Der kunne ikke påvises statistisk sikker effekt af planteekstraktet fra dla på forekomst af Salmonella eller produktionsværdien. Melfoder påvirkede som i tidligere undersøgelser produktionsværdien statistisk sikkert negativt.

Effekten af foderets form, groft formalet melfoder mod fint formalet, pelleteret foder samt tilsætning af et planteekstrakt fra den lokale andel (dla) til pelleteret foder er undersøgt. Effekten blev målt på Salmonella, produktivitet og det mikrobielle økosystem i fordøjelseskanalen hos slagtesvin. Der indgik følgende grupper i afprøvningen:

Gruppe 1:   Varmebehandlet og pelleteret foder, formalet på hammermølle med 2,5 mm sold
Gruppe 2:   Som gruppe 1, men tilsat 0,5 kg/ton planteekstrakt fra dla
Gruppe 3:   Melfoder, formalet på hammermølle med 4,0 mm sold

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med egenproduktion af smågrise og hvor der ved opstart af afprøvningen var forekomst af Salmonella. I alt 522 grise indgik i det randomiseret blokforsøg med tre forsøgsgrupper og 17 gentagelser.

Der kunne ikke påvises statistisk sikker effekt af planteekstraktet fra dla på forekomst af Salmonella eller produktionsværdien. Melfoder påvirkede som i tidligere undersøgelser produktionsværdien statistisk sikkert negativt.

I modsætning til andre afprøvninger, var det i denne ikke muligt at påvise en statistisk sikker reduktion i forekomsten af Salmonella ved anvendelse af groft formalet melfoder. Der kunne ikke påvises nogen statistisk sikker påvirkning af det mikrobielle økosystem i maven af nogen af behandlingerne. Det så dog ud til, at melfoder og planteekstraktet fra dla påvirkede det mikrobielle økosystem i blindtarmen i samme retning. Begge behandlinger så ud til at medføre en højere koncentration af organiske syrer i blindtarmsindholdet. En høj koncentration af organiske syrer anses generelt for positivt for det mikrobielle økosystem.

Der var ikke forskel mellem grupperne i antallet af døde grise, grise udtaget af afprøvningen eller antallet af diarrébehandlinger.

Baggrund

Epidemiologiske undersøgelser og kliniske afprøvninger har vist, at foder er en væsentlig faktor ved bekæmpelse af Salmonella på besætningsplan. Der er dog stadig en del ubesvarede spørgsmål om foder og forskellige tilsætningsstoffer, som skal besvares for at kunne yde den optimale rådgivning i besætninger med salmonella-problemer.

Planteekstraktet fra den lokale andel skulle angiveligt kunne reducere salmonella-forekomsten hos slagtesvin. Formålet med denne afprøvning var at undersøge effekten af et planteekstrakt i forhold til Salmonella og samtidig få klarlagt betydningen for produktionsøkonomien, samt sundheden i maven og tarmsystemet.

Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført på Forsøgsstation Grønhøj, der er en konventionel besætning med en ugentlig egenproduktion af smågrise og hvor der ved afprøvningens start var forekomst af Salmonella i slagtesvinestaldene. Grisene blev indsat i forsøg ved en gennemsnitsvægt på 32 kg. Der blev kun indsat grise i forsøget fra smågrisesektioner, hvor der var fundet salmonella-positive stibundsprøver. I alt 522 grise indgik i et randomiseret blokforsøg med tre forsøgsgrupper og 17 gentagelser. Det vil sige i alt 174 grise pr. forsøgsgruppe fordelt i 17 stier. Der blev således indsat 10-11 grise pr. sti. Indenfor en blok (hold) var kønsfordelingen og den gennemsnitlige vægt ved indsættelse ens. Slagtesvinestaldene var indrettet med fuldspaltegulv og stierne var ligeligt fordelt på hver side af en midtergang. I hver stald var der to sektioner, i alt seks sektioner indgik i forsøgt. Der var en tørfoderenkeltdyrsautomat uden vand i automaten og en drikkekop/ventil pr. sti i fire af sektionerne. I to af sektionerne var der en simpel tørfoderautomat med fire ”ædehuller” og en drikkekop pr. sti. Grisene blev fodret efter ædelyst. Foderet blev tildelt og afvejet manuelt 1-2 gange dagligt.

