Effekten af alder ved løbning af sopolte på frugtbarheden i 3. og 4. kuld

SAMMENDRAG

Sopolte blev løbet ved en alder på syv eller otte måneder.

Alderen ved løbning havde betydning for kuldstørrelsen i første og andet kuld og for antal dage til løbning efter fravænning af første kuld. Dette er beskrevet i meddelelse nr. 238 fra Den rullende Afprøvning.

Søerne fra denne afprøvning er fulgt til fjerde faring for at afklare, om alderen ved første løbning fik betydning for resultaterne i de følgende kuldnumre. Efter andet kuld ses der ikke længere en statistisk sikker effekt på frugtbarheden af alderen ved løbning.

Alderen ved løbning havde ikke effekt på holdbarheden af sopoltene, idet henholdsvis 66 og 64 pct. af sopoltene løbet ved en alder på henholdsvis syv og otte måneder farede med fjerde kuld. Der var store besætningsforskelle i holdbarheden af sopoltene, idet 55 til 88 pct. af sopoltene fik fjerde kuld i de enkelte besætninger. Denne variation tilskrives primært forskellige udsætterstrategier, men kan også skyldes sopoltenes forskellige oprindelse, opstaldningsforhold, m.m.

Sammenlignet med løbning i anden brunst ved en alder på syv måneder så medfører løbning af sopolte i mindst anden brunst ved en alder på otte måneder en statistisk sikker højere kuldstørrelse i første og andet kuld, og tidligere brunst efter fravænning af første kuld.

Baseret på resultaterne fra denne afprøvning medfører dette en stigning i besætningens gennemsnitlige kuldstørrelse på 0,3 levendefødte grise. Hvis der er stiplads til rådighed til at lade sopoltene blive ældre før løbning, så er det økonomisk fordelagtigt at løbe sopoltene ved en alder på otte måneder.

BAGGRUND

Som beskrevet i meddelelse nr. 238 fra Den rullende Afprøvning, har alderen ved løbning af sopolte betydning for antal dage til løbning og for antallet af levendefødte grise i de første to kuld. Resultaterne er fulgt op for de følgende to kuld. Der er især fokuseret på kuldstørrelse og holdbarhed. Derved kan en mere nøjagtig vurdering af økonomien ved forskellige aldre ved løbning foretages.

MATERIALE OG METODE

Opgørelsen omfatter de søer fra den tidligere nævnte afprøvning, der fik tredje og fjerde kuld. Selve afprøvningen blev afsluttet ved gyltenes første faring. Herefter er resultater fra besætningernes registreringer i Effektivitetskontrollen benyttet til at følge dyrene.

Den enkelte driftsleders management har således været bestemmende for de to grupper af sopoltes videre forløb.

Der indgik oprindeligt 453 sopolte i undersøgelsen. Heraf blev 388 sopolte løbet. Sopoltene blev enten løbet ved en alder på syv eller otte måneder. Resultaterne er opgjort for hvert kuldnummer, og resultaterne er medtaget, hvad enten de er resultat af en løbning eller en omløbning.

RESULTATER OG DISKUSSION

Kuldstørrelse og faringsprocent for første til fjerde kuld er vist i tabel 1.

Kuldstørrelsen er korrigeret for effekten af besætning og for antal fravænnede grise i det foregående kuld.

I første og andet kuld var der en statistisk sikker højere kuldstørrelse hos sopolte løbet ved en alder på otte måneder. En tendens til det samme kunne observeres i tredje kuld, mens en svag tendens til det modsatte kunne ses i fjerde kuld.

Tabel 1. Effekt af alder ved løbning på kuldstørrelse og faringsprocent
	Levendefødte grise			Faringsprocent
Kuldnr.	7 mdr.	8 mdr.	7 mdr.		8 mdr.
1 2 3 4	9,5^a 10,2^a 11,5 11,8	10,4^b 10,9^b 11,9 11,6	86 88 92 94		89 87 89 90
I alt	43,0	44,8	90		89

a,b: Resultater med forskelligt indeks er statistisk sikkert forskellige (P <0,05).

Der var tendens til en højere faringsprocent i første kuld, hos de sopolte der blev løbet ved otte måneder. Dette kan skyldes, at en del af de sopolte der blev løbet ved syv måneder blev udsat efter løbning på grund af dårlig benstilling, mens der ikke blev udsat sopolte af denne årsag, blandt de sopolte der var løbet ved otte måneder. Der er ikke nogen forklaring på, at faringsprocenten hos sopolte løbet ved otte måneder, konstant havde tendens til at være lavest i de følgende kuld.

Holdbarheden blev vurderet ud fra, hvor mange sopolte der blev udsat i de to grupper. Resultaterne fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Effekt af alder ved løbning på dyrenes senere holdbarhed
Alder ved løbning	7 måneder			8 måneder
	Antal	Procent	Antal		Procent
Indsatte sopolte Løbne sopolte Faret med: 1. kuld Faret med: 2. kuld Faret med: 3. kuld Faret med: 4. kuld	221 189 175 156 141 125	- 100 93 83 75 66	232 199 195 168 155 126		- 100 98 84 78 64

Der var henholdsvis 66 og 64 pct. af de løbne sopolte, der fik fjerde kuld. Alderen ved løbning påvirkede således ikke dyrenes holdbarhed.

