Effekt af formalingsgrad og pelletering på slagtesvins produktionsresultater og mavesundhed

SAMMENDRAG

Effekten af foderets formalingsgrad (2 mm kontra 3,5 mm sold) og foderets form (varmebehandlet og pelleteret kontra melfoder) blev undersøgt på to forsøgsstationer. Foderet blev anvendt til grise i vægtintervallet ca. 29-103 kg. På begge forsøgsstationer blev der anvendt tørfodring efter ædelyst. På Forsøgsstation Grønhøj indgik der 456 grise i forsøget fordelt på fire grupper med 114 grise og 11 gentagelser (hold) i hver gruppe. På Forsøgsstation Jylland indgik der 144 grise i forsøget fordelt på to grupper med 72 grise og 24 gentagelser (hold) i hver gruppe.

På Forsøgsstation Grønhøj, hvor der både blev fodret med melfoder og pelleteret foder, der enten var formalet på 2 mm eller 3,5 mm sold, blev der fundet følgende: varmebehandling og pelletering af foderet medførte en statistisk sikker bedre produktionsværdi i forhold til melfoder, primært på grund af en bedre foderudnyttelse. Derimod var der ingen statistisk sikker effekt af en finere formalingsgrad på produktionsværdien. Stivelsesindholdet i gødningen blev påvirket statistisk sikkert af både formalingsgrad og foderets form, idet såvel en finere formaling som varmebehandling og pelletering medførte et lavere indhold af stivelse i gødningen. Både en finere formalingsgrad og varmebehandling og pelletering gav statistisk sikkert flere forandringer i den hvide del af maven.

På Forsøgsstation Jylland blev der kun anvendt varmebehandlet, pelleteret foder. Formaling på 2 mm sold blev sammenlignet med formaling på 3,5 mm sold. Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien, men en finere formaling medførte et statistisk sikkert lavere indhold af stivelse i gødningen.

Det konkluderes, at den bedste produktionsværdi - ved samme råvaresammensætning og foderpris - opnås ved at anvende foder, der er varmebehandlet og pelleteret. Fint formalet (2 mm sold), pelleteret foder giver en uacceptabel høj frekvens af maveforandringer og tidligere undersøgelser har vist, at specielt fint formalet, pelleteret foder øger risikoen for et ringere mikrobielt økosystem i mave- tarmkanalen og dermed øger risikoen for Salmonella. På baggrund af denne afprøvning med den her anvendte råvaresammensætning anbefales, at færdigfoder formales således, at korndelen i foderet har en partikelfordeling, der ca. ser ud som følger: under 1 mm: 50%, mellem 1 og 2 mm: 45%, mellem 2 og 3 mm: 5%, over 3 mm: 0%. Dette blev i denne afprøvning opnået ved formaling på en hammermølle med 3,5 mm sold.

Det er ikke på baggrund af denne afprøvning muligt at give en entydig anbefaling af, hvorledes partikelfordelingen skal være i melfoder.

BAGGRUND

Tidligere afprøvninger (Meddelelse nr. 385 og 426 fra Den rullende Afprøvning) har vist, at groft formalet melfoder giver en betydelig dårligere produktionsøkonomi end fint formalet, pelleteret foder. Endvidere viste disse afprøvninger, at grov formaling forbedrede mavesundheden, men at tilvæksten blev påvirket negativt. Konklusionen på disse afprøvninger var, at den bedste produktionsøkonomi blev opnået med meget fint formalet foder, der var varmebehandlet og pelleteret, men at pelleteret foder og/eller fint formalet foder ligeledes gav en højere frekvens af mavesår og en øget risiko for Salmonella.

Formålet med disse afprøvninger var primært at undersøge effekten af forskellige formalingsgrader på forekomsten af Salmonella hos slagtesvin. Formalingsgraderne i disse forsøg var derfor mere ekstreme (mere grov kontra mere fin) end hvad der normalt anvendes i praksis. Dermed kan disse afprøvninger ikke generelt anvendes til at udtale sig om, hvorvidt pelleteret foder med hensyn til produktionsøkonomien er bedre end melfoder.

Formålet med nærværende afprøvning var at undersøge effekten af foderets formalingsgrad indenfor et mere snævert interval (2 mm og 3,5 mm sold) og foderets form (varmebehandlet og pelleteret kontra melfoder) på slagtesvins produktionsresultater sammenholdt med forekomsten af maveforandringer. I det følgende menes med fin formaling brug af et 2 mm sold og med grov formaling brug af et 3,5 mm sold, samt de derved opnåede partikelfordelinger i den formalede korndel af foderet.

