Grupperne med tylosin og BioPlus 2B, havde i forhold til kontrolgruppen henholdsvis 43 g 30 g højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen henholdsvis 0,22 FEs og 0,15 FEs lavere foderforbrug/kg tilvækst.

Foderblandinger indeholdende 40 ppm tylosin henholdsvis 0,4 kg BioPlus 2B pr. tons blev sammenlignet med en blanding uden foderadditiver.

Afprøvningen blev gennemført i 2 besætninger med smågrise i alderen 3-10 uger. Begge besætninger anvendte holddrift, og der indgik 5 hold pr. besætning omfattende i alt ca. 475 grise pr. gruppe.

Grupperne, der fik tylosin og BioPlus 2B, havde i forhold til kontrolgruppen signifikant 43 g henholdsvis 30 g højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen signifikant 0,22 FEs henholdsvis 0,15 FEs lavere foderforbrug pr. kg tilvækst. Mellem tylosin og BioPlus 2B var der ikke signifikant forskel i produktionsresultaterne.

Mellem de 3 grupper blev der ikke fundet forskel i foderoptagelse, diarrefrekvens og sundhedstilstand.

I forhold til kontrolgruppen var der effekt af BioPlus 2B i hele smågriseperioden, mens der ikke var effekt af tylosin i de første 14 dage efter fravænning. I de sidste 5 uger af smågriseperioden var der derimod stor effekt af tylosinen.

Der var tendens til vekselvirkning mellem besætning og forsøgsbehandling. Der må derfor forventes varierende effekt af både tylosin og BioPlus 2B i forskellige besætninger.

I start- og slutblandingerne blev der genfundet 78 pct. henholdsvis 57 pct. af det forventede indhold af BioPlus 2B. Ikke alle Bacillus sporebakterier overlever pelleteringsprocessen.

BAGGRUND

BioPlus 2B er handelsnavnet på et probiotika som indeholder levende sporer fra bakteriestammerne Bacillus licheniformis, CH200 og Bacillus subtilis, CH201. Bakteriestammerne er ligeligt fordelt i BioPlus 2B, som i alt indeholder 3,2 x 10 exp 9 sporer pr. g. Produktet angives at kunne tåle pelletering.

BioPlus 2B anbefales anvendt med 0,4 kg pr. tons fuldfoder.

I Danmark registreres probiotika foreløbig som foderstoffer, idet EF endnu ikke tillader produkterne registreret som foderadditiver. Probiotikaer godkendes for en 2-årig periode, hvorefter de skal gennemgå en ny godkendelsesprocedure.

Probiotika's vækstfremmende effekt antages at bero på en regulering af tarmfloraen, men den direkte virkemekanisme er endnu ikke klarlagt.

FORMÅL OG GENNEMFØRELSE

Formålet var at undersøge effekten af BioPlus 2B på tilvækst, foderforbrug og sundhed hos smågrise i perioden fra fravænning til ca. 25 kg.

Afprøvningen blev gennemført i perioden oktober 1988 - februar 1989 i en MS- og en konventionel besætning. Smågrisene blev i gennemsnit fravænnet 23 dage gamle, hvor kuldene blev delt efter afstamning og vægt i 3 ensartede grupper. Mellemvejning blev foretaget ved en gennemsnitsalder på 37 dage, og afgangsalderen var 71 dage i gennemsnit. Afprøvningen omfattede 5 hold pr. besætning, svarende til i alt ca. 475 grise pr. gruppe.

I hver af de to besætninger fik smågrisene tildelt en startblanding de første 14 dage efter fravænning og en slutblanding i resten af perioden. Blandingerne var optimeret ud fra næringsstofkravene til henholdsvis 3 og 5 ugers grise ("FOCUS PÅ Næringsstoffer", 1988, Danske Slagterier). Blandingerne blev fremstillet af FAF.

