Firmablandinger til slagtesvin - solgt i region nordvestjylland

SAMMENDRAG

Der blev afprøvet fire slagtesvineblandinger solgt i Nordvestjylland samt en kontrolblanding produceret på Danmarks JordbrugsForskning. Følgende blandinger indgik i afprøvningen:

Firma	Kontrolfoder
Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)	SVINE PLUS
Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK):	Bacona Super
Skjern å Andel:	Svinefoder Korn
Mollerup Mølle:	MM 2010

Foderet blev indkøbt uden firmaernes viden. Foderet blev anvendt i en besætning i vægtintervallet ca. 30-102 kg. Foderet blev indkøbt ad to gange. Der blev indsat 22 hold grise, i alt 66 grise pr. foderblanding.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet for hver blanding og angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved en foderpris på 1,22 kr. pr. FEs.

Produktionsværdien var ikke statistisk sikker forskellig mellem de afprøvede foderblandinger.

Der var heller ikke forskel i proteinforbruget pr. kg tilvækst eller pr. kg kødtilvækst imellem de afprøvede blandinger.

De kemiske analyser viste, at for kontrolfoderet og det indkøbte foder var der god overensstemmelse imellem beregnet/deklareret og analyseret indhold af næringsstoffer. I foderet fra Mollerup Mølles første levering blev fundet et indhold af 40 ppm tylosin og 60 ppm kobber. Tylosin var ikke deklareret på indlægssedlen, og kobberindholdet var deklareret til 28 ppm. Resultatet af de botaniske analyser viste god overensstemmelse med det deklarerede indhold af råvarer.

BAGGRUND

Indkøbt færdigfoder bliver anvendt til ca. halvdelen af den danske svineproduktion. Plantedirektoratet foretager den officielle kontrol med, at foderstoffirmaerne overholder oplysningerne på indlægssedlen, og at foderet i øvrigt er i overensstemmelse med Foderstofloven.

Færdigfoderets produktionsværdi afhænger ikke kun af næringsstofindholdet, men også af råvarernes kvalitet og kan derfor være vanskelig at forudsige.

Af hensyn til det omgivende miljø er det vigtigt, at de råvarer, der indgår i den animalske produktion, udnyttes så effektivt som muligt. Udnyttelsen af kvælstof afspejles i, hvor meget der aflejres i form af tilvækst i forhold til den mængde kvælstof, der optages via foderet.

Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger mod hinanden er at sammenligne blandinger og dermed på sigt forbedre foderblandingernes kvalitet, både med henblik på det omgivende miljø og svineproducenternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet fire slagtesvineblandinger solgt i Nordvestjylland. Blandingerne blev anvendt til slagtesvin i en besætning. De fire firmablandinger blev sammenlignet indbyrdes og med en kontrolblanding. Oversigt over de afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandingernes deklarerede råvaresammensætning ifølge indlægssedlerne fremgår af appendiks 1. Alle blandinger var pelleterede.

Kontrolblandingen blev produceret på Danmarks JordbrugsForskning. Procestemperaturen var 81 grader celsius. Firmablandingerne blev indkøbt via forskellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i en afprøvning. Der blev indkøbt foder to gange. Der blev indsat 66 grise pr. foderblanding, fordelt på 22 gentagelser, hvor grisene inden for sti var kønsvist opdelt. Der blev indsat tre grise pr. sti. Et hold (gentagelse) bestod af fem stier, der blev tildelt hver sin foderblanding.

Besætningen var en konventionel besætning. Til afprøvningen blev indkøbt konventionelle 30 kg’s grise fra en besætning. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 30,2 kg, og vægt ved slagtning var 101,6 kg levendevægt.

Alle stier var ens - med fast gulv og rensegang, mål: 1,2 x 2,8 m, inkl. 1,1 m rensegang. Der blev indsat tre grise pr. sti resulterende i et samlet areal på 1,12 m² pr. gris i hver sti. Der var én foderautomat og én drikkeventil i hver sti. Foderautomaterne var 40 cm brede og havde to ædepladser. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt manuelt og udvejet til hver sti en til to gange pr. dag.