MATERIALE OG METODER

Afprøvningen blev gennemført på forsøgsstationerne Grønhøj og Jylland. Forsøgsstation Grønhøj er en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise. Der indgik fire grupper i denne besætning, jf. tabel 1.

Tabel 1. Forsøgsdesign, Forsøgsstation Grønhøj

Pelleteret

varmebehandlet

Melfoder

ikke-varmebehandlet

ikke-pelleteret

Formalet på 3,5 mm sold

Gruppe 1

Gruppe 2

Formalet på 2 mm sold

Gruppe 3

Gruppe 4

Forsøgsstation Jylland drives med indkøb af smågrise fra en besætning med konventionel sundhedsstatus. Der indgik to grupper på denne forsøgsstation, jf. tabel 2, hvor gruppe 1 og 2 svarede til henholdsvis gruppe 1 og 3 på Forsøgsstation Grønhøj.

Tabel 2. Forsøgsdesign, forsøgsstation Jylland

Gruppe 1:	Formalet på 3,5 mm sold, varmebehandlet, pelleteret
Gruppe 2:	Formalet på 2 mm sold, varmebehandlet, pelleteret

Alle foderblandinger var sammensat således, at indholdet af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan lå 5% over den aktuelle norm for at modvirke udsving i råvarernes indhold af råprotein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer var i henhold til gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin).

Foderet til Forsøgsstation Grønhøj blev produceret på Aarhusegnens Andel, mens foderet til Forsøgsstation Jylland blev produceret på Danmarks JordbrugsForskning i Foulum. Foderblandingernes sammensætning indenfor hver forsøgsstation var identisk og fremgår af appendiks 1. Foderet til begge forsøgsstationer blev produceret ad to gange. Der blev ved hver foderproduktion udtaget prøver af hver foderblanding til fuld foderstofanalyse, inklusive aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan samt calcium, fosfor og kobber. Endvidere blev der foretaget en screening for antibiotika i alle foderblandinger. Herudover blev der af foderet produceret på Aarhusegnens Andel udtaget prøver af den formalede korndel, der blev anvendt til en sigteanalyse. Sigteanalyserne blev gennemført ved hjælp af fodersigteapparatet “Bygholm” efter de gældende anbefalinger. Der blev lavet otte gentagelser af en prøve af korndelen fra hver gruppe ved hver foderproduktion.

På Forsøgsstation Grønhøj blev grisene indsat i forsøget ved en gennemsnitsvægt på 29 kg. Der indgik i alt 456 grise i forsøget fordelt på 11 hold (gentagelser), i alt 114 grise pr. forsøgsgruppe. So- og galtgrise var ligeligt fordelt mellem de fire forsøgsgrupper. Slagtesvinestalden var indrettet med fuldspalter, og stierne var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. Der blev indsat 10 eller 11 grise pr. sti. Der var en tørfoder enkeltdyrsautomat og én drikkeventil pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev afvejet og tildelt manuelt 1-2 gange om dagen.

På Forsøgsstation Jylland blev grisene indsat i forsøg med en gennemsnitsvægt på 28 kg. Der indgik 72 grise i hver gruppe fordelt på 24 stier. Der var således tre grise i hver sti, og grisene var af samme køn indenfor hvert hold. Slagtesvinestalden var delt i to sektioner. Stierne var med fast gulv og rensegang med overbrusninganlæg. Der blev anvendt halmstrøelse. Der var én simpel tørfoderautomat med to ædehuller og én drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst og havde fri adgang til foder døgnet rundt. Foderet blev tildelt manuelt cirka hver anden dag.

Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka 6 uger efter indsættelse i forsøg. Produktionsværdi pr. stiplads blev beregnet udfra de målte produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse og samme slagtevægt.

På Forsøgsstation Grønhøj blev der tre gange i løbet af forsøgsperioden udtaget gødningsprøver til analyse for indhold af stivelse og tørstof. Prøverne blev udtaget to uger efter indsættelse, ved mellemvejning og cirka to uger før forventet første levering til slagteriet. Prøverne blev udtaget fra samtlige stier (11 stk.) i hver gruppe. Der blev udtaget provokerede gødningsprøver direkte fra endetarmen fra fire grise i hver sti, der blev samlet til en prøve.