Der indgik tre grupper i afprøvningen, jf. tabel 1. Gruppe 1 og 3 i denne meddelelse er de samme, der er anvendt i meddelelse nr. 558 fra Landsudvalget for Svin.

Tabel 1.

Forsøgsdesign

Gruppe	1	2	3
Firma	-	dla	-
Form	Piller	Piller	Mel
Formaling	2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
	-	0,5 kg/t planteekstrakt	-

Grisene blev to gange i løbet af afprøvningen vaccineret med Porcilis mod ondartet lungesyge.

Alle foderblandinger blev fremstillet på samme foderfabrik (Aarhusegnens Andel i Malling) umiddelbart efter hinanden for at sikre, at de anvendte råvarer var fra samme parti. Foderblandingerne var optimeret således, at det beregnede indhold af aminosyrerne: lysin, methionin, treonin og tryptofan var 5 pct. over den aktuelle norm for at sikre imod udsving i råvarernes indhold af protein. Foderets indhold af øvrige næringsstoffer overholdt de gældende normer (jf. FOKUS PÅ Normer for næringsstoffer, 6. udgave 1998, Landsudvalget for Svin).

Foderets sammensætning samt en nærmere beskrivelse af planteekstraktet fremgår af appendiks 1 og 2. Foderet i gruppe 1 og 2 blev varmebehandlet. Foderet i gruppe 3 blev hverken varmebehandlet eller pelleteret. Ved optimeringen af foderblandingerne blev der taget hensyn til, at hveden i melfoderet ikke blev varmebehandlet, hvorved der var en højere fytase-aktivitet og dermed behov for et lavere indhold af foderfosfat. Dette betyder, at det pelleterede foder og melfoderet ikke var helt identisk sammensat.

Registreringer

Der blev registreret foderoptagelse, tilvækst, sygdomsbehandlinger og slagtedata. Grisene blev mellemvejet cirka seks uger efter indsættelse i forsøg. Produktionsværdien pr. stiplads blev beregnet ud fra de målte produktionsresultater i hele forsøgsperioden korrigeret til samme vægt ved indsættelse.

Umiddelbart før levering blev der udtaget blodprøver fra seks grise pr. sti. Blodprøverne blev analyseret for antistoffer mod Salmonella. En gris blev betegnet som salmonella-positiv, når OD-værdien (optisk densitet) var over 20 (=salmonella-værdi over 10).

Danmarks JordbrugsForskning undersøgte det mikrobielle økosystem i mave-tarm-kanalen fra 17 grise pr. gruppe fordelt på 17 hold. Prøver af mave- og blindtarmsindhold blev analyseret for koncentration af organiske syrer, pH, tørstofindhold, population af coliforme bakterier, laktose-negative enterobakterier, mælkesyrebakterier, laktobaciller, enterokokker og gær.

Foderanalyser

Der blev produceret foder ad fem gange. Der blev udtaget en repræsentativ prøve af hver foderproduktion på foderfabrikken. Prøverne blev sendt til AnalyCen til fuld foderstofanalyse, inklusiv analyse for FEs og aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og threonin samt calcium og fosfor.

Ved hver foderproduktion blev der udtaget prøver af den formalede korndel til bestemmelse af partikelfordelingen. Sigteanalyserne blev gennemført ved hjælp af sigteapparatet ”Bygholm” efter de gældende anbefalinger. Der blev lavet fire gentagelser af hver prøve af korndelen fra hver gruppe ved hver foderproduktion.

Statistik

Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev for hver sti anvendt til beregning af en produktionsværdi pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for alle grupper.

