Der var ingen forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, daglig foderoptagelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de to grupper grise.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med smågrise i alderen 4-10 uger. Der indgik 6 hold pr. besætning, svarende til 901 grise pr. gruppe.

Foderblandinger med og uden enzymer blev sammenlignet. Blandingerne til henholdsvis kontrol- og forsøgsgruppe var ens sammensat.

De anvendte blandinger blev markedsført af Shell Farm A/S i efteråret 1990, og de tilsatte enzymer blev leveret af Novo Nordisk A/S. Shell Farm A/S sprøjtede enzymerne på foderpillerne efter pelleteringen, fordi enzymerne ødelægges, hvis damptemperaturen under pelleteringen kommer over 70 grader celcius.

Der var ingen forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, daglig foderoptagelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré mellem de to grupper grise.

Den manglende effekt kan skyldes, at der blev brugt forholdsvis gode blandinger i forhold til grisenes alder. Årsagen kan også være, at enzymerne ikke har fungeret under de forhold, der var i tarm-kanalen, eller at enzymerne ikke var opblandet særlig godt i foderet, idet der i gennemsnit i start- og slutblandingen kun blev fundet en enzymaktivitet på henholdsvis 49 og 67 pct. af den forventede dosering.

Det forsøgsmæssige grundlag er endnu for lille til at give et klart billede af, om enzymer giver højere tilvækst og bedre foderudnyttelse. Der er derfor påbegyndt nye afprøvninger, som skal afdække enzymernes anvendelighed.

BAGGRUND

Grise producerer fordøjelsesenzymer i bl.a. spyt- og bugspytkirtel samt i slimhinden i mavesæk og tyndtarm. Fordøjelsesenzymerne har deres virkning i tarmen eller tarmslimhinden, hvor enzymerne nedbryder protein, kulhydrat og fedtstof til så små enheder, at de kan passere gennem slimhinden i tarmen og over i lymfen eller blodet. Enzymer virker meget specifikt, idet et enzym kun nedbryder én bestemt slags kemisk binding.

I den første del af vækstperioden har smågrise en lav produktion af de enzymer, der nedbryder foder af vegetabilsk oprindelse. Dette betyder ringere fordøjelse af de foderblandinger, som hovedsageligt er sammensat af korn og vegetabilske proteinkilder.

Der satses bl.a. på at adskille og udvikle enzymer, der kan spalte de komplekse kulhydrater. F.eks. kan oligosakkarider, fruktan og de ikke-stivelsesholdige polysakkarider ikke spaltes af de enzymer grisen producerer. Ved at bruge forskellige enzymer i blandinger, er det teoretisk muligt at øge andelen af tilgængelige næringsstoffer fra foderet. Derved forventes bedre foderudnyttelse og eventuel højere daglig tilvækst, hvilket især er fundet hos fjerkræ.

Formål

Formålet med afprøvningen var at undersøge om foderblandinger tilsat enzymer havde effekt på tilvækst, foderudnyttelse og sundhed hos smågrise i alderen 4-10 uger.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger - en MS-besætning og en konventionel besætning. Afprøvningen omfattede grise i alderen 4-10 uger. Der var 6 hold pr. besætning, svarende til 901 grise pr. gruppe.

I forbindelse med fravænning ved en alder på ca. 4 uger blev hvert kuld delt i 2 grupper. Grupperne var ens med hensyn til alder, race og vægt. Grisene blev vejet ved fravænning, 14 dage efter fravænning og ved afgang fra smågrisestalden.

Grupper

Gruppe 1: Kontrol, grundfoder.

Gruppe 2: Forsøg, grundfoder tilsat enzymer.

Tabel 1 viser, hvilke enzymer der var tilsat forsøgsfoderet.

Tabel 1. Produkt- og enzymnavn for de enzymer der var tilsat forsøgsfoderet*.

Produktnavn

Deklarerede indhold**

Bio-Feed Plus

Bio-Feed Pro

Bio-Feed Alfa

Energex

Endo-1,4-beta-glucanase

Serin proteinase

Alfa-amylase

Endo-1,4-beta-glucanase

* Enzymer fra NOVO Nordisk A/S.

** Et enzymprodukt er ikke 100 pct. rent. Det vil sige, at et produkt har en deklareret aktivitet for hovedenzymet, men derudover kan der i visse produkter være mere end 100 andre enzymer i produktet.