På Forsøgsstation Jylland blev der to gange i løbet af afprøvningen udtaget gødningsprøver til analyse for indhold af stivelse og tørstof. Prøverne blev udtaget to uger efter indsættelse og cirka to uger før forventet første levering til slagteriet. Prøverne blev udtaget fra 12 stier i hver gruppe. Der blev udtaget provokerede gødningsprøver direkte fra endetarmen fra alle tre grise i stierne, der blev samlet til en prøve.

Fra alle grise i afprøvningen på Forsøgsstation Grønhøj blev maven udtaget på slagteriet, skyllet, nedfrosset og senere undersøgt for forandringer i mavens spiserørsdel, også kaldet den hvide del af maven. Udfra bedømmelsen blev der givet et maveindeks fra 0 til 10, se nærmere i appendiks 2.

Grisene blev vaccineret én gang mod lungesyge inden de gik i forsøg og én gang i løbet af afprøvningen.

Statistisk analyse

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hvert hold brugt til beregning af produktionsværdien pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

DB pr. stiplads pr. år =DB pr. gris*(365 dage / foderdage pr gris) * staldudnyttelse.

DB pr. gris er givet ved:

DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger.

De fastsatte noteringer var gennemsnittet af de sidste 5 år (1. september 1994 til 1. september 1999) for 30 kg’s grise (360 kr. pr. stk. ± 4,95 kr. pr. kg) og slagtesvin (10,10 kr. pr. kg, inklusive efterbetaling). Diverse omkostninger var fastsat til 20 kr., og staldudnyttelsen til 95 pct. Foderprisen blev ligeledes fastsat som et gennemsnit for de seneste 5 år og var ens i alle grupper (1,28 kr./FEs).

Der blev desuden foretaget en beregning af produktionsværdien ved aktuelle 5-ugers priser (uge 21 til 25, 2000). Den gennemsnitlige pris i denne periode for 30 kg’s grise var 392 kr. pr. stk. ± 5,20 kr. pr. kg, slagtesvinenoteringen var 10,63 kr. pr. kg, inklusive efterbetaling, og prisen på slagtesvinefoder var 1,08 kr./FEs.

Produktionsværdi, stivelsesindhold i gødning, tørstofindhold i gødning og mavesundhed blev analyseret som primære parametre. Sygdomregistreringer blev analyseret som sekundær parameter.

Produktionsværdi blev analyseret med proceduren GLM i SAS. Følgende klassevariabler indgik i den statistiske model for Forsøgsstation Grønhøj: formalingsgrad, foderets form og hold. Data blev testet for vekselvirkning mellem formalingsgrad og foderets form. Vekselvirkningen blev udtaget af modellen, hvis den ikke var statistisk sikker. For Forsøgsstation Jylland indgik gruppe og hold som forklarende variabler. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe.

Stivelsesindhold og tørstof i gødning blev analyseret med proceduren MIXED i SAS. Følgende klassevariabler indgik i den statistiske model anvendt på data fra Forsøgsstation Grønhøj: formalingsgrad, foderets form, hold og prøvedag. For data fra Forsøgsstation Jylland indgik gruppe som forklarende variable i stedet for formalingsgrad og foderets form. Data fra Forsøgsstation Grønhøj blev testet for vekselvirkning mellem formalingsgrad og foderets form. Vekselvirkningen blev udtaget af modellen, hvis den ikke var statistisk sikker. Resultaterne er vist som korrigerede gennemsnit for hver gruppe i forsøget. For at sikre normalfordelte data var det nødvendigt at transformere data for stivelsesindhold i gødning med den naturlige logaritme (ln).

Mavesundhed som et resultat af formalingsgrad og foderets form blev analyseret på to måder: først ved en variansanalyse med hold, formalingsgrad og foderets form som forklarende klassevariabler. Dernæst som tilfælde af mavesår (maveindeks >5) pr. sti / antal grise pr. sti, der blev analyseret med proceduren GENMOD i SAS. En sti udgjorde en forsøgsenhed for de primære parametre.

RESULTATER OG DISKUSSION

Sigteanalyse af foderet

Resultaterne af sigteanalysen af foderets korndel fra Forsøgsstation Grønhøj ses i tabel 3. Det ses, at korndelen som forventet var finere formalet i gruppe 3 og 4 i forhold til gruppe 1 og 2.

