Farebokse

SAMMENDRAG

Farebokse af fabrikaterne Jyden type 1, West, Egebjerg, Jyden type 2, Fænø og Dan Egtved er afprøvet i 2 sobesætninger. Fareboksene var monteret i kassestier fra Jyden i den ene besætning og i stier fra Dan Egtved i den anden besætning. Stierne var indrettet med fast gulv i de forreste 140 cm af lejet og spaltegulv i de bageste 100 cm. Afprøvningen blev suppleret med en undersøgelse i 16 besætninger, hvor et enkelt af de seks fabrikater var installeret.

Samlet vurderes fareboksene West, Jyden type 2, Egebjerg og Fænø som middelgode samt Jyden type 1 og Dan Egtved som mindre gode. Fareboksene Jyden type 1 og Dan Egtved fremstilles ikke længere. De øvrige fabrikater er efter afprøvningen forbedret på væsentlige punkter. Fareboksene kan imidlertid fortsat forbedres hvad angår længde og bredde samt justering.

Der blev ikke konstateret forskelle i ihjelklemte og døde grise i dieperioden mellem søer opstaldet i de forskellige farebokse. Undersøgelsen viste, at fareboksenes indflydelse på produktionsresultaterne i vid udstrækning afhænger af, om de indstilles efter de enkelte søers størrelse og pladskrav.

Der var signifikant (P <0,05) flere skader på haleroden hos søer opstaldet i bokse af Jyden type 1 end med de øvrige fabrikater. Generelt medførte baglågerne på alle farebokse en del trykninger på søernes bagparti på grund af dårlig finish.

Der blev foretaget en funktionsmæssig bedømmelse af fareboksene med hensyn til søernes og grisenes pladsforhold, arbejdsvenlighed, finish og holdbarhed.

Funktionsmæssigt var der betydelig forskel på de forskellige fabrikater. Detaljer vedrørende disse forhold er beskrevet under de enkelte fabrikater.

BAGGRUND

Afprøvningen er en del af en undersøgelsesserie af farebøjler og farebokse. Baggrunden for afprøvningerne er beskrevet i Meddelelse nr. 166.

Formål

Formålet med afprøvningen var at sammenligne forskellige fabrikater af farebokse med hensyn til funktion, arbejdsforhold og produktionsresultater.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne
Besætning	1	2
Fravænningsalder, uger	4	4
Antal farestier	70	42
Farestidimensioner, m	2,4 x 1,5	2,4 x 1,5
Farestifabrikant	Jyden	Dan Egtved
Spaltegulvsdimensioner, m	1,0 x 1,5	1,0 x 1,5
Spaltegulvstype	T-jern	Kombitriangel
Fodringsprincip	Våd	Tør
Ventilation	Undertryk	Undertryk
Gulvvarme i smågriserum	Nej	Ja
Opstøbning under krybbe	Ja	Ja

Farebokse af fabrikaterne Jyden (2 modeller) West, Egebjerg, Fænø og Dan Egtved indgik i afprøvningen. Kun selve fareboksene inklusive stolper og krybber blev afprøvet.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev der foretaget registreringer af produktionsresultater. Endvidere blev der med mellemrum udført en funktionsbedømmelse af fareboksene. Bedømmelsen blev udført af registreringsteknikerne samt besætningsejerne i fællesskab. Følgende vurderingskriterier blev benyttet:

*Soens pladsforhold

*Grisenes adgang til yveret

*Arbejdsvenlighed

*Finish

*Holdbarhed

BESKRIVELSE AF FAREBOKSENE

I forbindelse med igangsættelse af afprøvningen blev der foretaget en opmåling af fareboksenes dimensioner. Disse mål er vist i tabel 2.

Tabel 2. Dimensioner og mål på fareboksene i afprøvningen
Fabrikat	Jyden 1	West	Egebjerg	Jyden 2	Fænø	Dan Egtved
Max. længde målt fra bagkant af krybbe	180	180	180	185	185	210
Afstand, gulv til øverste rør	98	100	89	93	86	90
Afstand, gulv til nederste rør	44	38	31	48	31	30
Afstand fra gulv til underkant af finger	9	21*	12	-**	13	14
Max. bredde	74	90	82***	90	76***	80
Min. bredde	54	50	53***	53	52***	54
Afstand fra gulv til overkant af baglåge	73	47	80	73	65	80
Afstand fra gulv til underkant af baglåge	17	16	20	21	27	14

* Forsynet med forskydeligt rør i stedet for fingre.

