinger og dermed på sigt forbedre foderblandingernes kvalitet både med henblik på det omgivende miljø og svineproducenternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet fem slagtesvineblandinger solgt i region Østjylland. Blandingerne blev anvendt til slagtesvin i en konventionel besætning. De fem firmablandinger blev sammenlignet indbyrdes og med en kontrolblanding. Oversigt over de afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandingernes deklarerede råvaresammensætning ifølge indlægssedlerne fremgår af appendiks 1. Alle blandinger var pelleterede.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe	Firma	Blanding
1	Kontrol	Kontrol
2	Hornsyld Købmandsgaard (HK)	Bacon Korn
3	Aarhusegnens Andels Grovvareselskab (AAG)	Svinefoder Korn
4	Sjølund Mølle (SM)	Miljø Vækst
5	Korn- og Foderstof Kompagniet A/S (KFK)	Bacona Ideal
6	Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)	Korn Plus

Foderrblandingerne blev afprøvet i en konventionel besætning (Jylland 2) med indkøb af smågrise fra én besætning med konventionel sundhedsstatus (Grønhøj). Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var ca. 30 kg, og vægt ved slagtning var ca. 100 kg levendevægt.

Kontrolblandingen blev produceret på Danmarks JordbrugsForskning. Procestemperaturen var 81 grader celsius. Firmablandingerne blev indkøbt ad to gange via forskellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i en afprøvning. Der blev indkøbt foder to gange. Der blev indsat 88 grise pr. foderblanding. Et hold bestod af 6 stier, der fik tildelt hver sin foderblanding. Grisene havde samme køn inden for hvert hold.

Der indgik 8 hold i afprøvningen. Alle registreringer blev foretaget på enkeltdyrniveau (88 gentagelser). Grisene blev fodret individuelt via en transponderstyret foderstation og blev vejet individuelt ved indsættelse og mellemvejning. Afprøvningen gennemførtes i to sektioner indrettet med 24 stier i hver, i alt 48 stier. Stierne var med fast gulv og rensegang, der blev brugt halm, og der var én drikkekop i hver sti. Der var to stistørrelser:

- 24 stier med målene: 360 x 280 cm (inkl. 110 cm rensegang) med 10 grise pr. sti

- 24 stier med målene: 390 x 280 cm (inkl. 110 cm rensegang) med 12 grise pr. sti

Der blev indsat 10 henholdsvis 12 grise pr. sti resulterende i et nettoareal i de små og store stier på henholdsvis ca. 0,90 m² og 0,85 m² pr. gris. De små og store stier blev (så vidt muligt) fordelt ligeligt på forsøgsgrupperne.

Der var overbrusning (i rensegangen) og støvbindingsanlæg i alle stierne. Grisene blev fodret efter ædelyst.

Ved hver levering blev alle foderblandinger analyseret for indhold af protein, energi (EFOS), aminosyrer, calcium, fosfor, kobber samt screenet for indhold af antibiotika. Endvidere blev gennemført botanisk analyse (hos Plantedirektoratet) af alle blandinger ved begge leveringer.

I afprøvningsperioden blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger, dødelighed og slagtedata registreret. Effekten blev målt på produktionsværdi som primær parameter, og som sekundære parametre er anvendt sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Produktionsværdien - udtrykt som DB/stiplads/år - blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. DB/stiplads/år er beregnet som:

* DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger

* DB/stiplads pr. år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse

De øvrige forudsætninger, som indgik i beregningen af DB, var de seneste 12 måneders (uge 12, 1998 til uge 12, 1999) gennemsnitlige notering for 30 kg’s MS-smågrise (272 kr./stk. +/- 3,86 kr./kg) og slagtesvin (7,84 kr./kg inkl. efterbetaling). Diverse omkostninger: 20 kr./gris og staldudnyttelse: 95 % Der blev anvendt samme foderpris i alle grupper (1,23 kr./FEs) baseret på gennemsnittet af firmaernes pris på kontrolblandingen. Alle beregninger blev foretaget på basis af det analyserede indhold af FEs.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Produktionsværdien svarende til DB/stiplads/år, total proteinforbrug/kg tilvækst og total proteinforbrug/kg kødtilvækst blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: stald, hold inden for stald, individuel indsættelsesvægt og gruppe. Alle blandinger blev sammenlignet indbyrdes under hensyntagen til Bonferroni-korrektionen. Statistisk sikre forskelle angives på 5 % niveau korrigeret for 15 parvise sammenligninger.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. Tallene er angivet som et gennemsnit af analyserne fra to foderleverancer. Resultaterne af de botaniske analyser fremgår af appendiks 3.

De kemiske analyser viste, at for kontrolfoderet og det indkøbte foder var der god overensstemmelse imellem deklareret/beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer. Foderet fra AAG og DLG havde et underindhold af methionin på ca. 13 %, hvilket dog er inden for foderstoflovens latitude.

Resultatet af de botaniske analyser viste generelt god overensstemmelse med det deklarerede indhold af råvarer i blandingerne. Dog blev der i anden leverance af foder fra SM fundet fiskemel (<0,5 %) og KFK´s anden leverance indeholdt 5 % ærter, der ikke var deklareret. Første leverance fra DLG indeholdt kød- og benmel (<0,5 %), der ikke var deklareret.

Sygdomsbehandlinger og døde

I denne afprøvning var der ikke forskel i antallet af sygdomsbehandlinger, døde eller udtagne grise mellem grupperne. Generelt var sygdomsfrekvensen meget lav.

Produktionsresultater

Produktionsværdien er udtrykt som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år. De gennemsnitlige produktionsresultater og -værdier fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi

Gruppe

1.

2.

3.

4.

5.

6.

Firma

Kontrol

HK

AAG

SM

KFK

DLG

Blanding

Kontrol

Bacon

Korn

Svinefoder

Korn

Miljø

Vækst

Bacona

Ideal

Korn Plus

Antal hold

Antal grise indsat

Antal grise leveret

8

88

88

8

88

86

8

88

87

8

88

87

8

88

85

8

88

87

Vægt 30-55 kg

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

1,77

717

2,54

1,79

692

2,68

1,71

682

2,58

1,85

789

2,39

1,72

673

2,60

1,82

722

2,60

Vægt 55-100 kg

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

2,61

941

2,80

2,65

950

2,84

2,61

946

2,79

2,60

987

2,69

2,75

976

2,86

2,71

969

2,84

Vægt 30-100 kg

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

2,25

846

2,68

59,6

2,29

841

2,74

59,3

2,22

833

2,68

59,7

2,30

905

2,56

59,9

2,30

848

2,72

59,7

2,35

867

2,72

59,1

Produktionsværdi:

DB/stiplads/år¹⁾, kr.

Indeks

353^a

100

308^a

87

336^a

95

435^b

123

335^a

95

334^a

95

1)

Tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Statistisk sikker forskel (på 5 % niveau) ved 15 parvise sammenligninger er markeret med forskellige bogstaver. For at opnå statistisk sikker forskel skal forskellen i DB/stiplads/år være minimum 68 kr. og indeks minimum 19 points.

Der var forskel i produktionsværdien imellem de afprøvede foderblandinger, idet foderet fra SM havde en statistisk sikker højere produktionsværdi end de øvrige blandinger. Der var ikke forskel imellem de øvrige blandinger. Produktionsværdien gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der kan opnås på basis af en aktuel foderpris. En lav foderpris kan opveje en dårligere produktionsværdi.

Den højere produktionsværdi af foderet fra SM forklares ud fra højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug end ved anvendelse af de øvrige blandinger. Der var ikke forskel i kødprocent imellem grupperne.

Tabel 3 viser de priser, foderet må koste for at opnå det samme dækningsbidrag pr. gris som i kontrolgruppen.

