Elektronisk sofodring - foderdøgnets starttidspunkt

Sammendrag

Betydningen af foderdøgnets starttidspunkt på drægtige søers adfærd blev undersøgt i forbindelse med en løsdriftsstald med elektronisk sofodring (ESF). Stien var dimensioneret til 72 søer i en dynamisk gruppe. Den var indrettet med fast gulv i lejet og spaltegulv på gangarealerne. Afprøvningen blev gennemført i én besætning gennem en periode på 8 måneder.

Følgende to starttidspunkter for foderdøgnet blev undersøgt i besætningen:

Kl. 04.00 (lige før høj motivation for aktivitet) *
Kl. 22.00 (høj motivation for hvile) *

Afprøvningen viste, at frekvensen af konfrontationer i stien blev reduceret med ca. 15 pct., når foderdøgnet startede kl. 22.00 fremfor kl. 04.00. Forskellen mellem de to forsøgsgrupper var statistisk sikker.

Når foderdøgnet startede kl. 22.00, blev søernes normale aktivitetsmønster ændret, så de fortrinsvis var aktive om natten og om morgenen fremfor om morgenen og om eftermiddagen. Dette bevirkede, at søernes lange hvileperiode blev flyttet til dagtimerne.

Ca. 90 pct. af samtlige konfrontationer i stien fandt sted i området ved indgangen til foderstationerne. Derfor skal indretningen af området ved foderstationerne samt beskæftigelsesmulighederne i stien prioriteres højt.

På baggrund af afprøvningen kan det således anbefales at starte foderdøgnet kl. 22.00, idet konkurrencen og den dertil tilknyttede aggression i forbindelse med foderoptagelsen reduceres, når foderdøgnet starter på et tidspunkt, hvor søerne har en høj motivation for at hvile. Som følge af et lavere aggressionsniveau i stien vil risikoen for skader på søerne mindskes.

Baggrund

En tidligere afprøvning af drægtighedsstalde med elektronisk sofodring (ESF) indrettet i såvel isolerede som uisolerede stalde (Meddelelse nr. 312, Den rullende Afprøvning) viste, at ESF kan fungere hensigtsmæssigt, og produktionsresultaterne kan være på højde med, hvad der kan opnås i traditionelle staldsystemer med båse eller bokse. Det viste sig imidlertid også, at ESF stillede meget store krav til bl.a. pasning, staldens og stiens indretning, foderstationernes udformning, identifikationssystem mv.

I ovennævnte afprøvning var det nødvendigt at tage op til 20 pct. af søerne ud af stierne med ESF på grund af aggressivitet, angst, dårlige ben m.m. og opstalde dem individuelt. Især arealet ved foderstationernes indgang samt foderstationernes udformning og funktion viste sig at have stor indflydelse på antallet af konfrontationer søerne imellem.

Det var afprøvningens formål at belyse, om antallet af konfrontationer i stien kunne reduceres, hvis foderstationens foderperiode (fod-ringscyklussens start) begyndte på et tidspunkt, hvor søerne er stærkt motiverede for at hvile (kl. 22.00) i stedet for på et tidspunkt lige inden søerne er stærkt motiverede for aktivitet (kl. 04.00). Afprøvningen skulle desuden afklare, i hvilket omfang starttidspunktet for foderperioden kunne tilpasses besætningens arbejdsrutiner.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning gennem en periode på 8 måneder. Besætningen havde ca. 300 årssøer og konventionel sundhedsstatus. Der var 72 stipladser i drægtighedsstalden indrettet med delvist spaltegulv og ESF (figur 1).

Søerne blev flyttet til løsdriftstien ca. fire uger efter løbning. Der blev indsat 10-12 søer i stien hver 14. dag.

Søerne blev fodret med en indkøbt fuldfoderblanding, så næringsstofkravene i Fokus på “Normer for næringsstoffer" fra Landsudvalget for Svin, juli 1991, blev opfyldt. Derudover fik søerne i drægtighedsstalden tildelt snittet halm én gang dagligt. Der blev anvendt ca. 40 kg halm pr. so pr. år.