** Variabel, idet fingre er justerbare.

*** Bredden reduceres yderligere ca. 20 cm mellem de vipbare rør.

Farebokse burde være dimensioneret ud fra soens kropsdimensioner, ligge- og rejseadfærd samt grisenes krav til plads ved yveret. Undersøgelser af danske krydsningssøers dimensioner er tidligere gennemført under Den rullende Afprøvning. Resultater af målingerne er vist i tabel 3.

Tabel 3. Søernes kropsdimensioner i cm
Kuldnummer	1	2	3	4	Variation
Længde	154	166	171	179	±15
Kroppens dybde	57	61	66	69	±8
Kroppens bredde	37	38	39	40	±10

*) Indenfor hvert kuldnummer er 95 pct. af søernes mål indenfor gennemsnittet ± variation.

Engelske undersøgelser (NAC, 1984 og Baxter, 1985) er i overensstemmelse med kropsmålene vist i tabel 3.

Søernes længde har betydning for, om de kan lægge og rejse sig ubesværet samt ligge udstrakt i boksen. Af tabel 3 fremgår, at 4.lægssøer kan opnå en længde af 194 cm. Variationen i søernes størrelse fra besætning til besætning kan være betydelig. I nogle tilfælde er der målt søer med en længde på mere end 2 m og en dybde på over 80 cm.

Sammenholdes målene på de største søer med dimensionerne på fareboksene, fremgår det, at ikke alle typerne er tilpasset søernes størrelse. Kun fareboksen fra Dan Egtved er tilstrækkelig lang til, at søerne kan ligge frit. Pladskravene kan til dels opfyldes ved at undlade at opstøbe under hele krybben. Dette kan imidlertid give svineriproblemer i dette område.

Kroppens dybde sammenholdt med boksens bredde har betydning for, om soen har plads til at ligge i sideleje, samt om grisene har tilstrækkelig plads ved yveret. For alle fabrikater undtagen Wests har det knebet for meget store søer at kunne ligge i sideleje, uden at fingrene på boksenes nederste rør har berørt både yver og ryg. Generelt har grisenes adgang til yveret desuden været begrænset i de sidste 1-2 uger af dieperioden, idet fingrene har generet for pladsen.

Kropsbredden har betydning for, hvor meget soen kan fikseres, så den forhindres i at smide sig på grisene. Sammenholdes kropsbredden med fareboksenes minimumsbredde, er det tvivlsomt, om flere af boksene kan fiksere de mindste søer tilstrækkeligt.

Afstanden fra gulv til underkant af baglåge bør være 16-18 cm for at undgå, at soen kan beskadige vulva.

FUNKTION

Jyden type 1

Soens pladsforhold

Da boksen var relativ kort (180 cm), var bevægelsesfriheden begrænset for de store søer. Boksen kunne ikke justeres i længde og bredde og kunne derfor ikke tilpasses søernes størrelse. Enkelte søer fik hovedet i klemme mellem fingrene på fareboksens nederste del.

Grisenes adgang til yveret

Plads- og adgangsforholdene til soens yver var rimelig gode i de første 14 dage af dieperioden. Fingre og støtteben blev imidlertid til stigende gene for grisene i slutningen af perioden.

Arbejdsvenlighed

Det var nemt at flytte søer ind og ud af boksen. Baglågen var udformet som en kurv, der kunne vippes op. Derved blev boksen afkortet, og søerne havde derfor nemt ved at vende inde i stien.

Indfangning af grise, behandling af so samt tømning af krybbe var besværlig at udføre, idet boksen var ret kompakt. Desuden medførte de tværgående rør, at det var ret risikabelt at foretage behandling af soen uden at beskadige arme og hænder.

Finish

Udformningen og placeringen af baglågen medførte, at mange søer fik beskadiget haleroden (se tabel 5). Der var således mange spidse grater på baglågen og de øvrige rør i boksen. Yderligere var det nødvendigt at montere et ekstra rør, for at undgå at soen kunne nå overdækningspladen til smågriserummet.

