Dybstrøelse i ornestier

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger i perioden juni 1987 til november 1988. I ornestier blev der afprøvet betonspaltegulv med en trædeflade på 6,2 cm og en spalteåbning på 1,8 cm mod dybstrøelse. Afprøvningen blev suppleret med en pilotundersøgelse i 4 besætninger med dybstrøelse i ornestier.

Der var ingen signifikant forskel på antallet af levendefødte grise mellem de to gulvtyper. Ligeledes fandtes ingen signifikant forskel på farings- og omløberprocenter. Derimod var der forskelle på parringsforholdene, idet der var færre udskridninger ved parring på dybstrøelse. Ligeledes var dyrene roligere, og der var en tendens til længere parringstid (over 5 min./løbning) og færre parringsforsøg (under 2 min./løbning) i stierne med dybstrøelse.

Der var forskel mellem besætningern på, hvor ofte der skulle foretages udrensning i stierne. Ca. 20 pct. af ornerne, der indgik i afprøvningen, vendte dagligt gødningsmåtten. Andre svinede med drikkevandet, hvilket resulterede i gennemvædning af gødningsmåtten og dermed behov for hyppigere udrensning i disse stier. Der blev gennemsnitlig renset ud hver 3. måned i ornestierne.

Halmforbruget i ornestierne varierede fra 0,5 kg til 3 kg pr. sti dagligt. I hovedparten af stierne blev der brugt ca. 2 kg halm pr. sti dagligt.

Det øgede manuelle arbejdsforbrug i forbindelse med udrensning i stierne blev opvejet af, at løbningsarbejdet i det daglige var lettere. Med dybstrøelse i stierne var det muligt at overvåge flere orner på samme tid, da risikoen for udskridning var minimal, og ornerne derfor ikke behøvede så mgen hjælp ved løbningerne.

I denne afprøvning blev der ikke konstateret forskel på ornernes holdbarhed mellem de to gulvtyper. Der blev hovedsagelig anvendt krydsningsorner (HD). Dybstrøelse i ornestierne medførte ikke forøgede flueproblemer i besætningerne.

BAGGRUND

Baggrunden for afprøvningen var en stigende interesse for at anvende dybstrøelse i ornestier på grund af problemer med skridsikkerheden på betonspaltegulve.

Formålet med afprøvningen var at undersøge dybstrøelse og betonspaltegulves indflydelse på reproduktionsforhold, parringsforhold (herunder især skridsikkerheden) samt parringstid. Det var endvidere formålet at undersøge, hvordan der kunne etableres dybstrøelse i ornestier med spaltegulv samt halmforbrug, arbejdsforbrug og ornernes holdbarhed ved anvendelse af dybstrøelse.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger, hvor der var betonspaltegulve henholdsvis dybstrøelse i ornestierne.

Spaltegulvende var fra Sunds Cementvarefabrik og havde en trædeflade på 6,2 cm og en spalteåbning på 1,8 cm. I ornestierne med dybstrøelse blev der på skillevæggene fastspændt jernplader på 5 mm tykkelse og 30 cm højde. Når gødningsmåtten kom over denne højde, blev den renset ud. For at undgå for megen halm i gødningskanalen, blev der fremstillet rundjernsriste, som blev lagt ned i spalteåbningerne i de eksisterende spaltegulve.

Tabel 1. Besætningernes antal søer og løbestaldenes indretning
Besætning	A	B
Antal søer	250 (SPF)	350 (MS)
Antal ornestier	6	10
Areal pr. ornesti, m²	4,6	5,8-6,2
Spaltegulv, pct. af lejeareal	50	80
Udmugningssystem	Vakuum	Vakuum

I besætning A blev der i gennemsnit anvendt ca. 1 kg halm pr. sti dagligt samt ca. 6 kg halm hver fredag, så ornestierne kunne være tørre, når løbningerne påbegyndtes. I løbet af afprøvningsperioden var det kun nødvendigt at rense ud i stierne ca. hver 5. måned.