DB/gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger.

Produktionsværdi/stiplads/år = DB/gris x (365 dage/antal foderdage pr. gris) x staldudnyttelse.

I beregningen af produktionsværdien er anvendt følgende:

Gennemsnitlig notering af de sidste 5 år (1. september 1996 til 1. september 2001):
- 30 kg’s grise: 363 kr. pr. stk. +/- 4,97 kr. pr. kg.
- slagtesvin: 10,03 kr. pr. kg, inklusiv efterbetaling.

Foderpris (gennemsnit for de seneste 5 år): 1,27 kr./FEs.
Diverse omkostninger: 20 kr.
Staldudnyttelse: 95 pct.

Produktionsværdien, sygdomsbehandlinger og dødelighed blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS med vægt ved indsættelse som covariabel og med gruppe og hold som forklarende variable. De mikrobiologiske data blev analyseret ved en variansanalyse i GLM-proceduren i SAS med gruppe og hold som forklarende variable. Desuden blev der på de mikrobiologiske data gennemført en multivariat variansanalyse for at tage hensyn til, at disse variable ikke kan betragtes som uafhængige.

Effekten på salmonella-forekomst blev vurderet som andelen af blodprøvede grise med en OD procent over 20. Resultaterne blev analyseret i en logistisk regressions-model med andelen af positive prøver pr. sti som afhængig variable, og gruppe og gennemsnitlig salmonella-reaktion i sektionen som forklarende variable, idet prævalencen af positive prøver varierede fra sektion til sektion. Desuden blev der korrigeret for forventet overspredning på stiniveau i proceduren GENMOD i SAS.

Produktionsværdien, salmonella-forekomst og mikrobiologiske data var de primære parametre. Dødelighed og sygdomsbehandlinger blev registret som sekundære parametre. Statistisk sikre forskelle angives på 5 procentniveau korrigeret for to parvise sammenligninger (gruppe 2 og 3 med gruppe 1) ved en Bonferroni t-test. For at sikre varianshomogenitet og normalfordeling af data, blev der foretaget de nødvendige transformationer. Mindste kvadraters gennemsnit er vist i tabellerne og i de tilfælde, hvor det var nødvendigt at transformere data, er de tilbagetransformerede værdier angivet. Observationer, der var statistisk sikkert afvigende ved en residualtest, blev ikke medtaget i analysen.

Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyseresultaterne af foderet fremgår af appendiks 3. Der var generelt god overensstemmelse mellem det beregnede og analyserede indhold af næringsstoffer i foderet. Dog blev der i alle blandinger fundet et lavere indhold af råprotein end beregnet. Da indholdet var lavere i alle blandingerne vurderes det ikke at have haft betydning for afprøvningens resultat.

Sigteanalyser af foderet

Resultaterne af sigteanalyserne af korndelen er vist i tabel 2. Som forventet var korndelen i de grupper, hvor foderet senere blev varmebehandlet og pelleteret, finere formalet end i gruppe 3. Forskellen var dog ikke så markant som forventet. Tidligere undersøgelser har vist, at varmebehandling og pelletering yderligere reducerer mængden af store partikler, hvilket betyder, at den struktur, som grisen oplever, vil være endnu finere end her angivet.

Tabel 2.

Korndelens partikelfordeling, gennemsnit af alle foderproduktioner, Bygholm metoden, pct.

Gruppe	1 og 2	3
Formaling	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
Over 3 mm	0	0
2-3 mm	5	12
1-2 mm	47	48
Under 1 mm	48	40

Sundhedsforhold

Der var ikke forskel mellem grupperne i antallet af døde grise, grise udtaget af forsøget eller antallet af diarrébehandlinger. I gennemsnit var dødeligheden 1,1 pct., 1,0 pct., blev udtaget af forsøget på grund af sygdom og 1,0 pct. blev behandlet for diarré.