Holdbarhed

Der blev ikke konstateret problemer med holdbarheden i afprøvningsperioden.

Fareboksen er udgået af produktion.

West

Boksen er i den originale udgave fastgjort til stiens baglåge. Under afprøvningen var boksen forsynet med en låge bagtil og fastboltet til spaltegulvet som på øvrige fabrikater.

Soens pladsforhold

Boksen kunne justeres i længden ved at vende baglågen og dermed tilpasses små og store søer. Boksen var lidt for kort til store søer.

I modsætning til de øvrige fabrikater var boksen forsynet med to svingbare rør parallelle med soen i stedet for fingre. Når soen lagde sig ned, blev rørene presset ud mod stiskillevæggen af dyrets vægt. Soens vægt blev dermed fordelt over et stort areal, hvilket gjorde lejet bekvemt. Enkelte søer fik hovedet i klemme mellem de svingbare rør og gulvet og måtte hjælpes ud.

Grisenes adgang til yveret

Boksen var relativ bred (90 cm, når soen i sideleje pressede de svingbare rør ud til siden). Der var god plads til grisene ved yveret gennem hele dieperioden.

Arbejdsvenlighed

Det var besværligt at flytte søer ind og ud af boksen. Ved til- og fraflytning var det nødvendigt at fjerne stiens baglåge. Ved tilflytning var det desuden nødvendigt at sikre, at soen blev dirigeret ind i boksen. Dette skyldtes, at siderne ikke kunne flyttes. Boksen var meget åben, og behandling af soen samt tømning af krybben var derfor nem at foretage.

Finish

Baglågen var placeret for lavt (8-10 cm fra gulv til underkant af lågen) til, at grisene kunne nå at træde gødningen igennem spaltegulvet. Boksen var bagtil boltet fast i spaltegulvet med bolte og beslag placeret inde i soens opholdszone. Dette medførte skader på vulva og skinkepartier hos nogle søer. Forsøg med andre baglågeudformninger afhjalp til dels problemerne.

Holdbarhed

Sammenhæftningen mellem de to parallelle rør på fareboksens nederste del var for spinkel og måtte udskiftes med en kraftigere. Der blev ikke konstateret andre problemer med holdbarheden gennem afprøvningsperioden.

Egebjerg

Soens pladsforhold

Boksen kunne tilpasses store og små søer både i længden og i bredden. For store søer, der lå i sideleje, kneb det med pladsen, idet fingrene på fareboksens nederste rør berørte både yver og ryg.

Boksen var udformet med vipbare rør, der indsnævrede boksen og medvirkede til at få soen til at lægge sig langsomt ned. Boksen var smal nok til at fiksere såvel store som små søer.

Grisenes adgang til yveret

Ved store søer var fingrene på fareboksens nederste rør lidt i vejen for grisene i begyndelsen af dieperioden. Der var mere plads ved den bageste del af yveret end ved den forreste. I de sidste 2 uger af dieperioden generede fingrene på boksens nederste rør for grisenes diemuligheder.

Arbejdsvenlighed

Boksen var nem at justere i længde og bredde, idet den var forsynet med en vendbar baglåge. Det var desuden let at få søerne ind og ud af boksen, idet den ene side kunne svinges helt over til stiskillerummet. Soen kunne derved vende inde i stien ved fraflytning og dirigeres på plads ved tilflytning. Behandling af soen var nem at foretage, idet rørene i fareboksen vendte parallelt med soen. Derimod var det lidt besværligt at tømme krybben for foder, idet der var rør henover soen.

Efter afprøvningen er boksen ændret, således at disse rør er fjernet.

Finish

Boksen var ikke fastgjort i spaltegulvet bagtil, hvilket betød, at den kunne forskydes fra side til side, hvis soen lænede sig op ad bokssiderne. Dette gav en betydelig risiko for, at soen kunne smide sig på grisene, samt at ophænget blev beskadiget. Der opstod sår og trykninger på enkelte søers bagparti som følge af grater og skarpe kanter på baglågen. Forsøg med en anden baglågeudformning afhjalp ikke dette problem fuldstændigt.

Krybben fungerede godt uden væsentligt foderspild, men var lidt besværlig at rengøre uden at blive oversprøjtet med vand.

