Der blev udtaget 120 spækprøver til jodtalsbestemmelse. Jodtallet var for højt i 21 pct. af grisene i forsøgsholdet og i 5,5 pct. af grisene i kontrolholdet (dvs. større end 70). Smagen i bacon var ikke påvirket af det tilsatte animalske fedt.

Afprøvningen har omfattet DLG-Svinefoder Cone. med et deklareret indhold på 5,5 pct. animalsk fedt (1,11 FEs/kg) mod DLG-18 uden tilsætning af fedt (1,01 FEs/kg). Produktionsresultaterne viste, at der ikke var nogen forskel på den daglige tilvækst, men en tendens til en lidt dårligere foderudnyttelse med den koncentrerede blanding (0,06 FEs beregnet på basis af foderanalyser og 0,11 FEs beregnet på basis af indholdsgarantien). Denne forskel i foderudnyttelsen medfører, at den koncentrerede blanding skal være ca. 7 øre billigere pr. FEs end kontrolblandingen, for at foderudgiften pr. kg tilvækst bliver ens for begge blandinger.

Analyser af foderet viste, at der i gennemsnit var 0,5-1,0 pct. mindre animalsk fedt end beregnet. Der blev kun fundet 109 FEs i blandingen mod 111 FEs, som var deklareret, hvilket dels skyldes et lavere fedtindhold og dels et højere træstofindhold end beregnet.

Der blev udtaget 120 spækprøver til jodtalsbestemmelse. Jodtallet var for højt i 21 pct. af grisene i forsøgsholdet og i 5,5 pct. af grisene i kontrolholdet (dvs. større end 70). Smagen i bacon var ikke påvirket af det tilsatte animalske fedt, men det skønnes, at fedttilsætningen medfører en forringelse af konsistens og holdbarhed. Det kan derfor ikke tilrådes at tilsætte slagtesvinefoderet mere end ca. 4,5 - 5,0 pct. animalsk fedt.

Afprøvningsplan

Afprøvningen er gennemført i to besætninger med et to-strenget støbfodringsanlæg således, at grisene har været opdelt i to grupper indenfor hver besætning.

Forsøgsgruppen fik DLG s koncentrerede slagtesvinefoder, og kontrolgruppen DLG-18. Blandingernes indhold af fodermidler har varieret lidt fra kvartal til kvartal, men næringsstofindholdet har været konstant. Undersøgelsen har omfattet 7 kvartaler fra hver besætning. Hver anden måned er der i hver besætning udtaget en foderprøve af kontrol- og forsøgsfoderet, som er indsendt til Bioteknisk Institut, Kolding, hvor der er foretaget en fuldstændig foderstofanalyse samt kalcium, fosfor og jodtal.

Ca. to måneder efter afprøvningens begyndelse blev der udtaget spækprøver til jodtalsanalyse af 40 grise (20 pr. gruppe). Dette blev gentaget et halvt år senere og ved afprøvningens slutning. Ved afprøvningens slutning blev der endvidere udtaget prøver af slaget (bacon) til smagsbedømmelse af 40 galtgrise.

De anvendte blandinger

Tabel 1. Foderblandingernes sammensætning

Blanding

DLG-Conc.

DLG-18

Sojaskrå

Solsikkefrø

Byg

Melasse

Animalsk fedt

Mineraler + vitaminer

25.0

4.0

59.2

3.0

5.5

3.3

20.5

2.0

71.6

3.0

0

2.9

Deklareret indhold

FEs pr. kg

Pris pr. FEs

1.11

1,86

1.01

1,90

Afprøvningen blev indledt i efteråret 198G og afsluttet i sommeren 1982.

Foderanalyser

Under afprøvningen blev der i alt udtaget 21 prøver af hver blanding til analyse, og resultaterne af disse analyser fremgår af tabel 2. Analyserne viser, at indholdet af råfedt (Fosslet-metoden) lå noget under indholdsgarantien, som var på 8 pct. råfedt (Stoldtfedt).

Tabel 2. Foderanalyser

Blanding

DLG-Conc.

DLG-18

Antal analyser

FEs pr. kg

Råprotein, g pr. FEs

Træstof, pct.

Råfedt, pct.

Jodtal

Jodtalsprodukt

Ca, g pr. FEs

P, g pr. FEs

21

1.09

179

5.4

6.3

75

47

8.3

7.1

21

1.01

182

5.4

2.3

100

23

8.9

6.8

Jodtalsproduktet fremkommer ved, at gange jodtallet med pct. råfedt og dele det fremkomne tal med 10. Nogle af jodtalsprodukterne på højere end 50, som normalt anses for at være acceptabelt af hensyn til jodtallet i spækket. En beregning på basis af analyseresultaterne viser, at jodtalsproduktet øges med ca. 5 for hver pct. animalsk fedt blandingen tilsættes.

