Etagestier kontra storstier til smågrise

SAMMENDRAG

Smågrisestalde med inventar (etagestier) og uden inventar (storstier) blev afprøvet i 2 besætninger. Smågrisene blev indsat ved ca. 7 kg og afgik ved ca. 15 kg.

Grisene i storstierne havde en signifikant lavere daglig tilvækst på 17 g. Der blev endvidere fundet et signifikant større foderforbrug på 0,10 FEs pr. kg tilvækst i storstierne, hvilket kunne tilskrives et stort foderspild i den ene besætning. Der var ikke forskelle i de øvrige produktionsresultater.

Når der i storstierne var placeret en lille sti hævet over gulvet til små og svage grise, blev der ikke fundet forskel på grisenes sundhedstilstand.

En undersøgelse af det daglige og periodiske arbejdsforbrug, foretaget af Statens jordbrugstekniske Forsøg, viste, at det daglige arbejdsforbrug til fodring og opsyn var det samme, hvad enten et givent antal grise var opstaldet i storstier eller etagestier. Derimod var arbejdstiden til vask og desinfektion næsten halveret i storstierne.

På baggrund af resultater og erfaringer fra afprøvningen må det tilrådes, at der dagligt ofres tilstrækkelig tid på tilsyn af grise, foderautomater, ventilation og vandforsyning. Et grundigt tilsyn kan medvirke til, at problemer med f.eks. halebid undgås i storstierne.

BAGGRUND

Forskellige typer af to-etagesstier til smågrise er sammenlignet i en tidligere afprøvning (Meddelelse nr. 134, Den rullende Afprøvning). Siden denne afprøvning har der været stor interesse for storstier til smågrise på grund af flere fordele ved denne opstaldningsform. Storstier er billige at indrette, idet der kræves meget lidt inventar. Hele arealet kan udnyttes, da der ikke er behov for gangareal. Rengøring og vask vil være mindre tidskrævende, eftersom der ikke er inventar.

Det vil fra storstierne være lettere at samle ensartede hold af en ønsket størrelse ved overflytning af grise til ung- eller slagtesvinestald. Endvidere er det en fordel, at grisene kender hinanden ved flytning til et andet staldafsnit, idet risikoen for slagsmål minimeres.

Tidligere blev en flokstørrelse på 25-30 grise regnet for maksimum for opretholdelse af en stabil rangorden, og dermed ro i stien. Da der ikke foreligger tilstrækkelig viden om, hvordan flokstørrelsen påvirker produktions-, adfærds- og arbejdsforhold, blev en afprøvning af smågrisestald-sektioner med etagestier og storstier igangsat.

Formål

Det var afprøvningens formål at sammenligne smågrisestalde uden inventar (storstier) med traditionelle stalde med inventar (to-etagesstier) med hensyn til produktions- og sundhedsforhold samt arbejdsforbrug.

AFPRØVNINGENS GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger.

Besætning 1 var en SPF-besætning med 175 årssøer. Pattegrisene blev fravænnet ved 3-4 ugers alderen. Efter 4 uger i smågrisestalden blev grisene overflyttet til en ungsvinestald.

Besætning 2 var en SPF-besætning med 280 årssøer. Pattegrisene blev fravænnet ved ca. 3 ugers alderen. Efter 4 ½ uge blev smågrisene overflyttet til en ungsvinestald.

Der blev i begge besætninger anvendt samme foderblandinger i alle sektioner. Øvrige produktionsforhold er vist i tabel 1, og storstiernes indretning er vist i figur 1.

Tabel 1. Produktionsforhold i besætningerne
Besætning	1	2
Storstier: Stidimension (m) Stiareal (m²) Antal grise pr. sti Antal ædepladser Antal drikkeventiler Gulvtype	4,20 x 4,20 16,6 70 16 10 Triangelrist	5,90 x 2,60 15,3 106 26 7 Plastrist
Etagestier: Antal stier pr. sektion Stidimension (m) Stiareal (m²) Antal grise pr. sti Antal ædepladser/sti Antal drikkeventiler/sti Gulvtype	6 + 3 1,50 x 1,40 1,40 x 1,40 18,5 8 10 2 Triangelrist	4 + 4 1,40 x 1,45 16,2 10 9 2 Rundjernsrist

Figur 1. Indretning af storstier i besætning 1 og 2

RESULTATER

Tabel 2 viser produktionsresultaterne i de to besætninger.

