Bionit-s til slagtesvin

SAMMENDRAG

Bionit-S blev afprøvet i to sektionerede slagtesvinebesætninger med henholdsvis våd- og tørfodring efter ædelyst. Bionit-S, som hovedsagelig består af lermineralet montmorillonit, indgik med 20 g pr. FEs.

Anvendelse af Bionit-S øgede signifikant grisenes daglige tilvækst med 49 g og nedsatte foderforbruget med 0,12 FEs pr. kg tilvækst i den ene besætning. Faldet i foderforbruget tenderede signifikans. Bionit-S havde ingen sikker effekt på foderoptagelse og kødprocent. I den anden besætning var foderoptagelsen signifikant lavere i Bionit-S-gruppen, men der var ingen sikre forskelle mellem grupperne med hensyn til de øvrige produktionsresultater.

Laboratorieundersøgelser viste, at der blev bundet op til 3,4 mg ammoniumkvælstof pr. g Bionit-S, afhængigt af pH og reaktionstid. Beregninger viste, at Bionit-S højst kunne binde 0,5 pct. af gyllens ammoniumkvælstof.

Bionit-S havde ingen påviselig effekt på ammoniakindholdet i staldluften.

Bundfældning af Bionit-S i gyllekanalerne kunne ikke påvises.

Fodring med Bionit-S øgede vandforbruget med ca. 37 liter pr. produceret svin i besætningen med tørfodring.

Tilsætning af Bionit-S fordyrede foderet med ca. 6 øre pr. FEs. For at kunne betale denne merpris skal grisene ved det nuværende prisniveau på foder og kød enten nedsætte foderforbruget med 0,13 FEs pr. kg tilvækst eller øge den daglige tilvækst med ca. 100 g.

BAGGRUND

Ved mikrobiel nedbrydning af proteinstoffer i svinenes tarmsystem og i gødning dannes der ammoniak. Det antages, at ammoniak nedsætter grisenes trivsel ved at øge belastningen af leveren (dannelse af urinstof fra ammoniak) samt ved at øge forekomsten af luftvejslidelser.

Bionit-S fra SÜD-CHEMIE AG er en såkaldt natrium-bentonit, som fremstilles ud fra et naturligt forekommende lermineral af vulkansk oprindelse (calcium-bentonit). Hovedbestanddelen af bentonit udgøres af montmorillonit, hvor de enkelte krystaller er opbygget af 15-20 lag af silikater. Lagene har en stor overflade, og de fastholdes ved elektrisk tiltrækning mellem negative ioner i lagene og positive ioner mellem lagene. Denne struktur giver krystallerne en stor vandbindingsevne og ionbytterkapacitet.

Produktet angives at binde ammoniak såvel i grisenes tarmsystem som i gyllen. Virkningen skulle i givet fald bero på lermineralets ionbyttereffekt, hvor dets egne natrium-, kalium- og calciumioner udveksles med ammoniumioner fra det omgivende miljø.

I udenlandske undersøgelser blev koncentrationen af ammoniak i staldluften markant reduceret ved at blande Bionit-S i foderet. Undersøgelserne viste ligeledes en markant positiv effekt på grisenes tilvækst og foderudnyttelse ved at anvende produktet.

Formålet med afprøvningen var derfor at undersøge den praktiske værdi af Bionit-S tilsat foderet, herunder

- effekt på slagtesvins produktionsresultater samt dødelighed og kassation

- ammoniakindholdet i staldluft

- bundfældning i gyllekanaler

- vandforbrug

- produktionsøkonomi.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i to sektionerede slagtesvinebesætninger med fuldspaltegulve. I besætning A blev grisene fodret med vådfoder efter ædelyst. De an-vendte foderblandinger blev fremstillet og udfodret fra to separate blandekar og foderstrenge. I besætning B blev grisene fodret med tørfoder, ligeledes efter ædelyst. De anvendte foderblandinger blev udfodret via samme foderstreng ved hjælp af et computerstyret tørfodringsanlæg.