Figur 1. Udsnit af løbestaldens indretning i besætning A.

I besætning B blev der i gennemsnit anvendt ca. 2 kg halm pr. sti dagligt. Der var stor forskel på, hvor hyppigt der skulle renses ud i stierne. Ca. 20 pct. af ornerne fyldte dagligt krybberne med vand med det resultat, at gødningsmåtten konstant var våd trods et godt dræn under måtten. Dette medførte øget halmforbrug og ugentligt behov for hel eller delvis udmugning i disse stier.

Figur 2. Udsnit af løbestaldens indretning i besætning B

I de øvrige ornestier var det muligt at etablere en 30 cm høj gødningsmåtte. På grund af mikrobiologisk omsætning af gødningsmåtten øgedes denne kun lidt, og der blev udrenset i stierne hver 3. måned. Halmforbruget var ca. på 1 kg på sti dagligt.

Figur 3. Udsnit af løbestaldens indretning i besætning 1.

I forbindelse med afprøvnignen af dybstrøelse med betonspaltegulve i ornestier, blev der foretaget en pilotundersøgelse vedrørende dybstrøelse i ornestier. 4 besætninger indgik i undersøgelsen. 2 besætninger (1 + 2) var fra begyndelsen indrettet med dybstrøelse i ornestierne; de 2 øvrige besætninger (3 + 4) havde etableret dybstrøelse i eksisterende ornestier.

I besætning 1 havde der været dybstrøeles i ornestierne i ca. 4 år. Stierne var kun på 4 m². Der var et fald mod midten af stien, hvor et PVC-rør med huller fungerede som dræn. Stalden var utraditionelt indrettet uden direkte kontakt mellem søer og orner.

Der anvendtes 1-2 kg snittet halm pr. ornesti dagligt, og der blev muget ud ca. 3 gange om året. Selv om ornestierne var forholdsvis små, fungerede de tilfredsstillende.

I besætning 2 var der skiftevis en so- og en ornesti på 4 m2 pr. sti. Når soen kom i brunst, åbnedes en svingbar låge mellem so og orne, så ornestiens totale areal blev på 8 m2.

Figur 4. Udsnit af løbestaldens indretning i besætning 2.

Der var fast gulv i lejerne. Midt i stien var der et afløb, som førte ned i gødningskanalen under inspektionsgangen. Gødningen blev fjernet ved hjælp af et linespilsanlæg.

Der blev anvendt ca. 2 kg hlam pr. sti dagligt, og der blev renset ud i stierne ca. hver 3. måned.

I denne besætning var der minimalt vandspild i ornestierne, da der blev anvendt en traditionel sokrybbe, hvor vandventilen var placeret under krybbekantniveau.

Ornesti med dybstrøelse, hvor krybben er ophængt 40 cm over gulvet, således at vandspild undgås.

I besætning 3, var produktionsanlægget indrettet i ældre, renoverede stalde. Oprindelig var det meningen, at ornestierne skulle anvendes med fast bundt i hele lejet undtagen i et hjørne af stierne, hvor der var 0,6 x 1,0 m spaltegulv. Stierne var 4,4 m².

Der opstod dog problemer - dels renholdelse af stierne - dels med skridsikkerhed under løbearbejdet. Dette resulterede i, at der blev påmonteret 5 x 200 mm fladjern på stiernes sider, og derefter blev der etableret dybstrøelse i samtlige ornestier.

Erfaringerne viste, at der kunne gå fra 3 til 12 måneder mellem hver udmugning i stierne. Denne forholdsvis store variation skyldtes dels, at nogle orner svinede mere med drikkevandet end andre, dels at nogle orner rodede gødningsmåtten igennem dagligt.

Løbearbejdet kom til at fungere bedre, efter at stierne blev indrettet med dybstrøelse. Halmforbruget i denne besætning varierede fra 0,5 til 1,0 kg pr. sti dagligt.

