Det ser ud til at konsekvent sektionering og holddrift kan medføre et fald i dødeligheden i PMWS ramte besætninger. Det ser endvidere ud til, at ved en sanering kan observeres et fald i dødeligheden i hvert fald i en periode.

45 besætninger med diagnosen PMWS er blevet besøgt fra sommeren 2001 til efteråret 2002, med det formål at karakterisere besætningerne og undersøge udbruddenes omfang. Disse besætninger er beskrevet i meddelelse nr. 594 fra Landsudvalget for Svin.

I denne meddelelse sættes fokus på driftsmæssige tiltag i 5 af disse besætninger, som tilsyneladende har haft effekt.

Besætning 1 har bygget nye fravænningsstalde, dødeligheden er i den forbindelse sænket fra 23,3% før ibrugtagning til 5,9% efter.

Besætning 2 har gennemført alt-ind alt-ud drift i smågrisestaldene, dødeligheden er i den forbindelse sænket fra 15,1 til 4,2%.

Besætning 3 har bygget ny fravænningsstald på en anden lokalitet, og dødeligheden er i den forbindelse sænket fra 12 - 13%, før den nye stald blev taget i brug, til 8,5 - 10% efter den blev taget i brug. Besætningen er fulgt i 4 måneder efter ibrugtagning.

Besætning 4 har totalsaneret og har efter vask, desinfektion og en 3 ugers tomperiode indkøbt grise fra samme leverandør. I 6 måneder efter saneringen er dødeligheden fra 7 - 110 kg 0 - 1%. Efter 6 måneder steg dødeligheden, og der konstateredes atter PMWS, men i mildere form. Sygdommen indtræder nu på et senere tidspunkt i forhold til fravænning end før saneringen. Besætningerne er fulgt i 12 måneder efter totalsaneringen.

Besætning 5 har totalsaneret besætningen, og dødeligheden er i den forbindelse sænket fra helt op til 70% før sanering til 3 - 5 % efter sanering. Besætningen er fulgt 5 måneder efter totalsanering.

Det ser ud til at konsekvent sektionering og holddrift kan medføre et fald i dødeligheden i PMWS ramte besætninger. Det ser endvidere ud til, at ved en sanering kan observeres et fald i dødeligheden i hvert fald i en periode.

Baggrund

Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) blev første gang beskrevet fra Canada i 1991, og sygdommen blev konstateret i 2 danske besætninger i år 2000. I løbet af sommeren 2001 blev sygdommen erkendt i flere besætninger på Mors og i Thy området, herefter har sygdommen bredt sig til det meste af Danmark. Pr. 1/5-03 er der konstateret 147 tilfælde. Årsagen til udbrud af PMWS er ikke endeligt afklaret, dog formodes Porcint Circovirus type 2 (PCV2) at skulle være tilstede, for at sygdommen PMWS kan udvikles (Allan et Ellis 2000). PCV2 er formentlig tilstede i stort set alle danske svinebesætninger, men hvad der forårsager udbrud i den enkelte besætning er endnu ikke afklaret. Nogle teorier peger på, at driftsmæssige/ besætningsmæssige forhold er afgørende for udbrud af PMWS. Atter andre formoder, at der eksisterer forskellige typer af PCV2, der har varierende evne til at fremkalde sygdom. Endelig er en tredje teori, at der er et andet smitstof involveret i udbrud af PMWS. Ingen af teorierne er endnu blevet bevist.

Da sygdommen PMWS begyndte at sprede sig i sommeren 2001, blev det besluttet at besøge de første 50 besætninger, der fik stillet diagnosen PMWS. Formålet med besøgene var for det første at karakterisere besætningerne samt beskrive sygdomsudbruddet i Danmark både hvad angår kliniske tegn og dødelighed i de ramte besætninger. For det andet var formålet at opstille handlingsplaner i besætningerne til kontrol af PMWS og af den vej opnå viden omkring håndteringen af PMWS. Disse besætninger danner baggrund for denne meddelelse.

Materiale og metoder

Undersøgelsen omfattede i alt 45 besætninger, som blev besøgt indenfor 2 måneder efter diagnosen PMWS var blevet stillet.

Diagnosen PMWS blev stillet efter følgende definition (Bøtner et al. 2002):

1)	Symptomer: Der skulle være kliniske tegn på PMWS med utrivelighed og vægttab hos grisene efter fravænning samt en forøget dødelighed.
2)	Mikroskopi: Der skulle påvises forskellige grader af mikroskopiske forandringer i lymfeknuder og/eller milt. Disse forandringer skulle indeholde forskellige grader af tab af hvide blodlegemer (depletion) samt enten kæmpeceller og/eller inklusionslegemer.
3)	Viruspåvisning: Ved immunfarvning af lymfeknuder og/eller milt fra syge grise skulle der påvises PCV2.

