De grise, der fik tildelt den simpelt sammensatte blanding uden enzymer (gruppe 2), klarede sig produktionsmæssigt lige så godt, som de grise, der fik tildelt blandingen med den gode sammensætning af råvarer (kontrolgruppen).

Tre fodergrupper blev sammenlignet. En kontrolgruppe, hvor foderet havde en forholdsvis god sammensætning i forhold til grisenes alder, og to grupper med et foder, som havde ringere sammensætning af råvarer (gruppe 2 og 3). Foderet i gruppe 3 var tilsat enzymer fra NOVO Nordisk A/S.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 49 uger. Der indgik 6 hold pr. besætning, svarende til ca. 615 grise pr. gruppe.

Enzymerne blev påsprøjtet foderet efter pelletering. I de blandinger, der fik påsprøjtet enzymer (gruppe 3), blev der fundet en enzymaktivitet, som varierede mellem 80-103 pct. af den forventede dosering.

De grise, der fik tildelt den simpelt sammensatte blanding uden enzymer (gruppe 2), klarede sig produktionsmæssigt lige så godt, som de grise, der fik tildelt blandingen med den gode sammensætning af råvarer (kontrolgruppen).

Der var forskellig respons på enzymfoderet i de to besætninger.

I besætning A var der ikke signifikant effekt på resultaterne ved brug af enzymer i foderet.

I besætning B havde grisene i gruppen, der fik enzymfoder, en signifikant højere daglig tilvækst på 27 g i forhold til grisene i gruppe 2, der fik en tilsvarende blanding uden enzymer.

Der var ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper.

BAGGRUND

Som beskrevet i medd. nr. 198 fra Den rullende Afprøvning, producerer grise forskellige fordøjelsesenzymer.

Det formodes, at enzymer i foder til smågrise hjælper grisen med at fordøje og omsætte foderet. Derigennem øges muligheden for brug af de billigere foderstoffer, som samtidig også har en lavere fordøjelighed.

NOVO Nordisk A/S markedsfører forskellige enzymprodukter. Hvilke enzymer der skal bruges i en given blanding, afhænger af, hvilke foderstoffer der er i blandingen. Enzymerne mikses i en blanding af vegetabilske olier og sprøjtes på foderet efter pelleteringen.

Formål

Enzymer fra NOVO Nordisk A/S blev afprøvet på smågrise i alderen 4-9 uger for at undersøge effekten på tilvækst, foderudnyttelse og sundhed.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to konv. besætninger. Der var 6 hold pr. besætning, svarende til ca. 615 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning ved en alder på ca. 4 uger blev hvert kuld delt i tre grupper. Grisene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden.

Tabel 1 viser forsøgsopstillingen med de tre grupper.

Tabel 1. Gruppeinddeling
Gruppe	Kontrol	2	3
Blanding	God	Simpel	Simpel
Startblanding (4-6 uger)	÷ Enzym	÷ Enzym	+ Enzym
Slutblanding (6-9 uger)	÷ Enzym	÷ Enzym	+ Enzym

Det fremgår af tabel 2, i hvilken dosering de anvendte enzymer blev tilsat foderet i gruppe 3. Enzymerne blev opslæmmet i en blanding af vegetabilsk olie. Via en membranpumpe og en oliedyse blev enzymer og olie forstøvet ud over foderet efter pelletering i en mængde svarende til ca. 1 pct. olie i foderet. Som kompensation for den påsprøjtede olie, blev den tilsatte mængde animalsk fedt reduceret med 1 pct. i blandingen til gruppe 3.

Tabel 2.	Produkt- og enzymnavn samt dosering af enzymer, der var tilsat foderet i gruppe 3
Produktnavn		Startblanding	Slutblanding
kg pr. 1.000 kg foder		4 - 6 uger	6 - 9 uger
Bio-Feed Plus SL (Endo-1,4-beta-glucanase *)		0,448	0,525
Bio-Feed Pro SL (Serin proteinase *)		0,327	0,394
Energex SL (Endo-1,4-beta-glucanase *)		0,327	0,394
Bio-Feed Alfa SL (Alfa-amylase *)		0,387	0,000
Vegetabilsk olie		9,011	8,787
I alt pr. 1.000 kg foder		10,500	10,100

* Deklarerede indhold. Et enzymprodukt er ikke 100 procent rent. Dvs. at et produkt har en

deklareret aktivitet for hovedenzymet, men derudover kan der i visse produkter være mere end

100 andre enzymer.

Som vist i tabel 3, havde foderet til grisene i gruppe 2 og 3 et forholdsvist højere indhold af sojaskrå og lavere indhold af fiske- helmel sammenlignet med blandingen til grisene i kontrolgruppen.

