Dlg’s resultatfodringskoncept til slagtesvin

SAMMENDRAG

Foderblandinger fra Dansk Landbrugs Grovvareselskabs (DLG) Resultatfodringskoncept til slagtesvin blev i tre besætninger sammenlignet med DLG’s Mondeo V. Mondeo V følger de danske aminosyrenormer. Der blev anvendt tørfodring efter ædelyst i alle besætninger. Afprøvningen omfattede i alt 42 hold og 5.635 grise.

I afprøvningen blev der anvendt følgende blandinger fra Resultatfodringskonceptet: Senator V, Primera V og Omega V. Valg/skift af forsøgsfoder blev afgjort af DLG, ud fra oplysninger fra Den rullende Afprøvning om registrerede E-kontrol-resultater for grisene i Resultatfodringsgruppen. DLG havde ikke kendskab til resultaterne for kontrolgruppen.

Ud fra Resultatfodringskonceptet besluttede DLG, at Resultatfodringsgruppen i gennemsnit skulle have højere foderenhedsindhold pr. kg og lavere aminosyreindhold pr. FEs. Forskellen mellem det målte aminosyreindhold i kontrol- og resultatfodringsgruppen var kun 3 pct. mod forventet 5 pct. pr. FEs. Det skyldtes bl.a., at det gennemsnitlige energiindhold i kontrolgruppens foder var højere end deklareret, og det gennemsnitlige energiindhold i Resultatfodringsgruppens foder var lavere end deklareret.

Resultaterne fra denne afprøvning viste ikke nogen statistisk sikker forskel i produktionsresultaterne mellem Resultatfodringsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, der fik Mondeo V fra DLG.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved samme pris pr. analyseret FEs for begge grupper.

Ud fra de opgivne listepriser og de analyserede energiindhold kostede foderet i Resultatfodringsgruppen i gennemsnit 8 kr. mindre end kontrolblandingen pr. 100 FEs i denne afprøvning.

Der ville være opnået et statistisk sikkert højere dækningsbidrag ved Resultatfodring, hvis foderet havde kostet mindst 9 kr. mindre end kontrolblandingen pr. 100 FEs. Omvendt ville Resultatfodring give et statistisk sikkert lavere dækningsbidrag, hvis foderet havde kostet mindst 2 kr. mere end kontrolblandingen pr. 100 FEs.

BAGGRUND

Dansk Landbrugs Grovvareselskab (DLG) har til slagtesvin lanceret et nyt fodringskoncept, som markedsføres i Danmark. Ideen bag konceptet er, at svin med forskellig væksthastighed har forskelligt behov for daglig energi- og aminosyreforsyning. Foderblandingernes sammensætning og næringsstofindhold skal tilpasses den enkelte besætnings foderoptagelse og produktionsniveau med henblik på at give den bedst mulige produktionsøkonomi. Ved denne tilpasning tilstræbes det at undgå overforsyning af næringsstoffer og derved skåne grisene og det omgivende miljø. For ikke at levere en specialblanding til hver enkelt besætning, blev der, da afprøvningen startede, tilbudt 12 forskellige blandinger til slagtesvin. Valg af blanding foretages på basis af resultater fra E-kontrollen for hver enkelt besætning, og den anvendte blanding kan skifte fra kvartal til kvartal.

Blandingernes energi- og aminosyreindhold beregnes på basis af en engelsk model, der er tilpasset danske forhold.

For besætninger, der trods høj daglig foderoptagelse har lav daglig tilvækst, vil resultaterne af disse beregninger betyde, at aminosyreforsyningen vil være væsentlig under den danske minimumsnorm. Ifølge danske forsøg og erfaringer medfører dette ringere resultater. Det er derfor væsentligt at få afprøvet, om et sådant koncept kan leve op til teorierne fra ovennævnte engelske model, eller om produktionsresultaterne forringes således, at den totale produktionsøkonomi forringes.

Afprøvningens formål er at undersøge effekten af DLG's resultatfodringskoncept på slagtesvins produktionsresultater og på produktionsøkonomien.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i tre slagtesvinebesætninger. Tekniske oplysninger om besætningerne og afprøvningen fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Beskrivelse af besætningerne
Besætning	A	B	C
Sundhedsstatus	MS	MS	Konventionel
Fodringsanlæg	2-strenget tørfodring	2-strenget tørfodring	computerstyret tørfodring
Gulvtype	fuldspalte	fuldspalte	fuldspalte
Sektioneret drift (alt-ud-alt-ind)	nej	nej	nej
Indsættelsesvægt, kg	30,7	32,3	31,2
Prod. grise pr. gruppe i alt	1466	901	451
Antal hold med foderopgørelser	5	5	10
Ant. hold med tilv. - og kødpct. reg.	12	10	10

Grisene blev ved indsættelse fordelt tilfældigt på to ensartede grupper:

Gruppe 1

Kontrolfoder, DLG's Mondeo V, som følger de danske aminosyrenormer, som angivet i “Fokus på næringsstoffer” (1995), Landsudvalget for Svin, DS.