Alle staldafsnit og driftsrutiner blev beskrevet udfra et interview af ejeren, samt et eller flere besøg af en af Landsudvalgets dyrlæger. Desuden blev E-kontrolresultater eller lignende optegnelser indhentet i en periode efter det indledende besøg.

På grund af den manglende viden omkring håndteringen af PMWS, har det været vanskeligt at få iværksat væsentlige ændringer i de besøgte besætninger. Endvidere har landmænd og dyrlæger haft en forventning om, at der var nye og bedre kontrolmuligheder på vej, evt. vaccine eller andet. Det er dog lykkedes at få nogle til at foretage ændring i deres besætning, og nogle af disse danner baggrund for følgende meddelelse.

Denne undersøgelse beskriver de tiltag, som landmændene i 5 besætninger har foretaget. De 5 besætninger er fulgt i en længere periode via E-kontrol eller anden opgørelse af dødelighed for at vurdere effekten på dødeligheden i aldersgruppen fra 7 - 30 kg. Det skal bemærkes, at ikke alle besætninger har kvartalsvise statusopgørelser, men for sammenlignelighedens skyld er der her medtaget resultater, som bedst muligt dækker det pågældende kvartal.

I besætningerne skete der samtidig med iværksætning af de beskrevne tiltag en øget fokusering på grisene, som i sig selv kan have medført et fald i dødeligheden. Derfor kan den beskrevne effekt ikke kun tilskrives det beskrevne tiltag.

Resultater

Besætning 1
Konventionel besætning med 260 søer. Kontinuerligt drevne smågrisestalde og ungsvinestalde. Besætningen fik stillet diagnosen PMWS i september 2001. Dødeligheden i smågrisestaldene i perioden fra januar 2001 til januar 2003 ses i Tabel 1, hvor væsentlige driftsændringer samtidig er indsat.

Tabel 1.

Dødelighed over tid i besætning 1, samt væsentlige hændelser i besætningen

Kvartal	Dødelighed 7 - 30 kg, %	Væsentlige hændelser
Jan 01	2,9
Apr. 01	15,4	Medicinsk sanering for dysenteri
Jul 01	10,9	PMWS-diagnosen stilles
Okt. 01	23,3	Delvis sanering med tømning og rengøring af smågrise- og ungsvinestalde
Jan 02	20,4	Ap-vaccination af sohold
Apr. + jul 02	8,0	Bygget FRATS-stalde til 2 ugehold pr. sektion
Okt. 02	5,9

Besætningen tømte, vaskede og desinficerede smågrise- og ungsvinestalde i november/ december 2001. Der var ikke totalt tømt for smågrise og ungsvin på ejendommen, idet proceduren blev foretaget i en stald af gangen. Dette medførte ikke et fald i dødeligheden i smågrisestalden. Tiltaget blev derfor vurderet til ikke at have den ønskede effekt.

Besætningen vaccinerede søerne mod Ap i foråret 2002, og det vurderedes ligeledes på baggrund af den høje dødelighed til ikke at have effekt.

Der blev bygget nye FRATS-stalde, som blev taget i brug i juli 2002. De anvendes i øjeblikket som 2 klimastalde med 2 ugehold pr. sektion. Stalden drives nu med holddrift uden flytning mellem sektionerne. Dødeligheden er, som det fremgår af tabel 1, faldet siden de nye stalde blev taget i brug.

Vurdering af tiltag:
Nye sektionerede fravænningsstalde vurderes at have god effekt.

Besætning 2
Besætningen er en SPF-besætning med PRRS-DK. PMWS blev konstateret i december 2001. Besætningen består af 300 søer med salg af grise ved 30 kg.

Ved blodprøvning af grisene i december 2001 blev der konstateret smittegang med PRRS i smågrisestaldene. Smågrisestaldene var halvsektionerede med halvmure. Der blev indsat nyfravænnede grise til ældre grise, det vil sige at smågrisestaldene ikke blev drevet sektioneret.

Halvmurene blev herefter ført helt til loftet, således at sektionerne var fuldstændig adskilte. Derefter blev staldene drevet med alt-ind alt-ud med 2 ugehold pr. sektion, hvorefter dødeligheden i vægtintervallet 7 - 30 kg faldt fra 15,1% til 4,2% 4 - 6 mdr. senere.

Tabel 2.

