Coloron til pattegrise

SAMMENDRAG

Afprøvningen blev gennemført over en et-årig periode i 2 sobesætninger, og omfattede i alt 1153 grise. Formålet var at undersøge grisenes evne til at udnytte oralt tildelt jern (coloron) og injiceret jern (inferon). Endvidere blev det undersøgt, om der var positiv effekt af at tildele grisene glucose eller coloron indenfor første levedøgn efterfulgt af jerninjektion på 3. dagen.

Hæmoglobin og hæmatokrit værdierne var signifikant lavere ved oral tildeling af jern i form af coloron. Dvs. at grisene ikke har været istand til at optage tilstrækkeligt jern fra coloron. Første tegn på jernmangel er nedsat daglig tilvækst. I coloringruppen var den daglige tilvækst signifikant lavere i forhold til de øvrige grupper.

Undersøgelsen viste tendens til reduceret pattegrisedødelighed, når 15 ml 5,5 pct. glucoseopløsning blev injiceret i bughulen på de svage grise. Behandling med coloron på førstedagen havde en sikker positiv effekt på diarré frekvensen, til gengæld steg dødeligheden i denne gruppe.

På baggrund af denne undersøgelse kan anvendelse af coloron i de anbefalede mængder til pattegrise ikke tilrådes, hverken som jernpræparat eller som energitilskud til svagtfødte grise.

BAGGRUND

De første 3 uger efter fødslen firedobles pattegrisenes vægt, så pattegrisene skal danne meget blod i denne periode. Da pattegrisenes daglige jernbehov (ca. 7 mg) er væsentlig større end tilførslen fra somælken (ca. 1 mg), er det medfødte jerndepot (ca. 50 mg) opbrugt efter ca. 1 uge.

For at undgå jernmangel, skal pattegrisene have et ekstra tilskud af jern, indtil forbruget af jern kan dækkes via optagelsen gennem foderet. Tilskud af jern kan gives ved injektion eller oralt.

Coloron er et jernpræparat, som gives oralt. Det indeholder jernfumarat, ko-colostrum, kobbersulfat, Lactobacillus acidophillus, vitaminer og sukkerstoffer. Så udover at indeholde jern, bidrager coloron også med antistoffer og energi til gavn for specielt små og svagtfødte grise.

Formål

Afprøvningens formål var at belyse effekten af coloron på pattegrisenes dødelighed, sundhed og tilvækst i diegivningsperioden, samt at undersøge coloron's anvendelighed som jernpræparat.

GENNEMFØRELSE

Afprøvningen blev gennemført i 2 sobesætninger, som begge anvendte vådfoder og uge-holddrift. Sundhedsstatus var MS og konventionel. Ved faring blev søerne delt i 3 ens grupper mht. kuldnr. og race. Efter faring blev der foretaget kuldudligning, så antal grise pr. kuld i grupperne blev så ens som muligt. Efter at halvdelen af afprøvningen var gennemført, blev gruppe 2 erstattet med gruppe 4.

Behandlingen i de enkelte grupper var følgende:

Gruppe 1 (kontrol):	Injektion af 200 mg jern (inferon) i lyskefolden 3 dage efter faring.
Gruppe 2 (forsøg):	1,4 g coloron oralt indenfor det første levedøgn samt på 3. dagen efter faring.
Gruppe 3 (forsøg):	Injektion i bughulen af 15 ml 5,5% glucoseopløsning til svage grise kort efter faring samt injektion af 200 mg jern (inferon) i lyskefolden til alle grise 3 dage efter faring.
Gruppe 4 (forsøg):	1,4 g coloron oralt indenfor det første levedøgn samt injektion af 200 mg jern (inferon) i lyskefolden 3 dage efter faring.

Svage grise defineres som grise, der vejede væsentlig mindre end kuldets gennemsnitsvægt. Svage grise blev udvalgt visuelt af driftlederen. Pattegrisenes antal og vægt blev kuldvis registreret i forbindelse med behandlingen 3 dage efter faring.

Pattegrisene fik tilbudt tørfoder fra de var 2 uger gamle. Tørfoderet indeholdt 200 mg jern pr. kg foder.

I løbet af afprøvningen blev der i hver gruppe udtaget blodprøver fra 3 uger gamle pattegrise. Blodprøverne blev analyseret for hæmatokritprocent og indhold af hæmoglobin. Hæmatokritprocenten er mål for blodets samlede indhold af blodlegemer, mens indholdet af hæmoglobin er udtryk for blodets indhold af røde blodlegemer.

PRODUKTIONSRESULTATER

Da afprøvningen viste samme resultat i begge besætninger, er det kun gennemsnitstallene, der er vist i tabel 1. Der var ingen signifikant effekt af perioden, da spredningen var lille. Derfor er hele materialet samlet i tabel 1.

Tabel 1. Produktionsresultater

Gruppe

1

2

3

4

Antal kuld

Antal grise efter kuldudjævning

Antal svagtfødte grise pr. kuld

Antal behandlede grise pr. kuld

Antal fravænnede grise pr. kuld

Vægt ved fravænning

Alder ved fravænning

Døde fra beh. til frav., pct.

Døde i alt, pct.

Daglig tilvækst, g

Pct. kuld med diarré i 1.leveuge

Pct. kuld med diarré efter 1.leveuge

Pct. kuld med diarré i alt

333

10,7

1,3

10,4

9,6

7,3^b

29

7,7

10,3

214^b

6,9^a

23,4^c

30,3^b

218

10,7

1,2

10,2

9,5

6,7^a

29

6,9

11,2

200^a

8,3^ab

19,7^bc

28,0^b

395

10,7

1,2

10,4

9,7

7,2^b

28

6,7

9,6

219^b

9,4^ab

15,9^b

25,3^ab

207

10,8

1,2

10,4

9,6

7,3^b

28

7,7

11,1

218^b

11,6^b

8,7^a

20,3^a

* Grupper mærket a, b og c er signifikant forskellige (P< 0,05)

Der var ingen forskel i antal fravænnede grise mellem grupperne. I gruppe 3 var der en tendens til færre døde grise i forhold til colorongrupperne 2 og 4 (P <0,17).