Ved hver levering blev alle foderblandinger analyseret for indhold af protein, energi (EFOS), aminosyrer, calcium, fosfor, kobber samt screenet for indhold af antibiotika. Endvidere blev gennemført botanisk analyse (hos Plantedirektoratet) af alle blandinger ved begge leveringer.

I afprøvningsperioden blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger, dødelighed og slagtedata registreret. Effekten blev målt på produktionsværdi som primær parameter, og som sekundære parametre er anvendt sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Tabel 1. Gruppeinddeling

Gruppe	Firma	Blanding
1	Kontrol	Kontrol
2	Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)	SVINE PLUS
3	Korn- og Foderstof Kompagniet A/S (KFK)	Bacona Super
4	Skjern å Andel	Svinefoder korn
5	Mollerup Mølle	MM 2010

Produktionsværdien - udtrykt som DB/stiplads/år - blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. DB/stiplads/år er beregnet som:

* DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger

* DB/stiplads pr. år = DB/gris * (365 dage/antal foderdage pr. gris) * staldudnyttelse

De øvrige forudsætninger, som indgik i beregningen af DB, var de seneste 12 måneders (uge 8, 1998 til uge 8, 1999) gennemsnitlige notering for 30 kg’s MS-smågrise (283 kr./stk. +/- 4,08 kr./kg) og slagtesvin (8,07 kr./kg inkl. efterbetaling).Diverse omkostninger: 20 kr./gris og staldudnyttelse: 95 pct. Der blev anvendt samme foderpris i alle grupper (1,22 kr./FEs) baseret på gennemsnittet af firmaernes pris på kontrolblandingen. Alle beregninger er foretaget på basis af det analyserede indhold af FEs.

Data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS. Produktionsværdien svarende til DB/stiplads/år, total proteinforbrug/kg tilvækst og total proteinforbrug/kg kødtilvækst blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Følgende klassevariable indgik i den statistiske model: hold og gruppe.

Alle blandinger blev sammenlignet indbyrdes under hensyntagen til Bonferroni-korrektionen. Statistisk sikre forskelle angives på 5 pct. niveau korrigeret for ti parvise sammenligninger.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. Tallene er angivet som et gennemsnit af analyserne fra to foderleverancer. Resultaterne af de botaniske analyser fremgår af appendiks 3.

De kemiske analyser viser, at for kontrolfoderet og det indkøbte foder var der god overensstemmelse imellem deklareret/beregnet og analyseret indhold af næringsstoffer.

I foderet fra Mollerup Mølles første levering blev fundet et indhold af 40 ppm tylosin og 60 ppm kobber. Tylosin var ikke deklareret på indlægssedlen, og kobberindholdet var deklareret til 28 ppm. Indhold af antibiotika i slagtesvinefoder skal deklareres med, at foderet ikke må anvendes til slagtesvin over 35 kg, såfremt der er indgået aftale med slagteriet om frivilligt ophør af brug af antibiotika til slagtesvin. Endvidere er 35 ppm det maksimalt tilladte indhold af kobber i foder til svin over 16 uger.

Resultatet af de botaniske analyser viste god overensstemmelse med det deklarerede indhold af råvarer.

Sygdomsbehandlinger og døde

I denne afprøvning var der ikke forskel i antallet af sygdomsbehandlinger, døde eller udtagne grise mellem grupperne. Generelt var sygdomsfrekvensen meget lav, hvilket de høje produktionsresultater vidner om.

Produktionsresultater

Ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) er produktionsværdien beregnet. Produktionsværdien er udtrykt som dækningsbidraget pr. stiplads pr. år.

De gennemsnitlige produktionsresultater og -værdier fremgår af tabel 2.

Der var ikke forskel i produktionsværdien imellem de afprøvede foderblandinger. Produktions-værdien gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dæknings-bidrag, der kan opnås på basis af en aktuel foderpris. En lav foderpris kan opveje en dårligere produktionsværdi.

Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi

Gruppe / Firma

1. Kontrol

2. DLG

3. KFK

4. Skjern å An.

5. Mollerup M.

Blanding

Kontrol

SVINE PLUS

Bacona

Super

Svinefoder

korn

MM 2010

Antal hold

Antal grise indsat

Antal grise leveret

22

66

66

22

66

66

22

66

66

22

66

65

22

66

66

Vægt 30-66 kg

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

2,19

871

2,52

2,23

857

2,61

2,17

865

2,51

2,20

837

2,64

2,24

868

2,59

Vægt 66-102 kg

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

3,37

1070

3,17

3,36

1073

3,16

3,28

1045

3,16

3,34

1048

3,20

3,19

996

3,22

Vægt 30-102 kg

Daglig foderoptagelse, FEs

Daglig tilvækst, g

FEs pr. kg tilvækst

Kødprocent

2,72

960

2,83

58,8

2,73

957

2,86

58,4

2,67

947

2,81

59,4

2,68

931

2,88

58,4

2,68

929

2,88

58,6

Produktionsværdi:

DB/stiplads/år 1), kr.

Indeks

333,3

100

312,5

94

360,4

108

291,6

88

295,6

89

1)

Tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Statistisk sikker forskel (på 5 pct. niveau) ved 10 parvise sammenligning: DB/stiplads/år: minimum 77 kr. Indeks: minimum 23 indekspoints.

Tabel 3 viser de priser, foderet må koste for at opnå det samme dækningsbidrag pr. gris som i kontrolgruppen.

Tabel 3. Maksimal foderpris til opnåelse af samme dækningsbidrag som i kontrolgruppen

Gruppe / Firma		1. Kontrol	2. DLG	3. KFK		4. Skjern å An.	5. Mollerup M.
Blanding		Kontrol	SVINE PLUS		Bacona Super	Svinefoder Korn	MM 2010
Gens.pris, kr. pr. 100 kg 1)		134,60	132,40		137,50	129,20	126,40
1)	De angivne priser er det, som foderet må koste for at opnå samme dækningsbidrag pr. gris som i kontrolgruppen. Der bør kun ses på prisforskellen mellem blandinger, hvor der er fundet statistisk sikre forskelle.

Til orientering er de faktiske indkøbspriser angivet i tabel 4. Det skal understreges, at de faktiske indkøbspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandingerne almindeligvis koster, da priserne ikke er standardiseret med hensyn til kontraktperiode, leverancestørrelser, kvantumsrabatter m.m. De faktiske indkøbspriser skal derfor anvendes med forsigtighed ved sammenligning.

Tabel 4. Faktiske indkøbspriser, september og november 1998

Gruppe / Firma	2. DLG	3. KFK	4. Skjern å An.		5. Mollerup M.
Blanding	SVIN PLUS	Bacona Super	Svinefoder Korn	MM 2010
Pris ved 1./2. levering, kr. pr. 100 kg	125,00/123,50	124,00/123,50	130,20/132,50	124,00/123,00
Gns. pris, kr./100 kg	124,25	123,75	131,35	123,50
Gns. pris, kr./ 100 FEs (deklareret)	115,05	114,58	120,41	114,58

Det totale proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst i forsøgsperioden er angivet i tabel 5.

Tabel 5. Total proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst

Gruppe / Firma		1. Kontrol	2. DLG	3. KFK	4. Skjern å An.	5. Mollerup M.
Blanding		Kontrol	SVINE PLUS	Bacona Super	Svinefoder Korn	MM 2010
Total proteinforbrug pr. kg tilvækst, g 1)		472	478	469	481	472
Total proteinforbrug pr. kg kødtilvækst, g 2)		1.004	1.020	984	1.028	1.005

1)	Grisenes vægt er korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.
2)	Beregnet ved estimering af kødprocenten til 60 for grisene ved indsættelse (ca. 30 kg)

Proteinforbruget til produktion er et udtryk for, hvor godt proteinet i den aktuelle foderblanding udnyttes. En høj udnyttelse af protein afspejles i et lavt proteinforbrug pr. kg tilvækst og pr. kg kødtilvækst. Proteinforbrug pr. kg tilvækst angiver forbruget til total tilvækst, men udtrykker ikke, om det omsatte protein reelt bruges til aflejring eller anvendes til energiomsætning. Indgår proteinet i energiomsætningen, vil kvælstofdelen udskilles via urinen og hermed belaste miljøet. Denne belastning minimeres ved at anvende råvarer af høj kvalitet, herunder en høj fordøjelighed og optimal aminosyresammensætning.

