Der er gennemført et forsøg med fermenteret majs i tørfoder til smågrise (4-8 ugers alderen). Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Der er gennemført et forsøg med fermenteret majs i tørfoder til smågrise (4-8 ugers alderen). Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe	Fermenteret majs, pct. af tørfoder	Ikke-fermenteret majs, pct. af tørfoder
1 (kontrol)	0	20
2 (forsøg)	20	0

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. I alt 960 grise indgik i forsøget fordelt på to grupper og 16 gentagelser.

Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet.

Dødeligheden var i gennemsnit 4 pct., og den gennemsnitlige behandlingsfrekvens mod diarré (påbegyndte behandlinger) var 6 pct. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré eller dødelighed mellem kontrol- og forsøgsgruppe, hvilket heller ikke kunne forventes i betragtning af forsøgets størrelse med det lave niveau i dødelighed og diarrébehandlinger.

Fermenteret majs medførte et lavere indhold af mælkesyrebakterier, højere indhold af gær og højere indhold af organiske syrer i gødning.

Anvendelse af fermenteret majs i fravænningsfoder medførte statistisk sikker lavere produktionsværdi sammenlignet med kontrolfoder. Den dårligere produktionsværdi skyldtes især en ringere foderudnyttelse, specielt i alderen 6-8 uger, men også en dårligere tilvækst, specielt i alderen 4-6 uger, havde betydning for resultatet.

Denne afprøvning kunne ikke bekræfte resultater af en forundersøgelse, der viste tendens til højere daglig tilvækst ved anvendelse af fermenteret majs til smågrise. Derfor kan det ikke anbefales at anvende fermenteret majs til nyfravænnede grise.

Baggrund

Gær og mælkesyrebakterier er naturligt forekommende mikroorganismer i tarmfloraen hos smågrise. Ved tilsætning af disse mikroorganismer til foderet forventes det, at tarmfloraen bedre kan udkonkurrere de sygdomsfremkaldende bakterier, som er hyppigt forekommende hos smågrise i de første uger efter fravænning. Gær og mælkesyrebakterier produceres ved naturlig forgæring (fermentering) af levnedsmidler og foder under de rette forhold. I Vestafrika anvendes fermenterede majsprodukter i stor udstrækning i den humane ernæring. Undersøgelser af fermenterede majsprodukter fra Vestafrika har vist, at den dominerende mikroflora er bakteriedræbende. Mikrofloraen i disse produkter omfatter primært mælkesyrebakterierne Lactobacillus fermentum og gærcellerne Saccharomyces cerevisiae og Candida krusei.

En forundersøgelse med fermenteret majs til smågrise har vist, at antallet af gærceller i mave-tarmkanalen steg, når foderet indeholdte 10 pct. fermenteret majs. Der blev desuden fundet tendens til højere daglig tilvækst og færre tilfælde af diarré i fire uger efter fravænning hos grise, der fik fermenteret majs. Forsøgets omfang var dog utilstrækkeligt til en egentlig statistisk analyse. Ved tilsætning af en større andel fermenteret majs til foderet må der forventes en større effekt på produktionsresultaterne og diarréhyppigheden.

Det var afprøvningens formål at undersøge effekten af 20 pct. fermenteret majs i foder til smågrise i fire uger efter fravænning. Effekten blev målt på produktionsresultaterne: tilvækst og foderudnyttelse samt på diarréhyppighed og sammensætning af gødningens mikroflora.

Materiale og metode

Der indgik to forsøgsbehandlinger (grupper) i afprøvningen. Gruppeinddelingen fremgår af tabel 1. Grisene fra hvert kuld blev fordelt tilfældigt på de to grupper, dog således at gennemsnitsvægten var ens i de to grupper på samme hold.

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med en ugentlig egenproduktion af smågrise. Afprøvningen blev gennemført i fire smågrisestalde. Hver stald bestod af otte stier med fuldspaltegulv og en drikkekop pr. sti. Stierne var 210 cm bredde og 350 cm lange. Stierne var ligeligt fordelt på hver side af midtergangen og var dimensioneret til 30 grise pr. sti, hvilket resulterede i et nettoareal på 0,25 kvm pr. gris.

