Effekten af lukkede stiadskillelser til forebyggelse af kontaktsmitte

SAMMENDRAG

Produktionsresultater og sundhedsforhold blev sammenlignet for grise opstaldet i stier med henholdsvis lukkede stiadskillelser mellem hver anden sti og åbne stiadskillelser i alle stier. Afprøvningen blev gennemført i én besætning, hvor der var konstateret ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og nysesyge. Grisene indgik i afprøvningen fra overførsel til slagtesvinestaldene, som var indrettet med restriktiv vådfodring i langkrybber og stier med delvist spaltegulv. Slagtesvinestaldene blev drevet kontinuerligt.

I stier med lukkede stiadskillelser blev den daglige tilvækst øget med 30 g, og foderforbruget pr. kg tilvækst reduceret med 0,17 FEs. Begge forskelle var statistisk sikre. Desuden var der en tendens til færre fradrag på slagteri.

I én forsøgsrunde blev blodprøver undersøgt for antistoffer mod ondartet lungesyge og almindelig lungesyge. De lukkede stiadskillelser havde ikke nogen effekt på udbredelsen af de to luftvejssygdomme. De fleste grise var smittet med begge sygdomme allerede ved indsættelse i slagtesvinestalden.

I lighed med resultaterne af de serologiske undersøgelser var der heller ingen forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppe med hensyn til lungeforandringer fundet ved Udvidet Sygdoms Kontrol (USK) på slagteriet.

Undersøgelsen viser ikke entydigt en effekt af lukkede stiadskillelser til forebyggelse af kontaktsmitte. Alligevel må det ud fra denne og andre undersøgelser anbefales at slagtesvinestier indrettes med lukkede stiadskillelser i hele stiens længde for hver anden sti, idet risikoen for kontaktsmitte begrænses. Dog skal stiadskillelsernes udformning afpasses efter ventilationsprincippet.

BAGGRUND

En stor del af sygdommene i slagtesvineproduktionen overføres via direkte kontakt mellem dyrene. Tarmrelaterede sygdomme som fx dysenteri overføres hovedsageligt ved direkte kontakt dyrene imellem, mens luftvejssygdomme smitter såvel via kontakt som gennem luften. Ved udbrud af sygdom nedsættes dyrenes vækst ofte som følge af mindre foderoptagelse.

Mulighederne for at optimere den interne smittebeskyttelse via stiudformning er relevant i relation til smitstoffer, som overføres ved direkte kontakt mellem dyr eller ved kontakt med gødning. Det må derfor forventes, at spredning af såvel mave- /tarmsygdomme som luftvejssygdomme minimeres, når der er lukkede stiadskillelser mellem stier.

Inventaret i slagtesvinestalde har traditionelt været fremstillet som relativt åbne konstruktioner, der muliggjorde direkte kontakt dyrene imellem. Lukkede stiadskillelser kan eliminere risikoen for, at disse kontaktbårne sygdomme spredes i stalden. Ved udbrud af sygdomme er der mulighed for behandling, inden smitten spredes til andre stier. Men trods lukkede stiadskillelser, kan driftslederens færden i stierne samt evt. gødning på inspektionsgangen stadig gøre det vanskeligt helt at undgå indirekte kontaktsmitte.

I Sverige har man har positiv erfaring med lukkede stiadskillelser, og langt de fleste staldanlæg er indrettet med det. I svenske undersøgelser fra først i 80’erne fandt man ved undersøgelser af lungesæt fra grise opstaldet i stier adskilt med lukkede stiadskillelser en lavere frekvens af lungeforandringer som følge af almindelig lungesyge end i stier med åbne stiadskillelser. Grisene i stier med lukkede stiadskillelser var mere rolige, de hvilede sig mere og brugte længere tid på at æde. I alt blev tiden der blev brugt på at hvile og æde forøget med ca. 30 %.

Det er sandsynligt, at de beskrevne smittebegrænsende tiltag medfører forbedrede produktionsresultater. Samtidig mindskes risikoen for spredning af smitstoffer mellem stier i forbindelse med rengøring af stierne.