Proteinforbrug pr. kg tilvækst kan kun opfattes som et produktionsmål for den totale aflejring, mens proteinforbrug pr. kg kødtilvækst er et produktionsmål for, hvor godt proteinet udnyttes til kødaflejring. Proteinforbruget pr. kg kødtilvækst er dermed indirekte et udtryk for udledningen af kvælstof til det omgivende miljø.

Der var ikke forskel i proteinforbruget pr. kg tilvækst eller pr. kg kødtilvækst imellem de afprøvede blandinger.

Det kan konkluderes, at der ikke er fundet statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem de afprøvede firmablandinger solgt i Nordvestjylland september til november 1998.

APPENDIKS

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning ifølge indlægssedler - Appendiks 1

1. Kontrol				2. DLG
Kontrol				SVINE PLUS
% indhold	1. Lev	2. Lev	% indhold		1. Lev		2. Lev
Byg	39,09	37,88	Byg		32,94		20,00
Hvede	39,09	37,88	Hvede		32,45		37,40
Sojaskrå, toasted	17,30	19,35	Sojaskrå, toasted		15,80		11,70
Kridt	1,12	1,13	Rapsskrå dobb lav		8,00		8,00
Animalsk fedt	1,30	1,74	Animalsk fedtstof		3,06		3,50
Soliv.mikro 106	0,20	0,20	Hvedeklid		-		2,00
Monocalciumfosfat	0,84	0,82	Kød og benmel		-		2,60
Lysin 99 %	0,26	0,23	Solsikkeskrå afskallet		-		2,00
Methionin 40 %	0,20	0,19	Ærter		3,00		10,00
Treonin 50%	0,16	0,14	Sukkerrørmelasse		1,95		1,50
Natriumklorid	0,44	0,44	Dicalciumfosfat		1,10		-
				Calciumcarbonat (kridt)		0,89		0,49
				Stensalt		0,47		0,41
				SvineVit 400/406		0,20		0,20
				L-lysin HCl		0,11		0,12
				DL-Methionin 40%		0,03		0,08

3. KFK				4. Skjern å Andel				5. Mollerup Mølle
Bacona Super ------------------------				Svinefoder korn -----------------------------				MM 2010 -------------------------------
% indhold	1. Lev	2. Lev	% indhold		1. Lev	2. Lev	% indhold		1. Lev	2. Lev
Hvede	35,80	35,80	Hvede		26,50	41,50	Hvede		33,52	35,32
Byg	20,00	20,00	Byg		25,00	25,00	Byg		33,50	35,30
Sojaskrå toasted	12,32	12,32	Triticale		15,00	-	Sojaskrå, toasted		18,20	16,75
Rapskage db.lav	8,00	8,00	Sojaskrå, toasted		12,90	12,90	Rapsskrå dob. lav		6,00	6,00
Ærter	8,00	8,00	Solsikkeprod.		6,00	6,00	Animalsk fedt		3,00	2,75
Rug/Triticale	7,00	8,00	Rapskage db. lav		6,00	6,00	Maltspirer		2,00	-
Solsikkeskrå afs.	3,00	3,00	Fedt		3,00	3,00	Dicalciumfosfat		1,15	1,20
Animalsk fedt	2,80	2,80	Sojabønne toast.		2,57	2,57	Melasse sukkerroe		1,00	1,00
Calc.arbonat kridt	1,35	1,35	Calciumcarbonat, kalk		1,40	1,40	Foderkridt		0,85	0,85
Monocalcium-fosf.	0,80	0,80	Monocalcium-fosfat		0,69	0,69	Fodersalt		0,40	0,40
Fodersalt	0,50	0,50	Fodersalt		0,55	0,55	Forblanding		0,20	0,20
Forblanding	0,20	0,20	DLA 5.17 Sl svin		0,20	0,20	L-lysinhydrochlorid		0,13	0,17
L-lysin-hydrochlord.	0,16	0,16	L-lysin-hydrochlorid 100%		0,17	0,17	DL-methionin		0,05	0,04
DL-methionin	0,05	0,05	DL-methionin		0,02	0,02	L-treonin		0,02	-
L-treonin	0,02	0,02

