Firmablandinger til slagtesvin - solgt i østjylland

SAMMENDRAG

Der er afprøvet 5 firmablandinger, solgt i Østjylland, og en kontrolblanding i vægtperioden ca. 30-100 kg i 2 besætninger. Kontrolblandingen blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. De afprøvede firmablandinger var:

Aarhusegnens Andels Grovvareforening:	Ungsvinefoder Lux ) Ungsvinefoder 109/19 *)
Hornsyld Købmandsgaard:	HK Bacon Korn
Dansk Landbrugs Grovvareselskab:	Galant V Test ) Galant *)
Korn- og Foderstof Kompagniet:	Bacona Ideal m/Tylosin
H. Laursen, Vonge Mølle:	Friffo

*) 1. og 2. foderleverance; **) 3. foderleverance

Foderet blev indkøbt uden firmaernes viden. Foderet blev indkøbt ad 3 gange. Der indgik i alt 120 grise pr. blanding dog undtaget 2 blandinger, hvor der kun indgik i alt 100 grise.

Resultaterne fra den kemiske analyse af foderet viste, at flere af foderleverancerne havde et lavere indhold af aminosyrer end deklareret. Alle foderleverancer overholdt dog Foderstoflovens grænse for underindhold af aminosyrer. Ingen af foderblandingernes reelle råvaresammensætning - ifølge mikroskopisk-botanisk-undersøgelse - afveg væsentligt fra den deklarerede råvaresammensætning.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien, målt som dækningsbidraget pr. stiplads pr. år ved samme foderpris (kr. pr. FEs), beregnet for hver blanding.

Der var ikke signifikant forskel (på 5 pct. niveau) i produktionsværdi mellem nogen af grupperne. Dette betyder, at blandingerne bør koste det samme pr. FEs, og at der skal være en forskel i prisen pr. kg foder, som modsvarer forskellen i FEs/kg foder.

BAGGRUND

Ændringen af Foderstofloven i januar 1992 har øget antallet af blandinger, hvor råvaresammensætningen ikke oplyses. Blandt andet dette har øget behovet for en løbende belysning af forskellige færdigfoderblandingers effekt på produktionsresultater og produktionsøkonomi.

Formålet med at afprøve forskellige foderblandinger mod hinanden er at forbedre foderblandingernes kvalitet og derigennem svineproducenternes økonomi.

MATERIALE OG METODE

Der blev afprøvet 5 firmablandinger, solgt i Østjylland, og en kontrolblanding i vægtperioden ca. 30-100 kg i 2 besætninger. Samme foderleverancer blev afprøvet i de 2 besætninger, idet hver indkøbt foderleverance blev fordelt ligeligt til de 2 besætninger. De afprøvede blandinger fremgår af tabel 1. Blandingernes råvaresammensætning ifølge indlægssedlerne fremgår af appendiks 1. Alle blandinger var pelleterede.

Tabel 1. Gruppeinddeling
Gruppe	Firma	Blanding
1	Kontrol	Kontrol
2	Aarhusegnens Andels Grovvareforening (AAG)	Ungsvinefoder Lux ) Ungsvinefoder 109/19 *)
3	Hornsyld Købmandsgaard (HK)	HK Bacon Korn
4	Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG)	Galant V Test ) Galant *)
5	Korn- og Foderstof Kompagniet (KFK)	Bacona Ideal m/Tylosin
6	H. Laursen, Vonge Mølle (VM)	Friffo
) 1. og 2. foderleverance. *) 3. foderleverance.

Kontrolblandingen blev produceret på Statens Husdyrbrugsforsøg. Procestemperaturen var 55-65 ºC, og foderet blev presset i piller med en 3 mm matrice.

Firmablandingerne blev indkøbt af forskellige svineproducenter. Foderstoffirmaerne vidste derfor ikke, at det aktuelle parti foder skulle indgå i afprøvning. Foderet blev indkøbt ad tre gange.

I hver besætning indgik der 6 hold á 10 grise for hver foderblanding/gruppe, dog indgik der kun 4 hold á 10 grise i gruppe 4 og 5 i besætning A. Hvert hold grise bestod af 5 sogrise og 5 galtgrise.

