Effekt af myresyre i drikkevand på forekomstaf salmonella hos slagtesvin

SAMMENDRAG

Effekt af myresyre i drikkevand på forekomst af Salmonella hos slagtesvin blev undersøgt i to besætninger, hvor der gennem en længere periode havde været problemer med høj forekomst af Salmonella. Grisene var i forsøg fra ca. 30 kg til slagtning ved ca. 100 kg. Der var 12 hold (gentagelser) i besætning 1 og 20 hold (gentagelser) i besætning 2 og i alt 669 grise i gruppe 1 og 685 grise i gruppe 2.

Der indgik to grupper i afprøvningen:

* Kontrol (ingen tilsætning til drikkevandet)

* 1 promille myresyre i drikkevandet

Den primære registreringsparameter var serologisk test for antistoffer mod Salmonella i blodet målt umiddelbart inden slagtning. De sekundære registreringsparametre var gennemsnitlig daglig tilvækst og kødprocent.

Der var ikke nogen klar effekt på salmonella-forekomsten ved tilsætning af 1 promille myresyre til drikkevandet. Der kunne ikke eftervises nogen effekt af tilsætning af 1 promille myresyre til drikkevand på produktionsparametrene daglig tilvækst og kødprocent.

BAGGRUND

Erfaringer fra praksis peger på, at tilsætning af myresyre til drikkevand kan have en reducerende effekt på salmonella-forekomsten hos slagtesvin. Formålet med afprøvningen var at undersøge effekten af 1 promille myresyre tildelt via drikkevand på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin.

Udover effekten på Salmonella tyder erfaringer fra praksis ligeledes på, at anvendelse af organiske syrer i drikkevandet kan have en positiv effekt på produktionsresultaterne. Med baggrund i det udbredte ønske om at finde alternativer til anvendelse af antibiotiske vækstfremmere ønskes tillige undersøgt, om myresyre i drikkevand kan påvirke den daglige tilvækst og kødprocent hos slagtesvin.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor der gennem længere tid havde været problemer med forekomst af Salmonella i slagtesvineholdet. Besætningerne havde i en lang periode været i salmonella-niveau 2 og 3. Der indgik to grupper i afprøvningen, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign

Gruppe	1 - kontrol	2 - forsøg
Myresyre i drikkevand*	-	1 promille

*85 pct. myresyre

Grisene indgik i forsøg fra de vejede ca. 30 kg og indtil levering. Der indgik i alt 12 hold (gentagelser) i besætning 1 og 20 i besætning 2, og i alt 669 grise i gruppe 1 og 685 grise i gruppe 2.

I forbindelse med indsættelse i forsøg blev grisene delt i to grupper, således at grupperne var ens med hensyn til køn og vægt.

Grisene i begge grupper blev fodret med samme foderblanding(er) og efter samme fodringsstrategi. Ved tilsætning af 1 promille myresyre til drikkevandet var pH 3,1-3,2. En gang ugentligt blev det ved hjælp af pH-stiks kontrolleret, at pH i drikkevandet var omkring 3.

I besætning 1 var slagtesvinestalden indrettet med tre sektioner med fuldspaltegulv. Der var 16 dobbeltstier i to af sektionerne og 15 dobbeltstier i den sidste sektion. Grisene blev fodret via rørfodringsautomater, hvor to stier delte én foderautomat. Dobbeltstierne var adskilt af lukkede stiadskillelser. Der blev indsat 13 eller 14 grise i hver sti. Alle tre sektioner blev fyldt på en gang fra egne smågrisestalde. Slagtesvinene blev fodret med to færdigfoderblandinger i løbet af vækstperioden - først en ungsvineblanding, hvorefter der blev skiftet til en slutblanding. Begge blandinger var fra KFK (Bacona Intro, Bacona Finale).

I besætning 2 bestod slagtesvinestaldene ligeledes af tre sektioner med fuldspaltegulv. Der var 8 stier á ca. 20 grise i hver af de tre sektioner. Der blev praktiseret 14 dages drift, og der blev fyldt en hel sektion pr. gang. Der var et simpelt tørfodringsanlæg med en tørfoderautomat i hver sti samt to vandventiler. Slagtesvinene blev fodret med én enhedsblanding - indkøbt færdigfoder fra DLG. I løbet af afprøvningen blev der anvendt fire forskellige enhedsblandinger (Svinefoder S 428, Senator Grøn, Senator V, Mondeo 16,5).

Begge besætninger var forsynet med dobbelt rørstreng til vandforsyningen, således at hver anden sti/dobbeltsti inden for hver sektion fik tildelt myresyre i drikkevandet.

Registreringer

Den primære registreringsparameter var serologiske undersøgelser for antistoffer i blodet mod Salmonella. En prøve blev anset for positiv ved en OD-procent>40, svarende til en salmonella-værdi>30. Kort tid før slagtning blev der fra seks grise i hver sti udtaget blodprøver til analyse. De sekundære registreringsparametre var gennemsnitlig daglig tilvækst og kødprocent.

Desuden blev der hver 14. dag foretaget en visuel bedømmelse af forskelle i gødningskonsistensen mellem de to grupper. Endvidere blev det totale vandforbrug i hver af de to grupper registreret.

Der blev udtaget stikprøver af foderet i besætningerne. Foderprøverne blev analyseret for indhold af råprotein, råfedt, aske, calcium, fosfor, energiindhold og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin. Desuden blev foderets syrebindingskapacitet målt.