Formålet med afprøvningen var at sammenligne slagtesvins sundhed, daglige tilvækst og foderudnyttelse ved opstaldning i stier adskilt af henholdsvis åbne og lukkede stiadskillelser for hver anden sti.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger med kontinuerligt drevne slagtesvinestalde. Kravet til besætningerne var, at de var smittet med ondartet lungesyge, almindelig lungesyge og nysesyge. Desuden måtte besætningerne gerne være smittet med salmonellose og dysenteri. Sidstnævnte sygdom viste sig at blive et problem i den ene af de to besætninger, hvor afprøvningen blev igangsat. På grund af sanering måtte denne besætning udgå af afprøvningen. Afprøvningen blev derfor kun gennemført i én besætning.

Denne besætning havde en integreret svineproduktion med ca. 250 årssøer, ca. 3.000 færdigproducerede slagtesvin, mens resten blev solgt til en fast aftager. Besætningens sundhedsstatus var konventionel.

Tabel 1. Staldindretning

	Forsøg	Kontrol
Stiadskillelser	Hver anden lukket	Alle åbne
Ventilation	Ligetryk	Undertryk med ensidig luftindtag
Gulvudformning	40 pct. spaltegulv	40 pct. spaltegulv
Antal stipladser	220	352
Stidimensioner	3,85 x 2,23	3,85 x 2,23
Nettoareal	7,6 m ²	7,6 m²
Antal grise pr. sti	11	11
Areal pr. gris	0,69 m ²	0,69 m²
Inventarhøjde	1,10 m	1,10 m

Produktionsforhold
Opstaldning før indsættelse:	Kontinuerlig drevet ungsvinestald
Fodring:	Hjemmeblandet foder fra 15 kg
Driftsform:	Kontinuerlig i begge grupper med vask og efterfølgende tørring af stier før hver indsættelse

Ventilationsprincippet var forskelligt i henholdsvis forsøgs- og kontrolstald. Baseret på klimaundersøgelser og erfaringer fra tidligere afprøvninger blev det vurderet, at dette ikke ville give systematiske forskelle.

Figur 1. Forsøgssti

Figur 2. kontrolsti

Ved fravænning blev grisene indsat i 3 smågrisestalde i 3-4 uger. To stalde, der hver kunne rumme en uges produktion, blev drevet efter alt-ind alt-ud princippet samt tømt og rengjort fuldstændig før indsættelse af grise. Den tredie stald kunne rumme 14 dages produktion, og kun halvdelen af stalden blev tømt før ny indsættelse. Efter opholdet i smågrisestaldene blev grisene flyttet til en kontinuerligt drevet ungsvinestald, hvor de opholdt sig i 5-6 uger. I løbet af afprøvningsperioden blev ungsvinestierne renoveret, hvilket betød, at der blev monteret ad-lib. foderautomater og overdækning af lejet. Dette var muligvis medvirkende til, at indsættelsesvægten i slagtesvinestaldene steg.

I løbet af afprøvningsperioden blev der benyttet separat fodtøj i henholdsvis sektionen med åbne stiadskillelser og sektionen med lukkede stiadskillelser. Desuden blev gødningsrester fra gangarealer aldrig smidt ind i stierne.

I afprøvningen indgik to grupper

Gruppe 1: Grise opstaldet i stald med åbne stiadskillelser mellem samtlige stier.

Gruppe 2: Grise opstaldet i stald med lukkede stiadskillelser mellem hver anden sti.

Baggrunden for at opstalde grupperne i separate staldrum var risikoen for at et højere luftbårent smittepres fra åbne stier kunne påvirke grisene i stierne adskilt af lukkede stiadskillelser. I forbindelse med montering af lukkede stiadskillelser i forsøgssektionen blev den fuldstændig tømt og rengjort.

En dobbeltsti udgjorde forsøgsenheden. Dobbeltstierne var afskærmet fra øvrige stier med lukkede stiadskillelser uden mulighed for trynekontakt mellem forsøgsenheder. En dobbeltsti blev fyldt på en gang.

Der blev i forsøgsperioden foretaget følgende registreringer på dobbeltsti-niveau: vægt ved indsættelse og afgang, foderforbrug, kødprocent bestemt ved slagtning, døde og kasserede samt antal behandlinger for luftvejssygdomme, fordøjelsesforstyrrelser og bevægelsesproblemer.

Daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst samt kødprocent blev opgjort på basis af gennemsnit for dobbeltstier. Foderforbruget blev registreret på ventilniveau ved at opsummere antallet af foderenheder udfodret på den enkelte ventil.