Råfedtanalysemetoden blev mod afprøvningens slutning ændret fra Fosslet-metoden til Stoldt-metoden på blandinger, der var tilsat fedt, og Sohxlet-metoden på kontrolblandingen uden fedt. Disse metoder skal anvendes i henhold til foderstoflovgivningen. Ved Stoldt-metoden fandtes et råfedtindhold på 7,1 pct. i gennemsnit af 4 prøver.

Stoldt-metoden skønnes, at give 0,5-1,0 pct. mere fedt end Sohxlet- og Fosslet-metoderne. I en standardblanding på Bioteknisk Institut har man kun fundet en forskel på 0,44 pct.enhed i 78 analyser. Metoden, der anvendes, har således stor betydning for, hvor mange FEs blandingens indhold beregnes til, da en ændring i råfedtindholdet på 1 pct.enhed medfører en ændring på ca. 1,2 FEs pr. 100 kg. Til sammenligning medfører en ændring i indholdet af træstof på 1 pct.enhed en ændring på ca. 2,8 FEs pr. l00 kg foder.

Fedtsyresammensætningen blev undersøgt ved de 3 analysemetoder, og denne undersøgelse viste, at der ikke var nogen nævneværdig forskel på fedtsyresammensætningen mellem Stoldt- og Fosslet-metoden. Sohxlet-metoden gav ca. 10 pct.enheder højere palmitinsyreindhold samt ca. 5 pct.enheder højere stearinsyreindhold hvorimod linolsyreindholdet var ca. 15 pct.enheder lavere ved Sohxlet-metoden end de to øvrige metoder. Indholdet af de øvrige fedtsyrer var stort set ens ved de 3 analysemetoder. Da linolsyre har en dobbelt binding, og der ikke er nogen i palmitin- og stearinsyren, har analysemetoden også stor indflydelse på jodtallet, som bliver større jo flere umættede fedtsyrer, analysen indeholder.

Produktionsresultater

Den koncentrerede slagtesvineblanding gav mulighed for at øge den daglige fodertildeling op til gennemsnitlig 2,4 FEs pr. gris dagligt. Dette forhold blev imidlertid kun udnyttet i de første kvartaler, da afprøvningen viste, at foderudnyttelsen blev forringet ved at udnytte grisenes ædelyst fuldt ud. Derefter tilstræbtes der samme foderstyrke i begge grupper.

Der er ikke fundet nogen forskel på den daglige tilvækst mellem de to blandinger. Foderudnyttelsen har været lidt dårligere med den fedtrige blanding (0,11 FEs pr. kg tilvækst) beregnet på basis af indholdsgarantien. Beregnet på basis af analyseresultaterne var foderudnyttelsen kun 0,06 FEs dårligere pr. kg tilvækst.

Dækningsbidraget pr. stiplads har været ca. 2 pct. lavere i gruppen, der fik den koncentrerede blanding end i kontrolgruppen på baggrund af prisen i tabel 1. Havde prisen for den koncentrerede blanding været 7 øre billigere pr. FEs, ville dækningsbidraget have været ens i de to grupper. Såfremt den koncentrerede blanding havde indeholdt 111 FEs som garanteret, ville dækningsbidraget pr. stiplads ligeledes have været ens i begge grupper.

Der blev ikke konstateret diarrétilfælde eller fodringsmæssige problemer i forbindelse med anvendelse af den fedtrige slagtesvineblanding. Foderet blev sat i støb med vand mellem fodringerne, uden at det medførte problemer af nogen art.

Tabel 3. Produktionsresultater
Besætning	320		322		Gns.	Gns.
	Conc.	DLG-18	Conc.	DLG-18	Conc.	DLG-18
Antal prod. svin Vægt ved indsætt., kg Vægt ved levering, kg	1.298 26,1 96,8	1.287 25,7 97,8	1.519 31,7 94,2	1.302 31,7 94,1	2.817 28,9 95,5	2.589 28,7 95,9
Daglig tilvækst, g FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst	828 2,26 2,73	832 2,18 2,62	716 2,26 3,17	694 2,12 3,07	772 2,26 2,95	763 2,15 2,84
Udsatte, pct. Pct. kød i siden	0,6 54,6	0,5 54,6	2,8 54,5	3,4 55,0	1,7 54,6	2,0 54,8
DB pr. stiplads, kr. *)	695	727	356	347	526	537
*) Priser juli 1982. Staldudnyttelse 90 pct. Pris DLG-Conc. kr. 1,86 og DLG-18, kr. 1,98.