Der blev indsat i alt 480 grise pr. gruppe fordelt på 16 hold (gentagelser) svarende til 30 grise pr. sti. Hver sti var en forsøgsenhed. Grisene blev indsat i forsøg ved fravænning (26 dage) og blev vejet ud af forsøg fire uger efter fravænning. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse var 6,9 kg og den gennemsnitlige vægt ved forsøgets afslutning var 15 kg.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	Fermenteret majs, pct. af tørfoder	Ikke-fermenteret majs, pct. af tørfoder
1 (kontrol)	0	20
2 (forsøg)	20	0

Foderets indhold af råvarer i procent af tørstof var ens i begge grupper. Foderblandingerne var optimeret, således at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af protein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer (jf. ”FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer”, Landsudvalget for Svin, 1998). Begge foderblandinger blev produceret som pelleteret foder hos Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Det pelleterede færdigfoder til gruppe 1 indeholdte 20 pct. ikke-fermenteret majs. Det pelleterede færdigfoder til gruppe 2 indeholdte ikke majs, men blev opblandet med fermenteret majs før udfodring. Den fermenterede majsdej indeholdte cirka 52 pct. tørstof og blev ligeledes produceret på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Processen omfattede 24 timers støbsætning i vand, formaling og 72 timers fermentering. Som starterkultur blev anvendt en blanding af isolater fra Vestafrika omfattende mælkesyrebakterien Lactobacillus fermentum og gærcellerne Saccharomyces cerevisiae og Candida krusei. Den fermenterede majsdej blev produceret og leveret til Grønhøj mindst to gange om ugen. Det fermenterede majs blev opbevaret i et forrum i stalden indtil anvendelse.

Ved hver af fire foderleveringer blev begge pelleterede foderblandinger analyseret for indhold af protein, fedt, aske, energi (FEs), calcium og fosfor samt for aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin. Desuden blev den fermenterede majsdej analyseret fire gange for indhold af de samme næringsstoffer.

Foderet blev udfodret tre gange dagligt (cirka kl. 7:00, 12:00 og 15:00). Grisene i begge grupper blev fodret efter tilnærmet ædelyst (semi ad libitum). Grisene i gruppe 1 blev fodret med pelleteret færdigfoder. Grisene i gruppe 2 blev fodret med en blanding af fermenteret majs og pelleteret foder i forholdet 31 pct. fermenteret majs og 69 pct. pelleteret foder, idet der blev korrigeret for det højere vandindhold i fermenteret majs (52 pct.) end i tør majs (14 pct.). Fermenteret majs og pelleteret foder blev blandet i en cementblander inden hver udfodring.

Produktionsværdien blev beregnet som: (kg tilvækst x kr. pr. kg tilvækst) - (antal analyserede FEs x kr. pr. FEs). Tilvækstværdien (7,41 kr. pr. kg tilvækst) blev beregnet på basis af den gennemsnitlige notering i de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001) for 7 kg’s grise (229 kr. pr. gris, + 7,41 kr. pr. kg). Den anvendte pris på fravænningsfoder (2,19 kr. pr. FEs) er gennemsnit af de seneste 5 år (1. september 1996 - 1. september 2001).

pH i det fermenterede majs blev målt ved hjælp af et elektronisk pH-meter henholdsvis 0, 24, 48 og 72 timer efter opstart af fermenteringen. Samtidig med pH-målingerne blev der udtaget prøver, der blev analyseret for mikroorganismer og organiske syrer.

Der blev udtaget gødningsprøver fra fire grise pr. sti svarende til i alt 64 grise fra hver gruppe. Gødningsprøverne blev udtaget fra de samme øremærkede grise henholdsvis to og fire uger efter indsættelse. Der blev målt pH og tørstofindhold i gødningsprøverne og der blev analyseret for mælkesyrebakterier, laktobaciller, coliforme bakterier og gær. Udover disse mikroorganismer blev der analyseret for organiske syrer, herunder myresyre, eddikesyre, propionsyre, isosmørsyre, smørsyre, isovalerinsyre, valerinsyre og mælkesyre.

Statistik

Produktionsværdien blev analyseret som primær parameter, og antal diarrébehandlinger og dødelighed blev analyseret som sekundære parametre. Data blev statistisk analyseret ved en variansanalyse i SAS under proceduren GLM. Vægt ved indsættelse indgik som kovariabel. I modellen indgik følgende klassevariable: stald, hold indenfor stald og gruppe. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikker forskel er angivet på 5 procentniveau.