Smågrisene fik tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var sammensat ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 4 og 5 ugers grise ("FOKUS PÅ Næringsstofnormer", 1989, Danske Slagterier). Under afprøvningen blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

Det var smågriseblandinger markedsført af Shell Farm A/S i efteråret 1990, der blev anvendt i afprøvningen. Sammensætningen af blandingerne fremgår af tabel 2. Enzymerne blev påsprøjtet foderet efter pelletering, men før fedtet blev sprøjtet på pillerne.

Ved hver foderlevering blev der indsendt prøve til analyse på Steins Laboratorium. Prøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, træstof, aske, calcium, fosfor, og aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin.

Blandingernes forventede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 3. Med hensyn til kemisk analyse var der stor overensstemmelse mellem kontrol- og forsøgsblandingerne. I begge startblandinger blev der fundet et lavere indhold af både calcium og fosfor end forventet (jf. tabel 3). De resterende analyser lå tæt på det forventede indhold.

Tabel 2. Blandingernes sammensætning, pct.*)

Blanding

Startblanding

4-6 uger

Slutblanding

6-10 uger

Sojaskrå, afsk.

Fiskehelmel, askefattigt

Tørgær

Hvede

Byg

Majs

Hvedeklid

Melasse

Animalsk fedt

Lysin, 40

Vitamin- og mineralblanding

17,2

9,0

2,0

33,4

8,0

15,0

5,0

2,7

5,0

0,1

2,6

16,8

6,0

-

37,7

15,0

5,0

10,0

3,0

3,3

0,2

3,0

*) Der var tilsat 50 ppm Olaquindox til alle blandinger.

Tabel 3. Blandingernes forventede og analyserede indhold
Gruppe		Forventet		Kontrol		Forsøg
Startblanding: 4 - 6 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 117 22,6 7,5 2,5 8,4 7,7 5,9		3 117 22,5 7,0 3,1 7,0 5,8 5,3		3 119 22,6 7,7 2,9 6,9 6,0 5,4
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	13,4 4,5 3,4 -		12,8 4,4 3,1 8,3		12,7 4,3 3,1 8,3
Slutblanding: 6 - 10 uger
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, g Fosfor, g Aske, pct.	- 110 21,0 5,5 3,0 8,5 7,7 6,1		8 110 20,7 5,2 3,5 9,8 7,1 6,1		8 111 20,7 5,5 3,3 10,3 7,1 6,1
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	12,2 4,1 3,3 -		12,1 4,1 3,0 7,5		12,0 4,1 3,0 7,5

Novo Nordisk gennemførte analyser for enzymaktivitet. Enzymaktiviteten er beskrevet som procent af det forventede indhold, hvor blandingen fra kontrolgruppen blev brugt som reference (jf. tabel 4).

Ved en normal foderproduktion med tilsætning af enzymer forventes en genfinding af enzymaktivitet på 70-80 pct. af den tildelte dosering.

Tabel 4. Enzymaktivitet udtrykt som pct. af forventet indhold
Enzymaktivitet	Antal analyser	Gennemsnit	Variation
Startblanding	9	49 pct.	40-60 pct.
Slutblanding	14	67 pct.	43-108 pct.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 5 viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 5. Produktionsresultater

Besætning

A

B

Gns.

Gruppe

Kontr.

Forsøg

Kontr.

Forsøg

Kontr.

Forsøg

Antal hold

Antal grise inds.

Vægt ved indsætt., kg

Alder ved inds., dage

6

366

6,8

26

6

364

6,8

26

6

535

7,3

26

6

537

7,3

26

12

901

7,1

26

12

901

7,1

26

4 - 6 uger:

Vægt ved mellemv., kg

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

8,4

1,79

115

8,4

1,98

108

9,2

1,97

136

9,2

2.08

133

8,8

1,88

126

8,8

2,02

120

6 - 10 uger:

Vægt ved afgang, kg

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

26,1

1,74

516

25,5

1,73

502

20,8

1,77

464

20,8

1,77

465

23,5

1,76

490

23,1

1,75

484

4 - 10 uger:

Alder ved 25 kg, dage

FEs/gris pr. dag

FEs/kg tilvækst

Daglig tilvækst, g

72

0,70

1,74

398

73

0,67

1,74

386

72

0,61

1,78

345

72

0,62

1,79

345

72

0,65

1,76

372

73

0,64

1,77

366

Døde og kass., pct.

Diarré, dag 1.14, pct.