Holdbarhed

Bolte, som fastholdt fareboksen til stolperne, blev hurtigt slidte. Årsagen var, at boksen ikke var fastgjort til spaltegulvet bagtil. Senere blev dette afhjulpet med et støtteben.

Fastgørelsesprincippet var dog ikke færdigudviklet, idet flere af støttebenene knækkede i løbet af afprøvningsperioden.

Jyden type 2

Soens pladsforhold

Soen havde let ved at rejse og lægge sig, når fingrene var indstillet korrekt. Hvis fingrene var klemt sammen om soen, måtte den vride sig på plads for at komme til at ligge i sideleje. Boksen var for bred til små søer, der derfor i nogle tilfælde kunne smide sig på grisene. Boksen var endvidere for kort til store søer. Der er senere udviklet en ny baglåge, der forlænger boksen.

Grisenes adgang til yveret

Hvis fingrene på fareboksens nederste rør blev justeret i løbet af dieperioden, var der god plads til alle grisene ind til fravænning. Ellers kunne fingrene genere for grisenes adgang til yveret.

Arbejdsvenlighed

Boksens længde var nem at variere ved hjælp af en vendbar låge. Det var nemt at foretage behandling af soen, idet rørene i fareboksen var parallelle med soens længderetning. Det var besværligt at tømme krybben for vand og foderrester, idet boksen var forsynet med rør over soens hoved. Det viste sig senere i afprøvningen, at disse rør kunne afmonteres, hvilket afhjalp dette problem. Fareboksen var vanskelig at indstille i bredden, idet justeringsarmene skulle fastgøres samtidig med, at en tap i et støtteben bagtil skulle passe ned i en spalteåbning.

Finish

Grater på baglågen medførte i enkelte tilfælde sår og trykninger på søernes bagparti. Nogle søer fik desuden hovedet i klemme mellem fingrene på det nederste rør. Krybben fungerede godt uden væsentligt foderspild, men var dog lidt vanskelig at vaske uden at blive oversprøjtet med vand.

Holdbarhed

Der er ikke konstateret problemer med holdbarheden i løbet af afprøvningsperioden.

Fænø

Soens pladsforhold

Der var god plads til at soen kunne rejse og lægge sig. Boksen var forsynet med vipbare rør, der medvirkede til, at soen lagde sig langsomt ned, og dermed forhindrede den i at smide sig på grisene. Med den oprindelige baglågeudformning, var der god plads til store søer. Hos store søer, der lå i sideleje, kunne fingrene på fareboksens nederste rør berøre både ryg og yver og dermed hæmme soens bevægelser.

Grisenes adgang til yveret

Der var god plads til grisene i forbindelse med diegivning i de første par uger efter faring. I de sidste 2 uger inden fravænning var fingrene til gene for grisenes adgang til yveret.

Arbejdsvenlighed

Justering af boksens længde var nem at foretage, idet baglågen kunne vendes. Det var let at flytte søer ind og ud af boksen, idet den ene boksside kunne svinges helt ud til stiskillevæggen, så soen kunne vende inde i stien. Det var nemt at foretage behandling af soen, idet fareboksens rør var parallelle med soens længderetning. Det var lidt besværligt at tømme krybben for vand og foderrester, da der var rør henover soen.

Finish

De vipbare rør var placeret for langt fremme. Soen kunne nå dem med trynen, hvilket medførte støj. Umiddelbart efter montering var de vipbare rør ikke fritbevægelige, hvilket betød, at den fulde funktion heraf ikke blev opnået. De vipbare rør er senere ført længere tilbage og gjort mere bevægelige. Boksen havde mange justeringsmuligheder, hvoraf få kunne udnyttes.

Holdbarhed

Der blev ikke konstateret problemer med holdbarhed af boksen i løbet af afprøvningsperioden.

Dan Egtved

Soens pladsforhold

Boksen var relativ bred. Der var derfor en vis risiko for, at små søer kunne smide sig på grisene. Store søer måtte i nogle tilfælde vride sig på plads for at komme til at ligge i sideleje. Årsagen var, at fingrene på fareboksens nederste rør berørte både ryg og yver.