Tabel 3. Maksimal foderpris til opnåelse af samme dækningsbidrag som i kontrolgruppen

Gruppe		1	2	3	4	5	6
Firma		Kontrol	HK	AAG	SM	KFK	DLG
Blanding		Kontrol	Bacon Korn	Svinefoder Korn	Miljø Vækst	Bacona Ideal	Korn Plus
Gns. pris, kr. pr. 100 kg 1)		135,30	120,70	127,30	143,50	126,00	124,10
1)	De angivne priser er det, som foderet må koste for at opnå samme dækningsbidrag pr. gris som i kontrolgruppen. Der bør kun ses på prisforskellen mellem blandinger, hvor der er fundet statistisk sikre forskelle.

Til orientering er de faktiske indkøbspriser angivet i tabel 4. Det skal understreges, at de faktiske indkøbspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandingerne almindeligvis koster, da priserne ikke er standardiseret med hensyn til kontraktperiode, leverancestørrelser, kvantumsrabatter m.m. De faktiske indkøbspriser skal derfor anvendes med forsigtighed ved sammenligning.

Tabel 4. Faktiske indkøbspriser, september og november 1998

Gruppe	2	3	4	5	6
Firma	HK	AAG	SM	KFK	DLG
Blanding	Bacon Korn	Svinefoder Korn	Miljø Vækst	Bacona Ideal	Korn Plus
Pris ved 1./2. levering, kr. pr. 100 kg	118,00/ 123,00	122,50/ 125,00	141,00/ 121,00	123,00/ 118,50	124,00/ 124,00
Gns. pris, kr./100 kg	120,50	123,75	131,00	120,75	124,00
Gns. pris, kr./100 FEs (deklareret)	112,62	113,53	123,00	115,00	116,98

Det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 5.

Tabel 5. Total proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst

Gruppe		1.	2.	3.	4.	5.	6.
Firma		Kontrol	HK	AAG	SM	KFK	DLG
Blanding		Kontrol	Bacon Korn	Svinefoder Korn	Miljø Vækst	Bacona Ideal	Korn Plus
Total proteinforb. pr. kg tilvækst, g 1)		412 a	443 b	429 ab	409 a	437 b	435 b
Total proteinforb.pr. kg kødtilvækst, g 2)		866 ab	929 c	900 ac	851 b	916 c	923 b
1)	Grisenes vægt er korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.
2)	Beregnet ved estimering af kødprocenten til 60 for grisene ved indsættelse (ca. 30 kg) Værdier markeret med forskellige bogstaver er statistisk sikkert forskellige.

Proteinforbruget til produktion er et udtryk for, hvor godt proteinet i den aktuelle foderblanding udnyttes. En høj udnyttelse af protein afspejles i et lavt proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst. Proteinforbrug pr. kg tilvækst angiver forbruget til total tilvækst, men udtrykker ikke, om det omsatte protein reelt bruges til aflejring eller anvendes til energiomsætning. Indgår proteinet i energiomsætningen, vil kvælstofdelen udskilles via urinen og hermed belaste miljøet. Denne belastning minimeres ved at anvende råvarer af høj kvalitet, herunder en høj proteinfordøjelighed og optimal aminosyresammensætning.

Proteinforbrug pr. kg tilvækst kan kun opfattes som et produktionsmål for den totale aflejring, mens proteinforbrug pr. kg kødtilvækst er et produktionsmål for, hvor godt proteinet udnyttes til kødaflejring. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst er dermed indirekte et udtryk for udledningen af kvælstof til det omgivende miljø, idet et højt proteinforbrug pr. kødtilvækst angiver en høj N-udledning.

Proteinforbruget pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst var statistisk sikkert højere ved anvendelse af foder fra HK, KFK og DLG sammenlignet med kontrolblandingen og blandingen fra SM. Blandingen fra AAG afveg ikke fra nogen af de øvrige blandinger mht. proteinforbrug pr. kg tilvækst, mens der var et højere proteinforbrug pr. kg kødtilvækst i forhold til blandingen fra SM.

et kan konkluderes, at foder fra SM havde en statistisk sikker højere produktionsværdi end de øvrige blandinger. Udnyttelsen af kvælstof var højest i kontrolblandingen og blandingen fra SM.