Afprøvningen omfattede to grupper pr. besætning. I besætning A indgik der i alt 4 gentagelser (hold) med i gennemsnit 79 grise pr. gruppe. I besætning B indgik der i alt 9 gentagelser med i gennemsnit 75 grise pr. gruppe. Afprøvningen omfattede i alt 990 grise pr. gruppe.

De to grupper var ensartet sammensat efter køn og vægt ved indsættelse.

Grisene i gruppe 1 udgjorde kontrolgruppen (ingen Bionit- S), mens grisene i gruppe 2 fik ca. 20 g Bionit-S pr. FEs, svarende til 2 pct. på tørfoderbasis.

Kontrol- og forsøgsfoderet var besætningsvis sammensat af de samme råvarer. I besætning A var foderet sammensat af hvede, gærfløde samt en tilskudsfoderblanding. I besætning B blev anvendt hvede, byg, sojaskrå, mineralblanding samt i sidste del af perioden også animalsk fedt.

Indholdet af FEs og af næringsstoffer pr. FEs var beregnet til at være ens for begge blandinger inden for besætning. Næringsindholdet svarede til normerne for slagtesvin (25-100 kg) som angivet i "Fokus på normer for næringsstoffer" (1991).

Inden for hver gruppe blev tilvækst, foderforbrug, kødprocent og sygdomsforhold registreret.

I besætning A blev koncentrationen af ammoniak under spaltegulvet og ca. 10 cm over gylleoverfladen målt 4 gange med 14 dages mellemrum ved hjælp af Drägerrør. Ventilationssystemet blev standset i ca. 2 minutter, hvorefter målingerne blev foretaget i begge sider af hver sektion. Kontrol- og forsøgsgruppe gik i samme sektion. Gyllekanalerne var placeret i staldens længderetning og fysisk adskilte fra hinanden.

I besætning B blev de 6 anvendte sektioner fyldt parvis måned for måned, således at der kun gik en gruppe i hver sektion. Målinger af ammoniakkoncentrationer blev foretaget med Drägerrør efter forskellige metoder. I den første serie af målinger blev der målt 2 steder i hver sektion 1 m over spaltegulvet hver 14. dag over en periode på 3 måneder. I den anden serie blev der foretaget fortløbende målinger med registrering en gang i døgnet 10 døgn i træk.

Fra hver besætning blev der udtaget gødningsprøver fra hver gruppe til bestemmelse af indholdet af tørstof, total-N, ammonium-N, aske og sand samt pH.

Foderets næringsindhold blev kontrolleret stikprøvevis i form af fuldstændig foderstofanalyse, samt ved bestemmelse af indholdet af Ca, P, lysin, methionin, cystin og threonin. Indholdet af Bionit-S blev kontrolleret indirekte ud fra stikprøvevise analyser af askeindholdet i foderblandingerne.

Bionit-S' evne til at binde ammonium-N ved varierende pH og tid blev undersøgt i et laboratorium på en vandig-opløsning af produktet, der blev tilsat ammoniumsulfat.

I besætning B blev vandforbruget registreret for 3 hold i hver gruppe.

RESULTATER OG DISKUSSION

Foderanalyser

Det analyserede indhold af næringsstoffer svarede stort set til det forventede.

Indholdet af Bionit-S svarede, bedømt ud fra askeindholdet i foderprøverne, til det forventede.

Tabel 1.	Bionit-S' adsorptionsevne ved varierende tid og pH, mg adsorberet NH₄-N pr. g Bionit-S (1 prøve)
Tid - timer		pH 7	pH 5
0,5		3,4	2,5
1		3,4	2,6
24		2,9	2,5

Tabel 2. Total N i tørstof, NH₄-N i pct. af total N samt pH-værdi i gylleprøver
Besætning	A			B
Behandling	Kontrol	Bionit-S	Kontrol		Bionit-S
Antal prøver	1	1	5		5
Total N, pct. af tørstof	14,5	12,1	8,8		7,5
NH₄-N i pct. af total-N	74,2	75,8	69,1		65,0
pH	7,0	6,9	7,0		6,9

Binding af ammonium-N i gylle

Bionit-S' evne til at binde ammoniumkvælstof (NH₄-N) ved varierende pH og tid fremgår af tabel 1. Allerede efter 1/2 time var produktets bindingsevne ved en givet pH-værdi udnyttet. Bindingsevnen steg med ca. 25 pct., når pH-værdien blev øget fra 5 til 7. Ved begge pH-niveauer skete en pH-stigning til ca. 8 efter 24 timer.