Blandingernes sammensætning fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Blandingernes sammensætning
	Startblanding	Slutblanding
Sammensætning, pct.	3-5 uger	5-10 uger
Sojaskrå, afsk. toasted Sojabønner, toasted Fiskehelmel, askefattigt Skummetmælkspulver Tørgær Vallepulver, delv. afsukret Fodersukker Majs Hvede Havre Byg Melasse Animalsk fedt Fumarsyre Calciumcarbonat (kridt) Dicalciumfosfat Salt Lysin, 40 pct. Methionin, 40 pct. Vitaminbl.	7,8 5,0 8,0 10,0 2,0 2,0 5,0 15,0 37,1 - - - 4,6 1,0 0,05 1,6 0,1 0,3 0,05 0,4	12,8 - 8,0 - 2,0 2,0 - 10,0 45,4 6,0 6,0 1,0 4,0 - 0,2 1,65 0,2 0,35 - 0,4

Afprøvningen blev gennemført med 3 grupper i hver besætning. Gruppe 1 fik foder uden vækstfremmere, gruppe 2 fik iblandet 40 ppm tylosin (Elanco) og gruppe 3 fik iblandet 0,4 kg BioPlus 2B pr. tons foder (1,28 x 10 exp 6 sporer pr. g foder).

Før fravænning fik smågrisene tildelt en blanding med både tylosin og BioPlus 2B. Foderet blev tildelt mindst 10 dage før fravænning. I klimastalden blev der tilstræbt fodring efter ædelyst.

Ved hver foderproduktion blev der indsendt prøve til analyse på Bioteknisk Institut.

Blandingernes deklarerede og analyserede næringsindhold fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Foderblandingernes deklarerede og analyserede indhold
Startblanding	Deklarerede	Kontrol	Tylosin	BioPlus 2B
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct. Aske, pct.	- 122 22,0 8,0 2,0 1,0 0,9 6,5	2 120 20,7 7,6 2,5 0,9 0,8 5,6	2 118 21,0 6,6 2,7 1,1 0,9 5,9	2 119 20,6 7,4 2,4 0,9 0,8 5,6
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	14,1 4,8 3,0 -	11,5 4,1 2,9 7,7	12,0 4,0 3,1 7,9	11,5 4,0 2,8 7,8
Tylosin, ppm BioPlus 2B Kim Bacillus, bl. flora Bacillus lichiniformis		< 2 - 2,0x10 exp 5 1,0x10 exp 5	55,7 - 2,x10 exp 4 1,7x10 exp 4	< 2 1,0x10 exp 6 1,3x10 exp 6 6,0x10 exp 5

Slutblanding	Deklarerede	Kontrol	Tylosin	BioPlus 2B
Antal prøver FEs pr. 100 kg Råprotein, pct. Råfedt, pct. Træstof, pct. Calcium, pct. Fosfor, pct. Aske, pct.	- 116 21,0 6,5 3,0 0,9 0,8 6,0	2 114 20,3 6,3 3,1 1,0 0,9 5,8	2 115 20,4 6,6 2,9 1,0 0,9 6,0	2 115 20,9 6,7 3,2 1,0 0,9 5,9
g pr. kg Lysin Methionin Cystin Treonin	12,4 4,0 3,3 -	12,1 4,0 2,9 7,9	12,1 4,0 3,1 7,8	12,1 4,0 2,9 7,8
Tylosin, ppm BioPlus 2B Kim Bacillus, bl. flora Bacillus licheniformis		4 - 2,1x10 exp 4 1,1x10 exp 4	41,7 - 4,7x10 exp 4 3,7x10 exp 4	< 2 7,3x10 exp 5 4,0x10 exp 5 2,4x10 exp 5

Det analyserede energiindhold var i samtlige startblandinger 2-4 FEs pr. 100 kg lavere end det deklarerede indhold. Startblandingen med tylosin faldt for både råfedt og energiindhold udenfor latituderne. I startblandingerne blev der også fundet et noget højt træstofindhold. Ellers adskilte blandingernes analyserede indhold sig ikke nævneværdigt fra det deklarerede indhold.