Sti indrettet med delvist spaltegulv og ESF

Figur 1. Sti indrettet med delvist spaltegulv og ESF.

Følgende to starttidspunkter for foderdøgnet blev undersøgt i besætningen:

Kl. 04.00 (lige før høj motivation for aktivitet) *
Kl. 22.00 (høj motivation for hvile) *

Døgn 8, 10 og 12 efter indsættelse af en ny gruppe søer i løsdriftstien blev optaget på video. Disse døgn blev valgt, idet rangordenen søerne imellem blev vurderet til at være etableret inden døgn 8. En af videooptagelserne blev tilfældigt udvalgt og analyseret. Uanset om døgn 8, 10 eller 12 blev valgt, blev det pågældende døgn anset for at være repræsentativ for situationen i stien. Der blev i alt gennemført 18 videooptagelser for hvert foderdøgns starttidspunkt. Heraf blev 6 videooptagelser analyseret.

Efter første runde af optagelserne, hvor foderdøgnet begyndte kl. 04.00, blev foderdøgnets starttidspunkt ændret til kl. 22.00. Dyr og personale fik herefter 12 uger til at vænne sig til den nye døgnrytme, inden videooptagelserne blev genoptaget. Pausens længde svarede til, at samtlige søer i stien kun havde oplevet ét starttidspunkt på foderdøgnet i den aktuelle drægtighed.

Første runde af optagelserne blev gennemført i oktober, november og december måned, mens anden runde af optagelserne blev gennemført i april, maj og juni måned.

Resultater og konfrontationer

Konfrontationer

Sammenligning af det totale antal konfrontationer pr. døgn mellem de to forsøgsgrupper viste, at frekvensen af konfrontationer kunne reduceres med ca. 15 pct., hvis foderdøgnet startede kl. 22.00 fremfor kl. 04.00. Forskellen var statistisk sikker (P = 0,05). Dette resultat skyldtes formodentligt, at det største pres på foderstationerne var mindre, når foderdøgnet startede om natten, hvor søerne har en høj motivation for at hvile.

Som det fremgår af figur 2, var frekvensen af konfrontationer størst om morgenen, når foderdøgnet startede kl. 04.00. Frekvensen af konfrontationer toppede ca. tre timer efter foderdøgnets starttidspunkt, hvilket formodentligt skyldtes søernes høje aktivitetsniveau om morgenen, jf. figur 4, og de sociale mekanismer, der bevirker, at søer gennem lyden eller synet af andre søers ædeaktivitet stimuleres til at udføre samme adfærd (social facilitering). Herefter faldt frekvensen af konfrontationer indtil få timer før næste foderdøgns starttidspunkt. Startede foderdøgnet kl. 22.00, var mønsteret det samme, men forskudt, så den højeste frekvens af konfrontationer faldt om natten. Endvidere var frekvensen af konfrontationer på et lavere niveau.

Figur 2. Antal af konfrontationer pr. time.

Drægtighedsstalden var indrettet i en isoleret bygning. Aktivitets-/gødearealet var indrettet med spaltegulv. Spalteåbningen og bjælkebredden var henholdsvis 18 og 70 mm. Hvilearealet med fast gulv udgjorde 45 pct. af stiens bruttoareal. Hvilearealet var opdelt i mindre enheder (8-10 søer pr. enhed). Stiadskillelserne var lukkede de nederste 60 cm, den resterende del bestod af rørgitter. Det faste gulv havde en hældning på ca. 3 pct. mod spaltegulvet. Det tilstræbte areal pr. so i såvel aktivitets-/gødearealet som i hvilearealet var henholdsvis 1,0 m² og 1,3 m². Der var etableret en separations-/træningssti i forbindelse med de to foderstationer. Foderstationerne var af fabrikatet Collinson (Echberg). Søerne fik tildelt vand fra drikkekopper, placeret over spaltegulvet i nærheden af foderstationerne.