Jodtalsanalyser i spæk

Der er foretaget 3 jodtalsanalyser af spæk, af 40 grise pr. undersøgelse fordelt ligeligt fra hver besætning og gruppe. Resultaterne af undersøgelserne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Jodtalsanalyser i spæk
Undersøgelse	1		2		3
Blanding	Conc.	DLG-18	Conc.	DLG-18	Conc.	DLG-18
Jodtalsprodukt i foder Jodtal i spæk	36 68,5	22 66,8	47 67,5	17 65,1	67 68,6	36 65,4
Forskel	1,7		2,4		3,2
For højt jodtal i spæk, pct.	20,0	5,0	21,0	5,5	21,0	5,5

Den tredje undersøgelse omfattede udelukkende galtgrise, hvilket formentlig er årsagen til, at der i denne undersøgelse blev fundet større forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppen end i de to øvrige undersøgelser. Galtgrise har et lavere jodtal i spæk end sogrise pga. en lavere kødpct. I dette materiale (2. undersøgelse) havde grise i kontrolgruppen, med en kødpct. under 55, 3,6 pct.enhed lavere jodtal end de, der lå på 55 pct. eller derover. I forsøgsgruppen var der tilsvarende kun en forskel på 0,8 pct.enhed.

Som det ses har jodtalsproduktet været stigende under afprøvningen, uden at det har været muligt at påvise nogen egentlig sammen hæng mellem jodtalsproduktet og jodtal i spækket. På baggrund af denne afprøvning kan der ikke angives retningslinier for, hvor højt jodtalsproduktet må være i foderet, førend jodtallet i spækket er højere end 70, som anses for at være det maksimale jodtallet må være, af hensyn til konsistens og holdbarhed i bacon. Det er heller ikke muligt at give nogen forklaring på det stigende jodtalsprodukt i foderet, da Stoldt- og Fosslet-metoderne stort set skulle give samme jodtal i foderet.

Smagsegenskaber

Smagsegenskaberne blev ligesom jodtalsbestemmelserne i spækket undersøgt af Slagteriernes Forskningsinstitut. Resultaterne af smagsbedømmelserne fremgår af tabel 5. Som det ses, er der ikke nogen nævneværdig forskel mellem de forskellige smagsegenskaber i baconen samt farven. Instituttet skønner imidlertid, at det tilsatte fedt har medført en forringelse af baconens konsistens og holdbarhed.

Tabel 5. Smagsegenskaber i bacon
Blanding	Conc.	DLG-18
Farve (stegt) Egen smag Konsistens Helhedsindtryk	1.7 1.0 1.3 0.9	2.1 1.3 1.5 1.0
Bedømmelsen går fra -5 til +5 med +5 som det bedste.

Afslutning

I denne afprøvning er der anvendt indkøbte foderblandinger tilsat fedt. For de, der selv fremstiller deres foderblandinger, er det nødvendigt at investere i et fedtanlæg, for at opnå de samme muligheder for anvendelse af animalsk fedt.

Fodringsmæssigt skal man i forbindelse med tørfodring være opmærksom på, at vægtfylden er lidt lavere for en fedtrig blanding end for en traditionel svinefoderblanding. I forbindelse med støbfodring er der ingen problemer, når foderet sættes i støb med vand, derimod må der stærkt advares imod at sætte foder i støb med fx valle, da der kan opstå uheldige gæringsprodukter i foderet med ædevægring og/eller forgiftning til følge.

En samlet vurdering af afprøvningen viser, at der ikke er tekniske, produktionsmæssige eller slagtekvalitetsmæssige problemer, der gør sig så stærkt gældende, at anvendelse af animalsk fedt i slagtesvinefoderet med op til 5,0 pct. må frarådes. I besætninger med en foderstyrke på 2,2 FEs eller derover har det i denne afprøvning ikke været muligt at opnå en højere daglig tilvækst ved anvendelse af en koncentreret blanding.

Afprøvningen viste, at foderstyrken kunne øges med 5-10 pct., og i besætninger, hvor det kniber med at holde en tilfredsstillende foderstyrke, kan det muligvis være en fordel at øge energiindholdet ved tilsætning af animalsk fedt til svinefoderet. Der må imidlertid holdes nøje kontrol med, at svinene udnytter den ekstra tilførte energi med en tilvækst på 30-40 g for hver gang den gennemsnitlige daglige fodertildeling øges med 0,1 FEs. Er tilvækststigningen mindre, vil foderforbruget øges og dermed også foderudgiften.

Fedtrigt foder til slagtesvin, DLG-Cone.