Salmonella

Andelen af sero-positive grise (grise, der havde blodprøve-reaktion mod Salmonella) var i denne afprøvning ikke afhængig af fodertypen, jf. tabel 3. Der var ingen statistisk sikker forskel i andelen af grise, der var sero-positive, afhængig af, hvilken foderblanding, der var anvendt, når der blev korrigeret for smittetrykket i de enkelte sektioner. I tabel 3 er vist den relative risiko angivet i forhold til gruppe 1.

Tabel 3.

Relativ risiko* for, at en gris er positiv for Salmonella målt ved hjælp af en blodprøve

Gruppe	1	2	3
Firma	-	dla	-
Form	Piller	Piller	Mel
Formaling	2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
	-	0,5 kg/t planteekstrakt	-
Antal positive	33	24	19
Antal prøver	108	102	108
Pct. positive	30,6	23,5	17,6
Relativ risiko*	1	0,68	0,44

*)	Relativ risiko angiver, hvor mange gange større eller mindre risikoen er, for at en gris er positiv, når der anvendes en bestemt type foder. Den relative risiko er altid angivet i forhold til en referencegruppe. Her er gruppe 1 valgt som reference.

Der kunne ikke påvises en statistisk sikker effekt af tilsætning af planteekstraktet fra dla på forekomsten af Salmonella. Overraskende kunne der ikke eftervises en statistisk sikker (P=0,11) reduktion ved anvendelse af melfoder (gruppe 3). Det er i flere tidligere undersøgelse fundet, at melfoder var i stand til at reducere forekomsten af Salmonella. Specielt kan det overraske, da melfoderet var grovere formalet end det pelleterede foder, og der i tidligere undersøgelser ligeledes blev fundet en reducerende effekt af grov formaling på forekomsten af Salmonella (numerisk ses dog en reduktion i den relative risiko).

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne for afprøvningen fremgår af tabel 4. Resultaterne er angivet før og efter mellemvejning samt for hele perioden samlet. Den gennemsnitlige vægt ved indsættelse, mellemvejning og levering var henholdsvis 32 kg, 58 kg og 103 kg.

Ud fra de opnåede produktionsresultater er produktionsværdien beregnet ved samme pris pr. analyseret FEs. Produktionsværdien ved 5-års priser fremgår af tabel 4. Der kunne ikke påvises effekt på produktionsværdien af at tilsætte planteekstraktet fra dla til foderet. Produktionsværdien var statistisk sikkert lavere for grisene, der fik melfoder (gruppe 3), i forhold til grisene, der fik pelleteret foder (gruppe 1). Dette skyldtes en statistisk sikker lavere tilvækst og dårligere foderudnyttelse. Den ringere foderudnyttelse skyldtes antagelig både en reelt dårligere udnyttelse af foderet kombineret med et større foderspild. Der blev i løbet af afprøvningen observeret et tydeligt foderspild på trods af stor opmærksomhed og jævnlig justering af automaterne. At der har været foderspild understøttes af den statistisk sikre højere foderoptagelse, der blev registreret i gruppe 3.

Tabel 4.

Produktionsresultater og produktionsværdi ved 5 års priser

Gruppe	1	2	3
Firma	-	dla	-
Form	Piller	Piller	Mel
Formaling	2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
	-	0,5 kg/t planteekstrakt	-
Antal hold	17	17	17
Antal grise indsat	174	174	174
32-58 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	1,90	1,93	2,13
Daglig tilvækst, g	683	688	622
FEs pr. kg tilvækst	2,96	2,95	3,65
58-103 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	2,98	2,98	3,15
Daglig tilvækst, g	1047	1065	998
FEs pr. kg tilvækst	2,86	2,81	3,16
32-103 kg
Daglig foderoptagelse, FEs	2,49	2,50	2,69
Daglig tilvækst, g	886	899	833
FEs pr. kg tilvækst	2,81	2,78	3,23
Kødprocent	60,0	60,3	60,4
Produktionsværdi ved 5-års priser¹. DB/stiplads/år Indeks	668 100	709 106	445* 67

