Fedtrige rapskager og ærter til slagtesvin

SAMMENDRAG

En slagtesvineblanding bestående af 9,5 pct. fedtrige rapskager og 8,0 pct. gule ærter samt byg, hvede og sojaskrå blev sammenlignet med en traditionel blanding bestående af byg, hvede og sojaskrå. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Grisene fik blandingerne fra ca. 30 kg til slagtning.

Afprøvningsresultaterne viste, at forsøgsblandingen gav samme produktionsresultat som den traditionelle blanding. Der var ikke nogen nævneværdig forskel mellem grupperne m.h.t. daglig tilvækst, foderudnyttelse, kødprocent, døde/kasserede svin og svin med fradragsgivende sygdomsbemærkninger.

Forsøgsblandingen havde ikke nogen indflydelse på smagen i bacon, spækkvalitet samt pigmentindhold i kam og skinke. Der var imidlertid stor forskel mellem de to besætninger.

Blandingerne fungerede stort set ens i begge besætninger. I perioder var der dog problemer med foderoptagelsen i besætning A. Tilsvarende problemer blev ikke observeret i besætning B.

Analyser af foderblandingerne viste, at indholdet svarede til det forventede. Indholdet af foderenheder var ca. to mindre end angivet i cirkulæret. Det skyldes hovedsageligt, at vandindholdet var 2,8 procentenhed højere end cirkulæreværdien.

I rapskagerne var indholdet af glucosinolater målt ved HPLC-metoden i gennemsnit 11,5 mikromol pr. g tørstof, med en variation fra 6,6 til 19,0 mikromol. P.g.a. nedbrydningsprodukter fra glucosinolaterne har det reelle indhold af glucosinolater og formentlig nedbrydningsprodukter været 10-50 pct. højere, end det analyserede indhold af glucosinolater.

BAGGRUND

I en tidligere afprøvning, (medd, nr. 129) var produktionsresultaterne forringet væsentligt på en blanding med 20 pct. fedtrige rapskager og rug.

Formål

Det var formålet at afprøve en blanding bestående af 9,5 pct. dobbeltlave fedtrige rapskager, 8,0 pct. ærter, samt byg, hvede og sojaskrå. Blandingen blev sammenlignet med en traditionel kornblanding bestående af byg, hvede og sojaskrå. Det var endvidere formålet at undersøge, om en sådan blanding havde indflydelse på produktkvaliteten.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger. Foderblandingerne blev fremstillet af P.P. Hedegård.

Besætning A indkøbte grisene fra to MS-besætninger. Slagtesvinestalden var indrettet med et 2-strenget støbfodringsanlæg. Der var fast leje og spaltegulv ved ydervæggen. Der blev anvendt lidt halmstrøelse.

Besætning B var en lukket konventionel besætning. Stalden var indrettet med traditionelle slagtesvinestier med spaltegulv i rensegangen. Der blev anvendt ad lib. tørfodring i Tarupmat foderautomater.

Blandingernes sammensætning og næringsstofindhold

Forsøgsblandingen var anolog til en handelsfoderblanding fra Superfos Korn. I kontrolblandingen, der bestod af byg, hvede og sojaskrå, var forholdet mellem byg og hvede den samme som i forsøgsblandingen. Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning og næringsstofindhold

Kontrol

Forsøg

Byg

Hvede

Sojaskrå

Rapskager (fedtfattige)

Ærter (gule)

Melasse

Mineraler + vitaminer

32,7

40,8

23,8

-

-

-

2,7

27,5

34,4

16,1

9,5

8,0

2,0

2,5

Bereg.indhold, g/FEs (standardtal 1987)

FEs pr. kg

Vand, pct.

Råprotein

Råfedt

Ford. råprotein

Ford. lysin

Ford. methionin

Ford. cystin

Træstof

1,04

14,4

179

22

147

7,0

2,2

2,5

37

1,03

14,1

182

30

147

7,2

2,1

2,7

45

Analyseret indhold, g/FEs

Antal analyser

FEs pr. kg

Vand, pct.

Råprotein

Råfedt

Træstof

Jodtalsprodukt

Ca

P

15

1,05

14,0

178

24

37

30

7,0

6,1

16

1,04

14,0

182

30

44

34

7,2

5,8

Det beregnede næringsstofindhold i blandingerne viste et lidt lavere indhold af aminosyrer end gældende normer 1987. Det skyldes, at standardtallene for indholdet af aminosyrer i sojaskrå og korn blev reduceret i forhold til det tidspunkt afprøvningen blev planlagt.