Gruppe 2

Forsøgsfoder, blandinger fra DLG's Resultatfodringskoncept. I afprøvningen blev anvendt Senator V, Primera V og Omega V

Foderblandingerne i begge grupper var pelleterede og blev udfodret i tørfodringsautomater efter ædelyst. Alle blandinger var tilsat 20 mg tylosinfosfat pr. kg. Blandingerne blev ikke produceret specielt til afprøvningen, men blev taget fra den daglige produktion, når besætningsejerne bestilte foder. Kontrol- og forsøgsfoder blev indkøbt samtidigt.

Valg/skift af forsøgsfoder blev afgjort af DLG, ud fra oplysninger tilsendt DLG fra Den rullende Afprøvning om registrerede E-kontrol-resultater for grisene i Resultatfodringsgruppen og ud fra diskussion direkte mellem besætningsejer og DLG om ugentlige registrerede kødprocenter, aktuel foder-optagelse mv. for grisene i denne gruppe. Den direkte kontakt/diskussion mellem besætningsejer og DLG havde frekvens og omfang svarende til, hvad DLG normalt ville praktisere ved salg af blandinger efter Resultatfodringskonceptet. DLG havde ikke kendskab til resultaterne for kontrolgruppen.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret ud fra stikprøver af hvert læs foder, hvorpå der blev gennemført fuld foderstofanalyse og bestemmelse af calcium, fosfor samt aminosyrerne: lysin, methionin, cystin og treonin.

Inden for hver gruppe blev der registreret tilvækst, foderforbrug, kødprocent, procent døde og kasserede samt sygdomsbehandlinger. I besætning A og B blev E-kontrollen inden for hver gruppe suppleret med 22 hold, hvor alene tilvækst og kødprocent blev registreret. Grisene i hvert hold blev ved almindelig slagtevægt leveret til slagteri over 3-4 gange.

Statistisk analyse

Der er, som antydet i tabel 1, to sæt data: Et med foderregistreringer foretaget som en kvartalsopgørelse i besætning A og B samt foderopgørelse pr. hold i besætning C. I dette datasæt (med 20 gentagelser) blev forskellen i foderudnyttelse mellem grupperne analyseret som primær parameter, og sygdomsregistreringer blev analyseret som sekundære parametre. Foderforbruget er opgjort på baggrund af analyser af de leverede foderblandinger hos de enkelte besætninger for de to grupper. I det andet datasæt blev forskellen i daglig tilvækst og kødprocent analyseret som primære parametre for hvert hold i alle tre besætninger (i alt 32 gentagelser). Sikkerhedsniveauet blev korrigeret for to undersøgte parametre ved en Bonferroni t-test. Som afledt parameter blev produktionsværdien for hvert hold beregnet i form af et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år (DB/gris = salgspris - købspris - foderomkostninger - diverse omkostninger; hvor DB/gris udregnes således: DB/stiplads = DB/gris*365*0,95 (=staldudnyttelse) / foderdage).

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det analyserede indhold af næringsstoffer fremgår af appendiks 1. Analyserne af det færdigblandede foder viste, at det gennemsnitlige indhold af næringsstofferne stemte rimeligt overens med det forventede, dog var der et gennemsnitligt højere energiindhold end deklareret for foderet i kontrolgruppen. Der var deklareret henholdsvis 104 og 106 FEs pr. 100 kg (to fodringssæsoner), og der blev ved gennemsnit af 36 analyser fundet 106 FEs pr. 100 kg varierende fra 102 til 110 FEs/100 kg for 95 pct. af prøverne.