Besætning A var en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra hver smågrisesti fordelt tilfældigt på afprøvningsgrupperne.

Slagtesvinestalden var indrettet med 36 stier á 10 grise. Stierne var med fuldspaltegulv. Der var én enkeltdyrsautomat (med vand) og én supplerende drikkeventil pr. sti.

Besætning B var en SPF-besætning med indkøb af smågrise. Til afprøvningen blev der indkøbt smågrise fra to besætninger. Ved indsættelse i forsøgsstier blev grisene fra hver af disse to besætninger fordelt tilfældigt på afprøvningsgrupperne.

Slagtesvinestalden var opdelt i 2 ens sektioner, hver indrettet med 18 stier á 10 grise. Stierne var med fast gulv og rensegang. Der blev anvendt halm. Der var 2 simple automater (40 cm brede med 2 ædehuller) og 2 drikkeventiler pr. sti.

I begge besætninger blev grisene fodret efter ædelyst og havde adgang til foder hele døgnet. Foderet blev tildelt manuelt og udvejet til hver sti 1-2 gange pr. dag.

I afprøvningsperioden blev foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata registreret.

Der blev af hver blanding udtaget prøver til fuld foderstofanalyse inkl. aminosyrer samt til analyse for råvaresammensætning (mikroskopisk-botanisk-undersøgelse) og EFOS-analyse.

RESULTATER OG DISKUSSION

Blandingernes garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 2. For overskuelighedens skyld er der kun medtaget indhold af råprotein, træstof, aminosyrer, fosfor og FEs, og tallene er vist som et gennemsnit af de 3 foderleverancer.

Flere af foderleverancerne havde et lavere indhold af aminosyrer end deklareret. For alle foderleverancer gælder dog, at indholdet af aminosyrer lå inden for Foderstoflovens grænse, som tillader et underindhold i forhold til det deklarerede på 15 pct. for lysin og methionin. Også indholdet af de øvrige analyserede næringsstoffer lå inden for Foderstoflovens grænse.

Resultaterne fra de botaniske undersøgelser viste, at der ikke for nogen af foderblandingerne var væsentlige afvigelser mellem den reelle råvaresammensætning og den deklarerede råvaresammensætning.

Produktionsresultater og produktionsværdi fremgår af tabel 2. Der var ikke signifikant vekselvirkning (på 5 pct. niveau) mellem besætning og gruppe med hensyn til produktionsværdi, hvorfor tallene i tabellen er gennemsnit af de 2 besætninger.

Tabel 2. Produktionsresultater og produktionsværdi, gennemsnit af 2 besætninger
Gruppe	1	2	3	4	5	6
Firmanavn	Kontrol	AAG	HK	DLG	KFK	VM
Antal hold Vægt ved indsæt., kg Antal grise leveret Slagtevægt, kg Daglig foderopt., FEs ) Daglig tilvækst, g FEs pr. kg tilvækst ) Kødprocent	12 29,4 119 77,2 2,36 845 2,79 58,7	12 28,5 119 76,6 2,33 839 2,78 58,3	12 29,2 116 76,1 2,25 817 2,76 58,4	10 28,6 97 73,8 2,22 796 2,79 58,9	10 29,5 100 75,8 2,33 826 2,83 58,2	12 28,9 115 74,1 2,17 795 2,73 58,3
Produktionsværdi: DB/stiplads/år ), kr. ved samme pris pr. FEs ) Indeks **)	574 100	563 98	557 97	551 96	534 93	547 95
) Baseret på analyseret indhold af FEs/kg efter EFOS-metoden, se appendiks 2 ) Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt. Med købspris for 30 kg's grise på 340 kr. Med afregningspris, inkl. efterbetaling, på 10 kr./kg **) Signifikant forskel (på 5 pct. niveau) ved parvis sammenligning: DB/stiplads/år: minimum 79 kr. Indeks: minimum 13 indeks-points

I besætning A blev der foretaget flere behandlinger for luftvejslidelser i gruppe 4 og 6 i forhold til de øvrige grupper, og frekvensen af brysthindear var større i gruppe 5 end i de øvrige grupper. I besætning B blev der slet ikke foretaget behandlinger for luftvejslidelser, og der var en meget lille frekvens af brysthindear.