Resultaterne blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse og analyseret ved en variansanalyse. Desuden blev der korrigeret for effekt af afprøvningsstiernes placering i stalden, idet der i kontrolgruppen indgik flere stier fra sektionens venstre side end fra sektionens højre side.

Der blev gennemført test med følgende klassevariable: hold samt gruppe.

En gang (sommer) blev 22 tilfældigt udvalgte grise pr. gruppe blodprøvet ved indsættelse og afgang. Blodprøverne blev analyseret for antistoffer mod ondartet lungesyge og alm. lungesyge. Desuden blev der analyseret for nysesyge.

På slagteriet blev der en gang (sommer) udtaget lunger fra 30 grise i hver gruppe til en udvidet sygdomskontrol (USK).

RESULTATER OG DISKUSSION

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 2. De viser at i en besætning med et højt infektionspres, kan produktionsresultaterne forbedres ved at etablere lukkede stiadskillelser mellem hver anden sti. I stier med lukkede stiadskillelser blev den daglige tilvækst øget med 30 g og foderforbruget pr. kg tilvækst reduceret med 0,17 FEs. Begge forskelle var statistisk sikre.

Der var ikke forskel i kødprocent mellem grupperne. Dette skyldes sandsynligvis, at potentialet for daglig tilvækst og foderudnyttelse ikke var fuldt udnyttet. Proteinforsyningen har derfor været tilstrækkelig til at dække grisenes behov for aminosyrer til kødtilvækst. Der blev ikke fundet vekselvirkning mellem type af stiadskillelse, og hvilken side af stalden den pågældende sti var placeret.

Tabel 2. Produktionsresultater

Gruppe	1	2
Stiadskillelse	Åben	Lukket
Antal hold	33	33
Producerede svin, stk.	708	708
Vægt ved indsættelse, kg	31,2	31,4
Vægt ved slagtning, kg	74,5	74,0
Foderopt., FEs pr. gris pr. dag	2,13	2,11
Daglig tilvækst, g	716a	746b
Foderforbrug pr. kg tilvækst	2,99a	2,82b
Kødprocent	61,2	61,2
I alt med fradrag, pct.	8,5	5
Døde og kasserede, pct.	1,8	1,9

(a,b betyder signifikant forskellige (p<0,05)

Der blev ikke fundet forskelle i behandlingsfrekvens, døde og kasserede samt bemærkninger på slagteri mellem grupperne. Der var dog en tendens (p<0,059) til, at der blev leveret flere grise med fradrag fra stier med åbne stiadskillelser end fra stier med lukkede stiadskillelser.

Bedømt ud fra bemærkningerne på slagteriet var der et vist smittepres for nysesyge i besætningen. Der blev dog ikke fundet nogen forskel mellem grupperne. I begge grupper fik 0,3 pct. af grisene bemærkninger for nysesyge. Dette tyder på at dyrene allerede er blevet påført smitten, inden de blev indsat i slagtesvinestalden, og at de lukkede stiadskillelser ikke har kunnet begrænse omfanget af denne sygdom.

Opstaldningen i stier med lukkede stiadskillelser og rengøring mellem hver indsættelse kunne tilsyneladende begrænse kontaktsmitte og luftsmitte i et omfang, der kunne forbedre produktionsresultaterne, selvom der tilsyneladende ikke havde været udbrud af de pågældende sygdomme i besætningen. Rengøring af stier med åbne stiadskillelser før indsættelse af nye grise gav ikke samme effekt, idet trynekontakt og gødningskontakt til ældre dyr påførte de yngre dyr et smittepres, der hæmmede tilvækst og foderudnyttelse, uden at det dog gav anledning til egentlig sygdom.

Behandlinger

Sygdomsbehandlingerne var baseret på besætningsejerens vurdering af grisenes tilstand. Generelt var behandlingsbehovet lavt i besætningen. Der blev ikke fundet forskel i antal sygdomsbehandlinger mellem grupperne. Dette må tolkes som, at der ikke blev set akutte symptomer på fx luftvejssygdomme i besætningen, og at dyrene blev smittet gradvist i løbet af vækstperioden, uden at det resulterede i deciderede udbrud. En forklaring kunne være at dyrene blev introduceret gradvist til luftvejssygdomme. Kun halvdelen af grisene blev i de første 2 uger efter fravænning opstaldet i fuldsektionerede smågrisestalde, ellers gik de i hele vækstperioden i staldafsnit, hvor der også gik ældre grise. De havde derfor luftfællesskab med disse grise. Ældre grise ville derved gradvist kunne smitte yngre grise.