Foderanalyser

De kemiske analyser af foderet er vist i appendiks 3. Analyserne viste generelt god overensstemmelse mellem det analyserede og det beregnede indhold af næringsstoffer, dog var energiindholdet i alle foderblandinger til Forsøgsstation Grønhøj mellem 2 og 4 FEs højere end beregnet. I gruppe 1 var det analyserede indhold af kobber højere (40,5 mg/kg) end det tilladte totalindhold i foder til svin over 16 uger (35 mg/kg).

For Forsøgsstation Jylland viste analyserne af foderet god overensstemmelse mellem det beregnede og det analyserede næringsstofindhold på nær fosfor. Med hensyn til fosfor blev der fundet et højere indhold end beregnet.

Screeninganalyserne af foderet viste ikke forekomst af antibiotika i nogen af foderblandingerne.

Sundhedsforhold

Der var ikke forskel mellem grupperne i antallet af døde grise og grise udtaget af forsøget. På Forsøgsstation Grønhøj var dødeligheden i gennemsnit 2,0%, og i gennemsnit blev 4,4% udtaget af forsøget.

På Forsøgsstation Jylland døde der ingen grise i de to grupper i løbet af afprøvningen ligesom der heller ikke blev udtaget grise af forsøget.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne er angivet både før og efter mellemvejning, samt for hele afprøvningsperioden. I resultaterne er indregnet korrektion for vægt ved indsættelse. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 29 kg, 59 kg og 103 kg på forsøgsstation Grønhøj (tabel 3).

Tabel 3. Produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse, Forsøgsstation Grønhøj

Gruppe	-------- 1 --------	-------- 2 --------	-------- 3 --------		-------- 4 --------
	Formalet på 3,5 mm sold			Formalet på 2,0 mm sold
	Pelleteret	Melfoder	Pelleteret		Melfoder
Partikelfordeling i korndelen (<1 mm/1-2 mm/2-3 mm/>3 mm),%	47 / 45 / 8 / 0	47 / 45 / 8 / 0	82 / 18 / 0 / 0		82 / 18 / 0 / 0
Antal hold	11	11	11		11
Antal grise indsat	114	114	114		114
29-59 kg
Daglig foderopt., FEs	1,88	1,90	1,87		1,67
Daglig tilvækst, g	784	725	792		640
FEs pr. kg tilvækst	2,40	2,62	2,36		2,62
59 - 103 kg
Daglig foderopt., FEs	3,01	2,88	2,94		2,69
Daglig tilvækst, g	999	916	1000		896
FEs pr. kg tilvækst	3,02	3,16	2,95		3,00
29 - 103 kg
Daglig foderopt., FEs	2,47	2,40	2,42		2,19
Daglig tilvækst, g	897	823	902		771
FEs pr. kg tilvækst	2,75	2,92	2,69		2,85
Kødprocent	59,2	59,9	59,3		60,3

Produktionsresultaterne for Forsøgsstation Jylland er vist i tabel 4. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 28 kg, 58 kg og 103 kg.

Tabel 4. Produktionsresultater korrigeret til samme vægt ved indsættelse, Forsøgsstation Jylland

Gruppe	-------- 1 --------	-------- 2 --------
	Formalet på3,5 mm sold, varmebeh, pelleteret	Formalet på2,0 mm sold, varmebeh, pelleteret
Antal hold	24	24
Antal grise indsat	72	72
28-58 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	1,99	1,97
Daglig tilvækst, g	840	836
FEs pr. kg tilvækst	2,37	2,36
58-103 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	3,22	3,16
Daglig tilvækst, g	1060	1041
FEs pr. kg tilvækst	3,05	3,05
28-103 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	2,65	2,62
Daglig tilvækst, g	958	948
FEs pr. kg tilvækst	2,77	2,78
Kødprocent	58,6	58,7

Produktionsværdien er angivet som dækningsbidrag pr. stiplads pr. år og fremgår af tabel 5 og 6.

Tabel 5. Produktionsværdi ved henholdsvis 5-års priser og 5-ugers priser, Forsøgsstation Grønhøj

Gruppe	----- 1 -----	----- 2 -----	----- 3 -----		----- 4 -----	Effekt af behandling
	Formalet på 3,5 mm sold			Formalet på 2,0 mm sold			Formalings- grad	Varmebeh. og pelletering
	Pelleteret	Melfoder	Pelleteret		Melfoder
Produk- tionsværdi ved 5-års priser DB/stiplads/år, kr. Indeks	675 100	578 86	703 104		579 86			***
Prod. værdi ved 5- ugers priser¹ DB/stiplads/år, kr. Indeks	886 100	785 89	912 103		768 87