Den daglige tilvækst var signifikant lavere i gruppe 2, hvor grisene blev behandlet to gange med coloron.

Der var signifikant færre diarréer i hele perioden hos de grise, som fik coloron på første dagen efterfulgt af jerninjektion på 3. dagen i forhold til gruppen, som kun fik jerninjektion på 3. dagen.

Når diarréfrekvensen deles i henholdsvis diarréer i 1. leveuge og diarréer efter 1. leveuge ændres billedet. I gruppe 1, hvor der totalt var flest diarréer, observeredes 77 pct. af diarréerne efter 1. leveuge, mens der i gruppe 4, hvor der totalt var færrest diarréer, observeredes kun 43 pct. af diarréerne efter 1. leveuge.

Tabel 2. Blodets indhold af hæmoglobin og hæmatokritprocent

Gruppe

1

2

3

4

Antal kuld

Antal grise

Alder ved udtagning, dage

Hæmoglobin, g pr. 1.blod

Hæmatokrit, pct.

Pct. grise med Hb < 100 g pr. liter

6

60

21

113,3^b

36,7^b

7

6

61

21

72,9^a

24,6^a

99

6

60

21

118,4^b

38,1^b

3

6

60

21

108,6^b

37,5^b

10

* Grupper mærket a og b er signifikant forskellige (P< 0,05)

Blodanalyserne viste et signifikant lavere indhold af hæmoglobin og hæmatokrit hos de grise, som kun fik tildelt coloron.

I grupperne 1, 3 og 4, hvor alle grisene har fået jerninjektion på 3. dagen, blev der konstateret forskelle mellem grupperne på indholdet af hæmoglobin og hæmatokrit. Indholdet var størst i gruppe 3. Efter fravænning er der ikke konstateret produktionsmæssige forskelle mellem grupperne.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Coloron indeholder jernfumarat, kobbersulfat, Lactobacillus acidophilus, polysaccarider og kocolostrum. Jernfumarat skulle sikre, at pattegrisen kan optage den nødvendige jernmængde gennem tyndtarmen. Kobbersulfat er tilsat, da kobber indgår i dannelsen af hæmoglobin.

Blodanalyserne viste imidlertid, at de pattegrise, som kun fik tildelt coloron (gruppe 2), havde et signifikant lavere indhold af hæmoglobin og hæmatokrit i forhold til de grise, som fik en injektion af jern.

Risikoen for at pattegrise får blodmangel stiger stærkt, når blodets indhold af hæmoglobin kommer under 90-100 g/liter blod. Alle pattegrise i gruppe 2 havde et hæmoglobin niveau under 100 g/liter blod. Derfor har de sandsynligvis haft en subklinisk blodmangel. Det første tegn på subklinisk blodmangel er nedsat tilvækst, hvilket også blev konstateret i denne afprøvning. Coloron har ikke kunnet dække pattegrisenes jernbehov. Samtidig var der en tendens til, at dødeligheden og diarréfrekvensen påvirkes negativt, men dette er sandsynligvis mere en effekt af den subkliniske blodmangel end en effekt af coloron.

Coloron indeholder Lactobacillus acidophilus. Denne bakteriestamme skulle virke probiotisk i tyndtarmen, hvilket vil sige at bakteriestammen opformeres i tyndtarmen. Lactobacillus acidophilus er meget vigtig for pattegrise, da de fortærer toksiske bi-produkter fra fordøjelsesprocessen. De har antagonistisk effekt på visse mikrobielle infektioner og fungerer som stabilisator for mikrofloraen i tyndtarmen. Endvidere producerer disse bakterier enzymet amylase, som er nødvendigt for optimal nedbrydning af kulhydrater og stivelse.

Colorons indhold af Lactobacillus acidophilus kan således være en mulig forklaring på den lavere diarréfrekvens i gruppe 4 i forhold til gruppe 1 og 3. Det burde dog forventes, at effekten på diarréerne kunne iagttages også i første leveuge.

Den lavere diarréfrekvens i gruppe 4 ser ikke ud til at påvirke grisene i positiv retning, da den daglige tilvækst ikke er større i denne gruppe i forhold til gruppe 1 og 3. Dødeligheden var også størst i gruppe 4.

Muligheden for at reducere pattegrisedødeligheden ved behandling med glucose eller coloron indenfor første levedøgn blev også undersøgt. Det var kun de svagtfødte grise i kuldet, som blev behandlet med glucose, mens det var alle grisene i kuldet, som blev behandlet med coloron. Forskellen i dødeligheden mellem glucose- og colorongruppen var 19 pct. (P <0,16) og forskellen mellem glucosegruppen og den ubehandlede gruppe var 11 pct. (P <0,28) til fordel for glucose. Ingen af disse forskelle var signifikante, men der var en tendens til at dødeligheden blev reduceret, når de svage grise blev behandlet med glucose.

Denne undersøgelse viser, at coloron alene ikke kan dække pattegrisenes jernbehov. Når pattegrisene behandles med jern på 3. dagen er der en tendens til lavere dødelighed, når de svage grise tildeles glucose kort efter fødsel. Tildeling af coloron indenfor første levedøgn reducerer diarréfrekvensen, men dødeligheden ser ud til at forøges.

Coloron til pattegrise kan derfor ikke anbefales, mens glucose til svagtfødte grise kan reducere pattegrisedødeligheden.