I startblandingerne lå det analyserede lysin- og methioninindhold lavt i forhold til det deklarerede indhold. Det analyserede aminosyreindhold lå i både start- og slutblanding meget konstant. Ingen af aminosyreanalyserne faldt udenfor latituderne.

Der var forventet 40 ppm tylosin i tylosinblandingen, hvor indholdet indenfor latitudegrænserne må afvige med 35 pct. Der blev fundet et overindhold på 39 pct. af tylosinen i startblandingen, mens indholdet i slutblandingen lå meget tæt på det forventede indhold.

I samtlige blandinger blev der fundet blandingsfloraer af Bacillus bakterier. Det fundne indhold varierede meget, men de højeste indhold blev altid fundet i BioPlusgruppen. Analysen for kim Bacillus og B. licheniformis blev foretaget på Bioteknisk Institut, mens BioPlus 2B (CH200, CH201) analysen blev foretaget af Chr. Hansens Biosystems.

Der var forventet 1,28 x 10 exp 6 sporer pr. g foder i BioPlus 2B blandingerne. I startblandingen blev der fundet 78 pct. af det forventede indhold, mens der i slutblandingen blev fundet 57 pct. af det forventede indhold.

PRODUKTIONSRESULTATER

Tabel 3. og 4. viser afprøvningens produktionsresultater.

Tabel 3. Produktionsresultater for hver besætning*
Besætning	A				B
Gruppe	Kont.	Tyl.	BioPlus	Kont.		Tyl.	BioPlus
Antal grise inds. Vægt v. inds., kg Alder v. inds., dage	229 7,1 25	229 7,0 25	230 7,0 25	248 5,8 20		251 5,9 20	239 5,8 20
Før mellemvejning Vægt v. mellemv., kg FEs pr. gris dgl. FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g	9,8 0,32 1,66 194	9,8 0,31 1,64 193	10,0 0,32 1,54 208	8,0 0,26 1,75 ab 152 ab		7,7 0,25 1,91 b 132 b	8,0 0,26 1,67 a 156 a
Efter mellemvejning Vægt v. afgang, kg FEs pr. gris dgl. FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g	25,6 0,99 2,02 a 492 a	26,9 0,95 1,77 b 536 b	27,0 0,99 1,85 a 535 b	21,9 0,81 2,13 a 381 a		24,9 0,87 1,87 b 467 b	23,0 0,84 2,00 ab 420 c
Hele perioden Alder v. 25 kg, dage FEs pr. gris dgl. FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde, pct. Diarré, dage 1-14 pct.	70 0,79 1,97 a 401 a 0,9 20,0	68 0,75 1,75 b 430 b 1,3 20,0	68 0,78 1,80 b 434 b 1,8 20,0	76 0,66 2,08 a 317 a 1,9 4,0		71 0,70 1,87 b 374 b 1,3 2,9	74 0,67 1,96 ab 345 c 1,7 3,8
*a, b, c: De signifikante forskelle skal læses inden for besætninge

I besætning A opnåede tylosin- og BioPlusgruppen, i forhold til kontrolgruppen, 29 g (P <0,02) henholdsvis 33 g (P <0,007) højere daglig tilvækst og 0,22 FEs (P <0,02) henholdsvis 0,17 FEs (P <0,05) lavere foderforbrug pr. kg tilvækst.

Før mellemvejning var der mellem grupperne ikke signifikant forskel i daglig tilvækst og foderudnyttelse.

Efter mellemvejning blev der i tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen opnået 44 g (P <0,01) henholdsvis 43 g (P <0,01) højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosingruppen i forhold til kontrolgruppen 0,25 FEs (P <0,02) lavere foderforbrug pr. kg tilvækst, mens der i BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen var tendens (P <0,07) til lavere foderforbrug pr. kg tilvækst.

I perioden havde samtlige grise i et hold diarré. Ellers var der ingen fodrings- og sundhedsmæssige problemer i besætningen.

