Delvis sektionering kontra fuld sektionering af slagtesvinestalde

SAMMENDRAG

Slagtesvins daglige tilvækst, foderforbrug og sundhed er blevet sammenlignet ved holddrift i henholdsvis fuldt sektionerede staldafsnit og staldafsnit adskilt af vaskemure. Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, som begge var smittet med ondartet lungesyge og almindelig lungesyge. Desuden var den ene besætning smittet med nysesyge, mens den anden var smittet med PRRS. Grisene indgik i afprøvningen efter de var indsat i slagtesvinestalden, hvor de i gennemsnit vejede 29 kg i den ene besætning og ca. 24 kg i den anden.

Sektioneringen er defineret på følgende måde:

Fuld sektionering:	Grise opstaldet i sektioner adskilt af mur til loft. Alt-ind alt-ud produktion på sektionsniveau.
Delvis sektionering:	Grise opstaldet i sektioner adskilt med vaskemure (110 cm). Alt-ind alt-ud produktion på sektionsniveau.

Fuld sektionering gav en daglig tilvækst, der var henholdsvis 55 g og 44 g højere end ved delvis sektionering. Begge forskelle var statistisk sikre. Kødprocenten var statistisk sikkert lavere i de fuld sektionerede staldafsnit. Kun i den ene besætning i de fuldsektionerede staldafsnit var procent døde og kasserede lavere end i delvist sektionerede staldafsnit.

I den ene besætning havde grisene i de øvrige sektioner reduceret ædelyst i 3-4 dage, hver gang en sektion i det delvist sektionerede staldafsnit blev vasket.

I én forsøgsrunde blev blodprøver undersøgt for antistoffer mod ondartet lungesyge og almindelig lungesyge. Resultaterne fra den ene besætning viste en tydeligt mindre udbredelse af almindelig lungesyge i de fuldt adskilte sektioner. Forud for indsættelse i slagtesvinestalden havde grisene i denne besætning været opstaldet i fuldsektionerede smågrisestalde med alt-ind alt-ud drift.

Ovenstående resultater bekræftes af den udvidede sygdomskontrol på slagteriet, hvor lungesæt fra grise opvokset i de fuldt adskilte sektioner viste færre lungeforandringer efter almindelig lungesyge.

Afprøvningen viser, at besætninger med et højt infektionspres vil have den største produktions- og sundhedsmæssige effekt af fuld sektionering.

BAGGRUND

Opdeling af slagtesvinestalde i mindre afsnit giver mulighed for at gennemføre en driftsform, hvor der kan opnås en bedre intern smittebeskyttelse end ved kontinuerlig produktion.

En tidligere afprøvning af holddrift kontra kontinuerlig drift i sektioner med henholdsvis 80 og 220 grise viste, at holddrift havde en positiv effekt på produktionsresultaterne, hvis besætningens sundhedsstatus er konventionel. (1)

I en SPF-besætning, hvor holddrift blev kombineret med og uden vask mellem holdene, viste en anden afprøvning, at vask ikke havde nogen effekt. Dette kan dog skyldes, at afprøvningen blev gennemført i nye staldanlæg, hvor produktionsresultaterne traditionelt er gode de første driftsår. (2)

Sektionering af stalde kan gennemføres på flere niveauer. Delvis sektionering af et stort staldrum med vaskemure giver mulighed for holddrift med vask mellem holdene i lighed med, hvad der kan gennemføres i fuldt sektionerede stalde. Da der er forskel i etableringsomkostningerne ved delvis sektionering sammenlignet med fuld sektionering, inkl. separat ventilation og styring, er det relevant at få klarlagt, om den valgte sektioneringsform har indflydelse på slagtesvins sundhed og dermed på produktionsresultaterne.

Fuld sektionering kan relativt bedre begrænse luftspredning end delvis sektionering. Ved delvis sektionering er der fælles luftrum mellem de enkelte sektioner, og det medfører større transport af partikler mellem sektionerne og dermed mellem holdene.

Luftfordeling og varmetilførsel kan desuden ikke styres for den enkelte sektion, hvis sektioneringen består af vaskemure, da der er fælles ventilationsstyring for flere sektioner. Uensartet belægningsgrad kan medføre store temperaturforskelle, hvorved de mindste grise får det for koldt og de største grise får det for varmt.