¹) Beregnet ved samme foderpris for alle blandinger på basis af 5 års prissæt. Der skal være en forskel på minimum 68 kr. pr. stiplads pr. år eller 10 indekspoint for, at der er tale om en statistisk sikker forskel (p<0,05) mellem en af grupperne 2, 3 og gruppe 1. Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellige fra gruppe 1.

pH og tørstof i mave og blindtarm

Indholdet af tørstof og pH i mave og blindtarm fremgår af appendiks 4. Der blev ikke fundet nogen forskel mellem grupperne i maveindholdet. I blindtarmsindholdet blev der fundet en lavere pH-værdi hos gruppe 2 og 3 sammenlignet med gruppe 1, se figur 1.


Figur 1.	pH i blindtarmsindholdet. Søjler markeret med * er statistisk sikkert forskellig fra gruppe 1.

Mikrofloraens sammensætning i maven

Populationen af de målte bakterier i maven fremgår af appendiks 4. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne.

Dette er ikke i overensstemmelse med, hvad der er fundet i tidligere undersøgelser, hvor der i flere tilfælde blev fundet flere mælkesyrebakterier, færre coliforme bakterier og lavere pH i maven hos de grise, der havde fået melfoder sammenlignet med grise, der havde fået pelleteret foder.

Koncentrationen af organiske syrer i maven

Koncentrationen af organiske syrer målt i maven er vist i appendiks 4. Der blev ikke, som i tidligere afprøvninger, fundet et højere indhold af organiske syrer i maven hos de grise, der havde fået melfoder. Dette kan skyldes, at der generelt hos alle tre grupper i denne afprøvning blev fundet et lavere indhold af organiske syrer i maveindholdet end hvad der er set i tidligere undersøgelser.

Mikrofloraens sammensætning i blindtarmen

Populationen af de målte bakterier er vist i appendiks 4. Der blev fundet statistisk sikkert færre mælkesyrebakterier i blindtarmsindholdet i gruppe 2 sammenlignet med gruppe 1. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem grupperne i antallet af lactobaciller, coliforme bakterier eller gær.


Figur 2.	Koncentrationen af organiske syrer i blindtarmsindholdet. Søjlen markeret med * er statistisk sikkert forskellig fra gruppe 1.

Koncentrationen af organiske syrer målt i blindtarmen er vist i appendiks 4. Koncentrationen af eddikesyre, propionsyre og smørsyre er vist i figur 2. Der blev fundet en statistisk sikker højere koncentration af smørsyre i blindtarmsindholdet i gruppe 2 sammenlignet med gruppe 1. Generelt anses det for positivt med en høj koncentration af organiske syrer i blindtarmsindholdet for det mikrobielle økosystem, da det vides, at organiske syrer har antibakteriel effekt. Blandt andet er Salmonella følsom overfor organiske syrer ved lavt pH.

Multivariat analyse og diskussion af mikrobiologiske resultater

Den multivariate analyse af de mikrobiologiske data for maveindholdet kunne ikke påvise nogen forskel mellem de forskellige grupper.

Det kunne imidlertid observeres, at antallet af coliforme bakterier var korreleret til pH i maveindholdet. Det vil sige, at antallet af coliforme bakterier faldt med faldende pH. Desuden var der negativ korrelation mellem procent tørstof i maveindholdet og pH. Et stigende tørstofindhold medførte et lavere pH. Der var positiv korrelation mellem procent tørstof i maveindholdet og antallet af mælkesyrebakterier samt koncentrationen af organiske syrer i maveindholdet. Med andre ord, jo højere tørstofindhold i maven, desto flere mælkesyrebakterier og organiske syrer og dermed færre coliforme bakterier.

