Farebøjler til bundne søer

SAMMENDRAG

Farebøjler af fabrikaterne Langkjær type 75, West type F3, Egebjerg type 2000, Jyden type K og Fænø type 85/86 er afprøvet i 2 sobesætninger. Farebøjlerne var monteret i kassestier fra Langkjær. Afprøvningen blev suppleret med en pilotundersøgelse af de forskellige fabrikater i 24 besætninger. Undersøgelserne blev gennemført i perioden juli 1987 til december 1988.

På baggrund af produktionsresultater og funktion blev farebøjlen fra Egebjerg vurderet som god, West som lidt over middelgod, Langkjær og Fænø som middelgode og Jyden som mindre god. De fire sidstnævnte typer er udgået af produktion. Istedet har firmaerne udviklet andre typer, der indgår i en ny afprøvning. Frekvensen af døde og ihjelklemte grise lå generelt på et lavere niveau med Egebjergs farebøjle sammenlignet med de øvrige fabrikater. Der blev ikke konstateret forskelle i frekvensen af fysiske beskadigelser på søerne mellem de enkelte fabrikaterne.

Funktionsmæssigt var farebøjlen fra Egebjerg mere arbejdsvenlig og gav bedre mulighed for at styre soen. Sidstnævnte forhold medvirkede til at begrænse risikoen for ihjellægning. Farebøjlen fra West var udformet med et vandret rør nederst istedet for fingre. Dette medførte, at soen havde et mere bekvemt leje, og at grisene havde bedre plads ved yveret sammenlignet med de øvrige fabrikater, der var udformet med fingre.

Afstanden mellem rørene i West's farebøjle bevirkede, at mulighederne for at styre soen (specielt små søer) var begrænsede. Dette medførte en relativ høj frekvens af ihjelklemte grise. Den totale dødelighed var dog ikke højere end for de øvrige bøjler.

Farebøjlerne fra Langkjær, Fænø og Jyden var relativt korte, hvilket begrænsede mulighederne for at støtte soen, når den lagde sig. Disse bøjler var ikke udformet med nogen afskærmning mod smågriserummet, hvilket gav soen mulighed for at ligge på tværs i bøjlen og med hovedet inde i smågriserummet.

Erfaringerne fra afprøvningen viser, at farebøjlens funktion afhænger af en række forhold ved udformningen derunder især soens og grisenes pladsforhold samt bøjlens arbejdsvenlig.

BAGGRUND

Kassestien er den mest benyttede farestitype i danske sobesætninger. Stiens funktion er bl.a. baseret på, at soen er fikseret gennem diegivningsperioden. Soen kan enten være fikseret i et bindsel i kombination med en farebøjle eller ubundet i en fareboks.

Skotske undersøgelser (Baxter, 1985) har bl.a. vist, hvilke krav der må stilles til farebokse/-bøjler ud fra undersøgelser af søers kropsdimensioner i relation til forskellige fikseringsprincipper.

Udformningen af fikseringsprincippet kan have betydelig indflydelse på dødelighed i diegivningsperioden, arbejdsforbrug og endelig so og pattegrises velbefindende.

Nærværende undersøgelse er den første af en afprøvningsserie, hvor forskellige fabrikater af henholdsvis farebøjler og farebokse sammenlignes og bedømmes med henblik på at finde de typer, der bedst sikrer ovennævnte forhold.

Formål

Formålet med afprøvningen var at sammenligne forskellige fabrikater af farebøjler med hensyn til funktion, arbejdsforhold og produktionsresultater.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger. Produktionsforholdene fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne

Besætning

1

2

Fravænningsalder, uger

Antal farestier

Farestidimensioner, m

Farestifabrikat

Spaltegulvsdimension, m

Spaltegulvstype

Fodringsprincip

Ventilation

Gulvvarme i smågriserum

Opstøbning under krybbe

4

35

2,4 x 1,6

Langkjær

1,0 x 1,6

Triangelrist

Tør

Undertryk

Ja

Ja

4

30

2,5 x 1,5

Langkjær

1,0 x 1,5

Triangelrist

Tør

Ligetryk

Ja

Ja

Farebøjler af fabrikaterne Langkjær type 75, Fænø type 85/86, Jyden type K, West type F3 og C.T. Dahl indgik i afprøvningen.

Farebøjlen fra C.T. Dahl blev efter et par måneder udtaget af afprøvningen, da den ikke længere blev fremstillet. I stedet blev Egebjergs farebøjle type 2000 monteret i de pågældende stier.