Statistik

Den statistiske metode til opgørelse af salmonella-analyserne var logistisk regression. Den afhængige variabel var andelen af seropositive grise pr. sti. Som forklarende variable blev anvendt besætning, sektion og behandling. Der blev korrigeret for forventet overspredning på stiniveau ved brug af p-scale optionen i SAS-proceduren Genmod.

Gennemsnitlig daglig tilvækst og kødprocent blev analyseret ved en variansanalyse ved hjælp af GLM-proceduren i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med besætning, sektion, hold og gruppe som forklarende variabel. Sektion var nested inden for besætning, og hold var nested inden for besætning og sektion.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Stikprøver af foderet viste overensstemmelse mellem det deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer. I en enkelt prøve blev der fundet et underindhold af råfedt på 3,1 procentenheder, hvilket var uden for latituden angivet i foderstoflovgivningen. Dette kan dog ikke have påvirket forsøgsresultatet i den pågældende besætning, da begge grupper har fået det samme foder.

Gødningskonsistens og vandforbrug

Ved den visuelle bedømmelse af gødningskonsistensen blev der ikke fundet nogen forskel mellem de to grupper. Ved måling af det totale vandforbrug i løbet af afprøvningen i hver af de to grupper var der intet, der tydede på en mindre vandoptagelse hos de grise, der fik tildelt 1 promille myresyre i drikkevandet.

Salmonella-niveau

I tabel 2 er vist antallet af salmonella-positive blodprøver for de tre sektioner i besætning 1. Resultatet viste en statistisk sikker vekselvirkning (p=0,007) mellem sektion og gruppe. Det vil sige, behandlingen har haft forskellig effekt i de forskellige sektioner. Analysen blev derfor foretaget for hver enkelt sektion.

Tabel 2. Antal af salmonella-positive blodprøver for de tre sektioner i besætning 1

		----- Sektion 1 -----			----- Sektion 2 -----			----- Sektion 3 -----
Gruppe		Kontrol	Myresyre	Kontrol		Myresyre	Kontrol		Myresyre
Seropositive		0	10	9		3	19		2
Seronegative		45	34	38		44	28		41
Total		45	44	47		47	47		43
Sektionsspecifik oddsratio ¹		1	Indefinite ²	1		0,29	1		0,07
P-værdi		----- 0,005 -----			----- 0,32 -----			----- 0,0003 -----

¹	Oddsratio angiver, hvor mange gange større risikoen er, for at en gris er positiv, når der anvendes en bestemt behandling. Oddsratio angives altid i forhold til en referencegruppe. Her er kontrolgruppen valgt som reference.
²	Da der ikke var nogle seropositive i kontrolgruppen, kan oddsratio ikke beregnes.

I sektion 1 var der en statistisk sikker lavere andel af grisene, der var seropositive i kontrolgruppen end i gruppen, der fik myresyre. I sektion 2 var der ingen effekt, og i sektion 3 var der statistisk sikkert færre grise med Salmonella i gruppen, der fik 1 promille myresyre i drikkevandet. De tre sektioner var ens og blev fyldt med grise på samme tid, hvorfor der ikke umiddelbart er nogen god forklaring på de forskellige udslag i de forskellige sektioner.

I sektion 1 var der 10 positive prøver i gruppen, der fik 1 promille myresyre i drikkevandet og ingen i kontrolgruppen. Heraf kunne de ni prøver føres tilbage til to stier, der delte foderautomat, hvilket kan have betydet, at der har været en smitteoverførsel mellem stierne. Desuden må der have været et massivt smittepres i netop disse to stier, idet der kun blev fundet én seropositiv gris i sektionen i øvrigt.

I tabel 3 er vist antallet af positive prøver for hver behandling i besætning 2. Der var ingen effekt af myresyretildeling (p=0,86), ligesom der heller ikke var vekselvirkning mellem sektion og behandling (p=0,65). Resultatet i besætning 2 vises derfor samlet for alle sektioner.

Tabel 3. Antal af salmonella-positive blodprøver for de tre sektioner i besætning 2

Gruppe	Kontrol	Myresyre
Seropositive	44	43
Seronegative	94	97
Total	138	140

Produktionsresultater

Den gennemsnitlige daglige tilvækst og kødprocent i de to grupper fremgår af tabel 4. Resultaterne er angivet for hele forsøgsperioden. Der var ikke vekselvirkning mellem de to besætninger, hvorfor resultaterne i tabel 4 er et korrigeret gennemsnit af begge besætninger.

Tabel 4. Produktionsresultater, korrigeret gennemsnit af to besætninger

Gruppe	Kontrol	Myresyre
Antal hold (gentagelser)	31	32
Antal grise leveret	669	685
28-102 kg:
Daglig tilvækst, g/dag	791	798
Kødprocent, pct.	59,9	59,7

Der var ikke statistisk sikker forskel i daglig tilvækst eller kødprocent mellem de to grupper.

Tilsætning af 1 promille myresyre til drikkevandet havde ikke nogen klar effekt på forekomst af Salmonella hos slagtesvin. I nogle situationer så det ud til at kunne virke reducerende, hvorimod der i andre tilfælde ikke kunne observeres en effekt. Der kunne ikke eftervises nogen effekt på den daglige tilvækst eller kødprocent af tilsætning af 1 promille myresyre til drikkevand hos slagtesvin.

Det konkluderes, at myresyre i drikkevandet i den afprøvede dosering ikke har nogen klar effekt på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin. Kombineret med andre tiltag mod salmonellaproblemer i en besætning kan brugen af myresyre i en højere dosering dog stadig anbefales.

Deltagere

Jens Martin Strager

Søren Højby Simonsen

Ib Dahl Jensen

Arkiv nr. 4629 / Afp. nr. 469