Der blev udtaget en foderprøve af hhv. kontrol- og forsøgsblandingen hver anden måned i begge besætninger, som blev analyseret på Bioteknisk Institut, Kolding. Det analyserede indhold af næringsstoffer i blandingerne svarede til det beregnede indhold. Der var én foderenhed mere i såvel kontrol- som forsøgsblandingen end beregnet. Små marginale afvigelser i vand- og fedtindhold har været årsagen.

Ærter og raps

Ærterne var af blandede sorter. Der blev kun benyttet være gule ærter. De dobbeltlave rapskager blev leveret direkte fra Dansk Sojakagefabrik med garanti for at være af dansk oprindelse. Der blev udtaget prøver af rapskager og ærter på fabrikationsstedet. Analyseresultaterne er vist i tabel 2.

Tabel 2. Analyser af ærter og rapskager
	Ærter			Rapskager
	Cirkulære	Analyse	(Norm)*		Analyse
Antal analyser Vand, pct. FEs pr. kg Råprotein, g pr. FEs Råfedt, g pr. FEs Træstof, g pr. FEs Aske, g pr. FEs Jodtal Glucosinolater (HPLC), mikromol/g ts.	- 13,0 1,05 203 13 52 29 - -	4 15,8 1,03 188 19 50 24 - -	- 10,0 1,08 296 111 111 59 102 -		7 11,3 (1,10)** 299 116 111 56 105 11,5

* Der findes ikke brugbare cirkulæretal for fedtrige rapskager. Derfor anvendes normtal, som er et skøn, baseret på beretning 556 fra Statens Husdyrbrugsforsøg og cirkulæreværdier 1987.

** Energiindholdet er beregnet udfra fordøjelighedskoefficienten i beretning 556 fra Statens Husdyrbrugsforsøg.

Æternes indhold af vand var 2,8 procentenhed højere end cirkulæreværdierne, hvilket reducerede indholdet af foderenheder med ca. 2 FEs pr. 100 kg. Indholdet af råprotein var 15 g lavere og indholdet af råfedt 6 g højere end cirkulæreværdierne.

Analyserne af rapskagerne viste, at indholdet af råprotein, råfedt, træstof og aske svarede til normtallene. Vandindholdet var 1,3 procentenhed højere end normtallet. Forskellen i energiindhold mellem analyserne og normtallene skyldes, at der ikke var aktuelle fordøjelighedskoefficienter for den afprøvede vare. Vurdering af energiindholdet var derfor usikkert.

Rapskagerne blev analyseret for indholdet af glucosinolater efter HPLC-metoden. Indholdet var gennemsnit 11,5 mikromol pr. g tørstof svarende til et indhold i fuldfoderet på ca. 1 mikromol pr. foderenhed. Indholdet af glucosinolater varierede fra 6,6 til 19,0 mikromol pr. g tørstof. Ved fremstilling af rapskagerne opstår imidlertid en del nedbrydningsprodukter fra glucosinolaterne, således at det faktiske indhold formentlig har været 10-50 pct. højere.

PRODUKTIONSRESULTATER

Afprøvningen har omfattet seks kvartaler (seks gentagelser) i hver besætning. Resultaterne fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater
Besætning	A			B			Gns.
Blanding	Kont.	Ærter/raps	Kont.		Ærter/raps	Kont.		Ærter/raps
Antal prod. svin	1.288	1.229	1.392		1.408	2.680		2.637
Vægt ved indsætt., kg Daglig tilvækst, g FEs/gris, daglig FEs/kg tilvækst	32,0 642 1,99 3,10	31,3 619 1,93 3,13	27,3 698 1,95 2,79		26,5 685 1,94 2,84	29,6 670 1,97 2,95		28,9 652 1,94 2,98
Kødprocent Udsatte/kass., pct. Fradragsg.sygdomsbem.pct.	55,4 3,8 1,4	55,3 4,0 2,4	56,4 4,1 4,2		56,3 3,6 4,5	55,9 4,0 2,8		55,8 3,8 3,5

Produktionsniveauet i besætning A var forholdsvist lavt. Den daglige tilvækst var 23 g lavere på ærte/rapsblandingen end kontrolblandingen, hvilket skyldes en lavere foderoptagelse. I perioder var der problemer med at få grisene til at æde op i forsøgsgruppen. Der blev ikke konstateret nogen nævneværdig forskel på foderudnyttelse, kødprocent, udsatte/kasserede samt grise med fradragsgivende sygdomsbemærkninger.