Med hensyn til blindtarmen viste den multivariate analyse, at der var statistisk sikker forskel mellem grupperne. Gruppe 2 og 3 skilte sig ud fra gruppe 1 specielt med hensyn til koncentrationen af organiske syrer i blindtarmsindholdet, herunder specielt indholdet af smørsyre. Desuden så det ud til, at pH og tørstofindholdet var påvirket af behandling.

Der blev fundet en negativ korrelation mellem koncentrationen af organiske syrer og pH i blindtarmen. Der var positiv korrelation mellem procent tørstof i blindtarmsindholdet og antallet af mælkesyrebakterier, samt koncentrationen af organiske syrer. I denne afprøvning så det ikke ud til, at antallet af coliforme bakterier var tæt knyttet til pH i blindtarmen. Antallet af coliforme bakterier var dog negativt korreleret til koncentrationen af organiske syrer i blindtarmsindholdet. Dette kan antyde, at det i blindtarmen ikke som sådan er et lavt pH, der reducerer antallet af coliforme bakterier, men derimod den antibakterielle virkning af de organiske syrer.

Der var i denne afprøvning ikke entydig overensstemmelse mellem resultaterne af variansanalyserne gennemført med GLM-proceduren i SAS og den gennemførte multivariate analysen af de registrerede mikrobiologiske variable. Dette skyldes antageligt, at når GLM-proceduren anvendes betragtes den enkelte variabel som uafhængig af alle andre registrerede variable. Ved den multivariate analyse tages der hensyn til, at de forskellige registrerede variable i større eller mindre udstrækning er korrelerede. Det er derfor forfatterens opfattelse, at den multivariate analyse bør tillægges større betydning end de enkelte variansanalyser.

Konklusion

I modsætning til andre afprøvninger var det i denne ikke muligt at påvise, at groft formalet melfoder kunne reducere forekomsten af Salmonella hos slagtesvin. Der kunne ikke påvises nogen statistisk sikker påvirkning af det mikrobielle økosystem i maven. Det så dog ud til, at melfoder og planteekstraktet fra dla påvirkede det mikrobielle økosystem i blindtarmen i samme retning. Begge behandlinger så ud til at medføre en højere koncentration af organiske syrer i blindtarmsindholdet. En høj koncentration af organiske syrer anses generelt for positivt for det mikrobielle økosystem.

Melfoder påvirkede som i tidligere afprøvninger produktionsværdien statistisk sikkert negativt. Der kunne ikke påvises statistisk sikker effekt af planteekstraktet fra dla på forekomst af Salmonella eller produktionsværdien.

Deltagere: Gorm Christensen, Tommy Nielsen og Jens Ove Hansen, Landsudvalget for Svin.

Afprøvning: 645

Appendiks

Foderblandingernes råvaresammensætning, pct.

Gruppe	1	2	3
Firma	-	dla	-
Form	Piller	Piller	Mel
Formaling	2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
	-	0,5 kg/t planteekstrakt	-
Hvede	69,00	69,00	69,10
Sojaskrå, toasted	10,25	10,25	10,29
Solsikkeskrå, afsk.	6,00	6,00	6,00
Rapsskrå	4,00	4,00	4,00
Klid	3,00	3,00	3,00
Melasse, rør	2,50	2,50	2,50
Animalsk fedt	1,50	1,50	1,50
Foderkridt	1,13	1,13	1,25
Monocalciumfosfat	0,79	0,79	0,53
Fodersalt	0,48	0,48	0,48
L-Lysinhydrochlorid	0,35	0,35	0,35
L-Treonin 50 %	0,18	0,18	0,18
DL-Methionin 40 %	0,12	0,12	0,12
Vitaminer+mineraler	0,20	0,20	0,20
Hvedestrømel	0,50	-	0,50
Planteekstrakt¹	-	0,50	-

¹) Produktet blev doseret som et premix, bestående af 10 pct. planteekstrakt og 90 pct. hvedestrømel, svarende til en koncentration af produktet i færdigfoderet på 0,5 kg/t.