Kun selve farebøjlerne blev afprøvet, mens stolper og krybber var af samme fabrikat.(Langkjær). Egebjergs farebøjle blev dog monteret med tilhørende stolper og krybbe, idet den ikke kunne tilpasses inventaret fra Langkjær.

Registreringer

I afprøvningsperioden blev der foretaget registrering af produktionsresultater. Endvidere blev der med faste mellemrum udført en funktionsbedømmelse af farebøjlerne. Bedømmelsen blev udført af registreringsteknikerne samt besætningsejerne i fællesskab. Følgende vurderingskriterier blev benyttet:

- Arbejdsvenlighed

- Soens pladsforhold

- Grisenes adgang til yveret

- Finish

- Holdbarhed

Hvert af ovennævnte vurderingskriterier var yderligere opsplittet i 5-6 faktorer, som dannede grundlag for den endelige funktionsbedømmelse.

BESKRIVELSE OG FUNKTION AF FAREBØJLER

I tabel 2 er vist en oversigt over dimensioner og mål på farebøjlerne i afprøvningen. Alle mål er angivet i cm.

Tabel 2. Dimensioner og mål på farebøjler, cm.
Fabrikat	Langkjær	West	Egebjerg	Jyden	Fænø
Længde målt fra bagkant af krybbe	127	142	150	122	131
Afstand fra gulv til øverste rør	86	92	72	80	85
Afstand fra gulv til nederste rør *)	29	43	30	27	31
Afstand fra gulv til underkant af finger/forskudt rør	12	24	9	10	14
Justering, målt ved bagkant af bøjle	10	8	7	13	10

*) Nederste rør på bøjlen, som kan støtte soen i forbindelse med,at den lægger sig.

LANGKJÆR

Funktion

Bøjlen var relativ nem at justere. I nogle tilfælde var det vanskeligt at løfte justeringsbolten op som følge af, at den ikke var forsynet med et øje. Der var for få justeringsmuligheder, hvilket gjorde det svært at tilpasse bøjlen optimalt til alle størrelser af søer.

Placeringen af justeringsarmene over soen medførte, at det var lidt svært at binde, løsne og behandle soen uden at beskadige hænder og arme.

Indfangning af grise var rimeligt nemt at foretage.

Der var relativt gode plads- og adgangsforhold for grisene ved soens yver. Fingrene på bøjlens nederste rør medførte trykninger og sår på ryggen af enkelte søer og berørte/pressede let på yveret specielt hos store søer.

Bøjlens længde medførte, at den ikke styrede soen tilstrækkeligt. Der var derfor risiko for, at soen kunne lægge sig på grisene.

Soen havde desuden mulighed for at ligge på tværs og med hovedet inde i smågriserummet.

Bøjlen var fastgjort til stolpen med en gennemgående stang. Dette gjorde det let at fjerne bøjlen, hvis en so var fastklemt.

Finish'en var middelgod.

WEST

Funktion

Bøjlen var nem at justere. Hullerne i justeringsarmene var for store i forhold til justeringsboltene, hvilket medførte slør i farebøjlen. Det var ikke muligt at gøre brug af alle justeringsmulighederne. Placering af justeringsarmene over soen medførte, at det var besværligt at binde/løsne og behandle soen uden at beskadige hænder og arme.

Bøjlen var relativ høj, hvilket medførte, at indfangning af grise var lidt besværlig.

Der var gode plads- og adgangsforhold for grisene ved soens yver.

Det forskudte vandrette rør nederst på bøjlen bevirkede, at soen lå bekvemt, idet presset fra bøjlen var fordelt over hele ryggen. Det vandrette rør forhindrede desuden soen i at ligge med hovedet inde i smågriserummet. Det næstnederste rør på bøjlen medvirkede til at støtte soen, når den lagde sig. Dette rør var placeret relativt højt over gulvet (se tabel 2). Der var derfor bedst styr på mellemstore og store søer, mens unge dyr kunne smide sig på grisene.

Bøjlen var boltet til stolperne, hvilket var uheldigt, idet bøjlen ikke kunne fjernes uden brug af værktøj.

Finish'en var middelgod.

EGEBJERG

Funktion

Bøjlen var nem at justere på grund af tilspidsede justeringsbolte og påsvejset øje på bolten. Der var lidt for få justeringsmuligheder. Justeringsarmene var fastgjort parallelt med farebøjlen. Det var derfor let at binde, løsne og behandle soen.