*******	p<0,001
¹	Der er ikke foretaget statistiske beregninger af forskelle i produktionsværdi ved 5-ugers priser.

Af tabel 5 ses det, at foderets form havde en statistisk sikker effekt (p<0,001) på produktionsværdien. Der var ingen statistisk sikker effekt (p<0,4) af formalingsgrad på produktionsværdien. Der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem foderets form og formalingsgraden på produktionsværdien. Dette skyldes primært, at fodring med varmebehandlet, pelleteret foder resulterede i en bedre foderudnyttelse på 0,17 FEs pr. kg tilvækst i forhold til melfoder. En del af den forringede foderudnyttelse ved melfoder kan muligvis skyldes et større foderspild, men det vurderes, at reduceret fordøjelighed antagelig har spillet en større rolle. Effekten af en finere formaling på foderudnyttelsen kan beregnes til 0,07 FEs pr. kg tilvækst.

Ved at varmebehandle og pelletere foderet blev produktionsværdien pr. stiplads pr. år således øget med 110 kr. Ved fint formalet foder blev produktionsværdien pr. stiplads pr. år øget med 15 kr. Som det fremgår af tabel 5, var denne forskel dog ikke statistisk sikker. Det bør bemærkes, at gruppe 2 og gruppe 4 opnåede den samme produktionsværdi på trods af, at grisene i gruppe 4 havde en markant lavere foderoptagelse og lavere tilvækst end grisene i gruppe 2. I dette tilfælde opvejes dette af en bedre foderudnyttelse og en lidt bedre kødprocent i gruppe 4 i forhold til gruppe 2.

At formalingsgraden er af mindre betydning end varmebehandling og pelletering underbygges af resultaterne fra Forsøgsstation Jylland (tabel 6), hvor forskellig formalingsgrad ikke påvirkede produktionsværdien statistisk sikkert, når foderet var varmebehandlet og pelleteret.

Tabel 6. Produktionsværdi ved henholdsvis 5-års priser og 5-ugers priser, Forsøgsstation Jylland

Gruppe	------------ 1 ------------	------------ 2 ------------
	Formalet på3,5 mm sold, varmebeh, pelleteret	Formalet på2,0 mm sold, varmebeh, pelleteret
Prod. værdi ved 5-års priser¹ DB/stiplads/år, kr. Indeks	676 100	684 101
Prod. værdi ved 5-ugers priser² DB/stiplads/år, kr. Indeks	903 100	909 101

¹	Statistisk sikker forskel på 5 procentniveau: DB/stiplads/år: minimum 52 kr. Indeks minimum 8.
²	Der er ikke foretaget statistiske beregninger af forskelle i produktionsværdi ved 5-ugers priser.

Stivelse i gødning

Indhold af stivelse i gødning og procent tørstof i gødning er angivet i tabel 7 og 8.

For Forsøgsstation Grønhøj (tabel 7) ses, at der var statistisk sikker effekt af såvel formalingsgrad som foderets form (varmebehandling og pelletering) på indholdet af stivelse i gødningen. På indholdet af tørstof i gødningen var der statistisk sikker effekt af varmebehandling og pelletering. Med hensyn til indholdet af stivelse og tørstof i gødningen var der ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem foderets form og varmebehandling og pelletering.

Det fremgår således, at varmebehandling og pelletering af foder medførte et lavere indhold af stivelse i gødningen sammenlignet med melfoder. Dette er i overensstemmelse med observationer i tidligere meddelelser (Meddelelse nr. 385 og 426 fra Den rullende Afprøvning). Forskellen i stivelse i gødning mellem anvendelse af piller kontra melfoder var 0,9 procentenheder.

Forskellen i stivelse i gødning ved formaling på et 2 mm sold kontra et 3,5 mm sold var på Forsøgsstation Grønhøj i denne afprøvning 1,1 procentpoint. Af tabel 7 ses det, at der var et forholdsvis højt indhold af stivelse i gruppe 2, hvor foderet var på melform og formalet på 3,5 mm sold. Dette tyder på, at foderet har været formalet så groft, at fordøjelsesenzymerne ikke har kunne nedbryde foderet tilstrækkeligt til at sikre en god fodereffektivitet, hvilket afspejles i den målte foderudnyttelse. Der var dog ikke statistisk sikker effekt på produktionsværdien.