Analyser af gødningsprøver blev statistisk analyseret som primær parameter ved en variansanalyse i SAS under proceduren MIXED. Gennemsnitsresultat for hver sti indgik i beregningen. Følgende klassevariable indgik som systematiske effekter: grupper og uger. Som tilfældig effekt indgik klassevariablen: hold. Data blev testet for vekselvirkninger mellem grupper og uger. Vekselvirkningen blev udtaget af modellen, hvis den ikke var statistisk sikker. Resultaterne er vist som korrigeret gennemsnit for hver gruppe. Statistisk sikker forskel er angivet på 5 procentniveau.

Resultater og diskussion Foderanalyser

Analyseresultaterne af fravænningsfoderet (4-8 uger) fremgår af appendiks 2. Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet.

Sundhedsforhold

Den gennemsnitlige dødelighed var 4 pct. Behandlingsfrekvensen mod diarré var i gennemsnit 6 pct. Behandlingsfrekvensen udtrykker antal påbegyndte behandlinger i procent af antal grise. De fleste behandlinger blev foretaget i de første to uger efter fravænning, og der blev kun foretaget behandlinger mod diarré i otte hold (gentagelser) ud af de 16 hold i forsøget. Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré eller dødelighed mellem gruppe 1 (kontrol) og gruppe 2 (forsøg), hvilket heller ikke kunne forventes i betragtning af forsøgets størrelse med det lave niveau i dødelighed og diarrébehandlinger. Ud fra resultaterne af dette forsøg kan det således ikke afklares, om fermenteret majs kan have en gavnlig effekt på grisenes mave/tarmsundhed og dermed reducere diarréforekomsten.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for forsøget fremgår af tabel 2. Resultaterne er angivet for alderen 4-6 uger og 6-8 uger samt for hele afprøvningsperioden (4-8 uger).

Af tabellen ses, at der ikke var den store forskel i grisenes foderoptagelse, på trods af stor forskel i FEs/100 kg mellem gruppe 1 og gruppe 2. Dette skyldtes et højere vandindhold i foderet tildelt gruppe 2. Omregnet til FEs pr. kg tørstof er der ingen forskel mellem de to grupper. Grisene i gruppe 2 har derfor haft et større foderoptag i kg foder på grund af det større vandindhold men ikke i FEs. (jf. appendiks 2).

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe	1	2
	Ikke-fermenteret majs	Fermenteret majs
Antal Hold	16	16
Antal grise indsat	480	480
4-6 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,29	0,28
Daglig tilvækst, g	177	163
FEs pr. kg tilvækst	1,68	1,74
6-8 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,60	0,65
Daglig tilvækst, g	396	397
FEs pr. kg tilvækst	1,52	1,64
4-8 uger
Daglig foderoptagelse, FEs	0,45	0,47
Daglig tilvækst, g	287	281
FEs pr. kg tilvækst	1,56	1,67

Produktionsværdierne beregnet ud fra produktionsresultaterne fremgår af tabel 3. Der blev fundet en statistisk sikker dårligere produktionsværdi ved anvendelse af fermenteret majs (gruppe 2) sammenlignet med kontrolgruppen (gruppe 1). Den dårligere produktionsværdi skyldtes især en ringere foderudnyttelse, specielt i alderen 6-8 uger, men også en dårligere tilvækst, specielt i alderen 4-6 uger, havde betydning for resultatet.

Tabel 3. Produktionsværdi ved 5-års priser

Gruppe	1	2
	Ikke-fermenteret majs	Fermenteret majs
Produktionsværdi, kr. pr. gris	33,7	30,8
Indeks ^¹)	100	91

¹)	Ved sammenligning mellem gruppe 1 (kontrol) og gruppe 2 (forsøg) skal der være en forskel i produktionsværdien på minimum 1,2 kr. pr. gris eller minimum 4 indekspoint for, at der er en statistisk sikker forskel (p<0,05) mellem kontrol og forsøg.

pH, mikroorganismer og organiske syrer i det fermenterede majs

I figur 1 og 2 ses hvorledes fermenteringen af majs påvirkede indholdet af mikroorganismer og organiske syrer i majsdejen.

Figur 1. Indhold af mikroorganismer under fermentering af majs

Figur 2. Indhold af organiske syrer under fermentering af majs

pH faldt hurtigt og befandt sig allerede efter cirka 24 timer på et stabilt niveau (pH 4,0). pH-værdien fundet i dette forsøg stemmer godt overens med, hvad der er blevet fundet i forsøg med fuldt fermenteret vådfoder (Medd. nr. 510, Landsudvalget for Svin), hvor pH-værdien i fuldt fermenteret vådfoder lå mellem 3,9 og 4,2.