APPENDIKS

Appendiks 1. Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning ifølge indlægsseddel/produktblad

1. Kontrol							2. HK							2. AAG
--------------- Kontrol ---------------							----- Bacon Korn -----							----- Svinefoder korn -----
% indhold		1. Lev		2. Lev		% indhold				1. & 2. Lev			% indhold			1. & 2. Lev
Byg		39,03		37,89		Byg				25			Hvede			45,00
Hvede		39,03		37,89		Hvede				24			Byg			24,97
Sojaskrå, toasted		17,12		19,30		Sojaskrå, toast				18			Sojaskrå			18,35
Kridt		1,11		1,11		Hvede, valset				15			Solsikkeskrå			4,00
Animalsk fedt		1,58		1,74		Rapskager				6			Animalsk fedtstof			2,70
Soliv.mikro 106		0,20		0,20		Hvedeklid				4			Melasse			2,00
Monocalciumfosfat		0,84		0,82		Mineraler og vitaminer				3			Dicalciumfosfat			1,1776
Lysin 99 %		0,27		0,24		Melasse				3			Foderkridt			0,
Methionin 40 %		0,21		0,22		Animalsk fedt				2			Fodersalt			0,50
Treonin 50%		0,17		0,15									LKF 14749 slg.			0,20
Natriumklorid		0,44		0,44									L-lysin HCl			0,20
													DL-Methionin 40%			0,08
													L-treonin 50%			0,07
4. SM					5. KFK							6. DLG
----- Miljø vækst -----					-------- Bacona ideal --------							---------- Korn Plus ----------
Råvarer indhold	1.&2. Lev		% indhold					1. Lev	2. Lev		% indhold				1. Lev		2. Lev
Hvede	39,5		Hvede					48,70	41,00		Byg				36,51		36,05
Byg	30		Byg					22,00	30,00		Hvede				34,20		35,40
Sojaskrå, toasted	20		Sojaskrå, toasted					12,24	13,76		Sojaskrå, toasted				19,80		14,90
Roepiller	3		Rapskage db. lav					6,00	5,00		Sukkerrør melasse				3,00		3,00
Melasse, sukkerroe	3,0		Solsikkeskrå, afsk.					4,00	4,00		Solsikkeskrå, afsk.				2,00		4,70
Svinefedt	1,5		Sukkerrør melasse					2,00	1,00		Kød og benmel				-		2,25
Calciumcarbonat	1,1		Dicalciumfosfat					1,10	-		Animalsk fedtstof				1,50		2,00
Monocalciumfosfat	1,0		Animalsk fedt					1,00	2,10		Dicalciumfosfat				1,21		0,30
Forblanding	0,2		Vegetabilsk fedt					1,00	-		Calciumcarbonat				0,87		0,53
Fodersalt	0,4		Calciumcarbonat					0,95	1,25		Stensalt				0,45		0,39
Synt. aminosyrer	0,3		Monocalciumfosfat					-	0,90		Svine-Vit 400				0,20		0,20
			Fodersalt					0,50	0,50		L-lysin, HCL				0,15		0,19
			L-lysinhydroclorid					0,25	0,21		DL-methionin				0,06		0,03
			Forblanding					0,20	0,20		L-treonin 50%				0,05		0,06
			DL-methionin					0,03	0,05
			L-treonin					0,03	0,03

Appendiks 2. Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer(gennemsnit af to foderleverancer), resultatet er et gennemsnit af fire analyser af FEs og to af de øvrige næringsstoffer