Bøjlen var meget lav (den laveste af alle fabrikater), hvilket gjorde det let at indfange grise i farestien.

Der var relativt gode plads- og adgangsforhold for grisene ved soens yver.

De vipbare rør på hver side af farebøjlen medvirkede til, at soen blev tvunget til at lægge sig ned i bugleje, inden den rullede om i sideleje. De vipbare rør medførte endvidere, at soen fik rimelig plads til at ligge i sideleje, selv om bøjlen var kraftigt indsnævret.

Bøjlen var relativ lang, hvilket gav en god styring af soens bagparti, når den lagde sig ned. Herved blev risikoen for ihjellægning begrænset.

Fingrene var udadbøjede og medførte et let pres på soens ryg, når den lå i sideleje. Dette medførte i enkelte tilfælde sår og trykninger.

Soen blev forhindret i at ligge med hovedet inde i smågriserummet samt at ligge på tværs i bøjlen ved hjælp af et bukket rør, monteret på den forreste del af farebøjlen. Bøjlen kunne fjernes uden brug af værktøj.

Finish'en var god.

JYDEN

Funktion

Bøjlen var nem at justere som følge af, at justeringsboltene var udformet som kroge. Der var for få justeringsmuligheder, hvilket gjorde det meget vanskeligt at tilpasse bøjlen til forskellige størrelser af søer. Der var for meget slør i justeringshullerne. Justeringsarmenes placering over soen medførte, at det var besværligt at binde, løsne og behandle soen uden at beskadige hænder og arme.

Indfangning af grise var relativt nemt at udføre på grund af bøjlens lave højde.

Der var gode plads- og adgangsforhold for grisene ved soens yver.

Fingrene var påsvejset i skrå stilling væk fra soen. Da bøjlen var meget kort, medførte dette, at søer i sideleje ofte kun hvilede med rygsøjlen mod den bageste finger. Herved opstod der et betydeligt pres mod soens ryg, hvilket gav anledning til trykninger og sår i nogle tilfælde.

Den korte bøjle medførte, at der kun var begrænset styr på soen, når den lagde sig ned. Dette medvirkede til risiko for ihjellagte grise.

Soen havde mulighed for at ligge på tværs i bøjlen og med hovedet inde i smågriserummet. Dette skyldtes dels den korte bøjle, dels at den ikke var forsynet med en afskærmning ind mod smågriserummet.

Finish'en var mindre god.

FÆNØ

Funktion

Farebøjlen var relativ nem at justere. I nogle tilfælde var det vanskeligt at løfte justeringsboltene op som følge af, at de ikke var forsynet med et øje. Der var tilstrækkeligt med justeringsmuligheder, men for meget slør i de enkelte huller. Justeringsarmenes placering over soen medførte, at det var vanskeligt at binde/løsne og behandle soen uden at beskadige hænderne.

Det var rimeligt nemt at indfange grise på grund af bøjlens højde.

Der var gode plads- og adgangsforhold for grisene ved soens yver.

Fingrene på bøjlens nederste rør pressede ind i soens ryg, hvilket medførte sår og trykninger i enkelte tilfælde. Desuden pressede fingrene let ind på yveret specielt hos store søer ved kraftig fiksering omkring faring. Fingrene var bøjet væk fra soen, hvilket medførte, at den ikke kunne påføres skader fra de åbne ender.

Bøjlen var kort. Den styrede derfor ikke soen tilstrækkeligt, hvilket medførte risiko for ihjellagte grise.

Soen havde mulighed for at ligge på tværs og med hovedet inde i smågriserummet.

Bøjlen var fastgjort til stolpen med en rundjernsstang. Dette gjorde det let at fjerne bøjlen.

Finish'en var middelgod.

RESULTATER

Produktionsresultaterne for de 5 fabrikater er vist i tabel 3.

Tabel 3. Produktionsresultater (gennemsnit af begge besætninger)

Farebøjle

Langkjær

West

Egebjerg

Jyden

Fænø

Antal kuld

Antal grise efter kuldudjævning

Frav.alder, dg.

Antal fravænnede

Døde, pct.

Ihjelklemte, pct.