I besætning B var den daglige tilvækst 13 g lavere med ærte/rapsblandingen end kontrolblandingen. Foderoptagelsen var næsten ens.

Foderforbruget var 0,05 FEs pr. kg tilvækst større med ærte/rapsblandingen end kontrolblandingen. Der var ingen nævneværdige forskelle i kødprocent, udsatte/kasserede grise samt grise med fradragsgivende sygdomsbemærkninger.

Ingen af de fundne forskelle i såvel besætning A som B var signifikante.

Råvarekvalitet

I samarbejde med Slagteriernes Forskningsinstitut blev der gennemført en undersøgelse af smagskvaliteten i bacon, jodtal i rygspæk samt pigment i kam og skinke. Smagsbedømmelsen blev udført efter en skala, der gik fra -5 til +5, hvor -5 = slet, 0 = hverken god eller dårlig og +5 = ideel. Resultaterne fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Råvarekvalitet
Besætning	A			B			Gns.
Blanding	Kont.	Ærter/raps	Kont.		Ærter/raps	Kont.		Ærter/raps
Antal grise	14	12	12		12	26		24
Smag (helhed) Jodtal Pigment i kam, ppm Pigment i skinke, ppm	1,2 63,8 20,8 42,1	1,3 65,0 23,0 44,9	1,9 65,7 20,0 36,7		1,7 66,8 19,1 35,7	1,5 64,7 20,4 39,8		1,5 65,9 21,1 40,3

Smagsbedømmelsen viste ikke nogen forskel mellem kontrol- og forsøgsholdet. Derimod smagte grisene fra besætning B signifikant bedre end grisene fra besætning A.

Der fandtes ingen signifikant forskel i jodtallet i rygspækket mellem kontrol- og forsøgsgrupperne. Der var dog en tendens til lidt højere jodtal i forsøgsgruppen, hvor tre svin havde et jodtal over 70 mod én i kontrolgruppen. Hvis jodtallet er over 70 er der risiko for nedsat holdbarhed i rygspækket.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Kødkvalitetsundersøgelserne viste, at det lidt højere jodtal i fuldfoderet ikke havde nogen klar forringende indflydelse på spækkvaliteten.

Smagsegenskaberne var stort set ens for såvel kontrol- som forsøgsgruppen. Svinene fra besætning B (besætningen med den højeste daglige tilvækst) havde den bedste spisekvalitet. Det er usikkert hvad der skyldes forskellen i smagen.

Pigmentindholdet viste ingen forskel mellem kontrol- og forsøgsgruppen i hverken kam eller skinker. Der var en niveauforskel mellem besætningerne især for skinker. Svinene fra besætning A havde et højere indhold end fra besætning B, hvilket måske skyldes, at grisene blev slagtet ved en højere alder i besætning A end i besætning B.

Produktionsresultaterne viste en tendens til en lidt lavere daglig tilvækst i begge besætninger. Det kunne tyde på, at indholdet af rapskager og ærter i blandingen ikke kunne øges i disse to besætninger, uden at forringe produktionsresultatet.

Der blev ikke konstateret egentlige overgangsvanskeligheder, men dog lidt træghed i forbindelse med foderskift fra smågriseblandingen til slagtesvinefoderet med ærter og rapskager. Det er muligt, at anvendelse af en smågriseblanding med ærter og rapskager ville have medført en lettere overgang ved foderskiftet til forsøgsblandingen. Samtidig var der en tendens til et højere jodtal i spækket med ærte- og rapskageblandingen, som i besætninger med en høj kødprocent kan medføre, at en væsentlig del af svinene får et jodtal over 70, som medfører risiko for en forringelse af spækkets konsistens og holdbarhed.

REFERENCER

Beyerholm, C. Fodring af slagtesvin med rapskager, ærter og melasse vurderet udfra smagsegenskaber i bacon, jodtal i rygspækket samt pigmentindhold i kam og yderlår. Arbejde nr. 02-43812. Slagteriernes Forskningsinstitut, Roskilde.