Smågrisene fik tildelt startblandingen de første 14 dage efter fravænning og slutblandingen i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 6 ugers grise ("FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer", 1991, Landsudvalget for Svin). Under afprøvningen blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

Tabel 3. Blandingernes sammensætning, pct. *
Blanding	Startfoder: 4 - 6 uger			Slutfoder: 6 - 9 uger
Gruppe	Kontrol	2 & 3 **	Kontrol		2 & 3 **
Sojaskrå, toasted Fiskehelmel, askefattigt Kartoffelproteinkonc. Hvede Byg Glucose Animalsk fedt Lysin, 30 Methionin, 30 Vitamin- og mineralbl.	9,4 12,0 1,0 69,6 - 2,0 2,9 0,7 - 2,4	17,2 9,0 - 66,6 - - 3,7 0,8 0,1 2,6	17,0 8,0 - 57,3 12,0 - 1,7 0,6 - 3,4		26,0 4,0 - 53,3 10,0 - 2,3 0,7 0,1 3,6

*) Alle blandinger var tilsat 50 ppm Olaquindox

**) Blandingerne i gruppe 3 var tilsat NOVO-enzymer

Ved hver foderproduktion blev der indsendt en prøve til analyse på Steins Laboratorium. Det forventede og analyserede næringsindhold fremgår at tabel 4.

Tabel 4. Blandingernes forventede og analyserede indhold
Gruppe	Kontrol			2 + 3	2	3
	Forv.	Analyse	Forv.		Analyse	Analyse
Startblanding: 4-6 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 117 21,5 5,3 2,3 7,7 7,0 4,9	1 116 20,6 5,2 2,5 9,1 7,2 5,1	- 117 21,7 5,9 2,7 7,6 7,0 5,1		1 116 22,2 5,9 3,1 8,1 7,3 5,2	1 116 21,8 5,7 2,7 8,9 6,8 5,2
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	13,8 4,5 3,0 8,1	13,3 4,6 3,2 7,6	14,0 4,5 3,2 8,0		14,5 4,6 3,2 7,9	14,1 4,7 3,1 7,9
Slutblanding: 6-9 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 111 20,9 3,9 3,0 9,5 8,3 5,7	2 112 21,0 4,4 3,0 10,0 8,3 5,8	- 111 21,3 4,2 3,4 9,5 8,3 5,9		2 111 21,7 4,0 3,6 8,9 8,7 6,1	2 112 21,8 4,6 3,5 9,6 7,9 6,0
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	12,8 4,0 3,1 7,7	12,9 4,2 3,3 7,8	13,0 3,9 3,3 7,8		13,0 4,2 3,7 7,7	13,4 4,0 3,5 7,8

Som vist i tabel 4, var der i den kemiske analyse ikke nogen væsent- lig afvigelse i forhold til det forventede indhold.

NOVO Nordisk A/S gennemførte analyser for enzymaktiviten. Enzymaktiviteten beskrives som procent af det forventede indhold. Prøverne af det enzymholdige foder (gruppe 3) blev udtaget med spyd i siloen efter endt foderproduktion. Den samme blanding blev brugt som kontrol, hvor foderprøverne blev udtaget efter pelletering og nedkøling, men før påsprøjtning af enzymer.

I start- og slutblandingen blev der fundet en enzymaktivitet på henholdsvis 80-86 og 93-103 pct. af den forventede dosering. Det skal påpeges, at de fundne værdier er gennemsnitsværdier, og at der i hele foderpartiet forventes en vis variation på grund af en varierende mængde foder på transportbåndet under påsprøjtningen af enzymerne.

PRODUKTIONSRESULTATER

Selv om der ikke var signifikant vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling, vises resultaterne fra de to besætninger i tabel 5 hver for sig.

Tabel 5. Produktionsresultater for hver besætning
Besætning	A				B
Gruppe	Kontrol	2	3	Kontrol		2	3
Antal hold Antal grise inds. Vægt ved indsætt., kg Alder ved inds., dage	6 192 8,0 27	6 191 8,1 27	6 191 8,1 27	6 425 7,6 25		6 424 7,7 25	6 425 7,6 25
4 - 6 uger:
Vægt ved mellemv., kg FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	11,8 0,42 1,59 267	11,8 0,41 1,54 269	12,0 0,42 1,55 277	9,8 0,24 1,60 158a		9,9 0,24 1,53 162ab	10,2 0,24 1,42 180b
6 - 9 uger:
Vægt ved afgang, kg FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	25,9 1,14 1,79 637	26,3 1,15 1,78 645	26,9 1,16 1,76 660	16,8 0,70 1,75a 401a		17,2 0,68 1,65b 414ab	18,1 0,71 1,61b 440b
4 - 9 uger:
Alder ved 25 kg, dage FEs/gris pr. dag FEs/kg tilvækst Daglig tilvækst, g	62 0,85 1,73 493	62 0,86 1,72 500	61 0,89 1,73 513	71 0,49ab 1,70a 290a		70 0,48a 1,60b 300a	68 0,51b 1,57b 327b
Døde, pct.	0	1,0	0	0,5		1,7	1,6

a, b) De signifikante forskelle skal læses indenfor besætningen (P <0,05).

Besætning A

Der var ikke signifikant forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper.