Hygiejnemæssigt giver delvis sektionering mulighed for vask og desinfektion mellem holdene. Miljøet i nabosektioner kan være kortvarigt påvirket af rengøringen. Umiddelbart efter rengøringen må den sektion desuden forventes at være tilført smitstoffer fra tilstødende sektioner med grise. Desinfektion vil kun kunne gennemføres som overbrusning med et egnet middel, idet der ikke kan gennemføres tågedesinfektion/rygning af hensyn til dyrene i tilstødende sektioner.

Etableringsomkostningerne ved delvis sektionering vil være 200-300 kr. lavere pr. stiplads, da skillevægge mellem sektioner kun opføres i halv højde, og ventilationen ikke kræver styring for hver enkelt sektion.

Det var afprøvningens formål at sammenligne slagtesvins sundhed, daglige tilvækst og foderforbrug ved holddrift i henholdsvis fuldt sektionerede staldafsnit og delvist sektionerede staldafsnit.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, henholdsvis en slagtesvinebesætning og en besætning med søer og slagtesvin.

I afprøvningen indgik to grupper.

Gruppe 1

Fuld sektionering: Grise opstaldet i sektioner adskilt af mur til loft. Alt-ind alt-ud produktion på sektionsniveau.

Gruppe 2

Delvis sektionering: Grise opstaldet i sektioner adskilt med vaskemure. Alt-ind alt-ud produktion på sektionsniveau.

I besætning A blev grisene leveret fra en leverandør med 300 årssøer og en årlig produktion på ca. 7000 smågrise, der alle blev solgt ved ca. 25-30 kg. De indkøbte polte blev smittet med PRRS, når de blev introduceret i besætningen.

Besætning B bestod af et sohold på ca. 600 årssøer og slagtesvinehold med en produktion på 10.000 slagtesvin årligt. Overskydende smågrise blev solgt ved ca. 25 kg. Grisene blev overført fra sektionerede smågrisestalde og blev indsat i slagtesvinestaldene ved ca. 25 kg.

Tabel 1. Produktionsforhold

	Besætning A	Besætning B
Antal producerede slagtesvin	6000	10000
Sygdomsprofil	Ondartet lungesyge, alm. lungesyge, PRRS og dysenteri	Ondartet lungesyge, alm. lungesyge, nysesyge og salmonella
Opstaldning før indsættelse i slagtesvinestald	Til dels i sektionerede smågrisestalde	Sektionerede smågrisestalde
Fodring	Hjemmeblandet foder baseret på korn og tilskudsfoder	Indkøbt færdigfoder
Driftsform	Holddrift med vask, desinfektion og tørring før hver indsættelse	Holddrift med vask, desinfektion og tørring før hver indsættelse

Figur 1. Staldsektionernes placering i besætning B

Figur 1. Staldsektionernes placering i besætning B

Figur 2. Staldsektionernes placering i besætning A

Figur 2. Staldsektionernes placering i besætning A

Der var samme staldindretningen i alle sektioner uanset om de var fuldt sektionerede eller delvist sektionerede. Indretningen fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Staldindretning

	Besætning A	Besætning B
Ventilation	Undertryk	Undertryk
Gulvudformning	Fuldspaltegulv	Fuldspaltegulv
Antal stipladser pr. sektion	208	210
Stidimensioner, brutto	4,80 x 1,85	4,35 x 2,30
Netto areal	7,2 m²	9,5 m²
Antal grise pr. sti	13	15
Areal pr. gris	0,55 m ²	0,63 m²
Inventarhøjde	1,10 m	1,10 m
Stiadskillelser	Delvist åbne	Delvist åbne
Fodringsprincip	Restriktiv vådfodring	Tørfodring ad libitum

I begge besætninger blev kun én sektion fyldt inden for samme uge. Der blev i afprøvningsperioden ikke flyttet grise mellem grupperne. Grise, der på grund af sygdom eller tilskadekomst m.v. måtte fjernes fra en sti, blev udvejet og overflyttet til en anden sektion, som ikke indgik i afprøvningen.