I besætning 4 var ornestierne 5,8 m² med fast bund undtagen i det ene hjørne af stierne, hvor der vr 1,0 x 0,6 m spaltegulv. Besætningen havde store problemer med fugtighed i løbe-drægtighedsstalden, og parringsforholdene var derfor dårlige på det faste betongulv. Der var etableret sobokse ved siden af ornestierne. Ornestiernes sider var svingbare, så soboksenes areal kunne medtages til ornestierne, når der blev foretaget parringer.

På grund af de svingbare sider, der åbnedes ind mod dybstrøelsen, var det ikke muligt at påmontere fladjerne på disse. Dette fungerede ikke hensigtsmæssigt, fordi halmmåtten bredte sig ud under skillerummene.

Der blev anvendt 1-2 kg halm pr. sti dagligt.

DISKUSSION OG KONKLUSION

I ornestier med dybstrøelse var parringsforholdene bedre end i ornestier med fast gulv og betonspaltegulv. Det varierede meget fra besætning til besætning, hvor ofte der skulle foretages udrensning i stierne. Ca. 20 pct. af ornerne svinede meget med drikkevandet, andre rodede gødningsmåtten igennem dagligt og begge dele medførte, at det ikke var muligt at få en stabil gødningsmåtte i disse ornestier. Disse orner ændrede ikke vaner i løbet af afprøvningsperioden.

Hos andre orner fandtes disse problemer ikke, og når gødningsmåtten nåede en tykkelse på ca. 30 cm, blev gødningsmåttens tykkelse næsten stabil. Med undtagelse af de orner, der dagligt vendte gødningsmåtten og svinede med drikkevandet i stierne, kunne der gå fra 3 til 12 måneder mellem udrensning i stierne.

Trods det øgede arbejdsforbrug ved udrensning i stierne, var det den generelle erfaring, at løbning af søer på dybstrøelse var at foretrække fremfor løbning af søer på spaltegulv.

På grund af de færre udskridninger i stierne med dybstrøelse, var det mulgit at holde opsyn med flere orner på samme tid, og dette var med til at gøre det daglige arbedje mere rationelt.

Der var vandspild i ornestier, hvor krybben var placeret på gulvet og vandventilerne monteret på et rør over krybben, uanset om ornerne gik på betonspaltegulv eller dybstrøelse.

Vandspildet i stierne var minimalt, hvis der blev anvendt en sokrybbe ophængt i ca. 40 cm højde, hvor drikkeventilen var placeret underkrybbekantniveau.

Ved etablering af gødningsmåtten blev der anvendt 2 baller halm pr. sti. Derefter var halmforbruget 1-2 kg pr. sti dagligt.

Foderstyrken til ornerne blev justeret efter vurdering af deres huld.

Der blev ikke konstateret forskel på ornernes holdbarhed ved de to gulvtyper.

Ved ændring af ornestier til dybstrøelse med hel- eller delvis splategulvsareal eller fast bund i hele lejet, kan nedennævnte retningslinier benyttes:

-	Ornestien areal bør være minimum 6 m² og minimum 2,4 m på den smalle led.
-	Der skal være et godt dræn under gødningsmåtten, så den kan holde sig tør. Drænet kan være splategulve, hvor der anbringes rundjernsriste i spalteåbningerne, eller aljeafløb i midten af stierne med fald mod afløbet.
-	På stiernes sider og låge fastspændes jernplader med en tykkelse på 5 mm og en højde på 30 cm, således at gødningsmåtten ikke kan brede sug ud under skillerummene. Jernpladen på lågen må maximalt være 30 cm høj, for at dyrene uhindret kan gå ud og ind af stien.
-	For at undgå vandspild ophænges en sokrybbe 40 cm over gulvet, hvor drikkeventilen er placeret under krybbekantniveau.
-	Gødningsmåtten kan enten transporteres ud med et skrabeanlæg eller med trillebør til forbeholder henholdsvis gødningsplads.

For SPF-besætninger gælder reglerne for "udtransport af gødning", som er beskrevet i SPF-vejledningen. Udkørsel af gødning skal ske efter aftale med den kontrollerende dyrlæge.