Besætning B

I perioden 4-6 uger havde grisene i gruppe 3 en højere daglig tilvækst på 22 g (P <0,03) og tendens til et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst (P <0,06) end grisene i kontrolgruppen. Grisene i gruppe 3 havde samtidig tendens til højere daglig tilvækst (P <0,08) end grisene i gruppe 2.

I perioden 6-8 uger (grisene var i gennemsnit 8 uger ved afgang fra smågrisestalden) havde grisene i gruppe 3 en højere daglig tilvækst på 39 g (P <0,02) og et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,14 FEs (P <0,04) end grisene i kontrolgruppen. Grisene i gruppe 2 havde samtidig et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,1 FEs (P <0,05) end grisene i kontrolgruppen.

I hele perioden 4-8 uger havde grisene i gruppe 3 en højere daglig tilvækst på henholdsvis 37 g (P <0,002) og 27 g (P <0,02) samt en højere daglig foderoptagelse på henholdsvis tendens (P <0,08) og 0,03 FEs (P <0,02) end grisene i kontrolgruppen og gruppe 2. Grisene i gruppe 2 og 3 havde et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på henholdsvis 0,1 FEs (P <0,02) og 0,13 FEs (P <0,003) end grisene i kontrolgruppen. Der var ikke forskel i dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de tre grupper.

DISKUSSION/KONKLUSION

Som vist i figur 1, havde enzymerne stor effekt på resultaterne i besætning B, mens der resultatmæssigt i besætning A ikke var signifikant effekt ved brug af enzymer i foderet. De grise, der fik tildelt den simpelt sammensatte blanding (gruppe 2), klarede sig produktionsmæssigt lige så godt, som de grise, der fik tildelt blandingen med den gode sammensætning af råvarer (kontrolgruppen). I disse to besætninger var der således ikke fordel ved at bruge den dyrere blanding med den gode sammensætning af råvarer.

Figur 1.

Resultater for smågrise i besætning A (perioden 4-9 uger) og besætning B (perioden 4-8 uger). Enzymerne var tilsat foderet i gruppe 3.

I besætning A var grisenes alder 61-62 dage ved 25 kg. Den høje tilvækst er et udtryk for, at grisene havde en velfungerende mave-tarmfunktion, og dermed at grisene ikke var særligt belastede af hverken blandingssammensætningen eller det omgivende staldmiljø. Dette er antagelig årsag til, at der ikke var effekt af enzymerne i denne besætning.

I besætning B var grisenes alder 68-71 dage ved 25 kg. Enzymerne har åbenbart hjulpet og støttet grisene med at omsætte foderet i mave-tarmsystemet, således at grisene i denne besætning fik en relativ større ædelyst, som igen betød en øget daglig tilvækst.

De forskellige respons på enzymfoderet i de to besætninger er sandsynligvis et godt billede på, hvilke resultater der kan forventes i andre besætninger. Nogle besætninger vil ved brug af enzymfoder opnå en god effekt, mens andre vil opnå ingen eller kun en meget lille effekt. Det er en forudsætning, at der bruges den rigtige kombination af enzymer i forhold til de råvarer, der er i blandingen, og at enzymerne er funktionsdygtige under de forhold, der er i mave-tarmkanalen.

Brug af enzymer i foderet betyder relativt dyrere blandinger. Før det er aktuelt at bruge enzymfoder, skal de enkelte besætninger således have en vis fremgang i resultaterne for at opnå en øget indtjening. I perioden 7,5-25 kg (4-9 uger) betyder en øget daglig tilvækst på 10 g, at foderet maksimalt må blive 5,70 kr. dyrere pr. 100 kg. Hver gang foderforbruget reduceres med 0,01 FEs pr. kg tilvækst, svarer det til, at foderet maksimalt må blive 1,00 kr. dyrere pr. 100 kg. Afhængig af hvad enzymerne koster, kan det beregnes, hvor stor en fremgang der skal opnås i den enkelte besætning, før udgiften til enzymerne er tjent hjem igen.

I denne afprøvning kostede det ca. 10,00 kr. pr. 100 kg foder at påsprøjte enzymerne. I beregningen for de 2 besætninger er det kun resultaterne fra gruppe 2 og 3, der sammenlignes. Resultaterne fra kontrolgruppen er ikke interessante, idet de ikke var bedre end resultaterne fra gruppe 2. Ved beregning på de direkte tal fra gruppe 2 og 3 i besætning A må foderet maksimalt være 6,40 kr. dyrere pr. 100 kg. Det kan i denne besætning derfor ikke betale sig at bruge enzymfoderet.

Ved beregning på de direkte tal fra gruppe 2 og 3 i besætning B må foderet maksimalt være 18,40 kr. dyrere pr. 100 kg. I denne besæt- ning kan det således godt betale sig at bruge enzymfoder, idet der er en fortjeneste på ca. 8,00 kr. pr. 100 kg foder.

REFERENCER

Den rullende Afprøvning, Meddelelse nr. 198, 1991. Enzymer i foder til smågrise.

Enzymer i foder til smågrise - NOVO-enzymer