Gruppe / Firma		1. Kontrol			2. HK			3. AAG
Blanding	---------- Kontrol ----------					---------- Bacon korn ----------				---- Svinefoder korn ----
Garant. / Analys. indhold	Beregn. 1./2. Lev		Analyse	Garanti 1./2. lev.			Analyse		Garanti		Analyse
FEs pr. 100 kg	110		113	107			107		109		109
Råprotein, %	17,4/17,3		17,4	17,10			17,1		17,0		17,5
Lysin, g/kg	9,7/9,8		9,8	9,10			10,6		9,2		8,7
Methionin, g/kg	3,1/3,3		3,3	2,95			3,4		3,0		2,6
Cystin, g/kg	3,2/3,1		3,2	3,10			3,1		3,1		3,2
Treonin, g/kg	6,6		6,7	-			6,9		-		6,1
Total-fosfor, g/kg	5,6		5,4	6,4			6,0		6,4		6,6
Kobber, g/kg	26		23	30			30		20		26
Antibiotika screening	-		neg	-			neg		-		neg

Gruppe / Firma		4. SM			5. KFK				6. DLG
Blanding	---- Miljø Vækst ----					---- Bacona Ideal ----				---------- Korn Plus ----------
Garant. / Analys. indhold	Garanti		Analyse	Garanti			Analyse	Garanti 1./2. lev.			Analyse
FEs pr. 100 kg	107		109	105			108	106			106
Råprotein, %	16,60		17,3	16,80			17,3	17,4/17,2			17,0
Lysin, g/kg	9,20		9,1	9,00			9,2	9,0/9,1			8,6
Methionin, g/kg	-		2,8	2,90			2,8	2,9/3,0			2,6
Cystin, g/kg	-		3,1	3,00			3,1	3,0			2,9
Treonin, g/kg	-		6,2	6,10			6,1	-			5,9
Total-fosfor, g/kg	-		5,5	5,7			6,3	5,9/6,1			6,2
Kobber, g/kg	25		31	25			32	25			30
Antibiotika screening	-		neg	-			neg	-			neg

Appendiks 3

Grup./ Firma		1. Kontrol				2. HK				3. AAG
Blanding	----------- Kontrol -----------						---------- Bacon Korn ----------					-------- Svinefoder Korn --------
Levering	1			2	1			2		1			2
Indhold	-------------------- Alle procentangivelser er cirkaværdier --------------------
Korn	80 % (hvede, byg)		80 % (hvede, byg)			75 % (hvede, byg)			80 % (hvede, byg)		75 % (hvede, byg)		75 % (hvede, byg)
Sojabønne bestanddele	20 %		20 %			20 %			15 %		20 %		20 %
Rapsfrø bestanddele	-		-			7-8 %			2-4 %		-		spor (<2 %)
Solsikkefrø bestanddele	-		-			-			-		5 %		5 %
Mineralske bestanddele	påvist		påvist			påvist			påvist		påvist		påvist

Grup. / Firma		4. SM			5. KFK			6. DLG
		SM			KFK			DLG
Blanding	-------- Miljø Vækst --------					---------- Bacona Ideal ----------			-------- Korn Plus --------
Levering	1		2	1			2	1		2
Indhold	--------------------------- Alle procentangivelser er cirkaværdier ---------------------------
Korn	75 % (byg, hvede)		75 % (byg, hvede)	70 % (hvede, byg, rug)			70 % (hvede, byg, rug)	80 % (hvede, byg)		75 % (byg, hvede, rug)
Sojabønne bestanddele	20 %		20 %	15 %			15 %	20 %		15 %
Rapsfrø bestanddele	-		-	5 %			5 %	-		-
Solsikkefrø bestanddele	-		-	4 %			5 %	2 %		5 %
Ærter	-		-	-			5 %	-		-
Sukkerroe bestanddele	2-4 %		2-4 %	-			-	-		-
Fiskemel	-		påvist <0,5 %	-			-	-		-
Kød og benmel	-		-	-			-	påvist <0,5 %		2-4 %
Mineralske bestanddele	påvist		påvist	påvist			påvist	påvist		påvist

Arkiv nr. 4623 / P0000505