Beregnet ud fra gældende normtal for husdyrgødning produceres der ca. 2,5 kg NH₄-N pr. produceret gris. Ud fra de fundne kemiske analyseresultater kan der maksimalt bindes 3,4 mg NH₄-N pr. g Bionit-S. Beregnet ud fra foderforbruget og en tilsætning af 20 g Bionit-S pr. FEs bindes der maksimalt 13 g NH₄-N pr. produceret svin. Det svarer til, at Bionit-S under de givne forudsætninger kan binde ca. 0,5 pct. af NH₄-N i gylle. I praksis vil bindingsevnen antagelig være lavere, idet typisk kun ca. 15 pct. af det uudnyttede kvælstof i blind-/tyktarmen forefindes som ammoniumioner og dermed på en form, som Bionit-S kan binde. Til sammenligning har en tidligere afprøvning af lermineralet Klino-feed under tilsvarende laboratoriebetingelser vist, at Klino-feed højst kunne binde 1,1 pct af gyllens ammoniumkvælstof.

Indholdet af NH₄-N samt pH-værdi i gylleprøver fremgår af tabel 2. Resultaterne er umiddelbart vanskelige at tolke, da de ikke er entydige, og der kun foreligger relativt få målinger. Tendensen er imidlertid den samme som i afprøvningen af Klino-feed, nemlig at det relative indhold af NH₄-N er lavere i forsøgs- end i kontrolgruppen, hvor der fodres med tørfoder og modsat ved vådfodring. Årsagen hertil kendes ikke.

Der var ingen gruppe- eller besætningsforskelle mellem de målte pH-værdier.

Frigivelse af Ammoniak til staldluft

Resultaterne af ammoniakmålingerne fremgår af tabel 3. Der var ingen statistisk sikker forskel mellem grupperne. Niveauet var højt uanset målestedet. Spredningen på resultaterne var relativt stor, men stort set ens (6-7 ppm) i begge grupper uanset målemetode. Udsvingene i resultaterne syntes at afspejle variationerne i luftskiftet som følge af udetemperatur og belægningsgrad og kunne ikke relateres til foderets indhold af Bionit-S.

Pålideligheden af målemetoden blev tidligere (i afprøvningen af Klino-feed) testet dels ved røgprøver, dels ved anvendelse af forskellige typer Drägerrør. I denne afprøvning blev resultater fra punktmålinger (gennemsnit af to målinger) sammenlignet med fortløbende målinger over 10 døgn, idet kontrol- og forsøgsgrupper var opstaldet i separate sektioner.

I afprøvningen af Klino-feed viste røgprøver, at luften var stillestående omkring målestederne i gyllekanalen. Den forsøgsfejl, som skyldes sammenblanding af staldluft fra de to grupper, må således anses for begrænset. Variationen i måleresultaterne blev ikke reduceret ved at foretage to målinger pr. gruppe pr. gang i stedet for en. Det mindskede heller ikke variationen, eller gav forskelle mellem grupperne, at benytte Drägerrør, som målte det gennemsnitlige ammoniakindhold over et døgn, sammenlignet med punktmålinger.

Tabel 3. Indhold af ammoniak i staldluft, ppm
Besætning	A			B
Behandling	Kontrol	Bionit-S	Kontrol		Bionit-S
Antal observationer	4	4	46		46
Gennemsnit: Punktmålinger, ppm Døgnmålinger, ppm	14 -	15 -	10 25		12 27

De anvendte målemetoder anses således for tilstrækkelig gode til at kunne påvise forskelle i NH₃-koncentrationen, der er relevante i praksis. Variationen i resultaterne tilskrives påvirkninger fra staldmiljøet.