I besætning B opnåede tylosingruppen i forhold til BioPlus- og kontrolgruppen 57 g (P <0,001) henholdsvis 29 g(P <0,02) højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosingruppen i forhold til kontrolgruppen et lavere foderforbrug på 0,21 FEs (P <0,02) pr. kg tilvækst.

BioPlusgruppen havde i forhold til kontrolgruppen 28 g (P <0,03) højere daglig tilvækst, mens der ikke var forskel i foderudnyttelsen mellem de 2 grupper.

Før mellemvejning havde BioPlusgruppen i forhold til tylosingruppen 24 g (P <0,04) højere daglig tilvækst og 0,24 FEs (P <0,02) lavere foderforbrug pr. kg tilvækst. Mellem kontrol- og tylosingruppen var der i tylosingruppen tendens til lavere daglig tilvækst (P <0,08) og ringere foderudnyttelse (P <0,07).

Efter mellemvejning opnåede tylosingruppen i forhold til BioPlus- og kontrolgruppen 47 g (P <0,004) henholdsvis 86 g (P <0,001) højere daglig tilvækst. Samtidig havde tylosingruppen i forhold til kontrolgruppen et lavere foderforbrug på 0,26 FEs (P <0,01) pr. kg tilvækst. BioPlusgruppen havde i forhold til kontrolgruppen 39 g (P <0,02) højere daglig tilvækst.

I perioden var der ingen fodrings- eller sundhedsmæssige problemer.

Tabel 4. Produktionsresultater for begge besætninger
	Gennemsnit
	Kontrol	Tylosin	BioPlus 2B
Antal grise, inds. Vægt v. inds., kg Alder v. inds., dage	477 6,5 23	480 6,4 23	469 6,4 23
Før mellemvejning Vægt v. mellemv., kg FEs pr. gris dgl. FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g	8,9 0,29 1,71 ab 173 ab	8,8 0,28 1,78 a 163 a	9,0 0,29 1,61 b 182 b
Efter mellemvejning Vægt v. afgang, kg FEs pr. gris dgl. FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g	23,8 0,90 2,08 a 436 a	25,9 0,91 1,82 b 502 b	25,0 0,91 1,93 b 477 c
Hele perioden Alder v. 25 kg, dage FEs pr. gris dgl. FEs pr. kg tilvækst Daglig tilvækst, g Døde, pct. Diarré, dage 1-14, pct.	73 0,72 2,03 a 359 a 1,4 12,0	70 0,73 1,81 b 402 b 1,3 11,4	71 0,73 1,88 b 389 b 1,7 11,9

For afprøvningen som helhed blev der i tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen opnået 43 g (P <0,001) henholdsvis 30 g (P <0,001) højere daglig tilvækst og 0,22 FEs (P <0,002) henholdsvis 0,15 FEs (P <0,02) lavere foderforbrug pr. kg tilvækst.

Før mellemvejning opnåede BioPlusgruppen i forhold til tylosingruppen 19 g (P <0,02) højere daglig tilvækst og et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,17 FEs (P <0,02).

Efter mellemvejning opnåede tylosingruppen i forhold til BioPlus- og kontrolgruppen 25 g (P <0,03) henholdsvis 66 g (P <0,001) højere daglig tilvækst. Samtidig havde BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen en højere daglig tilvækst på 41 g (P <0,006). Med hensyn til foderudnyttelse opnåede tylosin- og BioPlusgruppen i forhold til kontrolgruppen et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,26 FEs (P <0,001) henholdsvis 0,15 FEs (P <0,03).

For daglig tilvækst var der mellem besætning og forsøgsbehandling tendens til vekselvirkning både for hele perioden (P <0,09) og efter mellemvejning (P <0,06). Med hensyn til foderudnyttelsen var der ingen vekselvirkning.