Dødelighed over tid i besætning 2, samt væsentlige hændelser i besætningen

Kvartal	Dødelighed 7-30 kg, %	Væsentlige hændelser
Jan 01	3,4
Apr. 01	5,2
Jul 01	7,6
Okt. 01	15,1	PMWS diagnosen stilles
Jan 02	9,6	Alt-ind alt-ud med 2 ugehold pr. sektion i smågrisestalde
Apr. 02	4,2 - 5,1

Efterfølgende er ejeren ophørt med at overholde sektioneringen, og besætningen er blevet inficeret med Ap6 og Mycoplasma lungesyge. Dødeligheden er atter stigende.

Vurdering

Tilsyneladende havde sektioneringen og holdriften en god effekt på dødeligheden.

Besætning 3
Besætningen har 330 søer med salg af grisene ved 18 kg. Besætningen er en SPF-besætning med MYK, Ap6, PRRS-EU og PRRS-US. Besætningen fik stillet diagnosen PMWS i juli 2002. Besætningen er underdimensioneret med hensyn til fravænningspladser. Besætningen er det sidste år op til PMWS-udbruddet blevet udvidet fra 230 til 330 søer (43%) med en udvidelse af smågrisestalden på kun 25%.

Grisene fravænnes ind i etagestier, hvor de går indtil ca. 12 kg. Her er der ingen nævneværdig dødelighed. Herefter flyttes de til smågrisestald, hvor de går indtil 18 kg herfra sælges de til fast aftager. 6,3% af grisene dør i vægtintervallet 12 - 18 kg. Derudover dør der yderligere 6 - 7% hos aftageren fra 18 - 30 kg. I alt en dødelighed på 12 - 13% fra 7 - 30 kg.

Driften var lagt således an, at syge grise blev flyttet tilbage i systemet, så grise, der flyttes fra etagestier ved 12 kg, smittes af ældre syge grise. Denne procedure er ændret således, at der ikke længere sættes ældre grise ind til yngre grise.

Der blev i oktober 2002 bygget en ny 7 - 30 kg 2-klimastald på en anden lokalitet, som således blev taget i brug allerede ca. 3 måneder efter udbruddet. Denne stald kører med alt-ind alt-ud

Vurdering

I den nybyggede 7 - 30 kg 2-klimastald er der vedvarende en dødelighed på 8,5 - 10%. Det ser således ikke ud til at forbedrede fravænningsfaciliteter alene kan eliminere PMWS-symptomerne i denne besætning.

Tabel 3.

Dødelighed over i tid i besætning 3, samt væsentlige hændelser i besætningen

Kvartal	Dødelighed 7-30 kg, %	Væsentlige hændelser
Apr. 02	2,1 - 3,0
Jul 02	12 - 13	PMWS konstateres
Okt. 02	8,5 - 10	Ny 7 - 30 kg stald bygges på en anden lokalitet
Jan 03	8,5 - 10

Besætning 4
Besætningen indkøber 7 kg`s grise fra friland, og producerer dem færdig efter frilandskoncept til 110 kg. Status er konventionel med PRRS-EU. Diagnosen PMWS blev stillet i januar 2002. Der indkøbes grise hver 3. uge fra den samme leverandør. De nyankomne grise indsættes i 3 flokke á 50 grise i halmstrøelse under overdækning. Alle grise går i samme hal i dybstrøelse med kummer til begge sider. Der er et udendørs overdækket betondæk, som samtidig er fælles rense- og gødeareal.

Besætningen vælger at totalsanere i april 2002 med en tomperiode på 3 uger og desinfektion med kalk. Før saneringen var der en dødelighed på 16 - 23% over en 9 mdr. periode.

Det besluttes, at der ikke muges i rensegangen de første 2 uger efter indsættelse for at undgå at slæbe smitstoffer fra ældre til yngre grise.

Efter saneringen modtages i starten grise fra 2 nye besætninger samt den oprindelige leverandør af 7 kg`s grise. De første 7 hold, der leveres har en dødelighed på 0 - 1%. I 8. hold (6 måneder efter saneringen) konstateres forandringer forenelige med PMWS, og dødeligheden stiger til omkring 6% fra 7 - 100 kg. I et enkelt ugehold dør 8 af 80 grise - altså 10%. I det efterfølgende kvartal er dødeligheden steget til 9,6%.

Tabel 4.

Dødelighed over i tid i besætning 4, samt væsentlige hændelser i besætningen

Kvartal	Dødelighed 7 - 110 kg, %	Væsentlige hændelser
Apr. 01	3,9
Jul 01	16,5
Okt. 01	23,6
Jan 02		PMWS konstateres
Apr. 02		Totalsanering
Jul 02	1
Okt. 02	2 - 3,6	PMWS diagnosticeres atter
Jan 03	9,6

Vurdering

Totalsaneringen ser her ud til at have haft en god effekt i ca. 6 måneder, hvor stalden fyldes, og man vender tilbage til den normale drift og belægning. Herefter kommer der PMWS i udbrud, dødeligheden er dog stadig lavere end inden saneringen.