Ud fra tabel 7 ses det endvidere, at med hensyn til fordøjelse af stivelse svarer gruppe 1 til gruppe 4. Det vil sige, at varmebehandling og pelletering af foder formalet på et 3,5 mm sold gav samme fordøjelse af stivelse som melfoder formalet på et 2 mm sold. Dette tyder på, at varmebehandling og pelletering medfører en forbedring af fordøjeligheden af stivelsen svarende til den reduktion i partikelstørrelsen, der fremgår at tabel 3. Af Meddelelse nr. 426 fra Den rullende Afprøvning fremgår, at pelleteringsprocessen antagelig har større indflydelse på fordøjeligheden af stivelse end varmebehandling. Den forbedrede fordøjelighed skyldes, at pelleteringsprocessen antagelig mindsker partikkelstørrelsen i foderet og/eller ændrer opløseligheden af stivelsen.

På Forsøgsstation Grønhøj var der i denne afprøvning statistisk sikker effekt af foderets form på indholdet af tørstof i gødningen (jf. tabel 7). Varmebehandling og pelletering medførte, at tørstofindholdet i gødningen var 1,6 procentpoint højere end ved melfoder. Dette stemmer overens med Meddelelse nr. 385 fra Den rullende Afprøvning, hvor det ligeledes blev fundet, at gødningens tørstofindhold var højere hos grise, fodret med piller end hos grise, fodret med melfoder. En mere løs gødning kan være tegn på en højere mikrobiel aktivitet i tyktarmen. En øget mikrobiel aktivitet producerer flere affaldsstoffer, f.eks. flygtige, organiske syrer, der via osmose kan trække mere vand ud i tyktarmen og derved forårsage en mere lind gødning.

Tabel 7. Stivelse i gødning, procent af tørstof samt procent tørstof i gødning, Forsøgsstation Grønhøj. Prøver udtaget tre gange

Gruppe

----- 1 -----

---- 2 ----

----- 3 -----

----- 4 -----

Effekt af behandling

Formalet på

3,5 mm sold

Formalet på

2,0 mm sold

Formalings-

grad

Varmebeh. og pelletering

Pelleteret

Melfoder

Pelleteret

Melfoder

Stivelse, pct af tørstof

1,0

2,7

0,4

0,9

***

***

Tørstof i gødning, pct.

25,5

23,9

25,5

23,9

***

*** p<0,001

Endvidere er der en højere mikrobiel aktivitet i foder, der ikke er varmebehandlet og pelleteret, hvilket kan tænkes at påvirke den mikrobielle aktivitet i tyktarmen. Det blev konstateret, at ikke-varmebehandlet melfoder medførte mere stivelse i gødningen, hvilket alt andet lige må betyde, at der ved anvendelse af melfoder er mere stivelse til rådighed for fermentering i tyktarmen end ved fodring med varmebehandlet, pelleteret foder. Dette vil i sig selv antageligt medføre en øget mikrobiel aktivitet i tyktarmen.

Udfra datamaterialet fra Forsøgsstation Jylland (tabel 8) ses, at der er statistisk sikker effekt af formalingsgrad på indholdet af stivelse i gødningen. Da gruppe 1 og 2 på Forsøgsstation Jylland svarer til henholdsvis gruppe 1 og 3 på Forsøgsstation Grønhøj ses, at der er fin overensstemmelse mellem indholdet af stivelse fundet i gødningen på de to forsøgsstationer.

Tabel 8. Stivelse i gødning, procent af tørstof samt procent tørstof i gødning, Forsøgsstation Jylland. Prøver udtaget tre gange

Gruppe	---------- 1 ----------	---------- 2 ----------
	Formalet på3,5 mm sold, varmebeh, pelleteret	Formalet på2,0 mm sold, varmebeh, pelleteret
Stivelse, pct af tørstof	0,9	0,4***
Tørstof i gødning, pct.	21,2	21,4

*** p<0,001

Det ses, at tørstofindholdet i gødningen var lavere på Forsøgsstation Jylland end på Forsøgsstation Grønhøj. Der kan ikke umiddelbart gives nogen forklaring herpå.

Mavesundhed

Den gennemsnitlige score for forandringer i den hvide del af maven fremgår af tabel 9. Af tabellen fremgår endvidere andelen af grise med en score over 5 svarende til mere alvorlige forandringer i mavens hvide del.