Ved sygdomsudbrud i besætning A blev der foretaget flokbehandling af de ramte stier. Behandlingen bestod af Aureosub (10 pct. Chlortetracyklinhydrochlorid ) som blev tildelt i vådfoderkrybben.

Der blev i forsøgsperioden foretaget følgende registreringer på sektionsniveau: vægt ved indsættelse og afgang, foderforbrug, kødprocent bestemt ved slagtning, døde og kasserede samt antal behandlinger for luftvejslidelser, fordøjelsesforstyrrelser og bevægelsesproblemer.

Daglig tilvækst, foderforbrug pr. kg tilvækst, kødprocent samt døde og kasserede blev opgjort på basis af gennemsnit for hold pr. sektion. Data blev behandlet statistisk ved variansanalyse. I besætning A blev foderforbruget registreret på sektionsniveau ved at opsummere antallet af foderenheder udfodret i den enkelte sektion. I besætning B blev mængden af foder udvejet til hver enkelt sektion. De enkelte hold blev korrigeret til samme vægt ved indsættelse.

Én gang i hver besætning (sommer) blev ved indsættelse og afgang blodprøvet 22 grise pr. gruppe. Blodprøverne blev analyseret for antistoffer mod ondartet lungesyge, alm. lungesyge, nysesyge, influenza samt PRRS.

Én gang i besætning A og to gange i besætning B blev der foretaget udvidet sygdomskontrol på slagteriet (USK) af lunger fra 30 grise i hver gruppe. Resultatet af denne undersøgelse blev analyseret ved en chi² - test.

RESULTATER OG DISKUSSION

På grund af forskelle i produktionsforhold og produktionsniveau mellem besætningerne er resultaterne opgjort besætningsvis.

Tabel 3. Produktionsresultater, besætning A

Gruppe	1	2
Stiadskillelse	Fuld sektionering	Delvis sektionering
Antal hold	10	9
Producerede svin, stk.	2058	1826
Vægt ved indsættelse, kg	29,2	28,8
Vægt ved slagtning, kg	74,4	71,5
Foderoptagelse, FEs pr. gris pr. dag	2,21	2,06
Daglig tilvækst, g	746a	691b
Foderforbrug pr. kg tilvækst	2,96	2,99
Kødprocent	59,6a	60,2b
I alt med fradrag, pct.	7,1	7,2
Døde og kasserede, pct.	2,7a	4,6b

(a,b - forskellen er statistisk sikker (p<0,05))

Tabel 4. Produktionsresultater, besætning B

Gruppe	1	2
Stiadskillelse	Fuld sektionering	Delvis sektionering
Antal hold	7	7
Producerede svin, stk.	1394	1387
Vægt ved indsættelse, kg	24,8	23,4
Vægt ved slagtning, kg	73,5	73,9
Foderoptagelse, FEs pr. gris pr. dag	2,18	2,05
Daglig tilvækst, g	798a	754b
Foderforbrug pr. kg tilvækst	2,74	2,73
Kødprocent	59,5a	59,9b
I alt med fradrag, pct.	3,1	3,3
Døde og kasserede, pct.	1,4	2,1

(a,b - forskellen er statistisk sikker (p<0,05))

Den daglige tilvækst i besætning A var 55 g højere i de hold som havde været opstaldet i fuld sektionerede staldafsnit sammenlignet med grise opstaldet i delvist sektionerede staldafsnit. Tilsvarende var dødeligheden kun 2,7 pct. i de hold, der var opstaldet under fuldsektionerede forhold sammenlignet med en dødelighed på 4,6 pct. i holdene opstaldet under delvist sektionerede forhold. Begge forskelle var statistisk sikre (p<0,05).

Både besætning A og den besætning som leverede grise til besætning A var smittet med PRRS. Det kan ikke udelukkes, at forekomsten af denne sygdom kan have øget dødeligheden. Erfaringer viser, at dødeligheden i PRRS-smittede slagtesvinebesætninger er større end i ikke smittede besætninger.