Grisenes adgang til yveret

Der var god plads til grisene ved soens yver, både først og sidst i dieperioden, idet der ikke var ret mange fingre på det nederste rør, der kunne genere for adgangsforholdene.

Arbejdsvenlighed

Justering af boksens bredde var nem at foretage. Til gengæld var længden vanskelig at justere, idet det var nødvendigt at benytte værktøj (skruenøgle). Det kunne være vanskeligt at få soen ind og ud af boksen af samme grund. Det var relativt nemt at behandle soen, idet rørene var parallelle med denne. Derimod kunne det være vanskeligt at tømme krybben for foderester og vand, idet boksen var forsynet med rør henover soen.

Finish

Boksens finish var dårlig. Søerne kunne i begyndelsen løfte hele boksen i forbindelse med, at de rejste sig. Når boksen faldt ned, var der risiko for, at grisene kunne blive klemt mellem gulv og støtteben. Dette forhold blev ændret, så boksen blev låst. Kun 3 af justeringsmulighederne (i bredden) kunne udnyttes, idet åbningen mellem de to sider i bagkurven ellers blev for stor. Dette betød, at søerne kunne bakke ud af boksen. Støttebenene til boksen var placeret udenfor soens opholdszone og var dermed ikke til gene.

Holdbarhed

I forbindelse med at søerne kunne løfte boksen, var der risiko for, at dele af boksen omkring ophænget ret hurtigt ville revne. Derudover er der ikke set problemer med holdbarheden.

Fareboksen er udgået af produktion.

PRODUKTIONSRESULTATER

Produktionsresultaterne for de 6 typer er vist i tabel 4.

Tabel 4. Produktionsresultater (gennemsnit af begge besætninger)

Fareboks

Jyden 1

West

Egebjerg

Jyden 2

Fænø

Dan Egtved

Antal kuld

Antal grise efter frav.

Frav. alder, dg

Døde, pct.*

Ihjelklemte, pct.

Fravæn.vægt, kg

555

10,7

26

10,1

3,6

7,3

171

10,5

26

10,4

3,8

7,1

150

10,8

25

11,6

3,9

7,2

163

10,7

25

10,7

4,0

7,0

163

10,7

25

10,5

4,3

7,0

155

10,9

26

10,7

4,6

7,3

* Korrigeret for kuldstørrelse, kuldnummer og besætningseffekt.

Afprøvningen viste ingen signifikante forskelle i produktionsresultater mellem de forskellige fabrikater, hverken indenfor besætningerne eller for besætningerne i gennemsnit. De forskellige anordninger med vipbare rør, f.eks. på Egebjergs og Fænøs farebøjle, har ikke haft nogen effekt på dødeligheden, men har givet søerne større frihed. Effekten af sådanne systemer er i betydeligt omfang betinget af, at boksene er rigtigt indstillet.

I tabel 5 er vist en oversigt over frekvensen af skader på søerne i relation til de forskellige farebokse.

Tabel 5.	Fysiske beskadigelser på søerne i relation til farebokstype (gennemsnit af begge besætninger)
Fabrikat		Jyden 1	West	Egebjerg	Jyden 2	Fænø	Dan Egtved
Pct. søer med: Sår/trykn. ben Sår/trykn. ryg Beskadiget vulva Sår på biklove Beskad. pattevort.		0,4 26,8 1,3 0,2 8,3	0,6 15,8 3,5 0,6 6,4	0,0 10,0 2,0 0,0 6,0	0,0 10,4 1,8 0,6 9,2	0,0 4,9 3,1 0,0 7,4	0,6 5,2 0,0 0,0 12,3

Sår/trykninger på ben og ryg samt beskadiget vulva omfatter fortrinsvis skader påført af fareboksen, mens de øvrige læsioner er relateret til spaltegulvet. Sår/trykninger på ryg betegner typisk væskeansamlinger omkring haleroden eller sår på skinken. Denne art af skader var sammen med "beskadiget vulva" ofte forårsaget af fareboksens baglåge eller bolte/beslag, placeret i soens opholdszone.