Indholdet af mikroorganismer og organiske syrer blev ændret betydeligt ved opstart af fermenteringen. Koncentrationen af colibakterier var allerede under detektionsgrænsen på cirka 10 exp. 3 (=1000) CFU pr. gram 24 timer efter påbegyndt fermentering, hvorimod koncentrationen af laktobaciller, gær, mælkesyrer og eddikesyrer steg kraftigt de første 24 timer efter opstart for derefter at stige svagt. Indholdet af colibakterier, laktobaciller, gær og eddikesyre i det fermenterede majs var generelt i overensstemmelse med en tidligere undersøgelse af fuldt fermenteret vådfoder til smågrise (Medd. nr. 510, Landsudvalget for Svin). Indholdet af mælkesyre på 0,7 pct. (81,7 mmol/kg i majsdej svarende til 25,4 mmol/kg tørfoder) var derimod lav sammenlignet med denne undersøgelse, hvor der blev fundet en koncentration på 2,4 pct. (270 mmol/kg i vådfoder) tre dage efter opstart af fermentering. Indholdet af mælkesyre har muligvis været for lav til at give en positiv effekt på grisenes produktionsresultater. I en tidligere undersøgelse viste tilsætning af 2,0 pct. mælkesyre i tørfoder positiv effekt på produktionsværdien (Medd. nr. 428, Landsudvalget for Svin). I en anden undersøgelse, hvor der blev tilsat henholdsvis 0,7 pct., 1,4 pct. og 2,8 pct. mælkesyre til tørfoder, var der ingen effekt på produktionsværdien. Derimod medførte 2,8 pct. mælkesyre en reduktion i antallet af coliforme bakterier i hele tarmen (Medd. nr. 469, Landsudvalget for Svin).

Analyser af gødningsprøver

Analyseresultaterne af gødningsprøverne fremgår af appendiks 3. Det fremgår af resultaterne, at effekten var modsat det forventede, idet der blev fundet et højere indhold af mælkesyrebakterier i gruppe 1 sammenlignet med gruppe 2 i hele perioden. Der var flere mælkesyrebakterier i gødning fire uger efter fravænning sammenlignet med to uger efter fravænning. Der blev desuden fundet et højere indhold af laktobaciller fire uger efter fravænning i gruppe 1. Laktobaciller udgør en væsentlig del af mælkesyrebakterierne. Et højt indhold af mælkesyrebakterier i mave/tarmkanalen øger grisenes modstandsdygtighed overfor mave/tarminfektioner. Indholdet af coliforme bakterier i gødning var lavere fire uger efter fravænning end to uger efter fravænning, men der var ikke forskel mellem grupperne. Indholdet af gær var højere i gruppe 2 sammenlignet med gruppe 1.

pH-værdien i gødning var lavere i gruppe 1 sammenlignet med gruppe 2. Dette stemmer ikke overens med de målte syrer, da koncentrationen af mælkesyre, myresyre og isosmørsyre var højest i gruppe 2. Denne uoverensstemmelse mellem indhold af syrer og pH-værdi kan skyldes, at pH også påvirkes af andre faktorer i tarmen, som for eksempel ammoniakkoncentration. Ligeledes er de målte udslag små. Der er derfor sandsynlighed for, at de målte forskelle kan bero på tilfældigheder.

Tørstofprocenten i gødning var størst i gruppe 2 to uger efter fravænning. Tørstofprocenten i gruppe 2 faldt efterfølgende, hvorfor der fire uger efter fravænning ikke var nogen signifikant forskel mellem de to grupper. Tørstofprocenten i gødning viser, om grisene har tendens til diarré. Jo højere tørstofprocent jo mere fast gødning.

Konklusion

Anvendelse af fermenteret majs i fravænningsfoder medførte statistisk sikker lavere produktionsværdi sammenlignet med kontrolfoder. Den dårligere produktionsværdi skyldes især en ringere foderudnyttelse, specielt i alderen 6-8 uger, men også en dårligere tilvækst, specielt i alderen 4-6 uger, havde betydning for resultatet.

Der blev ikke fundet statistisk sikker forskel i behandlingsfrekvensen mod diarré eller dødelighed mellem kontrolgruppen og forsøgsgruppen, hvilket heller ikke kunne forventes med det lave niveau i dødelighed og diarrébehandlinger. Fermenteret majs medførte et lavere indhold af mælkesyrebakterier, højere indhold af gær og højere indhold af organiske syrer i gødning.