Fravænningsvægt, kg

123

10,8

30

9,3

14,2

4,2

8,4

126

10,7

30

9,3

13,6

6,4

8,5

118

10,6

30

9,3

12,4

2,9

8,3

120

10,8

30

9,0

16,0

5,9

8,2

115

10,7

30

9,1

15,3

4,7

8,2

Afprøvningen viste, at der var en tendens ( P <0,15) til højere dødelighed med farebøjler fra Jyden sammenlignet med Egebjerg. Der var ikke forskelle mellem de øvrige fabrikater.

Der var vekselvirkning mellem besætning og gruppe med hensyn til ihjelklemte grise. Derfor blev der foretaget en nærmere analyse af resultaterne fra de enkelte besætninger. Resultaterne er vist i tabel 4. Alle data er korrigeret for kuldnummer og kuldstørrelse. Statistisk sikre resultater er signifikante på minimum 5 pct. - niveau dvs. P <0,05.

Tabel 4.	*Produktionsresultater for de enkelte besætninger i relation til farebøjlefabrikant )**
Fabrikant		Langkjær	West	Egebjerg	Jyden	Fænø
Besætning 1
Døde, pct.		11,8	13,8	10,4	11,0	10,7
Ihjelklemt, pct.		4,2	7,9	3,0	5,0	3,5
Besætning 2
Døde, pct.		15,0	13,5	13,0	18,6	17,0
Ihjelklemt, pct.		4,4	5,7	3,4	7,2	6,5

* Kuldstørrelsen er standardiseret til 10,5 for besætning 1 og 11,1 for besætning 2.

I besætning 1 var soholdet sammensat af unge og dermed små søer (de ældste søer havde maksimalt fået 4 kuld). I denne besætning var der ikke forskel på dødeligheden mellem de forskellige fabrikater. Frekvensen af ihjelklemte grise var signifikant højere med West's farebøjle sammenlignet med de øvrige fabrikater.

Årsagen til den højere frekvens af ihjelklemte grise med West's farebøjle var, at bøjlen ikke ydede tilstrækkelig støtte til de mindste søer, når de lagde sig ned. Dette skyldtes, at det andet nederste rør på bøjlen var placeret for højt over gulvet (se tabel 2). Nogle af søerne kunne derfor komme ind under røret og dermed "smide sig" på grisene.

I besætning 2 var somaterialet af normal sammensætning. I denne besætning var der signifikant lavere dødelighed med Egebjergs og West's farebøjle sammenlignet med Jydens, mens der ikke var forskelle mellem Egebjerg, Langkjær, West og Fænø.

Frekvensen af ihjelklemte grise var signifikant højere med Jydens farebøjle sammenlignet med Egebjerg og Langkjær. Desuden var frekvensen af ihjelklemte grise signifikant højere med Fænøs farebøjle sammenlignet med Egebjerg. Der var ikke statistisk sikre forskelle mellem West og de øvrige fabrikater.

Normalt er der ikke statistisk sikre forskelle i frekvensen af ihjelklemte grise ved et materiale af denne størrelsesorden (ca. 60 kuld pr. gruppe i hver besætning). Imidlertid var gennemsnittet ret sikkert bestemt som følge af en lille standardafvigelse (standardafvigelse = 0,8 ihjelklemte grise).

Frekvensen af døde og ihjelklemte grise lå generelt på et lavere niveau med Egebjergs farebøjle sammenlignet med de øvrige fabrikater. Denne farebøjle var længere end de øvrige typer. Den lange bøjle medvirkede til at styre soens bagparti, hvorved risikoen for ihjellægning blev mindsket.

Tabel 5 viser frekvensen af fysiske læsioner i relation til farebøjlefabrikat.

Tabel 5. Fysiske beskadigelser på søerne i relation til farebøjle fabrikant
Fabrikant	Langkjær	West	Egebjerg	Jyden	Fænø
Antal kuld	101	106	113	108	90
Pct. søer med:
Sår/trykniger på ben	2,0	4,7	4,4	3,7	5,6
Sår på biklove	8,9	8,5	5,3	7,4	8,9
Beskadigede pattevorter	13,9	9,4	14,2	13,9	16,7

Der blev ikke konstateret signifikante forskelle mellem de forskellige fabrikater i frekvensen af læsioner. Dette antyder, at de læsioner dyrene er blevet påført i diegivningsperioden, ikke eller kun i begrænset omfang havde sammenhæng med udformningen af farebøjlen. De fleste af læsionerne stammede fra spaltegulvet (triangelrist).