Et andet forhold, som kunne betinge større forskelle mellem grupperne i besætning A, kunne være, at forsøgsstalden omfattede 3 delvist adskilte sektioner sammenlignet med to i besætning B. Det betød, at hvert forsøgshold i besætning A blev påvirket af tømning og vask af andre sektioner to gange i vækstperioden, hvorimod forsøgsholdene i besætning B kun blev påvirket én gang pr. hold. Denne påvirkning havde stor betydning, idet det kunne konstateres at grisene havde reduceret ædelyst 3-4 dage efter hver gang, der blev vasket en sektion, til trods for, at der anvendtes varmekanon under vaskearbejdet og til efterfølgende tørring. Ved besøg i besætning A blev der i flere tilfælde konstateret ekstremt megen hoste blandt grisene i de delvist adskilte sektionerne i forbindelse med rengøring.

Belægningen i besætning A var også højere end i besætning B, henholdsvis 0,55 m² og 0,63 m². Det kan ikke udelukkes, at den højere belægningsgrad i besætning A i kombination med et højere smittepres medførte, at den daglige tilvækst lå på et lavere niveau end i besætning B.

Fuldsektionering i besætning B medførte, at grisene havde en daglig tilvækst der var 44 g (p<0,05) højere end ved delvis sektionering. Der blev i denne besætning ikke fundet statistisk sikker forskel i antallet af døde og kasserede mellem grupperne.

I begge besætninger medførte den højere daglige tilvækst ved fuld sektionering, at kødprocenten var lavere end i hold, som havde været opstaldet under delvist sektionerede forhold. Forskellen i kødprocent var statistisk sikker (p<0,05).

Mod forventning blev der ikke fundet nogen forskelle i foderudnyttelse, til trods for at den daglige tilvækst var ca. 50 g højere ved fuldsektionering. Grisene har haft en større foderoptagelse, som de har udnyttet fuldt ud, og derfor har de kvitteret med en højere daglig tilvækst til samme udnyttelsesgrad.

Behandlinger

I besætning A blev der ikke foretaget enkeltdyrsbehandling af syge grise. Produktionsresultaterne i besætning A var præget af den manglende enkeltdyrsbehandling. Grisene var uens og mange utrivelige grise blev aflivet for sent, hvilket kan have haft negativ indflydelse på den daglige tilvækst. Dette gjorde sig specielt gældende for de første hold.

Resultatet af sygdomsbehandlingerne i besætning B fremgår af tabel 5. Der var ikke statistisk sikker forskel i frekvens af behandlinger mellem grupperne, idet der var meget stor variation i behandlingsbehovet inden for grupperne. Ud fra denne undersøgelse kan det derfor ikke konkluderes, at delvis sektionering medfører større behandlingsbehov overfor fx luftvejslidelser end fuld sektionering.

Tabel 5. Behandlede sygdomme og frekvens af behandlinger, besætning B

Gruppe	1	2
Stiadskillelse	Fuld sektionering	Delvis sektionering
Luftvejslidelser, pct.	7,8	11,8
Bevægelsesprob., pct.	6,1	8,6
Hjerne/nerver, pct.	0,2	0,1
Andet, pct.	1,3	0,9

Blodprøveresultater

Resultaterne af blodprøveundersøgelserne i besætning A viste, at 9 grise i en stikprøve på 22 grise blev smittet med alm. lungesyge efter at have været opstaldet under fuld sektionerede forhold. Ved delvis sektionering blev alle 22 grise smittet i løbet af vækstperioden.

I besætning B blev der udtaget blodprøver på 22 grise opstaldet i et af de fuldt sektionerede staldafsnit. Ingen af disse grise blev smittet med almindelig lungesyge. I det tilsvarende hold opstaldet i delvist sektionerede staldafsnit blev 5 grise smittet. Sideløbende blev der udtaget prøver af grise indsat i en kontinuerligt drevet sektion. Her blev næsten alle grise smittet med almindelig lungesyge.

Alle grise var fri for alm. lungesyge ved indsættelse. Dette skyldes sandsynligvis, at grisene normalt smittes senere med alm. lungesyge end med ondartet lungesyge.

Om forskellen mellem besætningerne var forårsaget af en mindre effektiv sektionsopdeling i besætning A end i besætning B, kan ikke afklares.

I besætning A var de fuld sektionerede staldafsnit placeret i umiddelbar tilknytning til de delvist sektionerede, dvs der var dør imellem. Dette var ikke tilfældet i besætning B, hvor en fælles transportgang forbandt sektionerne, dvs der var to døre imellem.