0,3

18,8

1,5

17,6

1,8

4,8

1,2

7,1

1,1

11,8

1,4

12,2

Mellem grupperne var der ikke forskel i daglig tilvækst, foderudnyttelse, daglig foderoptagelse, dødelighed og antal behandlinger mod diarré, hverken som gennemsnit af begge besætninger eller indenfor hver besætning. Der var ikke vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Enzym-systemet i mave-tarmkanalen er ikke fuldt udviklet hos smågrise, når de fravænnes ved 4 uger. I perioden efter fravænning udsættes grise for en stor belastning (flytning, foderskift m.m.), hvorved væksten af tarmen stopper de første dage efter fravænning. Der sker en reduktion af tarmtrævlernes højde og dermed også en nedsættelse af overfladearealet i tarmen samt et generelt fald i enzymaktiviteten fra bugspytkirtlen.

Det er hovedsagelig enzymer, der spalter de komplekse kulhydrater, som markedsføres til iblanding i foder. Enzymerne produceres af forskellige mikroorganismer, men enzymproduktet er ikke 100 pct. rent. Det vil sige, at produktet kan have indhold af et eller flere deklarerede hovedenzymer, samt indhold af mere end 100 andre enzymer. Det kan derfor for visse produkter være svært at vurdere, om det er det deklarerede enzym eller en kombination af nogle af de andre enzymer i enzymproduktet, der eventuelt er årsag til bedre resultater.

De kulhydratnedbrydende enzymer, som grise selv producerer, kan kun spalte disakkarider og stivelse. Oligosakkarider, fruktaner og de mere komplekse kulhydrater spaltes primært af enzymer produceret af mikrofloraen i blind- og tyktarm. I blind- og tyktarmen forgæres en del af de spaltede kulhydrater til flygtige fedtsyrer m.m., som kan absorberes og udnyttes, men energiudnyttelsen er ringere end for de næringsstoffer, der absorberes fra tyndtarmen. Der sker desuden tab af energi i form af forgæringsvarme, metan, brint m.m. (Just et al., 1982). Derfor udnytter grise foderets indhold af energi bedre, hvis de tilsatte enzymer når at spalte de mere komplekse kulhydrater i tyndtarmen til absorberbare enheder, inden foderet når frem til blindtarmen, idet energiomsætning i blind- og tyktarmen foregår ved forgæring.

Enzymer består af forskellige aminosyrer og er især følsomme, når de udsættes for både høj temperatur og vand. I denne undersøgelse blev enzymerne sprøjtet på foderet efter pelleteringen, idet enzymerne ødelægges, når damptemperaturen under pelleteringen kommer over 70 grader celcius.

Der stilles forskellige krav, til de enzymer der ønskes blandet i foder. Enzymerne skal modstå de lave pH-forhold, der er i maven samt have optimal aktivitet under de fysiologiske temperatur- og pH-forhold, der er i mave og i tyndtarm. Samtidig skal enzymerne være stabile og kunne modstå spaltning fra andre protein-nedbrydende enzymer.

I teorien forventes der hos grise en positiv effekt på daglig tilvækst og foderudnyttelse ved at blande de enzymer i foderet, der spalter de komplekse kulhydrater. Der forventes størst gevinst ved brug af enzymer i foderet til smågrise, fordi grisene efter fravænning udsættes for en stor belastning samtidig med, at de ikke har et fuldt udviklet enzym-system.

I denne afprøvning blev der ikke fundet positiv effekt på daglig tilvækst, foderudnyttelse og antal behandlinger mod diarré ved iblanding af enzymer i foderet.

Årsagen til at der ikke var effekt på tilvækst og foderudnyttelse, kan være, at der blev brugt forholdsvis gode blandinger i forhold til grisenes alder, hvilket betyder let fordøjelige råvarer. Årsagen kan også være, at enzymerne ikke har fungeret under de kemiske forhold, der var i mave-/tarmkanalen. Der var også problemer med tilsætningen af enzymerne, idet der i gennemsnit kun blev genfundet en enzymaktivitet på 49-67 pct. af den forventede dosering (forventet genfinding på 70-80 pct.).

Udenlandske undersøgelser med enzymer i foderet til grise har vist meget varierende resultater. Det forsøgsmæssige grundlag er derfor endnu for lille til at give et klart billede af, om enzymer giver højere tilvækst og bedre foderudnyttelse, samt hvilke enzymer der eventuelt skal bruges i foder til grise. Der er derfor påbegyndt nye undersøgelser, som skal afdække anvendeligheden af enzymer i foder til grise.

REFERENCER

Just, A., J.A. Frenández & H. Jørgensen, 1982. Sammenhæng mellem absorptionen af energigivende stoffer fra blind-tyktarm og udnyttelsen af den omsættelige energi i foderblandinger. 433 Medd. Statens Husdyrbrugsforsøg.

Enzymer i foder til smågrise