Produkt-/blandingsbeskrivelse angivet på baggrund af oplysninger fra leverandøren.

Produktnavn:	Planteekstrakt
Leverandør:	Landsforeningen - Den lokale Andel Centerhavnsvej 13 7000 Fredericia Tlf.: 79121221
Indhold:	Planteekstrakt i pulverform bestående af polysaccharid udvundet af hav- og landplanter.
Pris:	Ikke oplyst.

Foderets deklarerede og analyserede indhold af udvalgte næringsstoffer

Gruppe	1, 2 og 3	1	2	3
Firma		-	dla	-
Form		Piller	Piller	Mel
Formaling		2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
		-	0,5 kg/t planteekstrakt	-
Deklareret/analyseret	Deklareret	Analyseret	Analyseret	Analyseret
Fes/100 kg.	106	106	105	106
Råprotein, pct.	16,5	15,6	15,5	15,7
Råfedt, pct.	3,7	3,9	3,7	3,7
Træstof, pct.	4,5	4,2	4,3	4,3
Råaske, pct.	5,0	5,1	5,0	5,1
Calcium, g/kg.	7,4	7,9	7,9	8,3
Fosfor, g/kg.	5,9	6,4	6,3	5,7
Lysin, g/kg.	9,3	9,2	9,4	9,3
Methionin, g/kg.	3,0	2,8	2,8	2,8
Cystin, g/kg.	3,2	3,0	3,0	3,0
Treonin, g/kg.	6,3	6,1	6,3	6,4

Analyserne for gruppe 3 er angivet på baggrund af 15 analyser for FEs, protein og fedt, og de øvrige analyser er angivet på baggrund af fem analyser.

Mave

Procent tørstof, pH samt mikrofloraens sammensætning i maveindhold, log CFU pr. g

Gruppe	1	2	3
Firma	-	dla	-
Form	Piller	Piller	Mel
Formaling	2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
	-	0,5 kg/t planteekstrakt	-
pH	4,00	3,85	3,85
Tørstof	14,4	15,1	18,6
Mælkesyrebakterier	7,28	7,36	8,05
Lactobaciller	7,22	7,36	7,99
Coliforme bakterier	4,28	4,76	4,28
Gær	4,36	4,49	4,16

Koncentration af organiske syrer i maven, mmol pr. kg

Gruppe	1	2	3
Firma	-	dla	-
Form	Piller	Piller	Mel
Formaling	2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
	-	0,5 kg/t planteekstrakt	-
Total	18,6	21,3	33,7
Mælkesyre	9,4	9,7	16,8
Eddikesyre	6,0	6,6	9,3

Blindtarm

Procent tørstof, pH samt mikrofloraens sammensætning i blindtarm, log CFU pr. g

Gruppe	1	2	3
Firma	-	dla	-
Form	Piller	Piller	Mel
Formaling	2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
	-	0,5 kg/t planteekstrakt	-
pH	5,60	5,41*	5,42*
Tørstof	11,9	10,3	10,4
Mælkesyrebakterier	9,18	8,74*	8,94
Lactobaciller	9,06	8,77	8,88
Coliforme bakterier	6,83	6,63	6,59
Gær	4,64	4,69	4,66

* Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellig fra gruppe 1, p<0,05

Koncentration af organiske syrer i blindtarm, mmol pr. kg

Gruppe	1	2	3
Firma	-	dla	-
Form	Piller	Piller	Mel
Formaling	2,5 mm hammermølle	2,5 mm hammermølle	4,0 mm hammermølle
	-	0,5 kg/t planteekstrakt	-
Total	188,8	196,0	187,9
Eddikesyre	107,7	111,3	108,4
Propionsyre	50,3	52,8	50,4
Smørsyre	21,5	25,5*	23,7

* Værdier markeret med * er statistisk sikkert forskellig fra gruppe 1, p<0,05

Effekt af et planteekstrakt på salmonella, mave-tarm-sundhed og produktivitet hos slagtesvin