Fareboksen Jyden type 1 medførte betydeligt signifikant (P <0,05) flere skader og trykninger på haleroden end de øvrige typer. Årsagen var dels, at en del af søerne kunne få haleroden ind under det øverste rør på fareboksens baglåge, dels at baglågen havde mange skarpe kanter og spidse grater. Trykningerne på haleroden gav i enkelte tilfælde problemer med at gennemføre løbningerne, idet søerne blev meget ømme. Forsøg på forskellige ændringer af baglågen medførte ingen reduktion i frekvensen af skader.

Fareboksen fra West medførte også relativt mange skader, specielt omkring vulvaregionen. Skaderne var typisk forårsaget af bolte og beslag placeret i soens opholdszone.

For de øvrige fabrikater var der hovedsagligt tale om skader forårsaget af grater og skarpe kanter på baglågerne. Sår/trykninger på søernes ben kan være forårsaget af fareboksenes fingre eller bageste stolper. Af tabel 5 fremgår, at frekvensen af denne type skader var lav for alle fabrikaters vedkommende. Der blev ikke fundet signifikante forskelle i frekvensen af sår på biklove og beskadigede pattevorter mellem de forskellige fabrikater. Disse skader er typisk relateret til spaltegulvet.

Supplerende undersøgelse

Efter afslutningen af afprøvningen blev der gennemført en supplerende undersøgelse af fareboksene i 16 besætninger for at få en så nuanceret bedømmelse af fareboksene som muligt. I hver af besætningerne var kun et af de pågældende fabrikater installeret.

Undersøgelsen omfattede dels en funktionsvurdering samt registreringer af skader på søerne. Funktionsbedømmelsen blev foretaget ud fra de samme kriterier som i afprøvningen af fareboksene (se side 3). Undersøgelsen blev gennemført ved at foretage et enkelt besøg på en tilfældig dag i hver af de 16 besætninger.

I de besøgte besætninger var der ikke noget sammenligningsgrundlag. Undersøgelsen er derfor mest egnet til at belyse nogle generelle forhold vedrørende fareboksudformningen. Generelt var kommentarerne fra besætningsejerne i overensstemmelse med de forhold, som er nævnt under de enkelte fabrikater. Derudover kan følgende nævnes:

Soens pladsforhold

Generelt er fareboksene for smalle nederst, hvilket betyder, at fingrene berører både ryg og yver på soen (specielt store søer). Dette medfører dels trykninger/sår, dels at soen må vride sig på plads for at komme til at ligge i sideleje. De fleste bokse er mellem 1,80 og 1,85 cm i længden, målt fra bagkant af krybbe. Dette betyder, at det kan knibe for store søer at ligge udstrakt.

Grisenes adgang til yveret

Adgangsforholdene ved yveret er som regel gode for alle boksene i begyndelsen af dieperioden. I de sidste to uger inden fravænning kan fingre og rør være til gene for grisene.

Arbejdsvenlighed

Fikseringsformen medfører generelt, at det er besværligt at indfange grise i stien uanset fabrikat. Behandling af soen og eventuel tømning af krybbe for foderrester og vand er besværlig at foretage i bokse med rør eller justeringsarme monteret over soen. Ind- og udflytning af søer lettes, hvis den ene side i boksen kan svinges ud til stiskillerummet. Dette kan lade sig gøre for de fleste farebokse ved at aftage baglågen.

Justering af boksene er for de fleste fabrikater enkel og logisk at gennemføre. Ofte bruges justeringsmulighederne ikke i det omfang og på den måde, det var tiltænkt. Som regel indstilles boksene kun i forbindelse med indsættelse af søerne. Dette betyder, at der er en vis risiko for, at nogle af søerne kan smide sig på grisene, samt at adgangforholdene ved soens yver begrænses. Det var derfor ønskeligt, om firmaerne informerede mere om fareboksenes brug og udviklede typer, som kun krævede lidt eller ingen justering.

Finish

For alle fabrikater kan finishen forbedres. Grater efter galvanisering kan være sylespidse og beskadige so og grise. Generne opstår væsentligst, hvor soen er i direkte kontakt med inventaret såsom baglåge og fingre, samt hvor disse er tilhæftet rørene på fareboksen. Det er desuden uheldigt, at beslag og bolte placeres inde i soens opholdszone, hvilket medfører skader i form af sår og trykninger på søerne.

Holdbarhed

Der har kun været få problemer med holdbarheden af de forskellige fabrikater i de besøgte besætninger. Imidlertid forekommer der oftest slør som følge af, at bolte er gået løse. Dette kan resultere i brud og nedsat holdbarhed på langt sigt.