Besætning 5
Besætningen indkøber grise ved 7 kg og sælger igen ved 30 kg. Besætningens sundhedsstatus er SPF med MYK, Ap6, PRRS-EU og PRRS-US. PMWS blev konstateret i september 2002. Besætningsarealet består af 3 nybyggede huse á 1.000 stipladser, og yderligere en ejendom på 1.500 stipladser beliggende 400 m væk fra hovedejendommen. Kun ejendommen med de 3 x 1.000 stipladser er angrebet af PMWS. Alle grise går på dybstrøelse, som renses ud mellem holdene. Desinfektion foretages med kalk. Der er ikke nogen holdinddeling i husene - der er således tale om flokstørrelser fra 1000 - 1.500 grise.

Dødeligheden i det sidste hold før sanering var på ca. 70 %!

Efter en sanering, som ikke omfattede en sygestald på den anden side af vejen, og som kun inkluderede en dyrefri periode på 14 dage på ejendommen, faldt dødeligheden til 3 - 4%, som var det normale før PMWS. Der er ingen kliniske tegn på PMWS efter saneringen. Der indkøbes fortsat 7 kg`s grise fra de samme 5 griseringspartnere, mens en 6., hvis grise ejeren havde dårlige erfaringer med før saneringen, er ophørt som leverandør.

Der foretages endnu en SPF-sanering i marts 2003 med henblik på at fjerne den betingede status for PMWS og dermed de handelshindringer, som er forbundet med konstateret PMWS.

Tabel 5.

Dødelighed over i tid i besætning 5, samt væsentlige hændelser i besætningen

Kvartal	Dødelighed 7- 30 kg, %	Væsentlige hændelser
Jan 02	3 - 5
Apr. 02	3 - 5
Jul 02	20 - 70	PMWS konstateres i september 2002 Totalsanering
Okt. 02	3 - 4
Marts 03	4 - 5	Der totalsaneres til SPF

Vurdering

Det ser ud som om saneringen har haft en markant effekt på dødeligheden, som er sænket fra mellem 20 og 70% til 3 - 5%, som var det normale før PMWS.

Diskussion

Sikre metoder til nedbringelse af dødeligheden og sygeligheden som følge af PMWS er endnu ikke entydigt påvist. Der mangler stadig viden om basale forhold omkring sygdommen PMWS, hvilket vanskeliggør opsætningen af specifikke rådgivningstiltag. PMWS-problemerne i angrebne besætninger forsøges typisk løst ved mere generelle forbedringer af driftsprocedurer, som under alle omstændigheder vil have en god effekt på besætningens generelle sundhedstilstand.

I besætningerne har været et vist forbehold mod at foretage ændringer til kontrol af PMWS. Det skyldes at der, for det første har været en forhåbning om, at sygdommen ville falde til ro med nedsat dødelighed i løbet af relativ kort tid. For det andet har der eksisteret en forhåbning, om at en vaccine eller medicinsk behandling var på vej. Samtidig med at der stadig er mange uafklarede spørgsmål vedrørende PMWS.

Denne undersøgelse viser, at sygdommen PMWS kan kontrolleres ved en optimering af stald og produktionssystemer i besætningen, og at sektionering og holddrift i smågrisestalden er nogle af de faktorer, der kan reducere dødeligheden i PMWS besætninger.

Konklusion

Til trods for den manglende teoretiske fundering ser det ud til, at der kan opnås væsentlige og vedvarende forbedringer i produktionsresultaterne ved konsekvent sektionering og holddrift. Sanering ser også ud til at være en farbar vej for besætninger som køber ind ved 7 kg. Det ser i hvert fald ud til, at dødeligheden efter saneringen ikke stiger til det niveau, den havde inden saneringen.

Referencer

-	Allan, GM, Ellis, JA. 2000. Porcine circovirus: A review. J Vet Diagn Invest, 12, 3-14
-	Bøtner A, Ladekjær-Mikkelsen AS, Jorsal SE, Bille-Hansen V, Hassing A-G, BækboP, 2002:, Hvordan stilles diagnosen Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS)? DVT, 4, februar 2002
-	Hassing A-G, Bækbo P og Kristensen CS. 2003. Karakterisering af de første besætninger med Postweaning Multisystemic Wasting Syndrome (PMWS) i Danmark. Meddelelse nr. 594 fra Landsudvalget for Svin

Effekt af forskellige driftstiltag i 5 besætninger med postweaning multisystemic wasting syndrome (PMWS)