Pilotundersøgelse

Afprøvningen blev suppleret med en pilotundersøgelse i 24 besætninger, hvor et af de 5 fabrikater var installeret i farestalden. Alle fabrikater, bortset fra Jyden, svarede til de typer, der indgik i afprøvningen. Jyden havde inden afprøvningens afslutning markedsført en ny model, som blev vurderet i forbindelse med undersøgelsen.

Pilotundersøgelsen omfattede dels en funktionsvurdering samt registreringer af fysiske beskadigelser på søerne. Funktionsbedømmelsen blev foretaget udfra de samme kriterier som i afprøvningen (se side 3). Undersøgelsen blev gennemført i form af et enkelt besøg i besætningerne på en tilfældig dag.

Resultater

Resultaterne af funktionsbedømmelsen er vist i tabel 6.

Tabel 6. Funktionsbedømmelse af farebøjler
Fabrikant	Langkjær	West	Egebjerg	Jyden *	Fænø
Arbejdsvenlighed	+	+	+++	+	+
Soens pladsforhold	++	+++	++	++	++
Grisenes adgang til yver	++	+++	++	++	++
Finish	++	+++	+++	++	++
Skønnet holdbarhed	+++	+++	+++	+++	+++

+ = mindre god, ++ = middel, +++ = meget god.

*) Anden type end den model, som indgik i afprøvningen.

Resultaterne i tabel 6 viser, at der er gode overensstemmelser mellem afprøvningen og pilotundersøgelsen. Kommentarerne fra besætningsejerne i pilotundersøgelsen svarer desuden til de forhold, der er nævnt under de enkelte fabrikater, bortset fra Jyden, som var forbedret i forhold til den model, der indgik i afprøvningen.

Det skal understreges, at der ikke fandtes noget sammenligningsgrundlag i de besøgte besætninger. I forbindelse med vurderingen af de enkelte fabrikater var det derfor typisk de forhold, der voldte problemer, som blev fremhævet.

Som supplerende kommentarer blev følgende generelle forhold (uanset fabrikat) nævnt:

-	I stier med en længde på 2,40 m kan søerne i nogle tilfælde støtte sig mod stiens bagvæg og dermed gøde på inspektionsgangen og evt. klemme grisene mod bagvæggen. Det skyldes,at bindselskæderne i de senere år er gjort lidt længere. Generelt bør stilængden være 2,50 m af hensyn til plads og passagemuligheder.
-	Drikkeventiler er ofte monteret i et hjørne af krybben, hvor det ikke er muligt for soen at holde rent, hvilket medfører dannelse af foderkager. En anden monteringsform kunne være ønskelig.
-	Farebøjler forsynet med fingre medfører ofte trykninger og i enkelte tilfælde sår på søernes ryg. Dette skyldes, at soen i sideleje hviler med en stor del af sin vægt mod et meget lille areal. Ved faring, hvor fikseringen er meget kraftig, må store søer ofte vride sig på plads, for at blotlægge yveret. Dette medfører risiko for yver- og patteskader. Desuden hæmmer det soens bevægelser, idet fingrene ofte berører både ryg og yver.
-	Farebøjler, der er malet, er nemmere at rengøre end galvaniserede typer. Imidlertid slides malingen hurtigt af (indenfor få måneder) i de områder, hvor soen er i kontakt med inventaret.
-	Der er ofte for store spring mellem de enkelte justeringsmuligheder på farebøjlerne, og desuden kan justeringen være vanskelig at udføre. Typisk fordi hullerne i justeringsarmene ikke er placeret logisk. Endvidere undlader firmaerne at gøre opmærksom på, hvorledes bøjlen skal benyttes for at opnå en passende funktion.

DISKUSSION/KONKLUSION

Omkring faring er soen usikker på benene. Der er derfor risiko for, at den "smider sig ned" fremfor at "lægge sig". Grise, der befinder sig under soen, er dermed udsatte for at blive lagt ihjel. Soen lægger sig ned på forbenene først. Derefter følger bagkroppen, der også er tungest. Det er derfor vigtigt, at denne del af kroppen støttes. Farebøjlen kan til en vis grad yde soen støtte, når den lægger sig ned. Dette kræver imidlertid, at bøjlen er tilstrækkelig lang og samtidig korrekt indstillet. Bøjlen skal desuden både være smal fortil og bagtil. Endvidere skal den kunne yde soen støtte så langt ned mod gulvet som muligt.