Denne afprøvning kunne ikke bekræfte resultater fra en forundersøgelse, der viste tendens til højere daglig tilvækst ved anvendelse af fermenteret majs til smågrise. Det kan derfor ikke anbefales at anvende fermenteret majs.

Referencer

-	Maribo, H. 1999:Firmaprodukter til smågrise - mælkesyre, Lafeed 80. Meddelelse nr. 428, Landsudvalget for Svin.
-	Maribo, H; Jensen, B.B.; Hedemann, M.S. 2000: Forskellige doseringer af organiske syrer til smågrise. Meddelelse nr. 469, Landsudvalget for Svin.
-	Pedersen, A.Ø. 2001:Fermenteret vådfoder til smågrise. Meddelelse nr. 510, Landsudvalget for Svin.

Deltagere
Landbrugsteknikker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.
Landbrugsteknikker Ib Dahl Jensen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning nr.: 408

Appendiks 1

Smågriseblandinger, råvaresammensætning i pct.

Blanding	Gruppe 1	Gruppe 2
Hvede	52,26	44,15
Sojaskrå, toasted	10,99	10,08
Fiskemel	7,67	6,76
Kartoffelproteinkoncentrat	3,79	3,15
Animalsk fedt	1,88	1,87
Dicalciumphosphat	2,03	1,76
Vitaminer og mineraler	0,40	0,35
L-lysin (hyd.) 99	0,35	0,31
Natriumchlorid	0,31	0,27
Methionin 40 %	0,13	0,11
Kridt	0,12	0,15
Treonin 50 %	0,05	0,05
Fermenteret majs	0	31,00
Ikke-fermenteret majs	20,00	0

Appendiks 2

Blandingernes beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer

(vægtet gennemsnit af fire foderleverancer)

Gruppe Blanding	1 (Kontrol) Ikke-fermenteret majs	1 (Kontrol) Ikke-fermenteret majs	2 (Forsøg) Fermenteret majs	2 (Forsøg) Fermenteret majs
	Beregnet	Analyseret	Beregnet	Analyseret
FEs / 100 kg	118	117	103	101
FEs / 100 kg tørstof	134	132	134	132
Tørstof, pct.	88,2	88,5	76,7	76,3
Råprotein, pct.	21,0	20,9	18,3	18,3
Råfedt, pct.	5,6	5,1	5,1	4,8
Råaske, pct.	5,3	4,6	4,7	4,0
Lysin, g/kg	14,4	14,4	12,6	12,8
Methionin, g/kg	4,6	4,5	4,0	3,9
Treonin, g/kg	8,4	8,2	7,3	7,2
Cystin, g/kg	3,4	3,2	3,0	2,8
Methionin + cystin, g/kg	8,0	7,6	7,0	6,7
Calcium, g/kg	8,9	7,6	7,7	7,1
Fosfor, g/kg	8,0	7,6	7,0	6,6

Appendiks 3

Analyser af gødning

	2 uger efter fravænning		4 uger efter fravænning		Effekt af gruppe	Effekt af uge	Veksel- virkning¹
Gruppe	1	2	1	2
Tørstof, %	21,5	23,9	22,4	21,8	**1	*2	*
PH	6,31	6,52	6,27	6,37	**	*
Mikroorganismer, log CFU pr. g
Mælkesyrebakterier	9,24	9,08	9,62	9,38	***	***
Laktobaciller	8,96	8,95	9,45	9,13	**3	***4	*
Coliforme bakterier	7,57	7,85	6,80	6,68		***
Gær	5,37	5,87	5,08	5,86	***
Organiske syrer, mmol pr. kg
Myresyre	2,70	7,31	3,56	4,82	**
Eddikesyre	68,82	66,43	54,89	69,18	**3	**4	**
Propionsyre	26,70	24,02	25,05	27,18		*2	*
Isosmørsyre	4,00	4,33	3,82	4,64	**
Smørsyre	17,54	13,79	19,36	18,94	**1	***2	*
Isovalerinsyre	2,36	2,16	2,12	2,33
Valerinsyre	3,79	3,53	4,96	4,40		***
Mælkesyre	5,21	6,58	3,04	3,78	*	***

*	p<0,05
**	p<0,01
***	p<0,001
1	Kun effekt 2 uger efter fravænning
2	Kun effekt i gruppe 2
3	Kun effekt 4 uger efter fravænning
4	Kun effekt i gruppe 1

Fermenteret majs til smågrise