DISKUSSION OG KONKLUSION

Probiotikas eventuelle effekt på daglig tilvækst og foderudnyttelse skyldes formodentlig en eller flere af følgende forhold:

- udskillelse af stoffer som har hæmmende effekt på den oprindelige tarmflora.

- udskillelse af fordøjelsesenzymer så dyrene udnytter foderet bedre.

- øget konkurrence om frie næringsstoffer i tarmen, så den oprindelige tarmflora fortrænges.

Bacillus lichiniformes og B. subtilis er sporedannende bakterier. De kan ikke hæfte sig til tarmslimhinden, og de har begrænset opformering i tarmen. Bakterierne hævdes at have enzymproduktion af alfa-amylase, proteaser og lipaser, men den direkte virkemekanisme i tarm, og dermed årsag til øget vækst og foderudnyttelse kendes ikke.

I samtlige blandinger blev der fundet blandingsfloraer af Bacillus bakterier, men de højeste indhold blev altid fundet i BioPlusgruppen. I start- og slutblandingerne blev der fundet 78 pct. henholdsvis 57 pct. af det forventede indhold. Dette resultat bekræftiger tidligere erfaringer med, at ikke alle sporer overlever pelletering.

For afprøvningen som helhed havde både tylosin og BioPlus 2B i forhold til kontrol signifikant højere daglig tilvækst på 43 g henholdsvis 30 g samt signifikant lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,22 FEs henholdsvis 0,15 FEs. Mellem tylosin og BioPlus 2B var der ikke signifikant forskel i produktionsresultaterne.

Før mellemvejning havde BioPlus 2B i forhold til tylosin en signifikant højere daglig tilvækst på 19 g samt et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,17 FEs. I startfoderet blev der fundet et tylosinindhold på 55,7 ppm, hvor der var forventet 40 ppm. Der er ingen forklaring på, hvorfor tylosingruppen før mellemvejning ikke har klaret sig bedre end kontrolgruppen.

Efter mellemvejning opnåede tylosin i forhold til BioPlus 2B og kontrol signifikant højere daglig tilvækst på 25 g henholdsvis 66 g. BioPlus 2B havde i forhold til kontrol signifikant 41 g højere daglig tilvækst. Samtidig opnåede tylosin og BioPlus 2B i forhold til kontrol et lavere foderforbrug pr. kg tilvækst på 0,26 FEs henholdsvis 0,15 FEs. For de resterende registreringer var der ingen signifikante forskelle mellem grupperne.

Mellem besætning og forsøgsbehandling var der tendens til vekselvirkning. Det svarer til tidligere erfaringer med, at effekten af foderadditiver varierer meget mellem undersøgelser og forskellige besætninger (Meddelelse nr. 100, Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 30, 440 og 713 Statens Husdyrbrugsforsøg). Der må forventes samme variation i effekten af probiotikaerne mellem forskellige besætninger og perioder.

I forhold til kontrolgruppen var der effekt af BioPlus 2B i hele smågriseperioden, mens der ikke var effekt af tylosin i de første 14 dage efter fravænning. I de sidste 5 uger af smågriseperioden var der derimod meget stor effekt af tylosinen. Dette svarer til tidligere resultater fra Den rullende Afprøvning (Medd. nr. 100) ved, at tylosin havde størst effekt på tilvækst og foderudnyttelse i sidste halvdel af vækstperioden fra 6,5 kg til ca. 41 kg.

REFERENCER

Hansen, V. og S. Bresson, 1975. Zinkbacitracin, Nitrovin og flavomycin som fodertilskud til slagtesvin. Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 30.

Mortensen, H.P. og A. Madsen, 1982. XRD 463 og Virginiamycin i foderet til slagtesvin. Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 40.

Mortensen, H.P. og A. Madsen, 1988. Salinomycin i foderet til slagtesvin. Statens Husdyrbrugsforsøg, meddelelse nr. 713.

Den rullende Afprøvning, meddelelse nr. 100, 1986. Vækstfremmende stoffer til smågrise og ungsvin.

BioPlus 2B til smågrise