Der var et gennemsnitligt lavere energiindhold end deklareret i Resultatfodringsgruppen. Der var i gennemsnit deklareret 111 FEs pr. 100 kg, og der blev ved gennemsnit af 37 analyser fundet 110 FEs pr. 100 kg varierende fra 105 til 115 FEs/100 kg for 95 pct. af prøverne. Det omregnede indhold af næringsstoffer fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Næringsstoffer pr. FEs
	Kontrol	Resultat- fodring	%aminosyre i forhold til Kontrol	Senator V	Primera V	Omega V
Antal prøver	36	37		13	13	11
FEs/100 kg	106	110		110	109	111
Omregnet pr. FEs
Råprot. g/FEs	173	170		172	169	167
Lysin, g/FEs	8,9	8,6	97	8,5	8,6	8,7
Methionin, g/FEs	2,5	2,5	100	2,5	2,5	2,6
Cystin, g/FEs	3,1	3,0	97	3,0	2,9	3,1
Treonin, g/FEs	6,2	6,1	98	6,1	5,9	6,2

Idéen i Resultatfodringskonceptet hviler primært på forskelle i energi- og aminosyreindhold. Ud fra Resultatfodringskonceptet besluttede DLG, at Resultatfodringsgruppen skulle have højere foderenhedsindhold pr. kg og lavere aminosyreindhold pr. FEs. Forskellen mellem det målte aminosyreindhold i kontrol- og resultatfodringsgruppen var kun 3 pct. mod forventet 5 pct. pr. FEs. Det skyldtes bl.a., at det gennemsnitlige energiindhold i kontrolgruppens foder var højere end deklareret, og det gennemsnitlige energiindhold i Resultatfodringsgruppens foder var lavere end deklareret.

Den forventede forskel i aminosyreindhold pr. FEs blev vurderet ud fra indlægssedlernes lysinangivelser og forholdet mellem de leverede mængder.

Som det ses af tabel 2, viste analyserne af protein- og aminosyreindhold praktisk taget ingen forskel mellem de tre anvendte foderblandinger i Resultatfodringsgruppen.

Produktionsresultater

Produktionsresultaterne fremgår af tabel 3 samt for hver af de tre besætninger i appendiks 2. Der var ikke vekselvirkning mellem de tre besætninger, hvorfor gennemsnittet af resultaterne er anvendt.

Tabel 3. Produktionsresultater, gennemsnit fra tre besætninger
Gruppe	Kontrol	Resultatfodring
Forholdstal, mest begr. aminosyre	100	97
Producerede grise	2.773	2.862
Vægt ved indsættelse	31,3	31,3
Daglig foderoptagelse pr. gris, FEs	2,21	2,22
Daglig tilvækst, gram	769	755
Foderudnyttelse, FEs/kg tilvækst	2,91	2,96
Kødprocent	59,8	59,6
Døde og kasserede, pct.	2,0	1,9
Procent udtagne grise	2,2	3,9

Resultaterne fra denne afprøvning viste ikke nogen statistisk sikker forskel i de opnåede produktionsresultater mellem gruppen, der blev fodret med blandingerne fra DLG’s Resultatfodringskoncept sammenlignet med kontrolgruppen, der fik en blanding, der har en lavere energikoncentration og deklareret til at overholde den nuværende danske norm for fordøjeligt indhold af aminosyrer.

Der var ikke statistisk sikker forskel i antallet af sygdomsbehandlinger eller i dødeligheden.

Produktionsværdien blev beregnet som et dækningsbidrag pr. stiplads pr. år ved indsættelse af den samme foderenhedspris i begge grupper. Resultatet er vist i tabel 4. De aktuelle foderenhedspriser er beregnet på basis af mængder og analyser af de leverede foderblandinger hos de enkelte besætninger for de to grupper, og de er vist i appendiks 2. Den sammenvejede FEs-pris var 145 kr. for kontrolgruppen og 137 kr. for Resultatfodringsgruppen pr. 100 FEs.

Der var ikke statistisk sikker forskel i den opnåede produktionsværdi mellem de to grupper (p=0,19) ved indsættelse af den samme foderenhedspris i begge grupper.

Mindste sikre forskel i produktionsværdien svarer til 39 kr. i dækningsbidrag pr. stiplads pr. år.

Omregnet til foderpris for Resultatfodring, vil det for landmanden betyde:

(1)	Hvis Resultatfodring skulle give statistisk sikkert lavere dækningsbidrag end kontrol, skulle foderet koste mindst 2 kr. mere pr. 100 FEs end kontrolblandingen.
(2)	Hvis Resultatfodring skulle give statistisk sikkert højere dækningsbidrag end kontrol, skulle foderet koste mindst 9 kr. mindre pr. 100 FEs end kontrolblandingen.

Ud fra de opgivne listepriser og de analyserede energiindhold kostede foderet i Resultatfodringsgruppen i gennemsnit 8 kr. mindre end kontrolblandingen pr. 100 FEs.