Tabel 9. Procent grise i hver gruppe med maveforandringer, Forsøgsstation Grønhøj

Gruppe

----- 1 -----

---- 2 ----

----- 3 -----

---- 4 ----

Effekt af behandling

Formalet på

3,5 mm sold

Formalet på

2,0 mm sold

Formalings-

grad

Varmebeh. og pelletering

Pelleteret

Melfoder

Pelleteret

Melfoder

Antal analyserede maver

94

101

105

105

Gns. maveindeks

1,7

0,2

3,7

2,4

***

***

Maveindeks

>5, pct

2,1

1,0

21,9

6,7

***

***

*** p<0,001

Af tabel 9 fremgår det, at der var statistisk sikker effekt af både formalingsgrad og foderets form på antallet af grise med maveforandringer. Der var ingen statistisk sikker vekselvirkning mellem formalingsgrad og foderets form. Det fremgår således, at fint formalet, pelleteret foder gav en uacceptabel høj andel af grise med maveforandringer. Generelt gav fint formalet foder flere maveforandringer end mere groft formalet foder.

Det konkluderes, at såvel finere formaling som varmebehandling og pelletering af foder resulterer i flere maveforandringer hos slagtesvin. Meget fin formaling på f.eks. et 2,0 mm sold, specielt hvis foderet efterfølgende varmebehandles og pelleteres, er problematisk med hensyn til maveforandringer og samtidig øges risikoen for, at der opstår problemer med mave-tarmsundheden og Salmonella.

Konklusion

Det konkluderes, at den bedste produktionsværdi opnås ved at anvende foder, der er varmebehandlet og pelleteret. Fint formalet, pelleteret foder giver imidlertid en uacceptabel høj frekvens af maveforandringer. På baggrund af denne afprøvning med den her anvendte råvaresammensætning anbefales, at færdigfoder formales således at korndelen i foderet har en partikelfordeling der ca. ser ud som følger: under 1 mm: 50%, mellem 1 og 2 mm: 45%, mellem 2 og 3 mm: 5%, over 3 mm: 0%. Dette blev i denne afprøvning opnået ved formaling på en hammermølle med 3,5 mm sold.

Grise, der har fået melfoder formalet på 3,5 mm sold, har en dårligere foderudnyttelse end grise, der har fået varmebehandlet, pelleteret foder. Dette skyldes, at foderet har været for groft formalet, hvilket ses af, at der har været for meget stivelse i gødningen fra disse grise. En hjemmeblander kan imidlertid ikke løse dette problem ved at formale foderet på et 2 mm sold, idet dette medførte en lavere foderoptagelse, der resulterede i en markant lavere tilvækst (jf. gruppe 4, tabel 3). Endvidere resulterede den finere formaling i flere maveforandringer. Det er således ikke på baggrund af denne afprøvning muligt at give en entydig anbefaling af, hvorledes partikelfordelingen skal være i melfoder.

Det fremgår ikke af denne afprøvning, om det samme vil være tilfældet, hvis melfoderet bliver tildelt i foderautomater med adgang til vand, eller hvis melfoderet udfodres som vådfoder. Dette spørgsmål vil blive forsøgt afklaret i senere afprøvninger.

På baggrund af denne samt tidligere afprøvninger er det muligt, at hjemmeblandere, der anvender melfoder - ved samme råvaresammensætning og foderpris - må forvente en lavere produktionsværdi, end hvis der blev anvendt varmebehandlet, pelleteret foder. Afprøvning 426 fra Den rullende Afprøvning har imidlertid vist, at der opnås en bedre mave-tarmsundhed ved anvendelse af melfoder i stedet for færdigfoder. Men som det ses på frekvensen af maveforandringer kan fint formalet melfoder ligeledes være problematisk.

Denne afprøvning bekræfter således, at det er overordentligt vanskeligt at optimere såvel god mave- tarmsundhed samt højest mulig produktionsværdi. Der bør arbejdes på at udvikle metoder til at udnytte den forbedrede produktionsværdi ved fin formaling samt varmebehandling og pelletering og samtidig sikre en god mave-tarmsundhed uden et uacceptabelt niveau af maveforandringer.

Deltagere

Landbrugstekniker Tommy Nielsen, Landsudvalget for Svin.

Dyrlæge Gorm Christensen, Landsudvalget for Svin.

REFERENCER

Meddelelse nr. 385, Landsudvalget for Svin (1998). Effekt af formalingsgrad og varmebehandling/pelletering på mavesundhed, Salmonella-forebyggelse og produktionsresultater hos slagtesvin.