Tabel 2. Produktionsresultater i smågrisestalde med og uden inventar
Besætning	1			2
Indretning	Etagestier	Storstier	Etagestier		Storstier
Antal grise Antal grise pr. sektion Antal grise pr. sti Areal pr. gris, m² Vægt ved indsættelse, kg Alder v. indsættelse, dg Vægt ved afgang, kg Alder ved afgang, dg. Daglig tilvækst, g FEs pr. gris daglig FEs pr. kg tilvækst	3006 70 8 0,26 6,8 25 15,8 53 330 0,55 1,68	2979 70 70 0,24 6,9 26 15,5 53 312 0,53 1,71	1175 84 10 0,20 6,7 23 14,0 55 226 0,43 1,89		1380 106 106 0,14 6,9 23 14,0 56 210 0,43 2,06
Døde, pct. Diarré, pct. Halebid, pct. Ledbetændelse, pct.	1,3 3,4 0,1 0,3	0,9 4,1 0,3 0,6	2,7 12,8 0 0,7		3,1 10,9 7,7 0,5

I besætning 1 blev der konstateret en signifikant (P <0,05) lavere daglig tilvækst ved grisene i storstierne. Ingen af de øvrige forskelle i besætning 1 var statistisk sikre.

I besætning 2 var der et signifikant (P <0,05) større foderforbrug hos grisene i storstierne. De øvrige forskelle var ikke statistisk sikre. Det større foderforbrug skyldtes foderspild fra foderautomaterne. Den høje frekvens (7,7 pct.) af halebid i storstierne skyldtes 2 hold, hvor halvdelen af grisene havde halebid.

I tabel 3 er vist de gennemsnitlige produktionsresultater for de 2 besætninger.

Tabel 3. Gennemsnitlige produktionsresultater
Indretning	Etagestier	Storstier
Antal grise Vægt ved indsættelse, kg Alder ved indsættelse, dg Vægt ved afgang, kg Alder ved afgang, dg Daglig tilvækst, g FE_s pr. gris pr. dag FE_s pr. kg tilvækst	4181 6,7 24 15,4 53 278 0,50 1,79	4359 6,9 25 15,2 54 261 0,49 1,89
Døde i alt, pct. Diarré, pct. Halebid, pct. Ledbetændelse, pct.	1,6 5,8 0,1 0,4	1,4 5,7 2,0 0,6

I afprøvningen som helhed blev der fundet en signifikant lavere daglig tilvækst (P <0,05) i storstierne. Der blev ligeledes fundet et signifikant større foderforbrug i storstierne (P <0,05), hvilket kunne tilskrives de dårlige foderautomater i besætning 2. De øvrige forskelle var ikke statistisk sikre. Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem besætning og staldindretning.

Arbejdsforbrug

Statens jordbrugstekniske Forsøg undersøgte det daglige og det periodiske arbejdsforbrug i sektionerne med henholdsvis etagestier og storstier. Undersøgelsen blev gennemført i 2 perioder over 2-3 dage i hver besætning. Resultaterne er vist i tabel 4.

Tabel 4.	Arbejdsforbrug ved fodring af smågrise, variabel tid pr. 10 grise (mandminutter pr. dag)
Besætning		1			2
Indretning		Etagestier	Storstier	Etagestier		Storstier
Tildele foder		0,58	0,36	0,19		0,24
Div. arbejde, tilsyn m.m.		1,42	1,42	1,59		1,59
Ialt		2,00	1,78	1,78		1,83

Det variable arbejdsforbrug pr. gris var tilnærmelsesvis ens for de 2 stityper. Det skal bemærkes, at i besætning 1 var det daglige tidsforbrug til fodring størst i etagestierne, mens den i besætning 2 var størst i storstierne.

Tabel 5. Arbejdsforbrug ved periodisk arbejde (mandminutter pr. 10 grise pr. gang)
Besætning	1			2
Indretning	Etagestier	Storstier	Etagestier		Storstier
Indsætning af grise	4,03	3,51	4,08		2,92
Udtagning af grise	2,83	2,19	2,52		2,42
Vask, desinfektion m.m.	11,29	5,42	4,42		2,49
Periodisk arbejde, i alt	18,15	11,12	11,02		7,83

For det periodiske arbejdes vedkommende var arbejdsforbruget pr. 10 grise henholdsvis 3 og 7 mandminutter større i etagestierne end i storstierne. Den største besparelse i arbejdsforbruget blev konstateret ved rengøringsarbejdet, men også ved indsætning af grisene i stierne blev der opnået en arbejdsbesparelse ved storstierne.

DISKUSSION/KONKLUSION

Der blev registreret en stor forskel mellem besætningernes produktionsniveau. Desuden blev der specielt i besætning 2 konstateret meget svingende produktionsresultater.