Ud fra de opnåede produktionsresultater (daglig tilvækst, FEs pr. kg tilvækst og kødprocent) er produktionsværdien, udtrykt ved dækningsbidraget pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. FEs for alle grupper, beregnet. Den anvendte pris er prisen på kontrolfoderet oktober 1994. Kontrolfoderets pris er indhentet hos de fem involverede firmaer, og det er gennemsnittet af disse priser, der er anvendt.

Produktionsværdien gengiver de opnåede produktionsresultater, men siger ikke noget om det dækningsbidrag, der kan opnås på basis af en aktuel foderpris. En lav foderpris kan opveje en dårligere produktionsværdi.

Der var ikke signifikant forskel (på 5 pct. niveau) i produktionsværdi mellem nogen af grupperne. Dette betyder, at blandingerne bør koste det samme pr. FEs, og at der skal være en forskel i prisen pr. kg foder, som modsvarer forskellen i FEs/kg foder.

I tabel 3 er angivet den prisforskel (kr./100 kg), der skal være til de forskellige firmablandinger, for at opnå samme dækningsbidrag pr. stiplads pr. år, når der regnes på helt identiske produktionsværdier. Altså den prisforskel, der skal være for alene at modsvare forskellen i FEs/kg foder.

Tabel 3. Forskel i foderpris
Gruppe	1	2	3	4	5	6
Firmanavn	Kontrol	AAG	HK	DLG	KFK	VM
Prisforskel *) kr. pr. 100 kg	0	-4	-6	-8	-5	-13
*) Den angivede prisforskel er den, der skal være til de forskellige firmablandinger for at opnå samme DB/stiplads/år som i kontrolgruppen, når der regnes på helt identiske produktionsværdier. Altså den prisforskel, der skal være for alene at modsvare forskellen i FEs/kg foder.

Til orientering er de faktiske indkøbspriser, juni, juli og august 1994, angivet i tabel 4. Det skal understreges, at de faktiske indkøbspriser ikke uden videre kan tages som udtryk for, hvad blandingerne almindeligvis koster, da priserne ikke er standardiseret med hensyn til kontraktperiode, leverancestørrelser, kvantumsrabatter m.m. Man skal derfor være forsigtig med at sammenligne og anvende de faktiske indkøbspriser.

Det kan konkluderes, at i afprøvningen af slagtesvineblandinger solgt i Østjylland er der opnået næsten samme produktionsresultater med de forskellige blandinger. Der skal derfor være en forskel i prisen pr. kg foder, som modsvarer forskellen i FEs pr. kg foder.

Tabel 4. Faktiske indkøbspriser, juni/juli/august 1994, kr./100 kg
Gruppe	2	3	4	5	6
Firmanavn	AAG	HK	DLG	KFK	VM
Pris ved 1./2./3. levering	147/146/134	144/138/144	140/144/133	142/145/145	148/150/138
Gns. pris	142	142	139	144	145

APPENDIKS

Appendiks 2

Garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer (gns. af 3 foderleverancer)
Firma		Kontrol			AAG			HK
Blanding		Kontrol			*Ungsv.foder Lux ) Ungsv.foder 109/19 )			HK Bacon Korn
Garanti/analyse indhold	Beregnet		Analyse	Garanti		Analyse	Garanti		Analyse
EFOS-FEs/100 kg ***)	-		110	-		107	-		105
FEs/100 kg ****)	107		108	107		107	104		105
Råprotein, pct.	18,9		19,6	18,8		18,5	18,0		18,7
Træstof, pct.	4,2		4,2	5,7		5,9	5,8		5,3
Lysin, g/kg	9,7		9,7	10,0		9,3	9,3		8,7
Methionin, g/kg	3,2		3,1	3,0		3,0	3,0		2,9
Treonin, g/kg	6,6		6,6	-		6,5	-		6,6
Total fosfor, g/kg	6,4		6,5	6,5		6,4	6,4		6,2