Meddelelse nr. 426, Landsudvalget for Svin (1999). Effekt af ekspandering, pelletering og formalingsgrad på Salmonella, produktionsresultater og mave-tarmsundhed hos slagtesvin samt på fytaseaktivitet og vitaminstabilitet i foder.

Afprøvning nr. : 522 og 530

Arkiv nr.: 462.

APPENDIKS 1

Slagtesvinefoderets sammensætning, pct. - Forsøgsstation Grønhøj

Hvede	35,04
Byg	38,83
Sojaskrå, toasted	20,05
Animalsk fedt	1,50
Melasse	1,00
Foderkridt	1,26
Monocalciumfosfat	0,71
Fodersalt	0,47
Vitaminer+mineraler	0,20
L-Lysin, HCl	0,20
DL-Methionin 40 %	0,13
L-Treonin 50 %	0,11
Hvedeklid	0,50

Slagtesvinefoderets sammensætning, pct. - Forsøgsstation Jylland

Hvede	37,22
Byg	37,22
Sojaskrå, toasted	18,43
Animalsk fedt	1,50
Melasse	2,00
Foderkridt	1,06
Monocalciumfosfat	0,85
Fodersalt	0,44
Vitaminer+mineraler	0,20
L-Lysin, HCl	0,24
DL-Methionin 40 %	0,19
L-Treonin 50 %	0,15
Hvedestrømel	0,50

APPENDIKS 2 - Forandringer i mavesækkens spiserørsdel, type og udbredelse

		Indeks
Ingen synlig forhorning, blød overflade		0
Forhorning af dækcellelaget
	Forhornet lag under 1 mm tykt	1
	Forhornet lag over 1 mm tykt	2
	Forhornet lag groft og fliget	3
Erosion, dækcellelaget er afstødt
	Erosion på højest 0,5 cm²	4
	Erosion på over 0,5 cm²	5
Sår eller ar efter sår
	Sår/ar på højest 0,5 cm²	6
	Sår/ar på 0,5-5 cm²	7
	Sår/ar på over 5 cm²	8
Forsnævret spiserørsåbning
	Indvendig diameter af spiserør mindst 4 mm	9
	Indvendig diameter af spiserør under 4 mm	10

APPENDIKS 3 - Slagtesvinefoderets beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer - to produktioner i løbet af afprøvningen

Forsøgsstation Grønhøj

Gruppe		------ 1 ------	------ 2 ------	------ 3 ------		------ 4 ------
Forarbejdning af foderet		Formalet på 3,5 mm sold			Formalet på 2,0 mm sold
		Pelleteret	Melfoder	Pelleteret		Melfoder
Beregnet/analyseret¹	Beregnet	------------------------------- Analyseret -------------------------------
FEs pr 100 kg²	105	108	107	109		106
Råprotein, pct²	16,6	17,0	16,8	17,0		16,6
Råfedt, pct²	3,8	3,9	4,0	3,9		3,8
Træstof, pct	3,7	3,6	3,8	3,7		4,0
Råaske, pct²	5,3	4,8	5,0	4,8		4,9
Lysin, g/kg	9,4	9,6	9,1	9,2		9,0
Methionin, g/kg	3,0	2,8	2,9	2,9		2,9
Treonin, g/kg	6,3	6,5	6,4	6,3		6,4
Calcium, g/kg	7,9	8,2	8,6	8,3		8,1
Fosfor, g/kg	5,4	6,7	6,3	6,1		5,9
Kobber, mg/kg	20,0	40,5	27,5	23,5		25,5
Antibiotika screening		Negativ	Negativ	Negativ		Negativ

¹	Analyserede indhold angivet på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst.
²	Gennemsnit af 4 analyser.

Forsøgsstation Jylland

Gruppe/blanding	Begge grupper	------------ 1 ------------	------------ 2 ------------
Beregnet/analyseret¹	Beregnet	------------------ Analyseret ----------------
FEs pr 100 kg²	108	108	109
Råprotein, pct²	17,1	17,0	16,8
Lysin, g/kg	9,6	9,1	9,1
Methionin, g/kg	3,1	3,1	3,0
Treonin, g/kg	6,5	6,6	6,4
Calcium, g/kg	7,6	7,6	7,4
Fosfor, g/kg	5,4	7,8	7,9
Kobber, mg/kg	26	21	22
Antibiotika screening	-	Negativ	Negativ

¹	Analyserede indhold angivet på basis af to analyser, hvis ikke andet er oplyst.
²	Gennemsnit af 4 analyser.