Afprøvningen viste en signifikant mindre daglig tilvækst (P <0,05) i vægtintervallet 7-15 kg ved smågrisene i storstierne. Forskellen var sikker i besætning 1, mens den ikke var signifikant i besætning 2.

Den lavere daglige tilvækst hos grisene i storstierne er sandsynligvis en effekt af større aktivitet. I besætning 1, hvor der er registreret 18 g lavere daglig tilvækst i storstierne, blev der samtidig registreret et højere foderforbrug svarende til 0,03 FEs pr. kg tilvækst. Dette var dog ikke statistisk sikkert. 18 g lavere daglig tilvækst svarer til et forøget foderforbrug på ca. 0,03 FEs pr. kg tilvækst, når foderoptagelsen er uændret.

I besætning 2 kan det større foderforbrug i sektioner med storstier, foruden spild, også forklares med perioder med meget lave temperaturer som følge af svigt i ventilationsanlægget. For at kunne opretholde legemstemperaturen, har grisene sandsynligvis haft et øget energiforbrug i form af foder.

I besætning 2 opstod der problemer med halebid hos halvdelen af smågrisene i 2 hold. Når der i storstier opstår problemer med halebid, kan det dels være vanskeligt at opdage de første grise med halebid, dels være vanskeligt at finde den gris eller de grise, som bider haler. Halebid kan derfor hurtigt brede sig til hele flokken samt være vanskelig at begrænse i storstier, hvis der sker udbrud.

Der blev ikke registreret forskelle med hensyn til grisenes sundhed i storstierne og etagestierne. Når smågrisene blev opstaldet i storstier, krævede det grundigt opsyn, for så tidligt som muligt at konstatere eventuelle diarréudbrud. Den tid, som eventuelt kan spares ved en hurtigere fodring, skal i stedet anvendes til opsyn. Et grundigt tilsyn af grise og foderautomater, herunder brodannelse samt ventilation og vandforsyning kan medvirke til, at problemer med f.eks. halebid og flankesutning undgås.

Ved indretning af storstier skal der tages hensyn til grisenes behov for at kunne hvile, gøde samt æde og drikke uforstyrret, dvs. stien skal være opdelt i et hvile- og et aktivitetsområde. En uhensigtsmæssig indretning kan være årsagen til, at der opstod problemer med halebid i besætning 2. Der skal endvidere være et tilstrækkeligt antal drikkeventiler i storstien, dvs. én ventil for hver 5-7 grise. I besætning 2 var der kun én drikkeventil for hver 15 grise, hvilket også kan være årsagen til, at der opstod adfærdsproblemer.

Ved indretning af storstier er det en fordel, at der forefindes en lille sti til efternølere og syge grise. Denne "sygesti" kan med fordel være hævet over gulvet. I de 2 besætninger blev meget små grise placeret i sygestien allerede ved fravænning, og senere blev der indsat enkelte grise i stien. Efter en periode i sygestien blev grisene ofte sat tilbage i den store flok. Uden en sti til små og syge grise i storstien, er der risiko for flere døde grise ved denne indretning. Det er vigtigt, at sygestien er placeret uden for luftstråler fra ventilationsåbninger. Miljøet for grisene i stien kan forbedres ved at ophænge en varmelampe over gulvet.

Ofte vil man fristes til at sætte for mange nyfravænnede grise ind i en storsti, da de ikke fylder meget i stien de første uger. Dette kan give problemer i form af halebid, såfremt belægningen ikke mindskes. Belægningen bør ikke overstige 100 kg gris pr. m² ved afgang.

Der blev brugt mindre tid til vask og desinfektion i storstierne. I besætning 1 var arbejdsforbruget til vask og desinfektion halveret i storstierne sammenlignet med etagestierne. I besætning 2 blev der brugt 45 pct. mindre tid til vask og desinfektion af storstierne. Vaskearbejdet er en væsentlig lettere arbejdsopgave i storstierne, da det er store og reelle flader, som skal vaskes.

I besætning 1 var det hurtigere at udfodre i storstierne, da foderautomaterne var placeret samlet inden for døren. I besætning 2 blev der brugt længere tid til udfodring. Dels fordi foderautomaterne var placeret inde i stien, og dels fordi det var nødvendigt at fodre flere gange dagligt, eftersom foderautomaterne ikke havde tilstrækkelig kapacitet til foder.

Flokstørrelsens indflydelse på produktionsresultaterne vil blive taget op i en ny afprøvning.

REFERENCE

Keller, P., 1988: Arbejdsforbrug ved pasning af grise III. Orientering nr. 59, Statens jordbrugstekniske Forsøg.