Produktionsresultater

Tabel 4 viser de gennemsnitlige produktionsresultater fra de to besætninger i afprøvningen.

Tabel 4. Produktionsresultater
Besætning	A^*			B^*
Behandling	Kontrol	Bionit-S	Kontrol		Bionit-S
Vægt ved indsættelse, kg	58,3	58,1	32,4		33,1
FEs pr. gris pr. dag	2,39	2,42	2,46^a		2,39^b
Daglig tilvækst, g	846^a	895^b	821		806
FEs pr. kg tilvækst	2,83	2,71	2,99		2,96
Kødprocent	61,3	61,3	59,5		59,6
Døde og kasserede, pct.	1,9	0	0,6		1,2

* Tallene er inden for besætning korrigeret for vægt ved indsættelse.

a,bResultater med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (P < ,05) inden for besætning.

I besætning A var den daglige tilvækst 49 g højere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen. I besætning B var den daglige tilvækst 15 g lavere i forsøgsgruppen. Vekselvirkningen mellem behandlinger og besætninger var signifikant (P < ,002). Den daglige foderoptagelse var signifikant (P < ,04) lavere i forsøgsgruppen end i kontrolgruppen i besætning B, men der var ikke signifikant vekselvirkning (P < ,09).

Bionit-gruppen i besætning A forbrugte 0,12 FEs mindre pr. kg tilvækst end grisene i kontrolgruppen. Denne forskel tenderede til at være signifikant (P < ,11). Der var ingen væsentlig forskel i foderforbruget pr. kg tilvækst i besætning B.

I afprøvningen af Klino-feed blev der ikke fundet effekt af Klino-feed på grisenes daglige tilvækst, foderoptagelse og foderudnyttelse.

Fodring med Bionit-S havde ingen effekt på kødprocenten. I afprøvningen af Klino-feed steg kødprocenten derimod med gennemsnitligt 0,4 point i forsøgsgruppen i begge besætninger (P < ,01).

Der var ingen forskelle i pct. døde og kasserede grise, som kunne tilskrives forsøgsblandingerne.

At Bionit-S havde forskellig effekt på daglig tilvækst og foderoptagelse i de to besætninger kan ikke umiddelbart forklares. Det kan dog ikke udelukkes, at grisene i besætning B har reageret negativt på Bionit-S, der fremtræder som et meget finkornet pulver, når det udfodres tørt.

Vandforbrug

Registreringer af vandforbruget hos 3 hold i besætning B viste for alle holds vedkommende et større vandforbrug hos grisene på Bionit-foderet sammenlignet med kontrolgruppen. Forsøgsgrisene optog i gennemsnit ca. 37 liter vand mere pr. produceret svin. Det forekommer sandsynligt, at forsøgsgruppens større vandoptagelse er knyttet til Bionit-S, der angives at have en relativt høj vandbindingsevne.

Bundfældning

Gyllekanalerne blev inspiceret efter 18 måneders fodring med Bionit-S. Der kunne ikke konstateres synlige aflejringer af produktet i gyllekanalerne. Dette indikerer, at Bionit-S ikke bundfælder.

Økonomi

Iblanding af Bionit-S med 20 g pr. FEs øgede FEs-prisen med ca. 6 øre pr. FEs. For at kunne betale denne merpris skal grisene ved det nuværende prisniveau på foder og kød enten nedsætte foderforbruget med 0,13 FEs pr. kg tilvækst eller øge den daglige tilvækst med ca. 100 g. Ekstra udgifter til opbevaring og udbringning af gylle som følge af øget vandforbrug er ikke indregnet heri.

Denne afprøvning viste, at Bionit-S ikke havde nogen påviselig effekt på ammoniakindholdet i staldluft, og at en markant forbedring af produktionsresultaterne er nødvendig for at kunne betale for tilsætning af produktet.

REFERENCER

"Fokus på normer for næringsstoffer", juli 1991, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.

Nielsen, Niels Ove, Meddelelse nr. 265 "Klino-feed til slagtesvin", 1993, Landsudvalget for Svin, DANSKE SLAGTERIER.