Søernes identifikationsenheder var placeret i små øremærker.

Farestalden var indrettet med bokse og fuldspaltegulv. Løbeafdelingen var indrettet med bokse og delvist spaltegulv.

På baggrund af videooptagelserne blev følgende registreret:

Antallet af aktive søer (søer som sad, stod eller gik) blev registreret (scanning) hvert 5. minut med angivelse af dyrenes placering i stien. *
Frekvensen af konfrontationer mellem søerne (skub med trynen, skulder eller bid) blev registreret i intervaller på 15 minutter med angivelse af dyrenes placering i stien. *

Ved adfærdsregistreringerne var stien inddelt i følgende områder:

Lejeområdet *
Gangarealerne *
Området i en radius af 1,5 m fra foderstationens indgang *
Området i en radius af 1,5 m fra foderstationens udgang *
Det øvrige område ved foderstationerne. *

Det totale antal konfrontationer pr. døgn blev statistisk analyseret ved hjælp af en variansanalyse. I afprøvningsperioden blev der endvidere foretaget registreringer af antallet af søer med voldsomme rifter på vulva samt søer, der blev taget ud af flokken og opstaldet individuelt indtil faring. Følgende udtagningsårsager blev registreret:

Omløbet *
Angst for andre søer *
Overfald *
Afmagring *
Dårlige ben *
Død *

Afprøvningen blev gennemført i samarbejde med Statens Husdyrbrugsforsøg, Forskningscenter Foulum.

Til trods for hyppige konfrontationer i perioden efter fodringscyklussens start blev der ikke registreret søer med voldsomme læsioner på vulva. Der blev i alt registreret fem søer med 2-3 cm små flænger. ´

Fordelingen af søernes konfrontationer i stien

Figur 3. Fordelingen af søernes konfrontationer i stien.

På figur 3 ses, hvor stor en andel af konfrontationerne, der fandt sted i de forskellige områder af stien. Som figuren viser, var fordelingen af konfrontationerne ens for de to forsøgsgrupper. Frekvensen af konfrontationer var størst i området ved indgangen til foderstationerne og i det øvrige område ved foderstationerne (ca. 90 pct. af samtlige konfrontationer). Derfor skal området ved foderstationerne indrettes, så der er plads til søer, som venter på at komme til foderstationerne og plads til, at søerne kan komme forbi hinanden og eventuelt væk fra området. Manglende beskæftigelsesmuligheder i stien kombineret med restriktiv fodring kan også være årsag til, at konfrontationerne var samlet omkring foderstationerne. Der er derfor stor sandsynlighed for, at såvel det totale antal konfrontationer som antallet af konfrontationer ved foderstationerne vil være lavere i en sti, hvor søerne fx har adgang til et halmstrøet leje.

Aktivitet

Resultaterne fra aktivitetsscanningen (søer som sad, stod eller gik) på videooptagelserne viste, at perioden med relativ få konfrontationer (figur 2) var sammenfaldende med perioden, hvor aktivitetsniveauet var lavest (figur 4).

Figur 4. Aktivitet i stien.

Som det fremgår af figur 4, var døgnrytmen forskellig for de to foderdøgns starttidspunkt. Når foderdøgnet startede kl. 04.00, var aktivitetsniveauet størst om morgenen og om eftermiddagen, efterfulgt af et lavt aktivitetsniveau fra kl. 17.00 og indtil næste foderdøgns starttidspunkt.

Fordelingen af søernes aktivitet i stien

Figur 5. Fordelingen af søernes aktivitet i stien.

Startede foderdøgnet derimod kl. 22.00, var aktivitetsniveauet størst om morgenen, efterfulgt af et lavt aktivitetsniveau fra kl. 09.00 og indtil næste foderdøgns starttidspunkt. Herefter steg aktiviteten til et mellemniveau, som varede resten af natten.