Farebøjlen fra Egebjerg var den længste af de afprøvede fabrikater, og med denne type blev der opnået færrest ihjelklemte og døde grise. West's farebøjle, der også var relativ lang, medførte i begge besætninger en høj frekvens af ihjelklemte grise. Dette skyldtes hovedsageligt, at det næstnederste rør på bøjlen var placeret for højt og derfor ikke støttede soen tilstrækkeligt. Den gennemsnitlig totale dødelighed var dog ikke højere end for de øvrige fabrikater.

I besætning 2, der var af normal sammensætning, tyder resultaterne på, at de nyudviklede farebøjler fra henholdsvis West og Egebjerg medførte en lavere dødelighed. Årsagen var sandsynligvis, at disse bøjler var længere, og dermed gav søerne bedre støtte i forbindelse med, at de lagde sig.

For de lidt kortere farebøjler, specielt Jydens, opnåede soen ingen støtte på bagpartiet, når den lagde sig.

Der blev ikke konstateret brud eller problemer med holdbarheden ved nogen af de undersøgte farebøjler.

På baggrund af produktionsresultater og funktion vurderes farebøjlen fra Egebjerg til at være god, West som lidt over middel, Langkjær og Fænø som middel gode og Jyden som mindre god. Farebøjlerne fra de 4 sidstnævnte firmaer fremstilles ikke længere. I vurderingen er der taget højde for, at Egebjergs bøjle var monteret med tilhørende stolper og krybbe, og at de øvrige fabrikater var tilpasset Langkjærs inventar. Firmaerne har taget resultaterne fra afprøvningen til efterretning og udviklet andre modeller, der indgår i en ny afprøvning.

Erfaringerne fra afprøvningen viser, at farebøjlens funktion afhænger af en række forhold ved udformningen:

*	Soen skal kunne rejse og lægge sig ubesværet samt kunne ligge komfortabelt. Fingre, påsvejset det nederste rør, må ikke kunne beskadige soen og bør desuden have en tilstrækkelig stor anlægsflade mod soens ryg, når denne ligger ned. Fingrene på hver side af bøjlen må ikke samtidig kunne presse ind i soens ryg og yver.
*	Grisene skal have gode muligheder for at die, dvs. der skal være plads til alle grisene ved soens yver indtil fravænning. Det er dog nødvendigt at udnytte bøjlens justeringsmuligheder, så denne klemmes sammen om soen ved faring, hvorefter soens gives mere plads i slutningen af diegivningsperioden.
*	Inventaret skal være fri for skarpe kanter, bolte, grater o.lign.
*	So og grise må ikke kunne komme i klemme mellem fingre og rør.
*	Farebøjlen skal være arbejdsvenlig, dvs. opbinding og flytning af soen samt indfangning af grise skal være let at foretage. Dette medfører, at bøjlen ikke må være for høj (ca. 70 cm), at der ikke er justeringsarme henover soens hoved, samt at justeringsboltene er nemme at tage op/sætte i.
*	Justering samt fjernelse af bøjlen skal kunne foretages uden brug af værktøj. Justeringen skal kunne foretages trinløst eller med intervaller på max. 5 cm målt ved bøjlens bagkant.
*	Bøjlen skal være så lang, at den medvirker til at styre soen, når den lægger sig ned, dvs. at længden skal være mindst 140 cm målt fra bagkant af krybbe.
*	Afstanden fra gulvet til det nederste rør skal udgøre mindst 30 cm, for at soen ruller helt om på siden og blotlægger begge patterækker.
*	Vipbare rør skal være monteret, så de yder soen støtte på bagpartiet. Desuden må soen ikke kunne nå rørene med trynen, hvilket betyder, at der skal være en afstand på mindst 65 cm til den forreste del af det vipbare rør.
*	Afstanden fra gulv til underkant af fingre bør udgøre 10-13 cm, så soen ikke glider ud under farebøjlen.
*	Afstanden mellem stolper og stiskillerum bør være min. 10 cm, så soen kan ligge frit med forbenene.

Resultaterne fra afprøvningen tyder på, at farebøjler i for lille udstrækning udvikles med henblik på at opfylde ovennævnte funktionskrav. De nye farebøjler på markedet er længere end de tidligere modeller. Dette betyder, at risikoen for brud er øget, medmindre der er taget hensyn til det i konstruktionen af bøjler og stolper.

REFERENCE

Baxter, M.R., 1985. Pig Space Requirements. Proc. IPVS., p. 56-65.