Appendiks 2 - Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer (gennemsnit af to foderleverancer)

Gruppe	1			2			3
Firma	-------- Kontrol --------			-------- DLG --------			-------- KFK --------
Blanding	-------- Kontrol --------			-------- SVINE PLUS --------			-------- Bacona Super --------
Garanteret/Analyseret indhold (gns. 1. og 2. lev)	Beregnet	Analyseret	Garanteret 1./2. lev.		Analyseret	Garanteret		Analyseret
FEs pr. 100 kg	110	109	108		110	108		110
Råprotein, pct.	17,5	18,0	17,8/18,1		18,2	17,5		18,2
Lysin, g/kg	9,8	9,6	9,5/9,7		9,5	9,5		9,9
Methionin, g/kg	3,2	3,0	3,1		2,9	3,0		3,1
Cystin, g/kg	3,2	3,3	3,4/3,3		3,2	3,1		3,2
Treonin, g/kg	6,6	6,6	-		6,5	6,4		6,8
Total-fosfor, g/kg	5,6	6,2	6,0/6,2		6,4	5,8		6,5
Kobber, g/kg	26,4	27	25		28	25		30
Antibiotika screening	-	neg./neg.	-		neg./neg.	-		neg./neg.

Gruppe	4			5
Firma	-------- Skjern å Andel --------			-------- Mollerup Mølle --------
Blanding	-------- Svinefoder korn --------			-------- MM 2010 --------
Garanteret/Analyseret indhold (gns. 1. og 2. lev.)	Garanteret	Analyseret	Garanteret 1./2. lev.		Analyseret
FEs pr. 100 kg	109	110	108		106
Råprotein, pct.	17,6	18,2	18,0/17,0		17,5
Lysin, g/kg	9,4	9,2	9,8/9,6		8,8
Methionin, g/kg	3,0	2,8	2,8/2,7		2,7
Cystin, g/kg	3,3	3,3	-		3,1
Treonin, g/kg	-	6,3	6,4/6,1		6,15
Total-fosfor, g/kg	6,2	6,5	6,2/6,1		6,3
Kobber, g/kg	25	31	28		46
Antibiotika screening 1./2. levering	-	negativ/ negativ	-		40 ppm tylosin/neg

Appendiks 3

Gruppe / Firma	1. Kontrol			2. DLG			3.KFK
Blanding	Kontrol			SVINE PLUS			Bacona Super
Levering	1	2	1		2	1		2
Indhold	-------------------- Alle procentangivelser er cirkaværdier --------------------
Korn	80% (hvede, byg)	80% (hvede, byg)	70% (byg, hvede, rug <2%)		60% (hvede, byg)	65% (hvede, byg, rug)		65% (hvede, byg)
Sojabønne bestanddele	20%	20%	15%		15%	15%		15%
Rapsfrø bestanddele	-	-	10%		7-8%	7-8%		7-8%
Solsikkefrø bestanddele	-	-	-		2%	2-4%		2-4%
Ærter	-	-	5%		10%	10%		7-8%
Kød og benmel	-	-	-		2-4%	-		-
Mineralske bestanddele	påvist	påvist	påvist		påvist	påvist		påvist

Gruppe / Firma	4. Skjern å Andel			5. Mollerup Mølle
Blanding	Svinefoder korn			MM 2010
Levering	1	2	1		2
Indhold	---------- Alle procentangivelser er cirkaværdier ----------
Korn	70% (hvede og byg)	70% (hvede og byg)	65% (hvede, byg & havre)			75% (hvede og byg)
Sojabønne bestanddele	15%	15%	20%		20%
Rapsfrø bestanddele	7-8%	7-8%	7-8%		5%
Solsikkefrø bestanddele	7-8%	7-8%	-		-
Ærter	-	-	-		-
Sukkerroe bestanddele	-	-	2-4%		-
Maltspirer	-	-	2%		-
Mineralske bestanddele	påvist	påvist	påvist		påvist

Arkiv nr. 4623 / P000523