Garanterede og analyserede indhold af næringsstoffer (gns. af 3 foderleverancer) - fortsat
Firma	DLG			KFK			VM
Blanding	*Galant V Test ) Galant )			Bacona Ideal m/Tylosin			Friffo
Garanti/analyse indhold	Garanti	Analyse	Garanti		Analyse	Garanti		Analyse
EFOS-FEs/100 kg ***)	-	104	-		106	-		100
FEs/100 kg ****)	-	-	105		-	105		103
Råprotein, pct.	19,2	20,0	17,7		18,0	18,5		18,7
Træstof, pct.	5,4	5,6	5,5		5,5	5,6		6,1
Lysin, g/kg	9,1	9,0	9,1		9,1	9,3		8,5
Methionin, g/kg	3,1	2,9	3,0		2,7	3,0		2,6
Treonin, g/kg	-	6,9	6,2		6,2	-		6,5
Total fosfor, g/kg	6,3	6,3	5,8		5,8	5,2		6,6
) 1. og 2. foderleverance ) 3. foderleverance ) Beregnet ud fra kemisk analyse og EFOS-analyse **) Beregnet ud fra kemisk analyse og opgivet råvaresammensætning

Appendiks 1

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning ifølge indlægssedlerne
Firmanavn	Kontrol	AAG	HK
Blanding	Kontrol	*Ungsv.foder Lux ) Ungsv.foder 109/19 )	HK Bacon Korn
Hvede	31,3	10,0/10,0/36,0 ***)	37,0
Byg	31,3	49,1/49,1/27,0	23,0
Hvedeklid	8,2		6,0
Majsglutenfoder			2,0
Sojaskrå	24,1	16,5/16,5/21,0	14,5
Rapskage		5,0/5,0/0,0	4,9
Solsikkeskrå		5,0/5,0/7,0
Kokoskage		5,0/5,0/0,0
Sukkerroeaffald			2,9
Roemelasse		3,0/3,0/2,0	1,0
Grønmel			1,9
Kødbenmel			1,9
Animalsk fedt	2,0	3,5/3,5/4,0	2,7
Mineraler/vitaminbl.	2,9	2,7/2,7/2,9	2,0
Syntetiske a.s., pct.	0,17 Lysin, 40% 0,10 Meth.,40%	0,15 **) Lysin,100% 0,01 ), Meth., 100%	0,16 Lysin, 100%
Vækstfremmer	Tylosin	Tylosin	Tylosin
Tilsat Cu mg/kg	20	120 ***)	35
) 1. og 2. foderleverance ) 3. foderleverance **) Indhold i hhv. 1., 2. og 3. foderleverance

Slagtesvineblandinger, råvaresammensætning ifølge indlægssedlerne - fortsat
Firmanavn	DLG	KFK	VM
Blanding	*Galant V Test ) Galant )	Bacona Ideal m/Tylosin	Friffo
Hvede	Korn	Korn	18,0 *)/4,0
Byg			17,0 *)/25,2
Rug			4,0 *)/8,0
Havre			5,0 *)/8,0
Hvedeklid	Produkt og biprodukt af korn	Produkt og biprodukt af korn	6,0 *)/5,0
Hvedegluten			20,0 ***)
Sojaskrå	Produkt og biprodukt af olieholdige frø	Produkt og biprodukt af olieholdige frø	14,9 *)/19,5
Rapskage			8,0/8,0/6,0
Solsikkeskrå			3,0 *)
Sukkerroeaffald	Produkt og biprodukt af rodfrugter
Roemelasse	Produkt og biprodukt fra sukkerproduktion	Produkt og biprodukt fra sukkerproduktion
Animalsk fedt	Olie og fedtstoffer	Olie og fedtstoffer	1,6 *)/1,7
Mineraler/vitaminbl.	Mineralstoffer Forblanding	Mineralstoffer Forblanding	2,5 ***)
Syntetiske a.s., pct.	Lysin *)	Lysin Methionin	0,10 )/0,04 Lysin, 100 0,01 *)Meth., 100
Vækstfremmer	Zinkbacitracin/Zink- bacitracin/Avoparcin	Tylosin	Avoparcin
Tilsat Cu mg/kg	120	100	150 ***)
) 1. og 2. foderleverance ) 3. foderleverance **) Indhold i hhv. 1., 2. og 3. foderleverance