Tilsvarende ændring i aktivitetsmønstret er tidligere fundet hos søer fodret i elektroniske foderstationer med start af fodringscyklus kl. 23.00 (Jensen et al., 1992).

Figur 5 viser, hvor i stien søerne er aktive. Som det er tilfældet med konfrontationer er den største aktivitet (ca. 65 pct.) registreret i området ved foderstationerne. Dette understreger, at dette område skal prioriteres højt ved indretningen og dimensioneringen af løsdriftstien.

Læsioner og udtagelsesfrekvens

Som det fremgår af tabel 1, blev 10 pct. af de løsgående søer taget ud af flokken, når foderdøgnet startede kl. 04.00, mens 14 pct. af de løsgående søer blev taget ud af flokken, når foderdøgnet startede kl. 22.00. Henholdsvis 6 og 9 pct. af søerne taget ud på grund af angst, overfald, afmagring eller dårlige ben. Dette resultat er væsentligt lavere end det, der blev fundet i en tidligere afprøvning, hvor det var nødvendigt at tage 10-20 pct. af søerne ud af flokken på grund af aggressivitet, dårlige ben, m.m. (Meddelelse nr. 312, Den Rullende Afprøvning).

Derudover blev henholdsvis 4 og 5 pct. af søerne taget ud af løsdriftstien på grund af omløbning eller død. Dette skyldes dog ikke staldsystemet.

Den lave udtagningsfrekvens i denne besætning skyldtes sandsynligvis, at der var to foderstationer i løsdriftstien til 72 søer. Hvis antallet af søer pr. foderstation er større, vil det sandsynligvis medføre en markant stigning i såvel aktivitets- som aggressivitetsniveauet i området ved foderstationerne. Derved vil risikoen for læsioner og antallet af søer, som skal tages ud af stien, sandsynligvis øges. Endvidere formodes det, at en hensigtsmæssig strategi med hensyn til udsætning af problemsøer er en medvirkende årsag til den lave udtagningsfrekvens i denne besætning.

På baggrund af de indsamlede data har det ikke været muligt at påvise en sammenhæng mellem foderdøgnets starttidspunkt og årsager til udtagning af søer fra løsdriftsystemet.

Tabel 1. Årsager til udtagning af søer fra løsdrift
Start af foderdøgnet	Kl. 04.00	Kl. 22.00
Søer indsat i løsdriftsystemet, stk.	86	133
Søer, der er taget ud af flokken i drægtighedsperioden, pct.	10	14
Søer, der er taget ud på grund af angst, overfald, afmagring, dårlige ben, pct.	6	9
Søer, der er taget ud på grund af omløbning, død, pct.	4	5

Arbejdsrutiner

Selv om søernes aktivitetsmønster blev ændret, kunne besætningens arbejdsrutiner fortsætte som hidtil, idet de daglige arbejdsopgaver, såsom opsyn med dyrene, manuel udskrabning af gødning fra lejerne og tildeling af halm, blev udført om morgenen og om eftermiddagen, hvor der var aktivitet i stien.

På baggrund af afprøvningen kan det anbefales at lade foderdøgnet starte kl. 22.00. Derved kan konkurrencen og den tilknyttede aggression i forbindelse med foderoptagelsen reduceres, og belastningen og risikoen for læsioner på søerne kan nedsættes.

Referencer

Den rullende Afprøvning. Meddelelse nr. 312, 1995. Elektronisk sofodring.

Fokus på “Normer for næringsstoffer”, juli 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Jensen, K.H., F. Møller & B.K. Pedersen, 1992. Foderstationers kapacitet ved transponderfodrede søer. Statens Jordbrugstekniske Forsøg. Orientering nr. 78.

* Dorte Bertelsen er stud. agro. fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL). Hun deltog i afprøvningen med henblik på at anvende resultaterne til sit afsluttende speciale.