Sopoltene i de to grupper var i gennemsnit 176 dage og 212 dage gamle, da de blev flyttet til løbestalden. Der var således en forskel i alder imellem grupperne på 36 dage. Størrelsen af denne forskel i de følgende kuld fremgår af tabel 3.

Tabel 3.	Effekt af alder ved løbning på alder ved faring og på antal dage fra fravænning til løbning.
Alder ved løbning		7 måneder			8 måneder
		Dage til løbning	Alder ved faring, dage	Dage til løbning		Alder ved faring, dage	Forskel i alder ved faring
Sopolte løbet Fravænnet 1. kuld Fravænnet 2. kuld Fravænnet 3. kuld		46 8,3 6,3 5,0	340 494 644 788	37 7,0 5,5 5,6		365 516 671 817	25 22 27 29

Aldersforskellen på 36 dage ved flytning til løbestalden, blev reduceret til 25 dage ved løbning. Da søerne fra den ældste gruppe også kom hurtigst i brunst efter første kuld, så blev aldersforskellen reduceret yderligere til 22 dage, for herefter at stige igen. Denne stigning skyldtes en tendens til, at der var flere søer, der løb om i den gruppe, der var løbet ved otte måneder. Der var desuden en tendens til, at der var flere søer fra denne gruppe, der havde mere end 35 diegivningsdage, hvilket tyder på, at søer fra denne gruppe hyppigere blev benyttet som ammesøer.

Resultaterne for en række variable er angivet for de enkelte besætninger i tabel 4.

Tendensen til en positiv effekt på kuldstørrelsen af en højere alder ved løbning, blev observeret i første og andet kuld i alle fire besætninger. I de senere kuld viste resultaterne mere varierende tendenser. Den forskel, der var på alderen ved første løbning i de enkelte besætninger, kunne genfindes ved fjerde faring.

Der var stor forskel på sopoltenes holdbarhed i de enkelte besætninger. Det antages, at dette primært skyldes forskelle i omløberprocenter og i driftsledernes udsætterstrategi. Det ser ikke ud til, at holdbarheden var påvirket af sopoltenes opvækst, da besætning nr. tre og fire fik leveret en del af sopoltene fra den samme opformeringsbesætning.

Afhængig af staldsystemets opbygning vil investeringen i ekstra foderdage til sopoltene variere fra de rene omkostninger til foder og manglende forrentning af den kapital, der er bundet i sopoltene, til også at omfatte tabt dækningsbidrag af den stiplads, som sopoltene optager i en måned.

Forenklet kan beregningen af det økonomiske udbytte ved at lade sopoltene blive én måned ældre før løbning opstilles som vist i tabel 5.

Denne beregning gælder for de fire deltagende besætninger i gennemsnit, men der er stor forskel mellem de enkelte deltagende besætningers resultater (tabel 4).

Det er ikke fordelagtigt at udsætte løbning af en sopolt, hvis dette kræver, at der skal inddrages en stiplads fra en drægtig so, der i stedet må udsættes, således at dækningsbidraget fra denne so mistes. Hvis der kan anvendes stipladser, der ikke benyttes til anden produktion, eller hvis sopoltene indkøbes ved en højere alder, så bliver det tabte dækningsbidrag imidlertid ikke aktuelt, og omkostningen ved den senere løbning reduceres til cirka halvdelen af værdien af den øgede kuldstørrelse. Under disse forhold kan det anbefales, at løbningen udsættes med en måned.

Tabel 5. Udbytte af at lade én sopolte blive 1 måned ældre før løbning
Indtægter: Marginalgrise:	1,6 grise à kr. 200,00 =		kr. 320,00
Udgifter: Foderudgifter: Staldleje: Arbejde	25 foderdage à kr. 4,00 = 25 dage à kr. 2,00 = 25 dage à kr. 0,50 =	kr. 100,00 kr. 50,00 kr. 12,50	kr. 162,50
Merudbytte			kr. 157,50

Løbning af sopolte, når de er otte måneder gamle, medfører øget kuldstørrelse i sopoltenes første og andet kuld. Desuden opnås færre problemer med at få dyrene i brunst efter fravænning. I en besætning med 20 pct. udskiftning, vil senere løbning af sopoltene øge besætningens gennemsnitlige kuldstørrelse med 0,3 levendefødte grise.

Tabel 4.

Effekt af alder ved løbning af sopolte i de fire deltagende besætninger. Forskelle er angivet som resultat for sopolte løbet ved otte måneder minus sopolte løbet ved syv måneder.

Besætningsnummer

Antal sopolte løbet

Forskel i levendefødte i 1. kuld

Forskel i levendefødte i 2. kuld

Forskel i levendefødte i 3. kuld

Forskel i levendefødte i 4. kuld

Alder ved første løbning

Alder ved fjerde faring

Løbne sopolte, der fik 4. kuld, pct.

114

1,0

0,8

0,9

0,5

235

787

56

55

1,9

0,9

1,2

0,0

221

775

55

103

0,2

0,6

-0,5

0,0

229

797

82

91

0,6

0,4

-0,1

-0,3

248

826

60