Tabel 4. Produktionsværdi og faktiske dækningsbidrag ved aktuelle priser
Gruppe	Kontrol	Resultatfodring
Produktionsværdi: DB/stiplads/år¹, kr. ved 145 kr. pr. 100 FEs² Indeks	530 100	504 95
Faktisk dækningsbidrag ved aktuelle priser³: Kr. pr. 100 FEs (analyserede FEs) DB/stiplads/år Indeks	145 530 100	137 564 106

¹	Med tilvækst og foderforbrug korrigeret til samme vægt ved indsættelse. Med købspris for 30 kg’s grise på 410 kr. Med afregningspris inkl. efterbetaling på 11,38 kr./kg.
²	Foderenhedspriserne er her sat til 145 kr. pr 100 FEs for bgge grupper. Der er ikke statistisk sikker forskel (på 5 pct. niveau) ved sammenligning mellem grupperne. I givet fald skulle forskellene mindst have været: DB/stiplads/år: Minimum 39 kr. Indeks: Minimum 9 indekspoint.
³	Der er ikke foretaget statistisk beregning af forskelle i dækningsbidrag ved aktuelle priser.

APPENDIKS 1

Foderets analyserede indhold af næringsstoffer
	Kontrol				Resultatfodring
	Garanti	Analyse, gns.	Min.-maks.	Garanti		Analyse, gns.	Min.-maks.
Antal prøver		36				37
Råprotein, pct.	18,5	18,4	17,7-19,9	18,8		18,7	18,0-19,4
Råfedt, pct.	4,3	4,1	3,2-5,6	5,3		5,0	4,8-7,0
Aske, pct.	5,8	5,2	4,8-5,7	5,8		5,2	4,8-6,0
Vand, pct.	14,7	12,9	11,6-14,1	-		13,0	11,9-14,4
Træstof, pct.	4,6	4,6	3,6-5,9	4,3		4,4	3,5-5,2
EFOS-værdi	-	87,7	84,3-89,5	-		89,2	87,0-91,4
FEs pr. 100 kg	105	106	99-111	111		110	106-119
Calcium, g/kg	6,8	7,1	5,9-8,5	-		7,4	5,9-12
Fosfor, g/kg	5,5	5,9	5,3-6,6	-		6,0	5,4-7,1
Lysin, g/kg	9,2	9,4	8,8-10,5	9,4		9,5	7,1-11,4
Methionin, g/kg	2,9	2,7	2,2-3,2	-		2,7	2,0-3,3
Treonin, g/kg	-	6,6	6,0-7,1	-		6,7	5,8-7,7
Cystin, g/kg	3,3	3,2	3,0-3,7	-		3,3	2,5-3,7

APPENDIKS 2

Produktionsresultater
	Besætning A			Besætning B			Besætning C
Gruppe	Kontr.	Res.fodr.	Kontr.		Res.fodr.	Kontr.		Res.fodr.
Producerede grise	1.435	1.497	886		916	452		449
Vægt ved indsættelse	31,0	31,4	30,5		30,4	31,2		31,1
FEs pr. gris daglig	2,27	2,28	2,11		2,16	2,22		2,22
Daglig tilvækst, gram	792	770	748		745	759		744
Foderudn., FEs/kg tilvækst	2,95	2,93	2,90		2,95	2,93		2,99
Kødprocent	59,2	59,2	59,9		59,6	60,4		60,1
Døde og kasserede, pct.	1	1,9	3,5		2	1,8		1,9
Pct. grise behandlet mod -fordøjelsessygdomme -halebid og bidsår	0 0	0 0	0 0,6		0 0,3	1,1 5,6		3,8 4,5
Procent udtagne grise	0	0,2	0		0	3,1		5,1
Fordeling af blanding, pct.: Mondeo V, 104 FEs/100 kg Mondeo V, 106 FEs/100 kg Senator V, 110 FEs/100 kg Primera V, 110 FEs/100 kg Omega V, 113 FEs/100 kg	47,4 53,6	100	42,1 57,9		25,9 52,2 21,9	10,3 89,7		9,8 20,1 70,1
Kr. pr. 100 FEs, analyseret	142,74	137,36	146,58		138,02	145,76		136,99

Listepriserne for blandingerne var ens for de tre besætninger pr. 100 kg;

-	Mondeo V, 104 FEs/100 kg:	152,00 kr.
-	Mondeo V, 106 FEs/100 kg:	155,00 kr.
-	Senator V, 110 FEs/100 kg:	150,00 kr.
-	Primera V, 110 FEs/100 kg:	153,00 kr.
-	Omega V, 113 FEs/100 kg:	151,50 kr.