Blodprøverne blev tillige undersøgt for reaktion overfor ondartet lungesyge, men her kunne ikke genfindes samme reaktionsmønster som for almindelig lungesyge. Uanset om grisene havde været opstaldet i fuldsektionerede smågrisestalde eller ikke forud for indsættelse i slagtesvinesektionerne, var størsteparten af de undersøgte grise allerede smittede på indsættelsestidspunktet.

Udvidet sygdomskontrol (USK)

I besætning A blev der udtaget 79 lungesæt fra slagtesvin til udvidet sygdomskontrol. Ud af disse blev der fundet 48 lungesæt med forandringer som følge af almindelig lungesyge. De 42 pct. af disse 48 slagtesvin havde været opstaldet fuldsektioneret, mens 58 pct. havde været opstaldet delvist sektioneret. I besætning B blev der udtaget lungesæt fra 141 slagtesvin til udvidet sygdomskontrol. Ud af disse blev der fundet 42 lungesæt med forandringer som følge af almindelig lungesyge. De 14 pct. af disse 42 slagtesvin havde været opstaldet fuldsektioneret, mens 86 pct. havde været opstaldet delvist sektioneret. I besætning A fandtes knap så stor forskel mellem grupperne, som i besætning B, men forskellen var stadig statistisk sikker. Denne afvigelse mellem besætninger kan skyldes de tidligere nævnte besætningsforskelle, hvor der kun i besætning B var fuldstændig sikkerhed for at alle grise havde været opstaldet i fuldsektionerede smågrisestalde med alt-ind alt-ud drift. Leverandørbesætningen til besætning A havde ikke konsekvent alt-ind alt-ud drift i alle smågrisestalde, hvilket kan medføre at nogle grise smittes allerede inden overførsel til besætning A.

Lungesættene blev også undersøgt for forandringer som følge af ondartet lungesyge bl. a. brysthindear. Ved disse undersøgelser blev der ikke fundet forskelle mellem grupperne.

De lungeforandringer, som er fundet ved USK-undersøgelserne, stemmer overens med de serologiske resultater.

Tabel 6. Fordeling af grise med lungeforandringer som følge af alm. lungesyge

Tabel 7. Fordeling af grise med lungeforandringer som følge af ondartet lungesyge

	Antal lungesæt med forandringer/antal undersøgte	Fuld sektionering % af lungesæt m. forand.	Delvis sektionering % af lungesæt m. forand.
Besætning A	82/141	55	45
Besætning B	44/79	43	57

Økonomi

Produktionsværdien af fuldsektionering er 10 kr pr. produceret slagtesvin i besætning A og 2 kr pr. produceret slagtesvin i besætning B sammenlignet med delvis sektionering, når den vurderes ud fra de statistisk sikre forskelle i produktionsresultater. Tallene fremgår af tabel 10.

Tabel 8. Produktionsværdi af fuld sektionering

Besætning	A	B
værdi af daglig tilvækst, kr./ sl. sv.	5	5
Værdi af kødprocent, kr./ sl. sv.	-4	- 3
Værdi af døde og kasserede, kr./ sl. sv.	9	0
Samlet værdi , kr. /sl. sv.	10	2

Som nævnt tidligere koster en fuldsektionering ca. kr. 200-300 mere pr. stiplads end en delvis sektionering. For at kunne forrente og afskrive denne ekstra investering kræves et forbedret dækningsbidrag på 4-7 kr pr. slagtesvin. Fuld sektionering af staldene vil således være økonomisk rentabelt i besætning A.

REFERENCER

(1)	Meddelelse nr. 248.Holddrift kontra kontinuerlig drift i slagtesvinestalde. Landsudvalget for Svin. Den rullende Afprøvning. 1993.

(2)	Meddelelse nr. 249. Holddrift med eller uden vask i slagtesvinestalde. Landsudvalget for Svin. Den rullende Afprøvning. 1993.

Arkiv 634

Antal lungesæt med

forandringer/antal undersøgte

Fuld sektionering

% af lungesæt m. forand.

Delvis sektionering

% af lungesæt m. forand.

Besætning A

Besætning B

( forskellen er statistisk sikker, p<0,05)