Serologi

Resultatet af blodprøveundersøgelserne for almindelig lungesyge (Mycoplasma hyopneumoniae) viste at 10 ud af de 22 undersøgte grise allerede var smittet med almindelig lungesyge ved indsættelse i forsøgssektionen. For kontrolholdets vedkommende gjorde dette sig gældende for 8 grise. De grise som ikke var smittet ved indsættelse, henholdsvis 12 grise i forsøgsholdet og 14 grise i kontrolholdet, blev alle smittet i løbet af opvækstperioden.

Ved indsættelse i slagtesvinestalden var 15 grise ud af 22 undersøgte i forsøgsholdet allerede smittet med ondartet lungesyge. I kontrolholdet gjorde dette sig gældende for 16 grise. Samtlige grise i både forsøgs- og kontrolhold blev smittet med ondartet lungesyge inden afgang fra slagtesvinestalden. Antallet af undersøgte dyr var for lille til at der kunne foretages en statistisk analyse.

Vurderet ud fra de undersøgte blodprøver har de tætte stiadskillelser ikke haft nogen effekt på udbredelsen af henholdsvis ondartet lungesyge eller almindelig lungesyge. Idet mange grise allerede var smittet ved indsættelse, kan det ikke afgøres om smittespredningen er sket via allerede smittede grise i samme sti, eller dyrene er smittet af grise i nabostier. Blodprøverne viste at grisene blev smittet med ondartet lungesyge tidligere, end de blev smittet med almindelig lungesyge. Dette stemmer overens med resultater fra andre undersøgelser, hvor smitten med almindelig lungesyge også skete relativt sent.

Udvidet sygdomskontrol (USK)

I lighed med resultaterne af de serologiske undersøgelser er der heller ingen forskel mellem forsøgs- og kontrolgruppe med hensyn til lungeforandringer ved slagtning. Resultaterne fremgår af tabel 3. Næsten alle dyr både fra stier med åbne og lukkede stiadskillelser viste sig at have brysthindear som følge af infektion med ondartet lungesyge. Dette stemte overens med resultaterne af de serologiske undersøgelser, som viste at alle dyr blev smittet med ondartet lungesyge inden slagtning. Antallet af undersøgte dyr var for lille til at foretage en egentlig statistisk analyse.

Tabel 3. Lungeforandringer ved slagtning

	Åbne stiadskillelser	Lukkede stiadskillelser
Antal undersøgte	26	30
Antal dyr med bemærk./antal undersøgte (Lungeforandringer som følge af ondartet lungesyge (pleuritis, brysthindear))	22/26	29/30
Antal dyr med bemærk./antal undersøgte (Lungeforandringer som følge af alm. lungesyge (katarrhalsk pneumoni))	4/22	5/30

Ventilation

Til trods for at der i denne afprøvning ses en positiv effekt af helt lukkede stiadskillelser må de ikke etableres uden hensyntagen til staldens ventilationssystem. Erfaringerne fra de klimatekniske undersøgelser viser, at der er risiko for uensartet klima ved tværventilation. Hvis det pga. bygningens udformning er nødvendigt at ventilere på tværs af stiadskillelserne, bør kun de nederste 40-60 cm være helt lukkede. Dette gælder også for stiadskillelser mod gangarealer. Årsagerne til dette er bl. a. at luftstrålerne i forbindelse med stråleventilation skal kunne udbrede sig frit i staldrummet. Stiadskillelser skal følge gyllekummens vægge, ellers vil der kunne ske luftbevægelser fra sti til sti via gyllekummen, hvilket vil give træk i stierne og væsentlig nedsat luftkvalitet i grisenes opholdszone.

REFERENCER

Olsson, O & von Wachenfelt, E. (1984) A new approach to pen design for fattening pigs. Proceedings from The National Committee for Pig Breeding, Health and Production 10 th International Congress of Agricultural Engineering, september 3-7, Budapest, Hungary.