DISKUSSION/KONKLUSION

Der blev ikke konstateret forskelle i produktionsresultater mellem de forskellige fabrikater af farebokse. Derimod var der forskel på boksenes funktion, samt de skader de påførte dyrene.

I det følgende gennemgås den samlede vurdering samt kommentarer til boksene:

Jyden type 1 vurderes samlet som mindre god. Boksen fremstilles og forhandles ikke længere.

West vurderes som middelgod. Efter afprøvningen er boksen ændret på nogle af de væsentligste punkter. De vandrette svingbare rør er fastmonterede. Desuden kan bokssiden svinges ud til stiskillerummet, så det er blevet nemmere at flytte søer til og fra boksen. Boksen er imidlertid lidt for kort til store søer (kan ikke indstilles i længden). Der mangler en afskærmning over krybben, så soen ikke kan træde op i denne og derved komme i kontakt med foderkasser og lignende. Boksen er meget enkel, og det er let at komme til at behandle soen samt tømme krybben for foderrester og vand.

Egebjerg vurderes som middelgod. Efter afprøvningen er boksen ændret, så der ikke er rør over hovedet på soen, hvilket gør behandlinger nemmere at foretage. Baglågen er ændret, så boksen ikke kan justeres i længden. Med den nye udformning er den for kort til store søer. Bredden på boksen kan reguleres, men det kniber fortsat med pladsen til store søer, når de ligger i sideleje.

Fænø vurderes som middelgod. Efter afprøvningen er de vipbare rør monteret længere tilbage i boksen, så soen ikke kan nå dem med trynen. Det kniber fortsat med pladsen til store søer såvel i længden som i bredden.

Jyden type 2 vurderes som middelgod. Boksen er efter afprøvning ændret, så den leveres uden rør over soen, hvilket gør behandlinger samt tømning af krybben nemmere. Den leveres desuden i en lang og en kort udgave (forskellige baglåger). Den længste udgave bør vælges. Boksen kan reguleres i længde og bredde. Desuden kan og skal fingrene justeres i løbet af dieperioden, for at grise og so får tilstrækkelig plads.

Dan Egtved vurderes som dårlig. Boksen fremstilles og forhandles ikke længere.

Fareboksene kan generelt forbedres på en række områder:

*	Soen skal kunne rejse og lægge sig ubesværet samt kunne ligge komfortabelt. Bokslængden bør derfor udgøre mindst 190 cm, målt fra bagkanten af krybben.
*	Grisene skal have gode muligheder for at die, det vil sige, at der skal være plads til alle grisene ved soens yver indtil fravænning. Endvidere skal soen kunne ligge i sideleje uden at blive udsat for trykninger fra fingre og rør. De fleste farebokse på markedet er for smalle til store søer.
*	Baglågeudformningen er meget vigtig, idet søerne ofte presser sig med bagpartiet op mod denne, både når de står op og ligger ned. Baglågen må hverken kunne beskadige vulva eller andre dele af soens bagparti.
*	Der må ikke være beslag, bolte og skarpe kanter i det område, der vender ind mod soen.

Derudover gælder de samme forhold, som er nævnt i forbindelse med afprøvningen af farebøjler (Meddelelse nr. 166). Resultaterne fra afprøvningen tyder på, at mange af de anordninger, f.eks. vipbare rør der monteres på fareboksene, ikke har den store effekt med hensyn til ihjelklemte grise. Årsagen er sandsynligvis, at boksene har mange justeringsmuligheder, som ofte ikke benyttes. Fareboksene fungerer derfor ikke optimalt. Ofte undlader firmaerne at informere besætningsejerne om, hvorledes boksene skal benyttes. Funktionen af boksene er meget driftledelsesafhængige. Det kunne derfor være ønskeligt, om de blev videreudviklet i retning af at være så enkle som muligt.

REFERENCE

Baxter, M.R., 1985. Pig Space Requirements. Proc. IPVS., p. 56-65.

A survey of some commercially available farrowing crates in relation to sow and piglet requirements. 1984. N.A.C. Pig Demonstration Unit, National Agricultural Centre, Stonleigh.